Spring til indhold
Tilbage til artikler

Ondt i albuen: guiden til albuesmerter

Albuen er det hængsel, hånden arbejder igennem. Hver gang du griber om et kaffekrus, drejer en nøgle, bærer en indkøbspose eller klikker med musen, trækker musklerne i underarmen i senerne omkring albuen. Derfor sidder smerten ved albuen, men det er hånden, der sætter den i gang.

Langt de fleste albuesmerter hos voksne har en almindelig årsag: en sene, der har fået mere at gribe og løfte, end den var vant til. Den mest kendte udgave hedder tennisalbue, og den rammer omkring 1 ud af 100 voksne i den arbejdsdygtige alder, oftest mellem 45 og 54 år (1). De fleste af dem har aldrig holdt en tennisketsjer. Golfalbuen på indersiden er omkring en tredjedel så hyppig.

Forskningen i albuen har to budskaber, som næsten ingen danske sider siger højt. Det første: En blokade med binyrebarkhormon virker i nogle uger, men efter et år er det gået dem, der fik den, dårligere end dem, der fik en snydeindsprøjtning (2). Det andet: Omkring ni ud af ti er bedre efter et år, uanset hvad de gør (5). Træning gør de første måneder lettere og grebet stærkere, mens det går over. Denne guide giver dig overblik over, hvad der ligger bag, hvornår du skal til lægen, hvad forsøgene viser, og hvordan du kommer i gang.

Albuen på to minutter

Albuen er tre knogler, der mødes: overarmsknoglen og de to knogler i underarmen. Leddet kan bøje og strække, og underarmen kan dreje, så håndfladen vender op eller ned.

På hver side af albuen sidder et lille knoglefremspring, som du kan mærke med fingrene. Fra fremspringet på ydersiden udspringer de muskler, der løfter håndleddet og strækker fingrene. De samles i en fælles sene. Fra fremspringet på indersiden udspringer de muskler, der bøjer håndleddet og drejer håndfladen nedad. Når du griber hårdt om noget, spænder begge grupper for at holde håndleddet stabilt. Det er derfor, et fast greb kan gøre ondt ved albuen, selvom albuen næsten ikke bevæger sig.

Foran på albuen hæfter bicepssenen, den der bøjer albuen og drejer håndfladen opad. Bag på albuen hæfter tricepssenen, den der strækker armen. Lige bag det indvendige knoglefremspring løber albuenerven, den der giver det elektriske stød, når du slår "snurrebenet". Og på spidsen af albuen ligger en lille slimsæk, der beskytter huden mod tryk.

Alle musklerne kan trænes, og det er dem, Rehabos program til albuen er bygget op omkring.

Hvornår skal du tage det alvorligt?

Langt de fleste smerter i albuen er ufarlige, selvom de kan gøre det svært at løfte en kaffekande. I nogle situationer skal du dog til lægen først og træne bagefter.

Efter et fald. Er du faldet på hånden eller albuen, er der en enkel test: Kan du strække albuen helt ud, så armen er lige? I et stort britisk studie med 1.740 patienter havde dem, der ikke kunne strække albuen helt, næsten 50 procent risiko for et brud. De, der kunne, havde meget sjældent et brud, der krævede behandling (11). Kan du ikke strække armen helt efter et fald, skal du have et røntgenbillede. Læs mere i Ondt i albuen efter et fald. Har et barn slået albuen eller fået et ryk i armen og vil ikke bruge den, skal lægen altid se på det.

Et smæld foran på albuen. Mærker du et smæld foran på albuen, mens du løfter noget tungt, og får du en bule på overarmen og svært ved at dreje håndfladen op, kan bicepssenen være revet over. Så skal du til lægen inden for få dage, fordi en eventuel operation skal ske tidligt.

En varm, rød bule bag på albuen. Er slimsækken på spidsen af albuen blevet hævet, rød, varm og øm, måske med feber, kan den være betændt af bakterier. Det skal lægen se samme dag.

Nerven. Sover ring- og lillefinger hele tiden, eller bliver hånden svag eller tynd mellem tommel- og pegefinger, er det albuenerven og ikke en sene. Det skal en læge vurdere.

