Slidgigt i anklen

Slidgigt i anklen er en diagnose, de færreste hører. Anklen bærer mere pr. kvadratcentimeter end noget andet led i kroppen, og alligevel bliver den langt sjældnere slidgigtramt end knæet og hoften. Når det sker, er det som regel ikke alderen, der er skyld i det. Det er en gammel skade: et brud i anklen for ti år siden, eller de mange ankelvrid fra fodboldårene, der aldrig rigtig blev trænet op.

Her kan du læse, hvad slidgigt i anklen er, hvorfor den næsten altid har en forhistorie, hvad forskningen siger om træning, hvad et stift ledbånd og en stiv ankel har med hinanden at gøre, og hvornår en operation kommer på tale. Den store guide til hele området finder du i ondt i foden og anklen.

Hvad er slidgigt i anklen?

Ankelleddet er leddet mellem de to underbensknogler og den øverste fodrodsknogle, som sidder som en kile mellem dem. Ledfladerne er dækket af brusk, en glat, fjedrende hinde, der fordeler trykket, når du går, løber og lander. Ved slidgigt, som lægerne kalder artrose, bliver brusken tyndere og mere ujævn, knoglen under den forandrer sig, og der kan komme små knogleudvækster i kanten af leddet, typisk foran. Ledkapslen kan blive irriteret og danne mere væske, så anklen hæver.

Ordet "slid" er misvisende, også her. Brusk er levende væv, der tilpasser sig belastning, og graden af forandringer på et røntgenbillede hænger kun løst sammen med, hvor ondt det gør. Slidgigt i anklen udvikler sig langsomt over år, mange holder sig stabile i lang tid, og en dårlig uge betyder ikke, at leddet er blevet værre.

Hvorfor anklen, og hvorfor nu?

Her adskiller anklen sig fra knæet og hoften. I en opgørelse fra et europæisk center med 390 patienter med svær slidgigt i anklen havde 78 procent fået den efter en skade, oftest et brud i anklen eller gentagne ankelvrid. Kun 9 procent havde den form, der kommer af sig selv med alderen, og de var i gennemsnit ældre end dem med en gammel skade (1).

Det betyder to ting. Den første er, at du sandsynligvis kan huske, hvor det startede, selv om det er ti eller tyve år siden. Et brud, der helede lidt skævt, eller en ankel, der har givet efter mange gange, belaster brusken ujævnt, og det er den ujævne belastning over år, der giver forandringerne. Den anden er, at slidgigt i anklen ofte rammer yngre mennesker end slidgigt i knæet, mennesker midt i livet, der stadig vil gå på ski, spille bold og løbe efter børn.

Sådan føles det

Slidgigt i anklen melder sig typisk med:

Smerter foran på anklen og dybt inde i leddet, værst efter en dag på benene og ved gang på ujævnt underlag.
Stivhed om morgenen og efter at have siddet stille. Den letter typisk inden for en halv time, når du kommer i gang.
Igangsætningssmerter: de første skridt gør ondt, og så bliver det bedre.
Nedsat bevægelighed, især når du skal trække foden op mod skinnebenet. Det mærker du på trapper, i hug og ned ad bakke.
Hævelse i perioder, især efter en dag med mere belastning, end anklen er vant til.
En følelse af, at anklen "stopper" foran, som om noget sidder i vejen, når du bøjer den helt.

Smerterne svinger. Perioder med mere ro i leddet veksler med perioder, hvor det er mere ømt, og det er normalt.

Hvad siger forskningen om træning?

Her skal du vide én ting, før du læser videre: slidgigt i anklen er så meget sjældnere end slidgigt i knæet, at der ikke findes store forsøg med træning til anklen alene. Det, vi ved, kommer fra knæet, og det låner vi med åbne øjne.

For knæet er svaret entydigt. En Cochrane-gennemgang fra 2015 samlede 54 forsøg med træning på land ved slidgigt i knæet. Evidensen af høj kvalitet viste, at træning mindsker smerten og forbedrer funktionen, og at effekten aftager i månederne efter, at man stopper (2). Det taler for, at træning er noget, du bliver ved med, ikke et forløb, du bliver færdig med. Der er ingen grund til at tro, at brusken i anklen skulle reagere anderledes på belastning end brusken i knæet. Belastning i passende dosis er det, brusk lever af.

