Spring til indhold
Tilbage til artikler

Smertestillende ved ondt i foden og anklen

Når foden gør ondt, ligger pillen tæt på. Efter en forstuvning er det Ipren, ved hælspore er det en gel eller en blokade, og ved en øm akillessene er det ofte begge dele. Spørgsmålet er, hvad de faktisk gør, og hvornår de er en god idé.

Det korte svar er: Gigtmedicin lindrer smerte og hævelse efter en forstuvning, men den nyeste retningslinje advarer om, at den kan bremse helingen, så brug den kort og efter aftale med lægen. En gel er det mildeste valg. Blokader lindrer i nogle uger og gør ikke senen bedre, og i akillessenen frarådes de. Medicin kan være en bro til at komme i gang med at belaste foden. Den er ikke behandlingen.

Denne artikel gennemgår de smertestillende midler, man oftest bruger ved fod- og ankelsmerter, og hvad forskningen siger om hver af dem. Den rådgiver ikke om doser. Det gør din læge eller dit apotek. Artiklen bygger på guiden til fod- og ankelsmerter.

De første dage efter en forstuvning

Her er forskningen ærlig talt uenig med sig selv, og det er værd at kende begge sider.

En stor oversigt fra 2017 over 46 gennemgange af behandlinger for forstuvede ankler fandt stærk evidens for, at gigtmedicin, altså NSAID som ibuprofen og naproxen, mindsker smerte og hævelse og forbedrer funktionen i de første dage efter en forstuvning, på linje med tidlig bevægelse (1). Tabletterne virker.

Den hollandske retningslinje for forstuvede ankler, opdateret i 2018, siger det samme og tilføjer en advarsel: Gigtmedicin kan bruges til at mindske smerte og hævelse, men brugen er ikke uden komplikationer, og medicinen kan undertrykke den naturlige helingsproces (2). Et meget citeret indlæg fra 2020, der samler den nyeste tænkning om bløddelsskader under overskriften PEACE and LOVE, går et skridt videre og fraråder gigtmedicin som rutine i de første dage, med samme begrundelse (3).

Så hvad gør du? Det fornuftige sted at lande er dette: Hævelse og smerte i de første dage er kroppens egen del af helingen, ikke en fejl, der skal slås ned. Kan du gå og sove, så lad tabletterne ligge. Kan du ikke, fordi smerten forhindrer dig i at gå de skridt, der får anklen i gang, så er nogle få dage med gigtmedicin efter aftale med din læge et rimeligt valg. Ikke som fast rutine i to uger, og ikke for at kunne spille kamp på en ankel, der endnu ikke kan bære.

Paracetamol, altså Panodil, Pinex og Pamol, er det mildere valg i de første dage. Det påvirker ikke helingen, det er skånsomt for maven, og for de fleste er det nok til at tage toppen af smerten om natten. Det virker mindre end gigtmedicin på hævelsen, men hævelsen er, som sagt, ikke fjenden.

Det, der faktisk får en forstuvet ankel til at komme sig, er at bruge den. I et lodtrækningsforsøg med 101 patienter fik dem, der begyndte på øvelser allerede i den første uge, bedre funktion efter en og to uger end dem, der hvilede (4). Læs mere i artiklen om, om du må gå på en forstuvet fod.

Gel på anklen og hælen

Gigtmedicin findes som gel og plaster, og for anklen og hælen, som ligger lige under huden, er det et oplagt valg frem for tabletter. Gelen virker der, hvor den smøres på, og sender kun en lille del af medicinen rundt i kroppen.

Det bedste samlede billede er et Cochrane-review fra 2016 med 39 studier og 10.631 deltagere. Gel med diclofenac eller ketoprofen gav tydeligt mindre smerte end en gel uden medicin over 6 til 12 uger, omkring 60 procent fik meget mindre smerte, og bivirkningerne var mest lokale hudreaktioner (5). Det ærlige forbehold er, at studierne handlede om slidgigt i knæ og hænder, ikke om forstuvninger, hælspore eller sener. Vi ved, at gelen kommer igennem huden, og at den virker ved led lige under huden. Vi ved ikke, hvor meget den gør ved en sene.

Så brug gelen som det, den er: en mild måde at tage toppen af smerten på, når foden skal bruges. Til en forstuvning gælder samme forbehold som for tabletterne, bare mindre, fordi mindre medicin når frem til vævet.