Et hævet led uden en skade. Er hele albueleddet blevet varmt og hævet, uden at du har slået dig, kan det være urinsyregigt eller leddegigt. Det er også en tur til lægen. Det samme gælder konstante smerter om natten, der ikke har noget med dagens brug at gøre, og feber eller vægttab uden forklaring.

Passer ingen af de situationer på dig, er albuen med stor sandsynlighed irriteret, ikke ødelagt. Ingen af tegnene betyder i sig selv, at noget er galt, men de er grund til at få et blik på det. Vi har samlet dem i Albuesmerter: hvornår skal du til lægen?

De almindelige årsager til ondt i albuen

1. Tennisalbue: ondt på ydersiden

Tennisalbue er den klart hyppigste årsag til ondt i albuen. Smerten sidder på det udvendige knoglefremspring og stråler ofte ned i underarmen. Den kommer, når du griber, løfter et krus eller en kedel med håndfladen nedad, giver hånd, drejer en nøgle eller bruger en skruetrækker. Den kommer typisk snigende over uger, efter en periode med meget ensidigt arbejde, et nyt værktøj, en flytning eller en ny sport.

Tilstanden kaldes også lateral epikondylitis, og mange søger på "betændelse" i albuen. Men senen er ikke betændt. Den har mistet noget af sin tolerance over for at gribe og løfte, og sener bliver stærkere af at blive belastet gradvist. Læs mere i Tennisalbue: hvad det er, og hvad der virker.

2. Golfalbue: ondt på indersiden

Golfalbuen er spejlbilledet på indersiden. Den gør ondt, når du griber hårdt, bøjer håndleddet mod modstand eller drejer håndfladen nedad under belastning, for eksempel i pull-ups, ved havearbejde eller i kast. Den er omkring en tredjedel så hyppig som tennisalbuen: 0,4 procent mod 1,3 procent i den finske befolkningsundersøgelse (1).

Én ting skal du vide: Der findes ingen forsøg med golfalbue. Den største gennemgang fandt 12 forsøg, og de handlede alle om ydersiden (8). En ortopædkirurgisk gennemgang fra 2015 beskriver træning af musklerne på indersiden som behandlingen, men uden forsøg bag (16). Alt, hvad vi ved om behandlingen af golfalbue, er lånt fra tennisalbuen og spejlet til indersiden. Det er et rimeligt gæt, men det er et gæt. Læs mere i Golfalbue: smerter på indersiden af albuen.

3. Musearm og ondt i underarmen

Musearm er ikke en diagnose, men et ord for smerter i underarmen og albuen efter mange timer ved computeren. Oftest er det senen på ydersiden af albuen, der er irriteret, men det kan også være musklerne i underarmen, håndleddet eller nakken. Musen og skrivebordet betyder mindre end lange perioder uden pause. Læs mere i Musearm og Ondt i underarmen.

4. Senerne foran og bag på albuen

Bicepssenen foran på albuen gør ondt, når du løfter med håndfladen opad eller drejer den opad mod modstand. Tricepssenen bag på albuen gør ondt, når du skubber, presser eller laver dips. Begge ses mest hos folk, der træner med vægte, og hos håndværkere. De behandles som de andre sener, med gradvis belastning. Bicepssenen ved albuen er et andet sted end bicepssenen i skulderen, selvom musklen er den samme. Læs mere i Ondt i albuen efter styrketræning.

5. Slimsæk, nerve og de andre

En slimsæksbetændelse på spidsen af albuen er en blød, hævet bule, der kommer af at læne sig på albuen, eller i sjældne tilfælde af en infektion. Albuenerven på indersiden kan blive irriteret af at have albuen bøjet længe, for eksempel med telefonen mod øret eller om natten, og giver prikken i ring- og lillefinger. Slidgigt i albuen er sjælden og ses mest efter gamle brud eller mange års tungt arbejde. Stivhed efter et brud eller en operation er et kapitel for sig. Læs mere i Slimsæksbetændelse i albuen og Nerve i klemme ved albuen.

Hvor gør det ondt?

Stedet fortæller ofte mere end diagnosen, og det er det, Rehabo spørger om først.

Gør det mest ondt ved bestemte bevægelser, så læs Ondt i albuen, når du løfter eller griber. Spiller du padel eller tennis, så læs Ondt i albuen af padel og tennis.

