Fod- og ankelsmerter: hvornår skal du til lægen?

Foden eller anklen gør ondt, og et sted i baghovedet ligger spørgsmålet: Er det noget alvorligt? Er den brækket? Skal jeg på skadestuen, eller skal jeg vente og se?

Det korte svar er: Langt de fleste fod- og ankelsmerter er ufarlige og skal ikke undersøges. Men der findes en lille håndfuld tegn, som du skal kende, fordi de ændrer alt. Nogle af dem betyder hjælp samme dag. De andre betyder en tid hos lægen inden for få dage. Denne artikel gennemgår dem ét ad gangen og siger til sidst, hvad der gælder for alle jer, der ikke har nogen af dem.

Artiklen bygger på guiden til ondt i foden og anklen, hvor de samme tegn står i kort form.

Hvor sjældent er det alvorligt?

Først rammen. Fod- og ankelsmerter kommer i næsten alle tilfælde fra ledbånd, sener, svangsenen, led og knogler, der har fået mere belastning, end de kunne tåle: en forstuvning, en irriteret akillessene, en øm hæl, en fod, der har stået op hele dagen. Det gør ondt, men det er ikke farligt, og det bliver bedre af at blive belastet rigtigt. De røde flag findes for at fange de få tilfælde, hvor foden skal ses af en læge først: et brud, en overrevet akillessene, en blodprop, en infektion, urinsyregigt, et træthedsbrud og de hævelser, der slet ikke kommer fra foden. Et enkelt tegn betyder ikke, at du er blandt de få. Det betyder, at du skal have det undersøgt.

Efter en skade: Ottawa-reglen afgør, om du skal have et røntgenbillede

Det første spørgsmål efter et vrid er altid det samme: Er den brækket? Skadestuer verden over bruger Ottawa-reglen til at svare. Den siger, at du skal have taget et røntgenbillede af anklen eller foden, hvis ét af disse fem tegn er til stede (1):

1. Det gør ondt at trykke på knoglen bag på eller på spidsen af den udvendige ankelknogle.
2. Det gør ondt at trykke på knoglen bag på eller på spidsen af den indvendige ankelknogle.
3. Det gør ondt at trykke oven på indersiden af foden, midt mellem anklen og storetåen, på den lille knogle, der stikker frem (bådbenet).
4. Det gør ondt at trykke på ydersiden af midtfoden, på det knoglefremspring, der sidder halvvejs ud mod lilletåen.
5. Du kunne ikke tage fire skridt på foden lige efter skaden, og du kan det stadig ikke.

Reglen er blevet efterprøvet på over 15.000 patienter. Er ingen af de fem tegn til stede, er et brud næsten udelukket: Reglens følsomhed er tæt på 100 procent, og med den udelukket falder sandsynligheden for et brud til under 1,4 procent (2). Kan du altså tage fire skridt, og gør det ikke ondt at trykke på de fire knoglepunkter, kan du roligt behandle det som en forstuvning. Læs, hvad du så gør, i Forstuvet fod.

Reglen erstatter ikke lægen, hvis du er i tvivl. Og der er to skader, som reglen ikke er lavet til at finde, men som du skal kende: den høje forstuvning, hvor smerten sidder lige over anklen på ydersiden og bliver værre, når du drejer foden udad, og et brud i den yderste del af midtfoden, som kan føles som en forstuvning. Begge tager længere tid og skal vurderes.

Samme dag: et smæld bag på anklen

En overrevet akillessene føles ofte som et spark eller et slag bag på anklen, tit under en hurtig afsætning, og mange vender sig om for at se, hvem der sparkede. Bagefter er det svært eller umuligt at stå på tæer på det ben, og nogle kan mærke en fordybning i senen et par centimeter over hælen. Det skal ses af en læge samme dag. Operation og behandling uden operation giver næsten samme risiko for en ny overrivning, når genoptræningen starter tidligt, og operationen har flere komplikationer, så det er et valg, du tager sammen med lægen (3). Læs mere om senen, når den ikke er revet over, i Ondt i akillessenen.

