Spring til indhold
Tilbage til artikler

Golfalbue: smerter på indersiden af albuen

Det gør ondt på indersiden af albuen, når du griber om noget, bærer en pose eller drejer hånden. Knoglen på indersiden er øm at trykke på, og smerten kan trække et stykke ned ad underarmen. Du har måske aldrig spillet golf. Det har de fleste med en golfalbue ikke.

Golfalbue er tennisalbuens tvilling på den anden side af leddet. Den er sjældnere, og den er langt dårligere undersøgt. Her kan du læse, hvad der faktisk gør ondt, hvad vi ved, og hvad vi kun ved fra ydersiden, hvordan du kender en golfalbue fra en klemt nerve, og hvilke øvelser der bygger senen op igen.

Hvad er en golfalbue?

På indersiden af albuen sidder en lille, knoglet fremspring. Herfra udspringer musklerne, der bøjer håndleddet, knytter hånden og drejer håndfladen nedad. De mødes i en fælles sene, som hæfter på knoglen. Hver gang du griber fast, trækker de i det hæfte. Derfor sidder smerten ved albuen, selv om det er hånden, der arbejder.

En golfalbue er et senehæfte, der i en periode har fået mere at bære, end det var vant til, og som har mistet sin tolerance. Vævet bliver følsomt og ømt. Lægen kalder det medial epikondylitis, og på dansk hører man tit ordet betændelse. Men det er ikke en betændelse, som du kender den fra et sår. Den amerikanske ortopædiske gennemgang beskriver forandringer i selve senen efter gentaget træk, ikke en infektion (1). Senen er ikke slidt op, og der er intet, der skal skæres væk. Den skal have sin tolerance tilbage.

Golfalbue er omkring en tredjedel så almindelig som tennisalbue. I en stor finsk befolkningsundersøgelse havde 0,4 procent en sikker golfalbue mod 1,3 procent med tennisalbue. Den var lige hyppig hos mænd og kvinder og hyppigst mellem 45 og 54 år. Rygning, overvægt, gentagne bevægelser og kraftbetonet arbejde hang hver for sig sammen med golfalbue (2).

Sådan føles det

  • Ømhed lige på eller lige under knoglen på indersiden af albuen.
  • Smerte, når du griber hårdt, bærer en tung pose eller vrider en klud.
  • Smerte, når du bøjer håndleddet eller drejer håndfladen nedad mod modstand.
  • Smerten kan trække lidt ned ad indersiden af underarmen.

Det kan du prøve selv: læg underarmen på et bord med håndfladen opad, og pres håndfladen op mod den anden hånd, som holder imod. Gør det ondt på indersiden af albuen, er det senen, du mærker.

Hvorfor får man en golfalbue?

Som alle sener får den ondt af belastning, der steg hurtigere, end vævet kunne følge med. Et nyt job med meget værktøj, en sommer med havearbejde, tunge greb i træningscentret. Og ja, golf, kast og ketsjersport.

Arbejdet betyder noget. En gennemgang af arbejdsstudier fandt, at løft over 20 kilo mindst ti gange om dagen, et hårdt greb i mere end en time om dagen, gentagne bevægelser i mere end to timer om dagen og vibrerende værktøj i mere end to timer om dagen hang sammen med golfalbue (3). De fleste træner sig op, mens de passer deres job, men det forklarer, hvor belastningen kom fra.

Golfalbue eller en klemt nerve?

Lige bag knoglen på indersiden løber albuenerven. Det er den, der giver et jag helt ud i fingrene, når du slår "sjovbenet". Den kan også blive irriteret, og så føles det anderledes end en sene:

  • Senen gør ondt, når du griber og løfter. Smerten sidder ved knoglen og i underarmen.
  • Nerven giver prikken, snurren eller følelsesløshed i ringfingeren og lillefingeren. Det bliver tit værre, når albuen er bøjet længe, for eksempel med telefonen ved øret eller om natten.

Du kan have begge dele på én gang. Men prikker det i de to yderste fingre, er det nerven, du skal forholde dig til, og den har sin egen plan. Læs mere i Nerve i klemme ved albuen. Kommer snurren fra nakken og løber ned i hele armen, så læs nerve i klemme i nakken.

Hvad siger forskningen?

Her skal du have det ærlige svar: der findes ingen gode forsøg med golfalbue. Da en hollandsk forskergruppe i 2013 samlede de lodtrækningsforsøg, der fandtes om træning og manuel behandling for både tennisalbue og golfalbue, fandt de 12 forsøg. Alle 12 handlede om tennisalbue (4). Den amerikanske ortopædiske gennemgang fra 2015 beskriver behandlingen af golfalbue som tilpasning af aktiviteten, ro på smerterne og derefter genoptræning af musklerne på indersiden, men uden forsøg bag (1).