Tre myter om albuen

"En blokade er den hurtigste vej"

Forskningen er usædvanligt klar. En blokade med binyrebarkhormon dæmper smerten i nogle uger. I et hollandsk forsøg med 185 patienter var 92 procent af dem, der fik en blokade, bedre efter seks uger, mod 47 procent med fysioterapi og 32 procent, der ventede. Men efter et år var billedet vendt: 69 procent med blokade, 91 procent med fysioterapi og 83 procent, der bare havde ventet (3). Et australsk forsøg fandt det samme: Blokaden virkede først, og derefter fik de fleste af dem, der havde haft gavn af den, smerterne igen (4).

Det tydeligste svar kom i 2013. 165 patienter med tennisalbue fik enten en rigtig blokade eller en snydeindsprøjtning. Efter et år var 83 procent af dem med blokaden helt eller næsten helt raske, mod 96 procent af dem med snydeindsprøjtningen. Og 54 procent af dem, der fik blokaden, fik smerterne igen, mod 12 procent (2).

Det betyder ikke, at lægen, der tilbyder en blokade, gør noget forkert. Nogle mennesker har brug for et pusterum, og valget er dit. Men du skal kende regnestykket, før du vælger. Læs mere i Blokade mod tennisalbue: hvad siger forskningen?

"Albuen skal have ro"

Ro dæmper en irriteret sene i nogle dage. Men hviler du armen i ugevis, mister musklerne styrke, og senen mister endnu mere tolerance. Når du så begynder at bruge armen igen, gør det ondt ved endnu mindre. Forsøgene med træning viser, at den rigtige belastning giver mindre smerte i de første måneder end at vente (4, 6). Du behøver ikke holde op med at arbejde eller spille. Du skal finde den mængde, albuen tåler i dag, og øge den lidt ad gangen. Læs mere i Hvile eller træning ved ondt i albuen?

"Et albuebind fikser det"

En rem lige under albuen kan tage lidt af trækket i senen, mens du griber, og mange synes, det hjælper, når de arbejder eller spiller. I et forsøg med 180 patienter var fysioterapi bedre end rem alene efter seks uger på smerte og funktion, mens remmen var bedre til hverdagens gøremål. Forskerne kaldte resultaterne modstridende og skrev, at en rem kan være nyttig i starten (13). Brug den gerne for komforten. Den erstatter ikke træningen. Læs mere i Albuebind og tennisalbuerem: virker de?

Hvad siger forskningen om, hvad der virker?

Det naturlige forløb. En gennemgang af alle forsøgsgrupper, der fik snydebehandling eller ingen behandling, fandt, at 89 procent var bedre efter et år. Hver anden til tredje måned blev halvdelen af dem, der stadig havde ondt, raske eller næsten raske. Og hvor længe man havde haft ondt, før man kom med i forsøget, ændrede ikke kurven (5). Har du haft din tennisalbue i et halvt år, er dine chancer for de næste måneder altså de samme som hos en, der fik den i sidste måned. Læs mere i Hvor lang tid tager en tennisalbue?

Langsom sænkning. I et svensk forsøg med 120 patienter lavede alle én øvelse derhjemme hver dag i tre måneder med stigende vægt. Den ene gruppe løftede vægten med håndleddet, den anden sænkede den langsomt. Sænkegruppen fik det hurtigere bedre, med omkring 10 procent flere, der fik mindre smerte, og mere styrke. Funktionen var den samme i begge grupper (6). Den langsomme sænkning er derfor det, Rehabos stige for ydersiden ender i.

Statiske tag, når alt gør ondt. Et australsk forsøg gav 40 patienter ét besøg hos en fysioterapeut og derefter otte uger med daglige statiske tag, hvor håndleddet presser uden at bevæge sig. Det gav mindre smerte og bedre funktion end at vente, men ikke flere, der følte sig raske, og ikke et stærkere greb (7). Statiske tag er derfor et godt første trin, men ikke nok i sig selv.

Udstrækning og styrke sammen. Den store gennemgang fandt moderat evidens for, at udstrækning plus styrketræning virker bedre på kort sigt end ultralyd og massage af senen (8). En Cochrane-gennemgang fra 2024 af 12 forsøg fandt, at manuel behandling og træning måske giver lidt mindre smerte ved behandlingens afslutning, men at effekten er lille og ikke holder (15).