Samme dag: en varm, hævet og øm læg

En blodprop i en af benets dybe vener viser sig som en læg, der er hævet, varm og øm, oftest kun på det ene ben, nogle gange med en fornemmelse af tyngde eller smerte bag knæet. Risikoen er større efter en operation, efter en periode med gips eller bandage på benet, efter en lang flyrejse, ved sengeleje, ved graviditet, p-piller og rygning. Netop efter en forstuvning eller et brud, hvor benet har været i ro, er det værd at kende tegnet. En blodprop kan ikke ses udefra, så en læge skal afgøre det samme dag. Læs mere i Ondt bag knæet.

Samme dag: et varmt, rødt led med feber, eller en rød, hed storetå

En infektion i et led er sjælden, men den kan ødelægge leddet på dage. Tegnene er et led, der er varmt, rødt og hævet, gør ondt ved den mindste bevægelse, og som kommer sammen med feber, kulderystelser eller en fornemmelse af at være syg. Risikoen er større efter et sår, en indsprøjtning eller en operation, og ved nedsat immunforsvar eller sukkersyge. Det skal vurderes samme dag: egen læge i åbningstiden, ellers lægevagten.

En storetå, der i løbet af en nat er blevet rød, hed, blank og så øm, at dynen gør ondt, er som regel urinsyregigt. Det er ikke farligt på samme måde, men det er en læge, ikke et genoptræningsprogram, der skal tage sig af det.

Til lægen inden for få dage

De næste tegn er ikke akutte på samme måde, men de skal undersøges, og de skal ikke vente uger.

Begge ankler er hævede, og du har ikke slået dem

Hævelse i anklen efter et vrid er anklens reaktion på skaden, og det er beskrevet ovenfor. Hævelse i begge ankler eller fødder uden nogen skade er noget andet: Det er væske, og væsken kommer fra hjertet, nyrerne, venerne i benene eller en medicin, ikke fra foden. Det er et lægespørgsmål, og det er ikke noget, et genoptræningsprogram kan gøre noget ved. Kommer hævelsen sammen med åndenød, skal du til lægen hurtigt.

Bidende smerte i knoglen, der er øm på ét lille sted, og som vækker dig om natten

Et træthedsbrud er en revne i knoglen efter belastning, der steg hurtigere, end knoglen kunne følge med. Det rammer især løbere, der øger deres kilometer, og det sidder oftest i midtfodens knogler, i hælbenet eller i skinnebenet. Tegnene er en smerte, der sidder på ét lille sted på knoglen, ikke på en sene, som bliver værre for hver løbetur, som gør ondt, når du hopper på ét ben, og som kan vække dig om natten. Det skal undersøges, ofte med en scanning, fordi røntgen tit ikke viser det i starten, og det er den ene fodsmerte, hvor svaret er ro fra løb i nogle uger. Læs mere i Ondt i anklen og foden ved løb.

Følelsesløshed, sår, der ikke vil hele, eller sukkersyge

Prikken og følelsesløshed i foden, der bliver ved, et sår under foden, der ikke heler, eller fodsmerter hos en person med sukkersyge skal ses af en læge. Sukkersyge kan svække både nerverne og blodforsyningen i foden, og så mærker man ikke de skader, man ellers ville have opdaget.

Ondt i begge hæle hos en ung med stiv ryg

Ondt under hælen er almindeligt og ufarligt. Men hos en yngre person, der har ondt i begge hæle på én gang, og som samtidig har en stiv, øm lænd om morgenen, der bliver bedre af bevægelse, kan hælsmerten være en del af en gigtsygdom, der har sin egen behandling. Det er ikke en genoptræningsopgave, før lægen har set på det.

Et barn, der har vredet om

Hos børn er knoglerne stadig ved at vokse, og vækstzonen ved ankelknoglen er svagere end ledbåndet. Derfor er et "forstuvet" barneankel oftere en skade i vækstzonen end en forstuvning, og det skal en læge se på. Et barn mellem 8 og 14 med ondt bag på hælen efter sport har som regel en irriteret vækstzone i hælbenet, som går over af sig selv, når belastningen justeres. Programmet er lavet til voksne, så børn skal til en fysioterapeut.

Det, der ikke er et rødt flag

Lige så vigtigt er det at vide, hvad der ikke betyder noget alvorligt, fordi det er de ting, folk oftest bliver bange for.

