Ondt i foden og anklen: guiden til fod- og ankelsmerter

Foden og anklen bærer hele din kropsvægt ved hvert skridt, og i løb og spring flere gange så meget. Forstuvningen af anklen er den hyppigste sportsskade overhovedet, og den rammer oftere kvinder end mænd og oftere børn og unge end voksne (1). Ondt i hælen, i akillessenen og under foden rammer til gengæld mest voksne, der går og står meget, og løbere, der har sat mængden op.

Det gode ved foden og anklen er, at de reagerer så tydeligt på belastning. Forsøgene, flere af dem danske, peger på det samme: En fod eller en ankel, der gør ondt, bliver bedre af at blive brugt lidt mere, end den plejer, i små trin. En forstuvet ankel kommer sig hurtigere, når man går på den fra første uge (3). En øm akillessene bliver stærkere af tunge, langsomme hælløft (12). En hæl, der gør ondt under, bliver bedre af styrketræning end af udstrækning (17). Intet forsøg viser, at ro er behandlingen.

Denne guide giver dig overblik over, hvad der ligger bag ondt i foden og anklen, hvordan du ved, om du skal have et røntgenbillede, hvilke myter du kan lægge fra dig, hvad forskningen siger, og hvordan du kommer i gang. Undervejs linker vi til artiklerne om hver tilstand og hvert sted på foden.

Foden og anklen på to minutter

Ankelleddet er et hængsel mellem skinnebenet og den øverste knogle i foden. Det bøjer foden op og ned. Lige under ligger et andet led, der vipper foden indad og udad på ujævnt underlag. På hver side holder ledbånd det hele på plads. Ledbåndene på ydersiden er de tyndeste, og det er dem, der strækkes eller rives, når du vrider om.

Bag på anklen løber akillessenen fra lægmusklen ned til hælbenet. Den er kroppens tykkeste sene og bærer flere gange din kropsvægt, hver gang du sætter af. Under foden spænder en bred, sej hinde, svangsenen, fra hælbenet og frem til tæerne. Den holder fodsvanget oppe som en buestreng og fjedrer ved hvert skridt.

Musklerne får det til at fungere. Lægmusklerne løfter hælen og sætter dig af. Musklerne på ydersiden af underbenet fanger anklen, når den er ved at vride om. En sene på indersiden holder fodsvanget oppe. Og de små muskler under foden styrer, hvordan foden lander. Alle fire grupper kan trænes, og de er dem, Rehabos program til fod og ankel er bygget op omkring.

Hvornår skal du tage det alvorligt?

Langt de fleste smerter i foden og anklen er ufarlige, selvom de kan gøre voldsomt ondt. I nogle situationer skal du dog til lægen først og træne bagefter.

Har du vredet om eller er faldet, findes der en simpel tjekliste for, om anklen skal røntgenfotograferes. Den kaldes Ottawa-reglerne, og den er testet på mere end 15.000 patienter: Kan du ikke tage fire skridt på foden lige efter skaden og stadig ikke bagefter, eller gør det ondt, når man trykker direkte på knoglen bag på eller i spidsen af en af de to ankelknogler, på knoglen øverst på indersiden af foden eller på knoglefremspringet på ydersiden midt på foden, skal du have et røntgenbillede. Passer ingen af de fem punkter, er sandsynligheden for et brud tæt på nul (7). Vi har gjort tjeklisten til din egen i Brækket eller forstuvet?

Nogle få situationer handler om noget andet end en forstuvning. Har du mærket et smæld bag på anklen, som om nogen sparkede dig bagfra, og kan du ikke sætte af på foden, kan akillessenen være sprunget. Det skal lægen se samme dag. Er læggen blevet hævet, varm og øm, kan det være en blodprop, og så skal du også til lægen samme dag. Er et led i foden varmt, rødt og hævet med feber, eller er storetåen blevet rød og glohed fra den ene dag til den anden, kan det være en infektion eller gigt. Er begge ankler hævede, uden at du har slået dig, er det væske fra kroppen, ikke en skade, og et spørgsmål til lægen. Læs mere i Hævet ankel.

