Fysioterapeut eller hjemmetræning ved albuesmerter?

Du har ondt i albuen og spekulerer på, om du skal bestille tid hos en fysioterapeut, eller om du kan klare det selv. Det koster tid og penge at gå til behandling, og mange har hørt, at det mest handler om øvelser alligevel.

Svaret er ikke enten eller. For de fleste med tennisalbue eller golfalbue er et godt hjemmeprogram kernen. En fysioterapeut kan være en stor hjælp til at komme i gang, finde det rigtige niveau og opdage det, der ikke er en sene. Her kan du læse, hvad forsøgene viser, og hvornår en undersøgelse er værd at få. Vil du se hele albuen, så læs guiden til albuesmerter.

Hvad forsøgene viser om hjemmetræning

Flere af de bedste forsøg med tennisalbue er faktisk forsøg med hjemmetræning.

Et svensk forsøg med 120 patienter gav deltagerne én daglig hjemmeøvelse i tre måneder med en vægt, der gradvist blev tungere. Den ene gruppe sænkede vægten langsomt, den anden løftede den. Gruppen med den langsomme sænkning fik hurtigere mindre smerte, og omkring 10 procent flere fik det bedre. Der var ikke forskel på funktion (1). Øvelsen blev lavet hjemme, uden en fysioterapeut ved siden af.

Et australsk forsøg med 40 patienter gav én instruktion hos en fysioterapeut og derefter otte ugers daglige hold uden bevægelse hjemme. Det gav mindre smerte og bedre funktion end at vente og se, men ikke flere, der selv vurderede sig som meget bedre (2). Hold uden bevægelse er et godt første trin, men ikke hele behandlingen.

Det samme mønster ses på danske arbejdspladser, hvor kort styrketræning tre gange om ugen mindskede smerter i underarmen (læs ondt i albuen af arbejdet).

Hvad forsøgene viser om behandling hos en fysioterapeut

To store forsøg har sammenlignet fysioterapi med at vente og med en blokade.

Det australske forsøg fra 2006 gav otte behandlinger med manuel behandling af albuen og øvelser over seks uger. Fysioterapi var bedre end at vente de første seks uger, men efter et år var der ikke forskel, og de fleste havde det godt i begge grupper. Dem, der havde fået fysioterapi, søgte også mindre anden behandling, for eksempel gigtpiller (3).

Forsøget fra 2013 gav halvdelen af deltagerne et forløb med fysioterapi med manuel behandling og øvelser. Efter et år ændrede fysioterapien ikke resultatet (4).

Det kan lyde nedslående, men det er det ikke. Det betyder, at omkring ni ud af ti med tennisalbue får det meget bedre inden for et år, uanset om de går til fysioterapeut eller ej (5). Fysioterapi og træning gør de første uger og måneder lettere, men uret bestemmer resten. Læs mere i hvor lang tid tager en tennisalbue?

Hvad en fysioterapeut kan tilføje

En god fysioterapeut kan:

• Stille diagnosen. Er det senen, en nerve, nakken eller noget helt andet? Det er ikke altid lige til, og smerte i albuen kan komme fra flere steder.
• Finde dit niveau. Hvor tungt kan du starte, uden at det blusser op? Mange starter for tungt, andre for let.
• Justere undervejs. Når fremgangen går i stå, kan en ny vinkel på øvelsen eller hverdagen gøre forskellen.
• Berolige. At få at vide af en fagperson, at senen ikke er ødelagt, og at du godt må bruge armen, hjælper mange.
• Give manuel behandling. Den kan dæmpe smerten en periode og gøre det lettere at træne, men den gør ikke meget alene. En Cochrane-gennemgang fandt små og kortvarige effekter af manuel behandling og øvelser (6).

Hvornår det er værd at blive undersøgt

Du behøver ikke en fysioterapeut eller læge for at komme i gang med at træne en almindelig tennisalbue eller golfalbue. Men en undersøgelse er værd at få, hvis:

• Fingrene sover eller prikker, især ringfinger og lillefinger. Det kan være en nerve ved albuen, som ikke trænes som en sene. Læs ondt på indersiden af albuen.
• Du også har ondt i nakken, eller smerten breder sig op i armen. Forskere peger på nakkesmerter som et tegn, der kan have betydning for forløbet (7). Læs nerve i klemme i nakken.
• Det startede med et fald eller et slag, og albuen ikke kan strækkes helt.
• Du ikke er blevet bedre efter omkring tre måneder med ordentlig, rolig træning.
• Du er i tvivl om, hvor det gør ondt, eller hvilke øvelser du skal lave.

Og se en læge med det samme ved en hævet, varm og rød albue, ved en albue, der ikke kan strækkes efter et fald, eller ved en hånd, der bliver svag eller tynd. Læs albuesmerter: hvornår skal du til lægen?

Hvis du vælger en fysioterapeut

Et godt forløb hos en fysioterapeut ligner et godt hjemmeprogram med en fagperson ved siden af. Det er et godt tegn, hvis du går derfra med øvelser, du selv kan lave hjemme, en plan for hvordan de bliver tungere, og en forklaring på, hvad smerten betyder. Det er et dårligt tegn, hvis behandlingen kun består af noget, der bliver gjort ved dig, som massage, ultralyd eller trykbølger, uden at du selv træner.