Det betyder, at alt, hvad der står om behandlingen nedenfor, er lånt fra ydersiden af albuen. Det er et rimeligt lån, for det er samme slags sene og samme slags overbelastning. Men det er et lån. Fra tennisalbue ved vi tre ting:

Senen skal belastes, ikke hvile sig rask. I et svensk forsøg med 120 personer med tennisalbue lavede halvdelen en langsom sænkning af en vægt hver dag i tre måneder med stigende belastning, den anden halvdel et almindeligt løft. Sænkningsgruppen fik hurtigere færre smerter, cirka 10 procent flere fik det bedre, og de blev stærkere. Funktionen var den samme i begge grupper (5). Et roligt, statisk hold, hvor du spænder uden at bevæge, lindrede smerte og gener hos folk med tennisalbue i et forsøg over otte uger, men flyttede ikke deres egen samlede vurdering, og det er ikke nok alene (6).

Blokaden er en dårlig handel. Den amerikanske gennemgang nævner indsprøjtning med binyrebarkhormon som en mulighed (1). Men for tennisalbue er det bedst undersøgte svar klart: efter en indsprøjtning var 83 procent helt raske eller meget bedre efter et år mod 96 procent efter en snydeindsprøjtning, og 54 procent fik tilbagefald mod 12 procent (7). Om det gælder indersiden, ved ingen, men intet tyder på, at det er bedre. Læs mere i blokade mod tennisalbue.

Det går over for de fleste, men det tager tid. Hos folk med tennisalbue, der ikke fik nogen aktiv behandling, var 89 procent bedre efter et år, og for hver to en halv til tre måneder fik halvdelen af dem, der stadig havde ondt, det bedre. Hvor længe de havde haft ondt, ændrede ikke på chancen (8). For golfalbue har ingen målt forløbet. Vi går ud fra, at det ligner, og vi siger det, som det er: det er et gæt med gode grunde. Læs mere i hvor lang tid tager en tennisalbue.

Det følsomme nervesystem

En sene, der har gjort ondt i måneder, er ikke det samme som en sene, der er ved at gå i stykker. Nervesystemet har lært at passe på albuen og sænker smertegrænsen langt mere, end senen er svækket. Et australsk laboratorieforsøg med tennisalbue viste det tydeligt: et statisk hold over den enkeltes smertegrænse gav mere smerte bagefter, et hold under grænsen gjorde ikke (9). Det er derfor, du skal træne i den rolige ende. Rolig, planlagt belastning hæver smertegrænsen igen. Hvile gør det modsatte. Læs hele princippet i albuesmerter og et følsomt nervesystem og i hvad er smerte.

Smertereglen

På albuen holder vi reglen stram. Lidt smerte under øvelsen, op til omkring 3 ud af 10, er i orden. Den skal have lagt sig igen inden for en time og må ikke være værre næste morgen. Og den må ikke stige fra uge til uge. Mærker du mere, skal øvelsen være lettere, ikke droppes. Træning med lidt smerte er ikke farligt (10), men på denne sene virker den rolige ende bedst. Læs mere i hvile eller træning ved ondt i albuen.

Øvelser mod golfalbue

Øvelserne kommer fra det program, fysioterapeuterne bag Rehabo har bygget. De er spejlbilledet af tennisalbuens øvelser: her er det musklerne, der bøjer håndleddet, knytter hånden og drejer håndfladen nedad, der skal bygges op. Dosis: 3 sæt af 30 til 40 sekunder i roligt tempo med pause imellem.

Statisk hold mod hånden

Det gode første trin, når alt gør ondt.

  1. Sid med underarmen på et bord, håndfladen opad og håndleddet lige.
  2. Læg den anden hånd i håndfladen.
  3. Pres håndfladen roligt op mod hånden, som holder imod, så intet bevæger sig.
  4. Byg spændingen op over 2 til 3 sekunder, hold jævnt, og træk vejret.
  5. Hold skulderen nede og afslappet.

Når det føles let: gå videre til håndledsbøj med bevægelse.

Håndledsbøj med langsom sænkning

Golfalbuens hovedøvelse.

  1. Sid med underarmen på et bord, håndfladen opad og hånden ud over kanten.
  2. Start uden vægt: bøj håndleddet roligt op mod dig selv, og sænk det langsomt igen.
  3. Tag derefter en let vandflaske i hånden.
  4. Når det føles let: løft med hjælp fra den anden hånd, slip, og sænk langsomt over 3 til 4 sekunder. Det er sænkningen, der belaster senen.
  5. Hold underarmen i ro. Bevægelsen sker kun i håndleddet.