To ting til. Løbere med en ny, skarp smerte på et lille sted på en knogle, der gør ondt om natten og ved hop på ét ben, kan have et træthedsbrud, og så skal løbet holde pause. Og unge mennesker med ondt i begge hæle og en stiv ryg skal til lægen, fordi det kan være en gigtsygdom, der har sin egen behandling.

Passer ingen af de situationer på dig, er foden eller anklen med stor sandsynlighed irriteret, ikke ødelagt. Vi har samlet alle advarselstegnene i Fod- og ankelsmerter: hvornår skal du til lægen?

Skade eller overbelastning?

Smerter i foden og anklen kommer på to måder, og de skal håndteres forskelligt i starten.

Skaden kommer i ét øjeblik. Du vrider om på et fortov eller lander skævt efter et hovedstød. Her er de første tre dage vigtige: Udeluk et brud, og gå så på foden, så snart det kan lade sig gøre. Læs Forstuvet fod: hvad du gør de første dage og Må du gå på en forstuvet fod?

Overbelastningen kommer snigende. Hælen gør ondt ved de første skridt om morgenen. Akillessenen er stiv, når du står op, og varmer op på løbeturen, men gør mere ondt bagefter. Her er der ikke noget at udelukke, men noget at forstå: Belastningen er steget hurtigere, end vævet kunne vænne sig til. Behandlingen er at finde den mængde, foden tåler i dag, og øge den lidt ad gangen.

De almindelige årsager til ondt i foden og anklen

Foden og anklen kan gøre ondt af mange grunde, men i praksis dækker seks tilstande langt de fleste tilfælde.

1. Den forstuvede ankel

De fleste forstuvninger sker ved, at foden vipper indad under kroppen, så ledbåndene på ydersiden af anklen bliver strakt eller revet over. Det, de fleste gør forkert, er ikke de første dage, men de næste otte uger. Smerten forsvinder på et par uger, og så holder man op med at træne. Men anklen har mistet tre ting: bevægelighed, styrke i læggen og balancen, nervesystemets kort over leddet. Bliver de ikke trænet op, vrider anklen om igen. I et hollandsk forsøg med 522 sportsudøvere sænkede otte ugers balancetræning derhjemme risikoen for en ny forstuvning inden for et år fra 33 til 22 procent (5). Læs mere i Forstuvet fod.

2. Ondt under hælen: hælspore og svangsenen

Den hyppigste smerte under foden sidder under hælen, lidt fremme mod fodsvanget, og er værst ved de første skridt om morgenen og efter at have siddet. Den kaldes hælspore, fordi man tit kan se en lille knoglespids på røntgenbilledet, men sporen er ikke smerten. Det, der gør ondt, er svangsenens tilhæftning på hælbenet, et væv, der har fået mere belastning, end det kunne tåle. Det danske forsøg, der har flyttet behandlingen, gav den ene gruppe udstrækning og den anden tunge hælløft hver anden dag. Efter tre måneder havde styrkegruppen det klart bedst (17). Læs mere i Hælspore og svangsenebetændelse.

3. Ondt i akillessenen

Akillessenen gør ondt på et af to steder: midt på senen, et par centimeter over hælen, eller helt nede, hvor senen sætter fast på hælbenet. Den er stiv om morgenen, varmer op under aktivitet og gør mere ondt bagefter. Tilstanden hedder stadig akillessenebetændelse i folkemunde, men senen er ikke betændt. Den har mistet noget af sin tolerance, og sener bliver stærkere af at blive belastet gradvist (12). Læs mere i Ondt i akillessenen.

4. Den ustabile ankel

Vrider anklen om igen og igen, eller føles den, som om den ikke kan stole på sig selv, kaldes det en ustabil ankel. Det kan være ledbånd, der er blevet for løse efter flere forstuvninger. Oftere er det nervesystemet, der har mistet sit kort over leddet, fordi anklen aldrig blev trænet op efter den første skade. Begge dele trænes med balance, og fire til seks ugers balancetræning forbedrer funktionen (10). Læs mere i Ustabil ankel og i Stadig ondt i anklen måneder efter forstuvningen.

