Du har haft ondt på ydersiden af albuen i nogle måneder, og lægen tilbyder en blokade. Det er en indsprøjtning med binyrebarkhormon, ofte blandet med bedøvelse, lige der, hvor det gør ondt. Mange kender nogen, der fik det gjort og var smertefri et par dage senere. Det lyder som den nemme løsning.
Det er den også, i nogle uger. Men tennisalbue er et af de få steder i kroppen, hvor forskerne har fulgt folk i et helt år efter en blokade, og resultatet er klart. Her kan du læse, hvad de har fundet, hvorfor lægen stadig tilbyder den, og hvad du kan gøre i stedet. Vil du først vide, hvad en tennisalbue er, så læs tennisalbue: hvad det er, og hvad der virker, eller se hele albuen i guiden til albuesmerter.
Det korte svar
En blokade giver ofte mindre smerte i seks uger, og et dårligere resultat efter et år. Flere får smerterne igen, og færre er raske. Det har tre store forsøg vist uafhængigt af hinanden, og en samlet gennemgang af studierne peger samme vej.
Det betyder ikke, at du aldrig må få en. Det betyder, at du skal vide, hvad du bytter, før du siger ja.
Hvad er en blokade?
En blokade mod tennisalbue er en indsprøjtning med binyrebarkhormon, et stof, der dæmper kroppens reaktion i vævet. Den sprøjtes ind ved senens hæfte på knoglefremspringet på ydersiden af albuen. Ofte er der bedøvelse i, så albuen er følelsesløs de første timer. Selve hormonet begynder typisk at virke efter nogle dage.
Tanken bag den kommer fra en tid, hvor man troede, at tennisalbue var en betændelse. I dag ved man, at det er en sene, der har mistet sin tolerance for belastning. Hormonet kan dæmpe smerten, men det bygger ikke senens tolerance op igen. Det forklarer meget af det, forsøgene har fundet.
Hvad siger forskningen?
Det hollandske forsøg (2002)
185 patienter med tennisalbue i mindst seks uger blev delt i tre grupper: blokade, fysioterapi eller at vente og se. Efter seks uger var blokaden klart bedst. 92 procent havde succes, mod 47 procent med fysioterapi og 32 procent hos dem, der ventede. Men mange fik smerterne igen. Efter et år var billedet vendt: 69 procent havde succes efter blokade, 91 procent efter fysioterapi og 83 procent efter at vente (1).
Det australske forsøg (2006)
198 deltagere fik enten otte behandlinger hos en fysioterapeut med øvelser, en blokade eller besked på at vente. Blokaden var igen bedst efter seks uger. Men 47 af de 65, der havde fået det godt efter blokaden, fik det dårligere igen bagefter. Efter et år klarede blokadegruppen sig dårligere end fysioterapigruppen. Forskerne skrev, at den hurtige gevinst "paradoksalt" blev vendt efter seks uger, og at blokaden bør bruges med forsigtighed (2).
Forsøget med snydeindsprøjtning (2013)
Det mest overbevisende forsøg blev offentliggjort i 2013. 165 patienter fik enten en rigtig blokade eller en indsprøjtning uden virksomt stof, og halvdelen fik desuden fysioterapi. Patienterne vidste ikke, hvilken indsprøjtning de havde fået. Efter et år var 83 procent raske eller meget bedre efter den rigtige blokade, mod 96 procent efter snydeindsprøjtningen. 54 procent fik smerterne igen efter den rigtige blokade, mod 12 procent efter snydeindsprøjtningen. Efter et halvt år var forskellen endnu større: 55 procent mod 85 procent (3).
Det er værd at læse de tal to gange. De, der fik en indsprøjtning uden virksomt stof, klarede sig bedre end de, der fik blokaden. Blokaden gjorde ikke bare ingen gavn efter et år. Den gjorde forløbet dårligere.
Den samlede gennemgang (2013)
En gennemgang af elleve studier med over 1.100 patienter fandt det samme mønster: blokaden gav mindre smerte på kort sigt, men på mellemlangt sigt mere smerte, et svagere greb og færre, der havde det bedre. Øvelser og udstrækning havde derimod en effekt både på kort og lang sigt (4).
Hvorfor tilbyder lægen den så?
Fordi den virker hurtigt, og fordi hurtig lindring er det, de fleste beder om. En læge, der tilbyder en blokade, gør det ikke for at skade dig. Nogle mennesker har brug for et par rolige uger for at kunne passe deres arbejde, sove eller komme i gang med træningen. For dem kan det være et rimeligt valg, hvis de kender prisen.
Det er også sådan, at de gamle retningslinjer og vaner hænger ved. Mange læger og patienter har set blokaden virke i dagene efter, men de færreste har fulgt op et år senere. Det er det, forsøgene har gjort. Du kan læse om samme diskussion for skulderen i blokade i skulderen.
Hvis du alligevel vælger den
Det er din albue og dit valg. Hvis smerten er så stærk, at den forhindrer dig i at arbejde, eller du ikke kan komme i gang med nogen træning, kan du vælge blokaden med tallene foran dig. Så er det klogt at:
- Se de rolige uger som et vindue til at bygge senen op, ikke som en løsning.