• At det gør meget ondt. Smertens styrke siger intet om, hvor farlig den er. En forstuvning kan gøre voldsomt ondt de første dage og være helt ufarlig.
• At anklen hæver op i løbet af det næste døgn efter et vrid. Det er leddets reaktion. Det er hævelse inden for de første timer sammen med et af Ottawa-tegnene, der skal undersøges.
• At du har blå mærker ned mod tæerne. Blodet fra en forstuvning løber nedad og samler sig i foden. Det ser værre ud, end det er.
• At hælen gør ondt ved de første skridt om morgenen. Det er det typiske mønster ved ondt under hælen, og det er ikke et faresignal.
• At røntgenbilledet viser en hælspore. Sporen sidder også i hæle, der ikke gør ondt. I et dansk studie af 174 patienter med smerter under hælen havde det ingen betydning for forløbet, om der var en spore eller ej (4).
• At det har varet i over seks uger. Smerter i hælen og akillessenen varer ofte måneder. Det er en grund til at få en plan, ikke en grund til at være bange.

Passer ingen af de røde flag på dig, er foden med overvældende sandsynlighed irriteret og følsom, ikke ødelagt. Læs hvorfor i Fod- og ankelsmerter og et følsomt nervesystem, og hvornår du kan træne med det, i Må du træne med ondt i foden og anklen?

Hvad hvis det bare ikke går over?

En sidste grund til at gå til lægen eller fysioterapeuten er ikke et rødt flag, men lige så reel. Har du fulgt en plan i otte til tolv uger, og bliver det ikke bedre, så fortjener du en undersøgelse. Ikke fordi der er noget farligt, men fordi en fysioterapeut kan se noget, du ikke selv kan: en høj forstuvning, der blev overset, en ankel, der stadig giver efter, fordi balancen aldrig blev trænet, eller en sene, der skal belastes anderledes. Efter en forstuvning har en del stadig smerter eller en ankel, der vrider om igen, et år senere, og de fleste af dem har aldrig trænet balancen (5). Så vent ikke for længe.

Få et program til fod og ankel, der tilpasser sig

Rehabo bygger et genoptræningsprogram til fod og ankel ud fra, hvor det gør ondt, og hvor meget. Du får fire øvelser pr. træning uden udstyr, og efter hver øvelse fortæller du, hvor ondt det gjorde. Programmet rykker op, holder eller går et trin ned ud fra dit svar. Det er udviklet af fysioterapeuter og gratis at komme i gang med.

Byg dit ankelprogram

Konklusion

• Langt de fleste fod- og ankelsmerter er ufarlige. De røde flag findes for at finde de få, ikke for at skræmme de mange.
• Efter et vrid: Ottawa-reglens fem tegn afgør, om du skal have et røntgenbillede. Er ingen af dem til stede, er et brud næsten udelukket.
• Samme dag: et smæld bag på anklen, en varm, hævet og øm læg, et varmt, rødt led med feber, eller en rød, hed storetå.
• Lægen inden for få dage: begge ankler hævede uden skade, knoglesmerte på ét sted, der vækker dig om natten, følelsesløshed og sår, ondt i begge hæle hos en ung med stiv ryg, og et barn, der har vredet om.
• Smertens styrke, hævelse i løbet af et døgn, blå mærker mod tæerne, de første skridt om morgenen, en hælspore på røntgen og varighed over seks uger er ikke røde flag.

Referencer

1. Stiell IG et al. Implementation of the Ottawa ankle rules. JAMA 1994. PubMed
2. Bachmann LM et al. Accuracy of Ottawa ankle rules to exclude fractures of the ankle and mid-foot: systematic review. BMJ 2003. PubMed
3. Ochen Y et al. Operative treatment versus nonoperative treatment of Achilles tendon ruptures: systematic review and meta-analysis. BMJ 2019. PubMed
4. Hansen L et al. Long-term prognosis of plantar fasciitis: a 5- to 15-year follow-up study of 174 patients with ultrasound examination. Orthopaedic Journal of Sports Medicine 2018. PubMed
5. Hupperets MD et al. Effect of unsupervised home based proprioceptive training on recurrences of ankle sprain: randomised controlled trial. BMJ 2009. PubMed