5. Senerne på siderne af anklen

På indersiden af anklen løber tibialis posterior, senen, der holder fodsvanget oppe. Den bliver overbelastet hos folk over 40, der går meget, og giver ondt bag den indvendige ankelknogle og ned mod svanget. På ydersiden løber peroneussenerne bag den udvendige ankelknogle. De bliver irriterede hos løbere og efter forstuvninger. Begge dele behandles med hælløft, balance og tid. Læs Ondt på indersiden af anklen og Ondt på ydersiden af anklen.

6. Slidgigt, skæv storetå og de andre

Slidgigt i anklen er langt sjældnere end i knæet og er oftest den sene følge af en gammel skade (22). Skæv storetå, hallux valgus, findes hos omkring hver fjerde voksen (23). Mortons neurom er en nerve, der klemmes mellem tæerne og giver prikken i forfoden. Alle tre bliver bedre af sko med plads og af at træne tæer og fodsvang, og kun de færreste får brug for en operation.

Hvor gør det ondt?

Stedet fortæller ofte mere end diagnosen, og det er det, Rehabo spørger om først. Vi har en guide til hvert sted.

På ydersiden af anklen er ledbåndene fra forstuvningen og peroneussenerne. Læs Ondt på ydersiden af anklen.
På indersiden af anklen er senen, der holder fodsvanget oppe, og det indvendige ledbånd. Læs Ondt på indersiden af anklen.
Oven på foden og foran på anklen er senerne, der løfter tæerne, forkanten af ankelleddet og hos løbere en mellemfodsknogle. Læs Ondt oven på foden.
I hælen er svangsenen under, akillessenen bagpå, en slimsæk og hos børn en vækstzone. Læs Ondt i hælen.
Under foden og i fodsvanget er svangsenen, svangets sene og forfoden. Læs Ondt under foden og i fodsvanget.

To spørgsmål går på tværs af stederne. Er anklen hævet, så læs Hævet ankel: efter en skade, og uden en skade. Gør det ondt, når du løber, så læs Ondt i anklen og foden ved løb.

Fire myter om foden og anklen

"Is, hvile og en pose ærter"

I mange år lød rådet ved en forstuvning RICE: ro, is, kompression og elevation. Rådet er ikke forkert, men det er forældet. I dag siger sportsmedicinen PEACE og LOVE (4). De første dage: beskyt, læg foden op, undgå gigtmedicin, kompression, og forstå, hvad der er sket. Derefter: belastning, optimisme, kredsløb og træning. Is er røget ud som fast bestanddel, fordi der ikke er tegn på, at det får skaden til at hele hurtigere. Det må gerne bruges til at lindre. Og gigtmedicin som ibuprofen kan dæmpe smerte og hævelse, men den seneste retningslinje advarer om, at den kan bremse vævets naturlige heling, så den bør ikke bruges rutinemæssigt (6).

Den vigtigste ændring er dog ordet ro. I forsøget, der sammenlignede, fik den ene gruppe klassisk behandling med ro, og den anden gruppe begyndte at bevæge og belaste anklen allerede i den første uge. Bevægelsesgruppen havde bedre funktion efter både en og to uger, gik mere, og fik ikke flere nye skader (3).

"Hælsporen skal væk"

Sporen er en knogleforandring, der tager år at danne, og den findes hos mange, der ikke har ondt. Fjerner man den, fjerner man ikke smerten, for smerten sidder i senen. I den danske opfølgning af 174 patienter med hælspore havde det ingen betydning for, hvordan det gik dem, om der var en spore på billedet (20). Det er derfor, behandlingen er belastning af senen, ikke en operation. Læs mere i Hælspore.

"Anklen skal have ro, til den er helet"

Ro dæmper en ankel i nogle dage og svækker den i månedsvis. I hvert eneste af de store forsøg i denne guide vandt gruppen, der belastede, eller spillede uafgjort. Det betyder ikke, at du skal presse igennem, men at du skal finde den belastning, foden tåler i dag, og øge den lidt ad gangen. Den eneste undtagelse er træthedsbruddet, hvor knoglen skal have pause fra løb. Læs mere i Hvile eller træning ved ondt i foden og anklen?

