Hvor lang tid tager en tennisalbue?

Du har haft ondt på ydersiden af albuen i flere uger, måske i flere måneder. Det spørgsmål, der fylder mest, er ikke længere hvad det er, men hvornår det holder op. Svarene på nettet spænder fra "et par uger" til "op til to år", og ingen af dem fortæller, hvor tallene kommer fra.

Her får du det svar, forskningen faktisk giver. Det er ikke hurtigt, men det er mere forudsigeligt og mere opmuntrende, end de fleste tror. Og det er værd at vide, hvad der kan gøre tiden kortere, og hvad der kan gøre den længere. Er du i tvivl om, hvad en tennisalbue er, så læs først tennisalbue: hvad det er, og hvad der virker, eller se hele albuen i guiden til albuesmerter.

Det korte svar

Omkring ni ud af ti har det meget bedre eller er helt raske efter et år. Hver 2,5 til 3 måneder bliver halvdelen af dem, der stadig har ondt, gode. Og hvor længe du allerede har haft ondt, ændrer ikke dine chancer for de næste måneder.

Det kommer fra en samlet analyse fra 2022, der så på alle de deltagere i lodtrækningsforsøg om tennisalbue, som fik snydebehandling eller slet ingen behandling. Efter ét år havde 89 procent af dem det meget bedre eller var raske. Smerten og besværet med at bruge armen fulgte samme mønster og halveredes hver 3 til 4 måneder (1).

Sådan læser du uret

Tallet om halveringen er nyttigt, fordi det giver dig en kalender. Forestil dig 100 mennesker, der alle har en tennisalbue i dag.

Efter cirka tre måneder er omkring halvdelen blevet gode. 50 har stadig ondt.
Efter cirka seks måneder er halvdelen af de 50 blevet gode. 25 har stadig ondt.
Efter et år havde omkring 11 af de 100 stadig ondt i studierne.

Det er en forenkling, men den viser to ting. Den første er, at de fleste ikke skal vente et år. Mange bliver gode i løbet af de første måneder. Den anden er, at der ikke er et tidspunkt, hvor det er for sent. Forskerne fandt, at chancen for at blive god var den samme gennem hele det første år, og at den ikke afhang af, hvor længe folk havde haft ondt, før de kom med i forsøget (1). Har du haft ondt i fem måneder, er din chance for at blive god i de næste tre måneder omtrent den samme, som den var i starten.

Det er vigtigt, fordi mange får at vide, at en tennisalbue, der har varet over et halvt år, er blevet "kronisk" og kræver noget mere. Tallene støtter ikke den tanke. Forskerne skriver direkte, at folk, der er frustrerede over, at det varer ved, kan få at vide, at det ikke er et tegn på, at noget er galt (1).

Hvad træning ændrer

Træning ændrer primært de første måneder. I et australsk forsøg med 198 deltagere var fysioterapi med øvelser tydeligt bedre end at vente efter seks uger. Efter et år havde de fleste i begge grupper det godt, og der var ingen forskel. Til gengæld søgte de, der havde trænet, mindre anden behandling, som for eksempel gigtpiller, undervejs (2).

Et svensk forsøg med 120 patienter lod deltagerne lave én øvelse hjemme hver dag i tre måneder med stigende vægt. Den gruppe, der sænkede vægten langsomt, fik hurtigere smertelindring end den gruppe, der løftede den. Forskellen viste sig fra to måneder og holdt resten af opfølgningen. Cirka 10 procent flere fik det bedre (3).

Det betyder, at træning ikke flytter slutpunktet ret meget, men den gør vejen derhen lettere. Du får mindre ondt tidligere, et stærkere greb, og du bruger mindre tid på at vente og mere tid på at gøre noget. Det er den ærlige gevinst. Det er ikke en genvej, der slår naturen efter et år, og ingen bør love dig det.

Hvad en blokade ændrer, den forkerte vej

En indsprøjtning med binyrebarkhormon, som på dansk kaldes en blokade, er den ene ting, der tydeligt forlænger forløbet.

I et hollandsk forsøg med 185 patienter var 92 procent gode efter seks uger med indsprøjtning, mod 47 procent med fysioterapi og 32 procent hos dem, der ventede. Efter et år var tallene 69 procent efter indsprøjtning, 91 procent efter fysioterapi og 83 procent efter at vente (4). I det australske forsøg ovenfor faldt 47 af 65, der havde fået det godt efter indsprøjtningen, tilbage igen (2). Og i et forsøg med 165 patienter fra 2013 var 83 procent raske eller meget bedre efter et år efter en blokade, mod 96 procent efter en snydeindsprøjtning. 54 procent fik smerterne igen efter blokaden, mod 12 procent efter snydeindsprøjtningen (5).

Blokaden køber altså nogle rolige uger og betaler for dem med et længere forløb. Det kan stadig være et valg, du træffer, hvis smerten forhindrer dig i at arbejde. Men det bør være et valg med de tal foran dig. Læs mere i blokade mod tennisalbue: hvad siger forskningen?