Tabletter ved hælspore og akillessene

Her er der en misforståelse, der er værd at rydde af vejen. Hælspore og "akillessenebetændelse" hedder betændelse i folkemunde, men de er ikke betændelser. De er en sene og en senehinde, der har mistet tolerance over for belastning. Det betyder, at gigtmedicin, som er lavet til at dæmpe betændelse, ved disse tilstande mest virker som almindelig smertestillende. Der er ikke evidens for, at den forkorter forløbet.

Det betyder ikke, at du ikke må tage noget. Det betyder, at pillen er der for at gøre dagen mulig, mens du gør det, der ændrer senen. Ved hælspore er det tunge hælløft hver anden dag, og ved ondt i akillessenen er det tunge, langsomme hælløft tre gange om ugen. I det danske studie af akillessenen fortsatte deltagerne med at løbe, mens de trænede, med en regel for, hvor meget det måtte gøre ondt, og det gik ikke ud over resultatet (6). Den regel kan du bruge i stedet for pillen: op til 5 ud af 10 under og efter, hvis det er faldet til det sædvanlige næste morgen.

Blokade med binyrebarkhormon

En blokade er en indsprøjtning af binyrebarkhormon, som regel med lokalbedøvelse, ved senen eller under hælen. Den bliver tilbudt ved hælspore, ved akillessenen og ved slimsækken bag hælen, og den lindrer. Spørgsmålet er hvor længe, og til hvilken pris.

Den største gennemgang af emnet samlede 41 lodtrækningsforsøg med 2.672 deltagere med senesmerter forskellige steder i kroppen. Den fandt et ensartet mønster på tværs af mange studier af høj kvalitet: Blokaden mindskede smerten på kort sigt, altså de første fire uger, men på mellemlang og lang sigt var billedet vendt om, så dem, der havde fået blokaden, havde det dårligere end dem, der ikke fik noget eller trænede (7). Blandt de næsten tusind, der fik blokader i studier, der registrerede bivirkninger, fik én en senebristning.

Det er den viden, du skal have med, når du bliver tilbudt en blokade under hælen. Den giver nogle uger med mindre smerte, og den ændrer ikke forløbet. I akillessenen frarådes den, fordi binyrebarkhormon svækker senevæv, og en akillessene, der brister, er en stor skade. Under hælen er risikoen mindre, men lindringen er også kun kortvarig. Der er én situation, hvor en enkelt blokade giver mening: når smerten er så voldsom, at du ikke kan komme i gang med den træning, der virker. Så er den en bro. Den er ikke vejen.

Morfinlignende stoffer

Tramadol, kodein og morfin hører ikke hjemme ved forstuvninger, hælspore eller senesmerter. De gør ikke foden bedre, de giver risiko for afhængighed, og de kan gøre nervesystemet mere følsomt over tid, så smerten på længere sigt bliver værre. Har du fået udleveret et morfinlignende middel efter en fodskade, så tal med din læge om, hvor kort perioden kan være.

Hvorfor medicin ikke er svaret

Der er en dybere grund til, at piller gør så lidt ved fodsmerter, der har varet et stykke tid. Smerten er sjældent et mål for, hvor meget foden fejler. Hælsporen på røntgenbilledet sidder der også hos folk uden smerter, og en fortykket akillessene bliver ikke tyndere af, at smerten går væk. Smerten opstår, når nervesystemet beskytter foden mere, end der er brug for. En pille kan dæmpe den beskyttelse i nogle timer. Det, der sænker den, er erfaringen af, at foden kan bære, bygget op i små trin over uger. Læs mere i artiklen om fod- og ankelsmerter og et følsomt nervesystem.

Hvornår giver medicin alligevel mening?

Retningslinjerne fraråder rutine, ikke fornuft. Der er situationer, hvor medicin i en kort periode er det, der gør bevægelse mulig:

  • Når smerten forhindrer søvn. En dårlig nat gør foden mere følsom dagen efter. Paracetamol eller en gel om aftenen kan bryde den cirkel i de første dage efter en forstuvning.
  • Når smerten forhindrer de første skridt. Kan du ikke gå de skridt, der får en forstuvet ankel i gang, er nogle få dage med gigtmedicin efter aftale med lægen et rimeligt valg.
  • Når du skal i gang med træningen. Er hælen så øm, at du ikke kan begynde på hælløftene, kan en gel eller i sjældne tilfælde en enkelt blokade åbne døren. Døren er det vigtige.