Summen er ærlig: Træning giver dig de første måneder med mindre smerte og et stærkere greb, mens senen falder til ro. Den ændrer ikke, at de fleste er raske efter et år.

Hvad virker ikke, eller virker meget lidt

Blokaden, som nævnt. Stødbølgebehandling, blodpladeindsprøjtninger (PRP) og operation er alle testet mod snydebehandling, og ingen af dem har vist en tydelig ekstra gevinst (17, 18, 19). Ro som eneste tiltag. Og ultralyd og massage af senen, som klarede sig dårligere end træning (8).

Arbejde og albue

Arbejdet betyder noget for albuen, og det er ikke indbildning. En gennemgang fandt, at håndtering af værktøj på over et kilo, løft på over 20 kilo mindst ti gange om dagen og gentagne bevægelser i mere end to timer om dagen hang sammen med tennisalbue. Det samme gjorde lav indflydelse på eget arbejde og lav støtte fra kolleger (12). I den finske undersøgelse var rygning også en risikofaktor, og for golfalbuen overvægt (1).

De fleste kan arbejde, mens de træner. Men se på, hvad du kan ændre: skifte hånd eller greb, dele de ensidige opgaver op og holde små pauser. Sidder du ved en computer, så læs også Musearm.

Må det gøre ondt, når du træner?

Ja, lidt, men på albuen skal du holde det i den lave ende. Et australsk laboratorieforsøg lod folk med tennisalbue lave statiske tag, enten over eller under deres egen smertegrænse. Tag over grænsen gav mere smerte bagefter, og den var der stadig en halv time senere. Tag under grænsen gjorde ikke (9).

Reglen for albuen er derfor: Lidt smerte under øvelsen er i orden, gerne 3 eller mindre på en skala fra 0 til 10. Den skal være faldet igen inden for en time, albuen må ikke være værre næste morgen, og smerten må ikke stige fra uge til uge. En samlet gennemgang af forsøg med smertefuld træning fandt ingen tegn på, at træning med nogen smerte skader (14), men på denne sene virker den blide ende bedst. Rehabo spørger efter hver øvelse og holder eller går et trin ned, når smerten kommer over grænsen. Læs mere i Hvile eller træning ved ondt i albuen? Smertereglerne

Albuen og et følsomt nervesystem

Når en sene har gjort ondt i et stykke tid, skruer nervesystemet op for følsomheden for at beskytte den. Det er en god reaktion i starten, men den bliver ofte hængende, længe efter at den belastning, der satte det hele i gang, er væk. Så gør det ondt at løfte et krus, som senen sagtens kan tåle.

Smerte er ikke et præcist mål for skade, og en ultralydsscanning kan vise forandringer i senen hos folk uden smerter. Forsøget med smertegrænsen viser, hvordan det virker i praksis: Træner du over grænsen, skruer systemet op. Træner du under den, sker der ikke noget dårligt, og over uger vænner systemet sig til mere (9). Små, planlagte stigninger virker bedre end både at presse igennem og at stoppe. En opblussen er et signal om at gå et trin ned i nogle dage, ikke et tegn på ny skade. Vi har skrevet en hel artikel om det: Albuesmerter og et følsomt nervesystem. Vil du starte fra bunden, så læs Hvad er smerte?

Øvelser til albuen: fire stiger

Hver øvelse skal kunne gøres sværere trin for trin, så senen møder lidt mere belastning, end den er vant til. Her er fire af de øvelsesforløb, fysioterapeuterne bag Rehabo har brugt til at sammensætte programmet. Et bord, en væg, en vandflaske og en pose med bøger er alt, du får brug for.

Dosis for alle øvelser: 3 sæt af 30 til 40 sekunder i roligt tempo, med pause imellem. Er albuen meget øm, så start på trin 1 eller med et statisk tag: Læg den anden hånd oven på håndryggen, pres opad mod den uden at bevæge håndleddet, byg spændingen op over 2 til 3 sekunder, hold jævnt, og træk vejret.