Hvad der gør tiden længere

En blokade, som beskrevet ovenfor.
At presse sig igennem. Et lille forsøg viste, at et hold over den enkeltes smertegrænse gav mere smerte bagefter, også en halv time senere, mens et hold under grænsen ikke gjorde (6). Træning, der hver gang giver en opblussen, holder senen og nervesystemet på vagt.
Total hvile. Senen får ikke tolerance af at blive skånet, og de ting, du undgår, bliver sværere at komme tilbage til. Se hvile eller træning ved ondt i albuen.
Den samme belastning, som startede det. Mange timer med det samme greb, det samme værktøj eller den samme ketsjer, uden pauser.
Smerter fra nakken. Forskere peger på nakkesmerter som et af de tegn, der kan have betydning for forløbet ved tennisalbue, og smerter fra nakken kan stråle ud i armen (7).

Hvad der gør tiden kortere

Rolig, stigende belastning af de muskler, der løfter håndleddet, med en langsom sænkning som mål (3). Du finder øvelserne i de bedste øvelser mod tennisalbue og golfalbue.
Et hold uden bevægelse som første trin, når alt gør ondt. Et forsøg med 40 deltagere fandt mindre smerte og bedre funktion efter otte ugers daglige hold, men ikke nok til, at det kan stå alene (8).
Pauser og variation i det, du laver mange timer om dagen.
Tålmodighed med en plan. Det lyder banalt, men tallene fra forskningen er det bedste argument for at blive ved.

Golfalbue: sandsynligvis det samme ur

Golfalbuen sidder på indersiden af albuen og er omkring en tredjedel så almindelig som tennisalbuen. Der findes ingen forsøg, der har fulgt dens forløb på samme måde. Den bedste antagelse er, at den opfører sig ligesom tennisalbuen, men det er en antagelse, ikke et resultat. Læs golfalbue: smerter på indersiden af albuen.

Det følsomme nervesystem

Når smerten har varet i månedsvis, er det ikke fordi senen bliver ved med at gå mere i stykker. Nervesystemet har lært at passe på albuen, og smertegrænsen er faldet langt mere, end senen er svækket. Derfor kan en kop kaffe gøre ondt, selv om senen sagtens kan bære den. Det er også forklaringen på, at forløbet kan vende i løbet af få uger, selv efter mange måneder: det, der skal ændre sig, er ikke en ødelagt sene, men en følsom alarm. Rolig belastning lige under grænsen hjælper den med at falde til ro. Læs hele forklaringen i albuesmerter og et følsomt nervesystem.

Smertereglen

Lidt smerte under øvelserne, op til omkring 3 ud af 10, er i orden. Den skal være faldet igen inden for en time og må ikke være værre næste morgen. Stiger smerten fra uge til uge, går du et trin ned og bliver der, til albuen er rolig. Det er den regel, Rehabo bruger, når du svarer efter hver øvelse.

Har du ondt på ydersiden af albuen, vælger du Albue og derefter Ydersiden, når du bygger dit program.

Få et program til albuen, der tilpasser sig

Rehabo bygger et genoptræningsprogram til albuen ud fra, hvor det gør ondt, og hvor meget. Du får fire øvelser pr. træning uden udstyr, og efter hver øvelse fortæller du, hvor ondt det gjorde. Programmet rykker op, holder eller går et trin ned ud fra dit svar. Det er udviklet af fysioterapeuter og gratis at komme i gang med.

Byg dit albueprogram

Hvornår skal du have en ny vurdering?

Har du trænet roligt i tre måneder uden nogen fremgang, er det værd at få albuen set af en fysioterapeut eller læge. Læs Fysioterapeut eller hjemmetræning ved albuesmerter?. Ikke fordi det er for sent, men for at se, om noget andet er med i billedet: nakken, en nerve i klemme, eller en helt anden årsag. Se lægen med det samme, hvis albuen bliver hævet, varm og rød, hvis den gør ondt om natten uden sammenhæng med dagens brug, eller hvis fingrene bliver ved med at sove. Læs albuesmerter: hvornår skal du til lægen?

Konklusion

Omkring ni ud af ti har det meget bedre efter et år, og hver 2,5 til 3 måneder bliver halvdelen af de resterende gode.
Hvor længe du har haft ondt, ændrer ikke dine chancer for de næste måneder.
Træning giver mindre smerte tidligere, men flytter ikke meget ved slutpunktet.
En blokade giver ro i nogle uger og et længere forløb.
Hold smerten lav under træningen, og bliv ved.

Referencer

Persistent Tennis Elbow Symptoms Have Little Prognostic Value: A Systematic Review and Meta-analysis (Ikonen, Clin Orthop Relat Res, 2022)
Mobilisation with movement and exercise, corticosteroid injection, or wait and see for tennis elbow: randomised trial (Bisset, BMJ, 2006)
A randomized controlled trial of eccentric vs. concentric graded exercise in chronic tennis elbow (lateral elbow tendinopathy) (Peterson, Clin Rehabil, 2014)
Corticosteroid injections, physiotherapy, or a wait-and-see policy for lateral epicondylitis: a randomised controlled trial (Smidt, Lancet, 2002)
Effect of corticosteroid injection, physiotherapy, or both on clinical outcomes in patients with unilateral lateral epicondylalgia: a randomized controlled trial (Coombes, JAMA, 2013)
Isometric Exercise Above but not Below an Individual's Pain Threshold Influences Pain Perception in People With Lateral Epicondylalgia (Coombes, Clin J Pain, 2016)
Management of Lateral Elbow Tendinopathy: One Size Does Not Fit All (Coombes, J Orthop Sports Phys Ther, 2015)
Unsupervised Isometric Exercise versus Wait-and-See for Lateral Elbow Tendinopathy (Vuvan, Med Sci Sports Exerc, 2020)