"Du har platfod, du skal have indlægssåler"

Fodsvanget er ikke en bygning, der kan falde sammen. Det er en fjeder, og fjedre er forskellige. Mange med lave svang har aldrig ondt, og mange med høje svang har. En gennemgang af 19 forsøg fandt, at indlægssåler ved hælspore gav lidt mindre smerte efter nogle måneder, men ikke bedre funktion og ingen virkning på lang sigt, og at specialfremstillede såler ikke virkede bedre end dem fra hylden (21). De må gerne bruges til komfort, mens du træner. Læs mere i Indlægssåler mod hælspore og ondt i foden.

Hvad siger forskningen om, hvad der virker?

Her er de forsøg, der har flyttet behandlingen af foden og anklen.

Tidlig belastning ved forstuvning. Forsøget med de 101 forstuvede ankler er beskrevet ovenfor (3). En gennemgang af alle oversigtsartikler bekræfter, at der er stærk evidens for tidlig mobilisering og for ankelstøtte til at forebygge nye forstuvninger, og moderat evidens for balancetræning (2).

Balancetræning mod nye forstuvninger. De 522 sportsudøvere i det hollandske forsøg trænede balance derhjemme i otte uger uden vejledning, og det var nok til at sænke risikoen for en ny forstuvning fra 33 til 22 procent (5). Et forsøg med volleyballspillere fandt det samme med et balancebræt (8), og en gennemgang fra 2019 bekræfter, at genoptræning nedsætter risikoen for en ny skade (9).

Retningslinjen for forstuvninger. Den hollandske retningslinje fra 2018 siger, at en forstuvning med overrevne ledbånd har mest gavn af tape eller en ankelstøtte i kombination med træning, at træning bør foretrækkes frem for passiv behandling, at operation kun kommer på tale, når grundig træning ikke har virket, og at ankelstøtte bør overvejes mod nye forstuvninger (6).

Tunge hælløft ved akillessenen. Det klassiske program fra 1998 var hælsænkninger fra et trin, 180 gentagelser om dagen, syv dage om ugen (11). Det danske forsøg fra Bispebjerg sammenlignede det med tunge, langsomme hælløft tre gange om ugen. Efter tolv uger og et år var resultatet det samme, senen var blevet tyndere i begge grupper, og alle i styrkegruppen var tilfredse mod fire ud af fem i den anden (12). En løbende gennemgang af 29 forsøg fandt, at enhver aktiv behandling er bedre end at vente, og at ingen er klart bedre end en anden (13). Det vigtigste er at belaste senen, ikke hvilken variant du vælger.

Styrke frem for udstrækning ved hælspore. 48 danskere med hælspore fik enten daglig udstrækning af svangsenen eller tunge hælløft med et håndklæde under tæerne hver anden dag. Efter tre måneder havde styrkegruppen det klart bedst, og efter et år var grupperne lige gode (17). Udstrækning af læggen alene i to uger gjorde ingen forskel (19), mens et stræk rettet mod selve svangsenen var bedre end et stræk af læggen (18).

Hvad virker ikke, eller virker meget lidt

Indsprøjtninger med binyrebarkhormon i en sene virker på kort sigt, og efter et halvt år og et år er det gået dem, der fik indsprøjtningen, dårligere end dem, der ikke fik den (15). Indlægssåler, som nævnt. Udstrækning alene. Og ro som eneste tiltag.

Og en ting, der ofte overrasker: Springer akillessenen helt, giver operation og behandling uden operation næsten samme resultat, når genoptræningen kommer tidligt i gang. Senen sprang igen hos 2,3 procent af de opererede og 3,9 procent af de ikke-opererede, men de opererede havde tre gange så mange andre komplikationer (16). Beslutningen er lægens og din sammen.

Må det gøre ondt, når du træner?

Ja, inden for en grænse. Reglen kommer fra forsøget, hvor løbere med ondt i akillessenen fik lov at løbe videre og kom sig lige så godt som dem, der holdt pause: På en skala fra 0 til 10 må smerten gå op til 5 under og efter træningen, den skal være faldet til ro næste morgen, og den må ikke stige fra uge til uge (14). En gennemgang af alle forsøg med smertefuld træning fandt ingen tegn på, at smerte under træning skader (25).