Håndledsløft til langsom sænkning (ydersiden)

  1. Trin 1: Sid med underarmen på et bord og hånden ud over kanten, håndfladen nedad. Løft håndleddet roligt op mod loftet, og sænk det langsomt igen. Kun håndleddet bevæger sig.
  2. Trin 2: Samme øvelse med en let vægt i hånden, for eksempel en lille vandflaske.
  3. Trin 3: Løft håndleddet op med hjælp fra den anden hånd. Slip, og sænk vægten langsomt over 3 til 4 sekunder. Det er sænkningen, der tæller.
  4. Trin 4: Samme sænkning med en fyldt vandflaske.
  5. Trin 5: Sid med armen strakt frem uden støtte under underarmen, og lav den langsomme sænkning med flasken.

Det er den øvelse, det svenske forsøg byggede på (6). Når det føles let, så fyld mere vand i flasken.

Greb (indersiden)

  1. Trin 1: Sid med underarmen hvilende på et bord. Luk fingrene blødt til en løs knytnæve, og åbn hånden helt igen.
  2. Trin 2: Knyt hånden så hårdt, du kan, og åbn den roligt.
  3. Trin 3: Knyt hånden hårdt, og hold grebet jævnt i 10 sekunder. Træk vejret.
  4. Trin 4: Klem om et stramt sammenrullet håndklæde, hold et øjeblik, og slip langsomt.
  5. Trin 5: Bær en tung pose med bøger i strakt arm langs siden, mens du står eller går roligt.

Drej hånden (begge sider)

  1. Trin 1: Sid med albuen ind til siden, bøjet 90 grader, og underarmen på bordet. Tag fat om hånden med den anden hånd, og drej håndfladen roligt opad.
  2. Trin 2: Drej håndfladen opad ved egen kraft, og drej langsomt tilbage.
  3. Trin 3: Hold en vandflaske lodret i hånden, og drej roligt, så håndfladen vender op og derefter ned.
  4. Trin 4: Hold hånden med tommelfingeren opad, og pres som om du vil dreje håndfladen opad, mens den anden hånd holder igen.
  5. Trin 5: Samme drejning som på trin 3 med en fyldt flaske, og brems hele vejen tilbage.

Vægt på hænderne (begge sider)

  1. Trin 1: Stå en armslængde fra en væg med håndfladerne fladt mod den i skulderhøjde, og læg roligt lidt vægt på hænderne.
  2. Trin 2: Træd et lille skridt baglæns, så mere vægt lander på hænderne.
  3. Trin 3: Stå på alle fire med hænderne under skuldrene.
  4. Trin 4: Flyt vægten roligt fra den ene hånd over på den anden.
  5. Trin 5: Flyt vægten rundt i langsomme cirkler, frem, til siden og tilbage.

De to stræk kommer til sidst og lettest: at bøje håndleddet ned med armen strakt, så du mærker træk på oversiden af underarmen (ydersiden), og at bøje det bagud, så du mærker det på undersiden (indersiden). Den fulde artikel med alle stigerne, doserne og progressionerne finder du i De bedste øvelser mod tennisalbue og golfalbue.

Få et program til albuen, der tilpasser sig

Rehabo bygger et genoptræningsprogram til albuen ud fra, hvor det gør ondt, og hvor meget. Du får fire øvelser pr. træning uden udstyr, og efter hver øvelse fortæller du, hvor ondt det gjorde. Programmet rykker op, holder eller går et trin ned ud fra dit svar. Det er udviklet af fysioterapeuter og gratis at komme i gang med.

Byg dit albueprogram

Vælg Albue og derefter Ydersiden, Indersiden eller Over biceps- eller tricepssenen. Vil du se, hvordan programmet er sat sammen, kan du læse Sådan sammensætter Rehabo dit albueprogram.

Hvor længe tager det?

Det ærlige svar er måneder, ikke uger. Hver anden til tredje måned bliver halvdelen af dem, der stadig har ondt, bedre, og efter et år er omkring ni ud af ti bedre (5). Træning gør de første måneder lettere: Fysioterapi var bedre end at vente efter seks uger (4), og den langsomme sænkning var bedre end løft fra to måneder (6). Efter et år har de fleste indhentet hinanden. For golfalbuen findes der ingen tal, og vi antager, at forløbet ligner.

Hvornår er en fysioterapeuts undersøgelse det værd?