- Starte på øvelserne fra de nederste trin, selv om albuen føles god. Senen har ikke fået mere tolerance af indsprøjtningen.
- Holde igen med det, der startede problemet, i de første uger, selv om det ikke gør ondt.
- Undgå at gentage blokaden igen og igen. Hver gang flytter du problemet længere frem.
Hvad du kan gøre i stedet
Vent med en plan. Omkring ni ud af ti har det meget bedre efter et år uden nogen aktiv behandling, og hver 2,5 til 3 måneder bliver halvdelen af dem, der stadig har ondt, gode (5). Det er det ur, en blokade skal slå, og den slår det kun de første uger. Læs mere i hvor lang tid tager en tennisalbue?
Træn senen. Rolig, stigende belastning af de muskler, der løfter håndleddet, med vægt på en langsom sænkning, gav hurtigere smertelindring i et forsøg med 120 patienter (6). Et hold uden bevægelse er et godt første trin, når alt gør ondt. Du finder øvelserne i de bedste øvelser mod tennisalbue og golfalbue.
Juster belastningen i hverdagen. Pauser, et andet greb, et lettere værktøj, færre timer med den samme bevægelse. Et albuebind kan gøre det lettere at gribe for nogle.
Brug smertestillende til de dårlige dage, hvis du har brug for det. Is eller varme efter hvad der føles bedst. Læs kulde eller varme.
Trykbølger, indsprøjtninger med dit eget blod og operation er andre tilbud, du kan møde. Hver af dem er testet mod snydebehandling, og ingen har vist en tydelig ekstra gevinst. Læs mere i Shockwave, PRP og operation for tennisalbue.
Det følsomme nervesystem
Når en blokade virker de første uger, er det ikke fordi senen er blevet stærkere. Den dæmper signalet, mens senen er den samme. Og når smerten er forsvundet, er det let at gå tilbage til alt det, der startede det, hvorefter senen og nervesystemet reagerer igen, ofte kraftigere. Smerte er kroppens alarm, og en følsom alarm falder til ro af rolig, gentagen belastning, som viser nervesystemet, at albuen kan tåle det. Læs mere i albuesmerter og et følsomt nervesystem og hvad er smerte.
Smertereglen
Når du træner, må du gerne mærke albuen, men hold det lavt. Op til omkring 3 ud af 10 under øvelsen er i orden, hvis det er faldet igen inden for en time og ikke er værre næste morgen. Et lille forsøg viste, at et hold over den enkeltes smertegrænse gav mere smerte bagefter, mens et hold under grænsen ikke gjorde (7). Læs hvile eller træning ved ondt i albuen.
Har du ondt på ydersiden af albuen, vælger du Albue og derefter Ydersiden, når du bygger dit program.
Få et program til albuen, der tilpasser sig
Rehabo bygger et genoptræningsprogram til albuen ud fra, hvor det gør ondt, og hvor meget. Du får fire øvelser pr. træning uden udstyr, og efter hver øvelse fortæller du, hvor ondt det gjorde. Programmet rykker op, holder eller går et trin ned ud fra dit svar. Det er udviklet af fysioterapeuter og gratis at komme i gang med.
Hvornår skal du til lægen?
Du behøver ikke en læge for at træne en tennisalbue. Men se lægen, hvis albuen bliver hævet, varm og rød, hvis den gør ondt om natten uden sammenhæng med dagens brug, eller hvis ringfinger og lillefinger bliver ved med at sove. Har du fået en blokade, og albuen bliver rød, varm og hævet i dagene efter, så kontakt lægen samme dag. Læs albuesmerter: hvornår skal du til lægen?
Konklusion
- En blokade giver ofte ro i seks uger.
- Efter et år er færre raske efter en blokade end efter en snydeindsprøjtning, og langt flere får smerterne igen.
- Omkring ni ud af ti har det meget bedre efter et år uden blokade.
- Træning af senen og justering af hverdagen er det, der bygger tolerancen op.
- Vælger du blokaden, så brug de rolige uger til at træne, ikke til at glemme albuen.
Referencer
- Corticosteroid injections, physiotherapy, or a wait-and-see policy for lateral epicondylitis: a randomised controlled trial (Smidt, Lancet, 2002)
- Mobilisation with movement and exercise, corticosteroid injection, or wait and see for tennis elbow: randomised trial (Bisset, BMJ, 2006)
- Effect of corticosteroid injection, physiotherapy, or both on clinical outcomes in patients with unilateral lateral epicondylalgia: a randomized controlled trial (Coombes, JAMA, 2013)
- Treating lateral epicondylitis with corticosteroid injections or non-electrotherapeutical physiotherapy: a systematic review (Olaussen, BMJ Open, 2013)
- Persistent Tennis Elbow Symptoms Have Little Prognostic Value: A Systematic Review and Meta-analysis (Ikonen, Clin Orthop Relat Res, 2022)
- A randomized controlled trial of eccentric vs. concentric graded exercise in chronic tennis elbow (lateral elbow tendinopathy) (Peterson, Clin Rehabil, 2014)
- Isometric Exercise Above but not Below an Individual's Pain Threshold Influences Pain Perception in People With Lateral Epicondylalgia (Coombes, Clin J Pain, 2016)