Ved en frisk forstuvning er reglen hævelse og halten, ikke smerte alene. Er anklen mere hævet næste morgen, end den var i går, var dagen for lang. Læs mere i Må du træne med ondt i foden og anklen? Smertereglerne

Foden og et følsomt nervesystem

Når en fod eller en ankel har gjort ondt i et stykke tid, skruer nervesystemet op for følsomheden for at beskytte den. Det er en god reaktion, når anklen lige er vredet om, men den bliver ofte hængende, længe efter at ledbåndene er helet. Så gør det ondt at gå på ujævnt underlag, selvom anklen kan tåle det, og anklen giver efter, ikke fordi ledbåndene er for løse, men fordi nervesystemet ikke stoler på leddet.

Det er derfor, en ankel, der har fået ro, bliver ved med at vride om, og derfor en hælspore på et røntgenbillede kan findes hos folk uden smerter. Små, planlagte stigninger i belastningen får nervesystemet til at skrue ned igen. Et bluss er et signal om at gå et trin ned i en periode, ikke et tegn på ny skade. Vi har skrevet en hel artikel om det: Fod- og ankelsmerter og et følsomt nervesystem. Vil du starte fra bunden, så læs Hvad er smerte?

Øvelser til foden og anklen: fire stiger

Hver øvelse skal kunne gøres sværere trin for trin, så foden møder lidt mere belastning, end den er vant til. Her er fire af de øvelsesforløb, fysioterapeuterne bag Rehabo har brugt til at sammensætte programmet. Et trappetrin, en væg, en stol og et håndklæde er alt, du får brug for.

Dosis for alle øvelser: 3 sæt af 30 til 40 sekunder i roligt tempo, med pause imellem. Er du i tvivl, så start på trin 1. En frisk forstuvning eller en øm hæl starter siddende og med støtte. Det er aldrig forkert at starte for let.

Hælløft: fodens grundøvelse

Trin 1: Sid på en stol med fødderne fladt i gulvet. Løft hælene langsomt så højt, du kan, hold et øjeblik i toppen, og sænk endnu langsommere ned igen. Hold vægten midt på forfoden.
Trin 2: Stå med fingerspidserne mod en væg, og gør det samme stående. Støt kun let.
Trin 3: Samme øvelse uden støtte, med knæene let strakte.
Trin 4: Stå på ét ben med fingerspidserne mod væggen, og løft hælen på det ene ben ad gangen.
Trin 5: Stå på ét ben med forfoden på kanten af et trin. Løft hælen højt, og sænk den langsomt, til den er under trinnets kant.

Hælløftet træner læggen, akillessenen og svangsenen på én gang, og det er den øvelse, både det danske akillesforsøg og det danske hælsporeforsøg bygger på (12, 17). Gør hælen ondt, kan du prøve forsøgets variant med et sammenrullet håndklæde under tæerne. Gør senen ondt helt nede ved hælbenet, så bliv på gulvet i stedet for at gå ud på trinnet.

Balance på ét ben: nervesystemets kort over anklen

Trin 1: Stå med fødderne i hoftebredde og fingerspidserne mod en væg. Flyt roligt vægten over på det ene ben, og bliv stående et øjeblik med begge fødder i gulvet.
Trin 2: Løft den anden fod en smule fra gulvet, stadig med let støtte.
Trin 3: Samme øvelse uden støtte.
Trin 4: Stå på ét ben med det andet knæ let løftet, armene ned langs siden, og se på et fast punkt.
Trin 5: Stå på ét ben, og før roligt det andet ben frem, til siden og bagud, uden at sætte det ned.

Det er den øvelse, der halverede risikoen for nye forstuvninger (5). Lad tæerne arbejde med, og hold vægten midt på foden.

