Tennisalbue: hvad det er, og hvad der virker

Det begyndte med en ømhed på ydersiden af albuen. Nu gør det ondt, når du løfter kaffekoppen, giver hånd, vrider en klud eller drejer en nøgle. Grebet føles svagere, og smerten stråler ned i underarmen. Du har aldrig spillet tennis, men din læge siger alligevel tennisalbue.

Det er et af de mest almindelige problemer i armen, og det er et af de bedst undersøgte. Her kan du læse, hvad der faktisk gør ondt, hvem der får det, hvad de store studier har vist om træning og blokade, og hvilke øvelser der bygger senen op igen. Vil du se hele albuen på én gang, så start med guiden til albuesmerter.

Hvad er en tennisalbue?

På ydersiden af albuen sidder et lille knoglefremspring. Fra det udspringer de muskler, der løfter håndleddet og strækker fingrene. De samles i en fælles sene, som hæfter på knoglen. Hver gang du griber om noget, spænder de muskler for at holde håndleddet stille. Derfor sidder smerten ved albuen, selv om det er hånden, der sætter den i gang.

En tennisalbue er en sene, der i en periode har fået mere greb og løft, end den var vant til, og som har mistet sin tolerance. Det medicinske navn er lateral epikondylitis, og mange søger på ordet betændelse. Men det er ikke en betændelse i den forstand, du kender fra et sår. Det er en overbelastet senetilhæftning. Den er ikke slidt op, den er ikke revet over, og den skal ikke skæres i. Den skal have sin tolerance tilbage.

Navnet er misvisende. De fleste med en tennisalbue har aldrig holdt en ketsjer. I en stor finsk befolkningsundersøgelse havde 1,3 procent af de 30- til 64-årige en sikker tennisalbue på undersøgelsestidspunktet. Den var lige hyppig hos mænd og kvinder og hyppigst mellem 45 og 54 år. Rygning og kombinationen af gentagne og kraftfulde bevægelser med armene hang tydeligt sammen med den (1). Det er håndværkeren med skruetrækkeren, kontormedarbejderen med musen og den nye padelspiller, der gik fra én til fire kampe om ugen.

Sådan føles det

Smerte på ydersiden af albuen, ofte med en stråling ned ad oversiden af underarmen.
Det gør ondt at gribe og løfte med håndfladen nedad: en kop, en kedel, en stegepande, en taske.
Håndtryk, at vride en klud, at dreje et låg eller en nøgle.
Grebet føles svagere, og du taber måske ting.
Stivhed om morgenen, som løsner sig, når armen er i gang.

Du kan selv lave to små test. Tryk med en finger på knoglefremspringet på ydersiden af albuen og lidt ned ad underarmen. Er der ét tydeligt ømt punkt, taler det for senen. Løft derefter en stol med strakt arm og håndfladen nedad, og bagefter med håndfladen opad. Gør det mest ondt med håndfladen nedad, er det de muskler, der løfter håndleddet, der protesterer. Du kan læse mere om de andre årsager til smerter samme sted i ondt på ydersiden af albuen.

Hvad siger forskningen?

Tennisalbue er godt undersøgt, og resultaterne peger samme vej. Det er værd at kende dem, for de vender op og ned på noget af det, du måske har fået at vide.

De fleste bliver gode igen, også uden behandling. En samlet analyse fra 2022 så på alle de deltagere i lodtrækningsforsøg, der fik snydebehandling eller ingen behandling. Efter ét år havde 89 procent det meget bedre eller var helt raske. Hver 2,5 til 3 måneder blev halvdelen af dem, der stadig havde ondt, gode. Og det gjorde ingen forskel, hvor længe de havde haft ondt, før de kom med i forsøget (2). Du kan læse mere om det ur i hvor lang tid tager en tennisalbue.

En blokade virker hurtigt og giver et dårligere resultat efter et år. I et hollandsk forsøg med 185 patienter var 92 procent af dem, der fik en indsprøjtning med binyrebarkhormon, gode efter seks uger mod 47 procent efter fysioterapi og 32 procent hos dem, der ventede. Efter et år var billedet vendt: 69 procent efter indsprøjtning, 91 procent efter fysioterapi og 83 procent efter at vente (3). Et australsk forsøg med 165 patienter fandt, at 83 procent var raske eller meget bedre efter et år efter en blokade mod 96 procent efter en snydeindsprøjtning, og at 54 procent fik smerterne igen mod 12 procent (4). Vi har skrevet en hel artikel om blokade mod tennisalbue.