Det, træningen gør ved en ankel med slidgigt, er tre ting. Den holder bevægeligheden, især evnen til at trække foden op, så du kan gå på trapper og ujævnt underlag. Den holder lægmusklen og musklerne rundt om anklen stærke, så de tager en del af stødet, før det når leddet. Og den holder nervesystemets kort over anklen skarpt, så du ikke træder skævt og får det næste vrid.

Det følsomme nervesystem

Når et led har gjort ondt i måneder eller år, sker der noget ud over det, der er sket i brusken. Nervesystemet har lært, at anklen er et sted, det skal passe på. Det sænker smertegrænsen langt mere, end leddet er svækket. Derfor kan de første skridt om morgenen gøre ondt, selv om anklen sagtens kan bære dig, og derfor kan et røntgenbillede med tydelige forandringer høre til en ankel, der fungerer fint i hverdagen, mens et billede med små forandringer kan høre til en ankel, der gør ondt hver dag.

Det er i den zone, hvor det gør ondt, uden at noget tager skade, du skal træne. Rolig, planlagt belastning, der ikke giver en opblussen dagen efter, hæver smertegrænsen igen. Ro gør det modsatte. Du kan læse hele princippet i fod- og ankelsmerter og et følsomt nervesystem.

Smertereglen: hvor meget må det gøre ondt?

Du må gerne mærke anklen, mens du træner. Reglen, der er brugt i studier af sene- og ledsmerter, siger: smerte op til 5 ud af 10 under og lige efter træningen er i orden, hvis den er faldet til det sædvanlige næste morgen, og hvis den ikke stiger fra uge til uge (3). En gennemgang af forsøg, hvor deltagerne trænede med smerte, fandt, at det ikke skadede (4). Er anklen tydeligt mere hævet eller øm næste morgen, var dagen for meget. Så går du et trin ned ad stigen og bliver der, til det holder.

Øvelser til en ankel med slidgigt

Alle øvelser er fra det katalog, fysioterapeuterne bag Rehabo har bygget programmet på. Hver øvelse er et trin på en stige med fem trin. Du starter siddende og med støtte, og du rykker op, når det holder. Dosis er 3 sæt af 30 til 40 sekunder, roligt tempo, med pause imellem. Bevægelighed først, så styrke, så balance.

Siddende ankelbøjning

Sid på en stol med fødderne fladt i gulvet.
Hold hælene i gulvet hele vejen igennem.
Træk tæer og forfod op mod dig, så anklen bøjer opad.
Sænk forfoden langsomt ned i gulvet igen.
Bevæg kun anklen, og løft ikke hælene.

Det er den bevægelse, en ankel med slidgigt mister først, og den, du bruger på hver trappe. Gør den flere gange om dagen i korte omgange. Når det føles let: lad foden glide ind under stolen med hele fodsålen i gulvet, så anklen bøjer med vægt på.

Skridtstand med vægten frem

Stå med det ene ben et skridt foran det andet, begge fødder fladt i gulvet og tæerne lige frem.
Bøj det forreste knæ, og flyt vægten roligt frem over foden.
Bliv stående, til det strammer bag i den bagerste læg, eller til anklen foran stopper.
Hold den bagerste hæl i gulvet, og drej ikke foden udad.
Gå roligt tilbage, og gentag.

Gør du den med den ømme ankel forrest, arbejder du på leddets bevægelighed med vægt på. Når det føles let: samme øvelse med forreste fod på et lavt trin.

Stående hælløft med støtte

Stå med fødderne i hoftebredde og fingerspidserne mod en væg.
Hold vægten midt på forfoden, ikke ude på ydersiden.
Løft hælene langsomt så højt, du kan, og hold et øjeblik i toppen.
Sænk endnu langsommere ned, til hælene lige rører gulvet.
Støt kun let med hænderne.

Når det føles let: uden støtte, derefter på ét ben. Start siddende, hvis anklen er meget øm.