Vægtskift til trin: at stole på anklen på ujævnt underlag

Trin 1: Stå med fingerspidserne mod en væg, og flyt vægten langsomt fra det ene ben til det andet med begge fødder fladt i gulvet.
Trin 2: Stå foran et lavt trin. Træd op med det ene ben, sæt det andet op, og træd roligt ned igen bagud.
Trin 3: Træd op på trinnet og ned på den anden side.
Trin 4: Stå sidelæns på det lave trin, og sænk langsomt den frie fod ned mod gulvet ved siden af, til hælen lige rører. Pres op igen.
Trin 5: Samme øvelse fra et almindeligt trappetrin.

Hold knæet over foden, så det ikke falder indad. De sidelæns trin ned er der, hvor anklen lærer at tåle det, den er bange for: at blive belastet fra siden.

Tåstyrke: de små muskler under foden

Trin 1: Sid med benet afslappet, og bevæg tæerne op og ned, spred dem, og krum dem igen.
Trin 2: Sid med foden fladt i gulvet, og bøj tæerne sammen uden at løfte hælen.
Trin 3: Samme øvelse med et hold. Byg spændingen op over 2 til 3 sekunder, hold jævnt, og træk vejret.
Trin 4: Sid med foden på et sammenrullet håndklæde, og grib om stoffet med tæerne.
Trin 5: Bred håndklædet ud på gulvet, og træk det ind mod dig med tæerne, til det er samlet.

Fodens små muskler er dem, der lander foden ved hvert skridt. Hos ældre hænger ondt i fødderne sammen med risikoen for fald (24), og øvelserne er de samme uanset alder.

Den fulde artikel med alle tolv stiger, doserne og progressionerne finder du i De bedste øvelser til fod og ankel.

Få et program til fod og ankel, der tilpasser sig

Rehabo bygger et genoptræningsprogram til fod og ankel ud fra, hvor det gør ondt, og hvor meget. Du får fire øvelser pr. træning uden udstyr, og efter hver øvelse fortæller du, hvor ondt det gjorde. Programmet rykker op, holder eller går et trin ned ud fra dit svar. Det er udviklet af fysioterapeuter og gratis at komme i gang med.

Byg dit ankelprogram

Vil du se, hvordan programmet er sat sammen, kan du læse Sådan sammensætter Rehabo dit ankelprogram.

Hvor længe tager det?

Det ærlige svar afhænger af årsagen. Her er de tidsrammer, forsøgene giver.

En forstuvning holder op med at gøre ondt på omkring to uger, men balance og styrke tager otte uger at træne op, og en slem forstuvning tager seks til tolv uger, før du kan dyrke sport med retningsskift igen (2). Læs mere i Hvor længe tager en forstuvet fod?

Akillessenen tager omkring tolv uger, før den største fremgang er i hus, og op til et år, før den er helt sig selv (12). Hælspore er den langsomste. I den danske opfølgning havde fire ud af fem stadig symptomer efter et år og næsten halvdelen efter ti (20). Det tal skal ikke skræmme dig, men få dig i gang nu, for de fleste i den undersøgelse fik aldrig den styrketræning, forsøgene i dag peger på. En ustabil ankel mærker fremgang efter fire til seks ugers balancetræning (10).

Hvornår er en fysioterapeuts undersøgelse det værd?

Rehabo erstatter ikke en læge eller en fysioterapeut. Efter et vrid, hvor et af Ottawa-punkterne passer, skal du til lægen først. Gør det ondt over anklen på ydersiden, og gør det ondt at dreje foden udad, kan det være det høje ledbånd mellem de to underbensknogler, og det skal vurderes. Vrider anklen om igen og igen efter to måneders balancetræning, eller har du trænet foden op i otte til tolv uger uden fremgang, er det tid til en undersøgelse. En fysioterapeut kan finde det, en artikel ikke kan.

Er du blevet opereret, følger du hospitalets plan først. Rehabo er til den dag, den plan slutter. Programmet er lavet til voksne. Har et barn vredet om, skal lægen se på det, fordi børns ankler oftere skades i vækstzonen end i ledbåndene.