Træning giver hurtigere fremgang de første måneder. I et australsk forsøg med 198 deltagere var fysioterapi med øvelser bedre end at vente de første seks uger, og efter et år var de to grupper lige gode (5). Et svensk forsøg med 120 patienter lod deltagerne lave én øvelse hjemme hver dag i tre måneder med stigende vægt. Den gruppe, der sænkede vægten langsomt, fik hurtigere smertelindring end den gruppe, der løftede den, og cirka 10 procent flere fik det bedre. Der var ingen forskel på funktion (6). En gennemgang af studierne fandt, at kombinationen af styrketræning og udstrækning har den mest stabile støtte (7).

Et hold uden bevægelse kan være første trin. Et australsk forsøg med 40 deltagere fandt, at otte ugers daglige hold, hvor musklen spændes uden at håndleddet bevæger sig, gav mindre smerte og bedre funktion end at vente. Deltagerne vurderede ikke selv, at de havde det meget bedre, og forskerne konkluderede, at hold alene næppe er nok (8). Det passer med, hvordan øvelserne bruges her: holdet er et sted at starte, når alt gør ondt, ikke hele planen.

Det ærlige budskab er altså: træning giver mindre smerte og et stærkere greb tidligere, mens senen falder til ro. Efter et år slår det ikke naturen. Men de måneder, hvor du har ondt, kan blive færre og lettere.

Hvad virker

Belastning, der stiger langsomt. Styrketræning af de muskler, der løfter håndleddet, med vægt på en langsom sænkning.
Udstrækning sammen med styrke, ikke i stedet for.
At justere det, der udløste det. Færre timer med den samme bevægelse, pauser, et andet greb, et lettere værktøj.
Tid. Det lyder banalt, men det er den stærkeste enkeltfaktor, forskningen har fundet (2).

Hvad virker ikke, eller ikke længe

Blokade som første skridt. Den giver ro i nogle uger og et dårligere resultat efter et år (3, 4).
Total hvile. Senen får ikke tolerance af at blive skånet. Læs mere i hvile eller træning ved ondt i albuen.
Trykbølger, blodplasma-indsprøjtninger og operation. Hver af dem er testet mod snydebehandling, og ingen har vist en tydelig ekstra gevinst. Læs mere i Shockwave, PRP og operation for tennisalbue.
Albuebind gør det lettere at gribe for nogle, men de er komfort, ikke behandling. Læs albuebind og tennisalbuerem: virker de?

Det følsomme nervesystem

Når en sene har gjort ondt i månedsvis, er det ikke kun senen, der har ændret sig. Nervesystemet har lært at passe ekstra på albuen, og smertegrænsen er faldet langt mere, end senen er svækket. Derfor kan en kop kaffe gøre ondt, selv om senen sagtens kan bære den. Der er åbnet en zone, hvor det gør ondt, uden at noget tager skade. Et lille forsøg med tennisalbue viste netop det: et hold over den enkeltes smertegrænse gav mere smerte bagefter, et hold under den gjorde ikke (9). Rolig træning lige under grænsen hæver den igen. Du kan læse hele forklaringen i albuesmerter og et følsomt nervesystem og i hvad er smerte.

Smertereglen på albuen

Du må gerne mærke albuen, når du træner, men på denne sene virker den blide ende bedst. Lidt smerte under øvelsen, op til omkring 3 ud af 10, er i orden. Den skal være faldet igen inden for en time og må ikke være værre næste morgen. Stiger smerten fra uge til uge, går du et trin ned. Det er ikke farligt at mærke det, men det bygger ikke senen hurtigere op at presse sig igennem.

Øvelser mod tennisalbue

Øvelserne kommer fra det program, fysioterapeuterne bag Rehabo har bygget. Dosis: 3 sæt af 30 til 40 sekunder, roligt tempo, med pause imellem. Har du meget ondt, så start med holdet. Flere øvelser og hele stigerne finder du i de bedste øvelser mod tennisalbue og golfalbue.

Håndleddet presser op (hold)

Sid med underarmen på et bord, håndfladen nedad og håndleddet lige.
Læg den anden hånd oven på håndryggen.
Pres håndryggen op mod hånden, uden at håndleddet flytter sig.
Byg spændingen op over 2 til 3 sekunder, hold jævnt, og træk vejret.
Når det føles let: gå videre til øvelsen nedenfor.

Løft håndleddet

Sid med underarmen på et bord og hånden ud over kanten, håndfladen nedad.
Løft håndleddet roligt op mod loftet, og sænk det langsomt igen.
Lad underarmen ligge stille. Bevægelsen sker kun i håndleddet.
Når det føles let: hold en let vandflaske i hånden.

Langsom sænkning

Det er den øvelse, forsøget med den langsomme sænkning brugte, og den er målet for stigen (6).

Sid med underarmen på bordet og en vandflaske i hånden, håndfladen nedad.
Løft håndleddet op med hjælp fra den anden hånd.
Slip, og sænk flasken langsomt over 3 til 4 sekunder.
Hjælp igen op med den anden hånd. Det er sænkningen, der tæller.
Når det føles let: fyld mere vand i flasken. Til sidst gør du det med armen strakt frem uden støtte fra bordet.