Vægt over på ét ben

Stå med fødderne i hoftebredde og fingerspidserne mod en væg eller en stoleryg.
Flyt roligt vægten over på det ene ben.
Bliv stående et øjeblik med begge fødder fladt i gulvet.
Flyt vægten langsomt tilbage, og skyd ikke hoften ud til siden.
Skift ben.

Når det føles let: løft den anden fod en smule fra gulvet, derefter stå på ét ben, derefter et lavt trin op og ned. Stigen ender med et sidelæns trin ned ad en trappe, langsomt. Det er præcis den bevægelse, en ankel med slidgigt frygter mest, og derfor er det der, den skal hen, i små trin.

Vælg Ankel og derefter Midt på.

Få et program til fod og ankel, der tilpasser sig

Rehabo bygger et genoptræningsprogram til fod og ankel ud fra, hvor det gør ondt, og hvor meget. Du får fire øvelser pr. træning uden udstyr, og efter hver øvelse fortæller du, hvor ondt det gjorde. Programmet rykker op, holder eller går et trin ned ud fra dit svar. Det er udviklet af fysioterapeuter og gratis at komme i gang med.

Byg dit ankelprogram

Sko, indlæg og medicin

En sko med stiv sål og en let rund "gyngesål" under forfoden gør, at foden ruller hen over anklen i stedet for at bøje den. Det er ikke en behandling, men det er en reel lettelse på lange gåture, og det er værd at prøve, før du prøver dyrere ting. Indlægssåler har ingen dokumenteret virkning på slidgigt i anklen. Du kan læse mere i fodtøj ved ondt i foden.

Smertestillende medicin kan være en bro til at komme i gang med træningen, ikke en behandling i sig selv. En gel på anklen er et mildere valg end tabletter. Læs mere i smertestillende ved ondt i foden og anklen.

Hvornår kommer operation på tale?

For de få, hvor smerten begrænser hverdagen trods et grundigt træningsforløb, sko og medicin, findes der to operationer: at stivgøre ankelleddet, så det ikke længere bevæger sig, eller at sætte et kunstigt led ind. Begge er store indgreb med måneders genoptræning, og begge har deres plads hos den rette patient. Det er en beslutning, du træffer sammen med en ortopædkirurg, og det er en beslutning, der bliver bedre af, at du har trænet først: en stærk læg og en bevægelig fod gør genoptræningen efter en operation kortere. Efter en operation gælder hospitalets plan først. Rehabo er for tiden efter, når planen er slut.

Hvornår skal du til lægen?

Få anklen set, hvis den hæver op og bliver varm og rød, især med feber, for det kan være en betændelse i leddet. Søg læge samme dag, hvis læggen bliver varm, hævet og øm, for det kan være en blodprop. Få den vurderet, hvis smerten er ny efter et vrid eller et fald, hvis anklen låser eller giver efter, eller hvis du ikke er kommet videre efter tre måneders træning. Hævelse af begge ankler uden en skade er væske og ikke slidgigt. Det skal en læge se på.

Konklusion

Slidgigt i anklen er sjældent, og i omkring otte ud af ti tilfælde er det en gammel skade, der spøger.
Røntgenbilledet siger lidt om, hvor ondt det gør. Forandringerne udvikler sig langsomt, og mange holder sig stabile.
Der findes ikke store forsøg med træning til anklen alene. Evidensen fra knæet er stærk, og brusk lever af belastning, så vi låner den med åbne øjne.
Bevægelighed, lægstyrke og balance er de tre ting, træningen holder ved lige, og det er en vane, ikke et forløb.
En stiv sko med gyngesål lindrer på lange ture. Operation er for de få, og altid efter træning.

Referencer

Etiology of ankle osteoarthritis (Valderrabano, Clin Orthop Relat Res, 2009)
Exercise for osteoarthritis of the knee (Fransen, Cochrane Database Syst Rev, 2015)
Continued sports activity, using a pain-monitoring model, during rehabilitation in patients with Achilles tendinopathy: a randomized controlled study (Silbernagel, Am J Sports Med, 2007)
Should exercises be painful in the management of chronic musculoskeletal pain? A systematic review and meta-analysis (Smith, Br J Sports Med, 2017)