Når en tennisalbue har varet i nogle måneder, begynder tilbuddene at komme. En klinik tilbyder trykbølgebehandling, også kaldet shockwave. En anden tilbyder en indsprøjtning med dit eget blod eller med PRP, blodplade-rig plasma. Og hvis intet hjælper, nævner nogen til sidst en operation.
Det er forståeligt, at man vil prøve noget. Smerten er træls, den har varet længe, og behandlingerne lyder moderne. Her kan du læse, hvad der sker, når de tre behandlinger bliver testet mod en snydebehandling, hvor patienten ikke ved, hvad han eller hun har fået. Vil du først vide, hvad en tennisalbue er, så læs tennisalbue: hvad det er, og hvad der virker, eller se hele albuen i guiden til albuesmerter.
Det korte svar
Shockwave, PRP og operation er alle testet mod snydebehandling ved tennisalbue, og ingen af dem har vist en tydelig ekstra gevinst. De, der fik den rigtige behandling, fik det bedre. Men de, der fik snydebehandlingen, fik det næsten lige så meget bedre.
Det betyder ikke, at folk ikke bliver bedre efter behandlingerne. Det gør mange. Det betyder, at det meste af forbedringen kom fra noget andet end selve behandlingen: tiden, forventningen og det, man gjorde ved siden af.
Uret, som alle behandlinger skal slå
Før man vurderer en behandling, skal man kende det naturlige forløb. En samlet gennemgang af kontrolgrupperne i forsøg med tennisalbue fandt, at omkring 89 procent havde det meget bedre efter et år uden aktiv behandling. Hver 2,5 til 3 måneder blev halvdelen af dem, der stadig havde ondt, gode, og det gjaldt uanset hvor længe de havde haft det i forvejen (1).
Det er den bar, enhver behandling skal over. Hvis du får shockwave i måned fire og er bedre i måned syv, ville mange være blevet bedre alligevel. Derfor er forsøg med snydebehandling den eneste måde at se, om behandlingen selv gør en forskel. Læs mere i hvor lang tid tager en tennisalbue?
Shockwave (trykbølgebehandling)
Ved shockwave sender et apparat trykbølger gennem huden ind mod senens hæfte på ydersiden af albuen. Tanken er, at det sætter gang i senens heling. Behandlingen gives typisk tre til fem gange med en uges mellemrum.
En Cochrane-gennemgang samlede ni forsøg med 1.006 deltagere, hvor shockwave blev sammenlignet med snydebehandling. 11 af 13 samlede analyser fandt ingen tydelig fordel ved den rigtige behandling. Forfatterne konkluderede, at shockwave giver "lidt eller ingen gavn" for smerte og funktion ved tennisalbue (2). Gennemgangen er fra 2005, men den er stadig den største samlede vurdering, og nyere forsøg har ikke ændret billedet tydeligt.
PRP og indsprøjtning med dit eget blod
Ved en PRP-behandling tager man en blodprøve, koncentrerer blodpladerne og sprøjter dem ind ved senens hæfte. Ved en indsprøjtning med eget blod springer man koncentrationen over. Tanken er, at vækststofferne i blodet hjælper senen med at hele. Behandlingen er ofte dyr og betales af dig selv.
En Cochrane-gennemgang fra 2021 samlede 32 forsøg med 2.337 deltagere. Ti af dem sammenlignede eget blod eller PRP med en indsprøjtning uden virksomt stof. Konklusionen var, at indsprøjtningerne sandsynligvis ikke giver en klinisk betydningsfuld forbedring af smerte eller funktion efter tre måneder, og at data ikke understøtter behandlingen (3). Det var evidens af moderat sikkerhed.
Hvis du overvejer en PRP-behandling, er det værd at spørge klinikken, hvilke forsøg mod snydebehandling de bygger på.
Operation
Den mest almindelige operation for tennisalbue fjerner den del af senen, der ser forandret ud. Resultaterne er i mange år blevet beskrevet som gode, men uden sammenligning med en snydeoperation.
Det ændrede sig med et australsk forsøg fra 2018. 26 patienter, som havde haft tennisalbue i mere end seks måneder og ikke var blevet bedre af mindst to andre behandlinger, fik enten den rigtige operation eller en snydeoperation. Ved snydeoperationen blev huden åbnet og senen blotlagt, men intet blev fjernet. Begge grupper fik det bedre, både efter et halvt år og efter 2,5 år. Men der var ingen forskel mellem grupperne på noget mål på noget tidspunkt (4).
Forsøget er lille, og forskerne skrev selv, at det med det antal deltagere ikke kunne vise en ekstra gevinst ved operationen. Men det er det bedste forsøg, der findes, og det peger på, at meget af det, man har tilskrevet operationen, kom fra noget andet.
Det betyder ikke, at ingen nogensinde skal opereres. Hos de få, der efter et år eller mere med ordentlig, gradvis træning stadig er meget generet, kan en operation komme på tale. Så er det sygehusets eller specialistens plan, der gælder, også for genoptræningen bagefter.
Hvorfor bliver man så bedre?
Når både den rigtige behandling og snydebehandlingen hjælper, er der flere forklaringer, der virker sammen:
- Tiden. Tennisalbue går i sig selv i ro hos de fleste, som uret ovenfor viser.
- Forventningen. En behandling, man tror på, kan dæmpe smerten. Det er ikke indbildning. Det er nervesystemet, der skruer ned for alarmen, når det føler sig mere trygt.
- Det, man gør ved siden af. Mange skåner albuen lidt, laver øvelser og ændrer hverdagen, samtidig med at de får behandlingen.