Konklusion

Foden og anklen bliver bedre af belastning i små trin, ikke af ro. Det gælder forstuvningen, akillessenen og hælen.
Efter et vrid afgør fem tjekpunkter, om du skal have et røntgenbillede. Passer ingen af dem, går du på foden fra første dag.
Otte ugers balancetræning er den del, de fleste springer over, og den del, der afgør, om anklen vrider om igen.
Hælsporen er ikke smerten, indlægssåler er ikke behandlingen, og senen er ikke betændt. Belastning er behandlingen alle tre steder.
Smerte op til 5, der er faldet til ro næste morgen, er tilladt. Mere hævelse næste morgen er ikke.

Referencer

The incidence and prevalence of ankle sprain injury: a systematic review and meta-analysis of prospective epidemiological studies (Doherty, Sports Med, 2014)
Treatment and prevention of acute and recurrent ankle sprain: an overview of systematic reviews with meta-analysis (Doherty, Br J Sports Med, 2017)
Effect of accelerated rehabilitation on function after ankle sprain: randomised controlled trial (Bleakley, BMJ, 2010)
Soft-tissue injuries simply need PEACE and LOVE (Dubois, Br J Sports Med, 2020)
Effect of unsupervised home based proprioceptive training on recurrences of ankle sprain: randomised controlled trial (Hupperets, BMJ, 2009)
Diagnosis, treatment and prevention of ankle sprains: update of an evidence-based clinical guideline (Vuurberg, Br J Sports Med, 2018)
Accuracy of Ottawa ankle rules to exclude fractures of the ankle and mid-foot: systematic review (Bachmann, BMJ, 2003)
The effect of a proprioceptive balance board training program for the prevention of ankle sprains: a prospective controlled trial (Verhagen, Am J Sports Med, 2004)
Rehabilitation exercises reduce reinjury post ankle sprain, but the content and parameters of an optimal exercise program have yet to be established (Bleakley, Arch Phys Med Rehabil, 2019)
Therapeutic interventions for improving self-reported function in patients with chronic ankle instability: a systematic review (Kosik, Br J Sports Med, 2017)
Heavy-load eccentric calf muscle training for the treatment of chronic Achilles tendinosis (Alfredson, Am J Sports Med, 1998)
Heavy slow resistance versus eccentric training as treatment for Achilles tendinopathy: a randomized controlled trial (Beyer, Am J Sports Med, 2015)
Which treatment is most effective for patients with Achilles tendinopathy? A living systematic review with network meta-analysis of 29 randomised controlled trials (van der Vlist, Br J Sports Med, 2021)
Continued sports activity, using a pain-monitoring model, during rehabilitation in patients with Achilles tendinopathy: a randomized controlled study (Silbernagel, Am J Sports Med, 2007)
Efficacy and safety of corticosteroid injections and other injections for management of tendinopathy: a systematic review of randomised controlled trials (Coombes, Lancet, 2010)
Operative treatment versus nonoperative treatment of Achilles tendon ruptures: systematic review and meta-analysis (Ochen, BMJ, 2019)
High-load strength training improves outcome in patients with plantar fasciitis: a randomized controlled trial with 12-month follow-up (Rathleff, Scand J Med Sci Sports, 2015)
Tissue-specific plantar fascia-stretching exercise enhances outcomes in patients with chronic heel pain (DiGiovanni, J Bone Joint Surg Am, 2003)
Effectiveness of calf muscle stretching for the short-term treatment of plantar heel pain: a randomised trial (Radford, BMC Musculoskelet Disord, 2007)
Long-term prognosis of plantar fasciitis: a 5- to 15-year follow-up study of 174 patients with ultrasound examination (Hansen, Orthop J Sports Med, 2018)
Foot orthoses for plantar heel pain: a systematic review and meta-analysis (Whittaker, Br J Sports Med, 2018)
Etiology of ankle osteoarthritis (Valderrabano, Clin Orthop Relat Res, 2009)
Prevalence of hallux valgus in the general population: a systematic review and meta-analysis (Nix, J Foot Ankle Res, 2010)
Foot pain, plantar pressures, and falls in older people: a prospective study (Mickle, J Am Geriatr Soc, 2010)
Should exercises be painful in the management of chronic musculoskeletal pain? A systematic review and meta-analysis (Smith, Br J Sports Med, 2017)