I alle tre tilfælde er medicinen en bro. Aftal med dig selv, hvornår broen er gået over, og hold fast i det.

To øvelser, der gør pillen mindre nødvendig

Øvelserne kommer fra det program, fysioterapeuterne bag Rehabo har bygget. Dosis: 3 sæt af 30 til 40 sekunder, roligt tempo, med pause imellem.

Siddende hælløft

  1. Sid på en stol med fødderne fladt i gulvet under knæene.
  2. Hold vægten midt på forfoden, ikke ude på ydersiden.
  3. Løft hælene langsomt så højt, du kan, og hold et øjeblik i toppen.
  4. Sænk endnu langsommere, til hælene rører gulvet.
  5. Hold knæene pegende lige frem, og pres ikke ned med hænderne. Når det føles let: stå op ved en væg.

Siddende ankelbøjning

  1. Sid på en stol med fødderne fladt i gulvet.
  2. Hold hælene i gulvet hele vejen igennem.
  3. Træk tæer og forfod op mod dig, så anklen bøjer opad.
  4. Sænk forfoden langsomt ned i gulvet igen.
  5. Bevæg kun i anklen. Når det føles let: træk foden ind under stolen med flad fod.

Få et program til fod og ankel, der tilpasser sig

Rehabo bygger et genoptræningsprogram til fod og ankel ud fra, hvor det gør ondt, og hvor meget. Du får fire øvelser pr. træning uden udstyr, og efter hver øvelse fortæller du, hvor ondt det gjorde. Programmet rykker op, holder eller går et trin ned ud fra dit svar. Det er udviklet af fysioterapeuter og gratis at komme i gang med.

Byg dit ankelprogram

Hvornår skal du til lægen?

Medicin er ikke svaret, hvis der kan være noget brækket. Er der ømhed på selve knoglen bag eller under ankelknoglerne, på indersiden eller ydersiden af mellemfoden, eller kan du ikke tage fire skridt, skal du have et røntgenbillede, ikke en pille. Det samme gælder et pludseligt smæld bag på anklen med kraftnedsættelse, når du skubber fra, en varm, hævet og øm læg, en varm og rød tå fra den ene dag til den anden, eller en fod, der er hævet uden en skade. Og tager du i forvejen blodfortyndende medicin, har mavesår, nyresygdom eller hjertesygdom, så tal med lægen, før du tager gigtmedicin overhovedet. Læs hele listen i artiklen om hvornår du skal til lægen med fod- og ankelsmerter.

Konklusion

  • Gigtmedicin lindrer smerte og hævelse efter en forstuvning, men kan bremse helingen. Brug den kort og efter aftale med lægen, eller lad den ligge.
  • Paracetamol er det mildere valg i de første dage, og en gel er den mildeste form for gigtmedicin.
  • Ved hælspore og akillessene er senen ikke betændt, så tabletterne virker mest som almindelig smertestillende og forkorter ikke forløbet.
  • Blokader lindrer i nogle uger og gør det dårligere på længere sigt. I akillessenen frarådes de.
  • Medicin er en bro til at belaste foden. Belastningen er behandlingen.

Referencer

  1. Treatment and prevention of acute and recurrent ankle sprain: an overview of systematic reviews with meta-analysis (Doherty, Br J Sports Med, 2017)
  2. Diagnosis, treatment and prevention of ankle sprains: update of an evidence-based clinical guideline (Vuurberg, Br J Sports Med, 2018)
  3. Soft-tissue injuries simply need PEACE and LOVE (Dubois, Br J Sports Med, 2020)
  4. Effect of accelerated rehabilitation on function after ankle sprain: randomised controlled trial (Bleakley, BMJ, 2010)
  5. Topical NSAIDs for chronic musculoskeletal pain in adults (Derry, Cochrane Database Syst Rev, 2016)
  6. Continued sports activity, using a pain-monitoring model, during rehabilitation in patients with Achilles tendinopathy: a randomized controlled study (Silbernagel, Am J Sports Med, 2007)
  7. Efficacy and safety of corticosteroid injections and other injections for management of tendinopathy: a systematic review of randomised controlled trials (Coombes, Lancet, 2010)