Rehabo erstatter ikke en læge eller en fysioterapeut. Går der tolv uger med træning uden fremgang, er det tid til en undersøgelse. En gennemgang fra 2015 peger på, at nakken og nerverne skal overvejes, når albuen ikke opfører sig som en sene: Nakkesmerter er et tegn på, at det kan tage længere tid (10). Stråler det ud i armen, eller prikker det i fingrene, så læs også Nerve i klemme i nakken og Smerter fra skulderen ud i armen. En fysioterapeut kan finde det, en artikel ikke kan.

Er du blevet opereret eller har brækket albuen, følger du hospitalets plan først. Rehabo er til den dag, den plan slutter. Programmet er lavet til voksne. Har et barn ondt i albuen, skal en læge eller fysioterapeut se på det.

Konklusion

  • Ondt i albuen er næsten altid en sene, der har fået mere at gribe og løfte, end den var vant til. Den er ikke betændt, og den er ikke slidt.
  • En blokade virker i nogle uger og giver et dårligere resultat efter et år. Du skal kende regnestykket, før du vælger.
  • Omkring ni ud af ti er bedre efter et år. Træning gør de første måneder lettere og grebet stærkere.
  • Træn med lidt smerte, gerne 3 eller mindre, der er faldet til ro inden for en time og ikke er værre næste morgen.
  • Kan du ikke strække albuen helt efter et fald, eller har du mærket et smæld foran på albuen, skal du til lægen først.

Referencer

  1. Prevalence and determinants of lateral and medial epicondylitis: a population study (Shiri, Am J Epidemiol, 2006)
  2. Effect of corticosteroid injection, physiotherapy, or both on clinical outcomes in patients with unilateral lateral epicondylalgia: a randomized controlled trial (Coombes, JAMA, 2013)
  3. Corticosteroid injections, physiotherapy, or a wait-and-see policy for lateral epicondylitis: a randomised controlled trial (Smidt, Lancet, 2002)
  4. Mobilisation with movement and exercise, corticosteroid injection, or wait and see for tennis elbow: randomised trial (Bisset, BMJ, 2006)
  5. Persistent tennis elbow symptoms have little prognostic value: a systematic review and meta-analysis (Ikonen, Clin Orthop Relat Res, 2022)
  6. A randomized controlled trial of eccentric vs. concentric graded exercise in chronic tennis elbow (lateral elbow tendinopathy) (Peterson, Clin Rehabil, 2014)
  7. Unsupervised isometric exercise versus wait-and-see for lateral elbow tendinopathy (Vuvan, Med Sci Sports Exerc, 2020)
  8. Does effectiveness of exercise therapy and mobilisation techniques offer guidance for the treatment of lateral and medial epicondylitis? A systematic review (Hoogvliet, Br J Sports Med, 2013)
  9. Isometric exercise above but not below an individual's pain threshold influences pain perception in people with lateral epicondylalgia (Coombes, Clin J Pain, 2016)
  10. Management of lateral elbow tendinopathy: one size does not fit all (Coombes, J Orthop Sports Phys Ther, 2015)
  11. Elbow extension test to rule out elbow fracture: multicentre, prospective validation and observational study of diagnostic accuracy in adults and children (Appelboam, BMJ, 2008)
  12. Associations between work-related factors and specific disorders at the elbow: a systematic literature review (van Rijn, Rheumatology, 2009)
  13. Conservative treatment of lateral epicondylitis: brace versus physical therapy or a combination of both, a randomized clinical trial (Struijs, Am J Sports Med, 2004)
  14. Should exercises be painful in the management of chronic musculoskeletal pain? A systematic review and meta-analysis (Smith, Br J Sports Med, 2017)
  15. Manual therapy and exercise for lateral elbow pain (Wallis, Cochrane Database Syst Rev, 2024)
  16. Medial epicondylitis: evaluation and management (Amin, J Am Acad Orthop Surg, 2015)
  17. Shock wave therapy for lateral elbow pain (Buchbinder, Cochrane Database Syst Rev, 2005)
  18. Autologous blood and platelet-rich plasma injection therapy for lateral elbow pain (Karjalainen, Cochrane Database Syst Rev, 2021)
  19. Surgical treatment of lateral epicondylitis: a prospective, randomized, double-blinded, placebo-controlled clinical trial (Kroslak, Am J Sports Med, 2018)