Spørg gerne, hvad planen er for de næste uger, hvornår du bør mærke fremgang, og hvad I gør, hvis den ikke kommer. En god fysioterapeut har et svar. Læs også om de behandlinger, der bliver tilbudt, når det trækker ud, i shockwave, PRP og operation for tennisalbue.

Hvad et godt hjemmeprogram skal indeholde

Uanset om du går til fysioterapeut eller træner selv, er det de samme ting, der bygger albuen op:

Rolig, stigende belastning af senen. For ydersiden er det de muskler, der løfter håndleddet, med vægt på en langsom sænkning. For indersiden er det de muskler, der bøjer håndleddet og drejer hånden. Læs de bedste øvelser mod tennisalbue og golfalbue.

En lav smertegrænse. Op til omkring 3 ud af 10 under øvelsen er i orden, hvis det er faldet igen inden for en time og ikke er værre næste morgen. Læs hvile eller træning ved ondt i albuen.

Tålmodighed. Senen bliver stærkere over uger og måneder, ikke dage.

En hverdag med pauser og variation, så den bevægelse, der startede det, ikke fylder hele dagen.

Sådan passer Rehabo ind

Rehabo er et hjemmeprogram. Du vælger, hvor det gør ondt, og får fire øvelser pr. træning fra fysioterapeutens katalog. Efter hver øvelse fortæller du, hvor ondt det gjorde, og programmet rykker op, holder eller går et trin ned. Det er den del af en fysioterapeuts arbejde, som handler om at dosere og justere træningen uge for uge.

For ydersiden af albuen er styrkestigen "Dorsal håndledsstyrke", der starter med "Håndledsstræk uden vægt" og ender med "Langsom sænkning med strakt albue". For indersiden er det "Palmar håndledsstyrke" og "Gribestyrke", der ender med at bære en tung pose ved siden af kroppen. Hvert sæt varer 30 til 40 sekunder i roligt tempo med pause imellem. Læs mere i sådan sammensætter Rehabo dit albueprogram.

Rehabo kan ikke undersøge dig, stille en diagnose eller mærke efter, om det er en nerve. Derfor er det fint at bruge programmet ved siden af en fysioterapeut, eller at få en enkelt undersøgelse og så træne hjemme bagefter.

Det følsomme nervesystem

En sene, der har gjort ondt længe, kan blive ved med at gøre ondt, efter den belastning, der startede det, er væk. Det er ikke fordi, senen bliver mere ødelagt. Det er fordi, nervesystemet er blevet mere følsomt og skruer op for alarmen. Rolig, gentagen træning under smertegrænsen viser nervesystemet, at armen kan tåle det, og alarmen falder til ro. Det gælder, uanset om træningen foregår hos en fysioterapeut eller på køkkenbordet. Læs mere i albuesmerter og et følsomt nervesystem.

Har du ondt på ydersiden, vælger du Albue og derefter Ydersiden, når du bygger dit program. Har du ondt på indersiden, vælger du Albue og derefter Indersiden.

Få et program til albuen, der tilpasser sig

Rehabo bygger et genoptræningsprogram til albuen ud fra, hvor det gør ondt, og hvor meget. Du får fire øvelser pr. træning uden udstyr, og efter hver øvelse fortæller du, hvor ondt det gjorde. Programmet rykker op, holder eller går et trin ned ud fra dit svar. Det er udviklet af fysioterapeuter og gratis at komme i gang med.

Byg dit albueprogram

Konklusion

• Flere af de bedste forsøg med tennisalbue brugte hjemmetræning, og det virkede.
• Fysioterapi gav hurtigere fremgang de første uger, men ikke et bedre resultat efter et år.
• En fysioterapeut kan stille diagnosen, finde dit niveau og opdage en nerve eller nakken.
• Bliv undersøgt ved sovende fingre, nakkesmerter, et fald eller ingen fremgang efter omkring tre måneder.
• Rolig, stigende belastning og en lav smertegrænse er kernen, uanset hvor du træner.

Referencer

1. A randomized controlled trial of eccentric vs. concentric graded exercise in chronic tennis elbow (lateral elbow tendinopathy) (Peterson, Clin Rehabil, 2014)
2. Unsupervised Isometric Exercise versus Wait-and-See for Lateral Elbow Tendinopathy (Vuvan, Med Sci Sports Exerc, 2020)
3. Mobilisation with movement and exercise, corticosteroid injection, or wait and see for tennis elbow: randomised trial (Bisset, BMJ, 2006)
4. Effect of corticosteroid injection, physiotherapy, or both on clinical outcomes in patients with unilateral lateral epicondylalgia: a randomized controlled trial (Coombes, JAMA, 2013)
5. Persistent Tennis Elbow Symptoms Have Little Prognostic Value: A Systematic Review and Meta-analysis (Ikonen, Clin Orthop Relat Res, 2022)
6. Manual therapy and exercise for lateral elbow pain (Wallis, Cochrane Database Syst Rev, 2024)
7. Management of Lateral Elbow Tendinopathy: One Size Does Not Fit All (Coombes, J Orthop Sports Phys Ther, 2015)