Smerte er kroppens alarm, og den er ikke et præcist mål for, hvor meget der er galt i senen. Det forklarer, hvorfor en snydeoperation kan give mindre smerte, og hvorfor en sene kan blive ved med at gøre ondt, efter den belastning, der startede det, er væk. Læs mere i albuesmerter og et følsomt nervesystem og hvad er smerte.
Og blokaden?
Den ældste af indsprøjtningerne, blokaden med binyrebarkhormon, er den bedst undersøgte. Den virker godt de første seks uger, men efter et år er færre raske, og flere får smerterne igen, end efter en indsprøjtning uden virksomt stof (5). Du kan læse tallene i blokade mod tennisalbue.
Hvad virker så?
Ingen behandling slår det naturlige forløb tydeligt efter et år. Men der er ting, der gør de første måneder lettere og giver dig en stærkere arm undervejs:
Rolig, stigende belastning af senen. I et forsøg med 120 patienter gav en daglig hjemmeøvelse med langsom sænkning af håndleddet hurtigere smertelindring end samme øvelse med løft, og omkring 10 procent flere fik det bedre (6). Det kræver ikke udstyr. En flaske eller en pose med bøger er nok. Se de bedste øvelser mod tennisalbue og golfalbue.
Et hold uden bevægelse, når alt gør ondt. I et forsøg med 40 patienter gav otte uger med daglige hold hjemme mindre smerte og bedre funktion end at vente, selv om deltagerne ikke vurderede sig selv som meget bedre (7). Det er et godt første trin, ikke hele behandlingen.
En hverdag med pauser og variation. Færre timer med den samme bevægelse, et andet greb, et lettere værktøj. Læs ondt i albuen af arbejdet.
En lav smertegrænse under træningen. Op til omkring 3 ud af 10 under en øvelse er i orden, hvis det er faldet igen inden for en time og ikke er værre næste morgen. Læs hvile eller træning ved ondt i albuen.
I Rehabos program for ydersiden af albuen starter styrkestigen med "Håndledsstræk uden vægt", hvor du løfter håndleddet roligt med underarmen hvilende på et bord. Stigen ender i "Langsom sænkning med strakt albue", hvor du holder armen strakt frem og sænker håndleddet langsomt over 3 til 4 sekunder. Hvert sæt varer 30 til 40 sekunder i roligt tempo, med pause imellem.
Hvornår er det værd at blive undersøgt igen?
Hvis du har trænet ordentligt i omkring tre måneder uden fremgang, er det værd at få albuen set efter. Nogle gange kommer smerten fra nakken eller fra en nerve i underarmen og ikke fra senen. Forskere peger på nakkesmerter som et tegn, der kan have betydning for forløbet (8). Læs nerve i klemme i nakken og fysioterapeut eller hjemmetræning ved albuesmerter?
Se en læge, hvis albuen bliver hævet, varm og rød, hvis den gør ondt om natten uden sammenhæng med dagens brug, eller hvis ringfinger og lillefinger bliver ved med at sove. Læs albuesmerter: hvornår skal du til lægen?
Har du ondt på ydersiden af albuen, vælger du Albue og derefter Ydersiden, når du bygger dit program.
Få et program til albuen, der tilpasser sig
Rehabo bygger et genoptræningsprogram til albuen ud fra, hvor det gør ondt, og hvor meget. Du får fire øvelser pr. træning uden udstyr, og efter hver øvelse fortæller du, hvor ondt det gjorde. Programmet rykker op, holder eller går et trin ned ud fra dit svar. Det er udviklet af fysioterapeuter og gratis at komme i gang med.
Konklusion
- Omkring ni ud af ti med tennisalbue har det meget bedre efter et år. Det er det ur, enhver behandling skal slå.
- Shockwave gav lidt eller ingen gavn mod snydebehandling i ni forsøg.
- PRP og indsprøjtning med eget blod gav sandsynligvis ingen klinisk betydningsfuld forbedring mod snydeindsprøjtning.
- En operation var ikke bedre end en snydeoperation i det eneste forsøg, der har testet det.
- Rolig belastning af senen, en lav smertegrænse og en hverdag med pauser er det, der bygger armen op, mens den falder til ro.
Referencer
- Persistent Tennis Elbow Symptoms Have Little Prognostic Value: A Systematic Review and Meta-analysis (Ikonen, Clin Orthop Relat Res, 2022)
- Shock wave therapy for lateral elbow pain (Buchbinder, Cochrane Database Syst Rev, 2005)
- Autologous blood and platelet-rich plasma injection therapy for lateral elbow pain (Karjalainen, Cochrane Database Syst Rev, 2021)
- Surgical Treatment of Lateral Epicondylitis: A Prospective, Randomized, Double-Blinded, Placebo-Controlled Clinical Trial (Kroslak, Am J Sports Med, 2018)
- Effect of corticosteroid injection, physiotherapy, or both on clinical outcomes in patients with unilateral lateral epicondylalgia: a randomized controlled trial (Coombes, JAMA, 2013)
- A randomized controlled trial of eccentric vs. concentric graded exercise in chronic tennis elbow (lateral elbow tendinopathy) (Peterson, Clin Rehabil, 2014)
- Unsupervised Isometric Exercise versus Wait-and-See for Lateral Elbow Tendinopathy (Vuvan, Med Sci Sports Exerc, 2020)
- Management of Lateral Elbow Tendinopathy: One Size Does Not Fit All (Coombes, J Orthop Sports Phys Ther, 2015)