Stræk af underarmens overside

Stræk armen frem i skulderhøjde med håndfladen nedad.
Bøj håndleddet, så fingrene peger mod gulvet.
Tag fat om håndryggen med den anden hånd, og træk roligt, til du mærker et træk på oversiden af underarmen.
Hold strækket, og slip langsomt. Det skal trække, ikke gøre ondt.

Har du ondt på ydersiden af albuen, vælger du Albue og derefter Ydersiden, når du bygger dit program.

Få et program til albuen, der tilpasser sig

Rehabo bygger et genoptræningsprogram til albuen ud fra, hvor det gør ondt, og hvor meget. Du får fire øvelser pr. træning uden udstyr, og efter hver øvelse fortæller du, hvor ondt det gjorde. Programmet rykker op, holder eller går et trin ned ud fra dit svar. Det er udviklet af fysioterapeuter og gratis at komme i gang med.

Byg dit albueprogram

Arbejdet, nakken og nerven

Arbejdet betyder noget. I en gennemgang af studier hang håndtering af værktøj over 1 kilo, løft over 20 kilo mindst ti gange om dagen og gentagne bevægelser mere end to timer om dagen sammen med tennisalbue. Det gjorde lav indflydelse på eget arbejde og lav støtte fra kolleger også (10). De fleste kan blive på arbejdet, mens de træner. Ofte hjælper det at skifte opgaver, tage flere korte pauser og holde værktøjet med håndfladen lidt mere opad.

Bliver det ikke bedre, trods måneders rolig træning, er der to ting, der er værd at se på. Den ene er nakken. Forskere peger på nakkesmerter som et af de tegn, der kan have betydning for forløbet, og smerter fra nakken kan stråle ud i armen (11). Den anden er en nerve i klemme, som giver en anden slags smerte, ofte med prikken eller en brændende fornemmelse. Læs nerve i klemme i nakken og smerter fra skulderen ud i armen.

Hvornår skal du til lægen?

De fleste tennisalbuer skal ikke til lægen for at blive behandlet. Men se lægen, hvis albuen er hævet, varm og rød, hvis den gør ondt om natten uden sammenhæng med dagens brug, eller hvis smerten kom efter et fald, og du ikke kan strække armen helt. Se også lægen, hvis ringfinger og lillefinger bliver ved med at sove, eller hvis hånden bliver svag. Og få en ny vurdering, hvis du har trænet i tre måneder uden nogen fremgang. Læs albuesmerter: hvornår skal du til lægen?

Konklusion

En tennisalbue er en overbelastet sene på ydersiden af albuen, ikke en betændelse, og de fleste har aldrig spillet tennis.
Omkring ni ud af ti har det meget bedre efter et år, uanset hvor længe de har haft ondt.
En blokade giver ro i nogle uger og et dårligere resultat efter et år.
Træning med en langsom sænkning af håndleddet giver mindre smerte tidligere.
Hold smerten lav under øvelserne, og lad den være faldet igen inden for en time.

Referencer

Prevalence and determinants of lateral and medial epicondylitis: a population study (Shiri, Am J Epidemiol, 2006)
Persistent Tennis Elbow Symptoms Have Little Prognostic Value: A Systematic Review and Meta-analysis (Ikonen, Clin Orthop Relat Res, 2022)
Corticosteroid injections, physiotherapy, or a wait-and-see policy for lateral epicondylitis: a randomised controlled trial (Smidt, Lancet, 2002)
Effect of corticosteroid injection, physiotherapy, or both on clinical outcomes in patients with unilateral lateral epicondylalgia: a randomized controlled trial (Coombes, JAMA, 2013)
Mobilisation with movement and exercise, corticosteroid injection, or wait and see for tennis elbow: randomised trial (Bisset, BMJ, 2006)
A randomized controlled trial of eccentric vs. concentric graded exercise in chronic tennis elbow (lateral elbow tendinopathy) (Peterson, Clin Rehabil, 2014)
Treating lateral epicondylitis with corticosteroid injections or non-electrotherapeutical physiotherapy: a systematic review (Olaussen, BMJ Open, 2013)
Unsupervised Isometric Exercise versus Wait-and-See for Lateral Elbow Tendinopathy (Vuvan, Med Sci Sports Exerc, 2020)
Isometric Exercise Above but not Below an Individual's Pain Threshold Influences Pain Perception in People With Lateral Epicondylalgia (Coombes, Clin J Pain, 2016)
Associations between work-related factors and specific disorders at the elbow: a systematic literature review (van Rijn, Rheumatology, 2009)
Management of Lateral Elbow Tendinopathy: One Size Does Not Fit All (Coombes, J Orthop Sports Phys Ther, 2015)