Når det føles let: fyld mere vand i flasken. Stigen slutter med samme sænkning med strakt arm uden støtte fra bordet.

Gribestyrke

  1. Sid med underarmen hvilende på et bord eller låret.
  2. Luk hånden blødt til en løs knytnæve, og åbn den igen med strakte fingre.
  3. Når det føles let: knyt hånden hårdt, og hold grebet jævnt.
  4. Træk vejret roligt og spænd ikke op i skulderen.

Når det føles let: klem om et stramt sammenrullet håndklæde. Stigen slutter med at bære en tung pose med bøger i strakt arm ned langs siden.

Drej håndfladen nedad

  1. Sid med albuen ind til siden, bøjet i vinkel, og underarmen på bordet med håndfladen opad.
  2. Drej roligt håndfladen nedad.
  3. Drej langsomt tilbage.
  4. Hold albuen ind til kroppen, så det er underarmen, der drejer.

Når det føles let: hold en vandflaske lodret i hånden, og drej med den. Stigen slutter med en fyldt flaske, hvor du bremser drejningen hele vejen tilbage.

Stræk af forsiden af underarmen

Strækket kommer sidst og er det letteste.

  1. Stræk armen frem i skulderhøjde med håndfladen nedad.
  2. Bøj håndleddet bagud, så fingrene peger opad.
  3. Tag fat om fingrene med den anden hånd, og træk roligt, til du mærker et tydeligt træk. Ikke til det gør ondt.
  4. Hold et øjeblik, og slip langsomt.

Du finder flere øvelser og hele stigen i de bedste øvelser mod tennisalbue og golfalbue.

Hvornår skal du søge læge?

Se en læge, hvis det prikker eller sover i ringfingeren og lillefingeren og ikke går over, eller hvis hånden bliver svag eller tynd mellem tommelfingeren og pegefingeren. Det er nerven, ikke senen. Kaster du meget, og mærkede du et smæld eller en pludselig smerte på indersiden midt i et kast, så få det set, for ledbåndet på indersiden kan være skadet. Er albuen varm og hævet uden en skade, eller har du feber, så se en læge. Og har du ondt hele natten uden at have brugt armen, så få det undersøgt. Ingen af tegnene betyder, at der er noget alvorligt galt. De betyder, at det er værd at få set. Læs mere i albuesmerter: hvornår skal du til lægen.

Vælg Albue og derefter Indersiden, når du bygger dit program. Læs mere om hele albuen i guiden til albuesmerter.

Få et program til albuen, der tilpasser sig

Rehabo bygger et genoptræningsprogram til albuen ud fra, hvor det gør ondt, og hvor meget. Du får fire øvelser pr. træning uden udstyr, og efter hver øvelse fortæller du, hvor ondt det gjorde. Programmet rykker op, holder eller går et trin ned ud fra dit svar. Det er udviklet af fysioterapeuter og gratis at komme i gang med.

Byg dit albueprogram

Konklusion

  • En golfalbue er en overbelastet sene på indersiden af albuen, ikke en betændelse og ikke slid.
  • Der findes ingen gode forsøg med golfalbue. Alt, vi ved om behandlingen, er lånt fra tennisalbue: belast senen gradvist, gerne med en langsom sænkning, og vær forsigtig med blokaden.
  • Prikken i ringfingeren og lillefingeren er nerven, ikke senen, og skal have sin egen plan.
  • Hold smerten lav under træningen: op til omkring 3 ud af 10, væk inden for en time og ikke værre næste morgen.
  • Det tager måneder. For tennisalbue er ni ud af ti bedre inden for et år, og vi går ud fra, at det ligner.

Referencer

  1. Amin NH, Kumar NS, Schickendantz MS. Medial epicondylitis: evaluation and management. Journal of the American Academy of Orthopaedic Surgeons 2015. PubMed
  2. Shiri R et al. Prevalence and determinants of lateral and medial epicondylitis: a population study. American Journal of Epidemiology 2006. PubMed
  3. van Rijn RM et al. Associations between work-related factors and specific disorders at the elbow: a systematic literature review. Rheumatology 2009. PubMed
  4. Hoogvliet P et al. Does effectiveness of exercise therapy and mobilisation techniques offer guidance for the treatment of lateral and medial epicondylitis? A systematic review. British Journal of Sports Medicine 2013. PubMed
  5. Peterson M et al. A randomized controlled trial of eccentric vs. concentric graded exercise in chronic tennis elbow (lateral elbow tendinopathy). Clinical Rehabilitation 2014. PubMed
  6. Vuvan V et al. Unsupervised isometric exercise versus wait-and-see for lateral elbow tendinopathy. Medicine and Science in Sports and Exercise 2020. PubMed
  7. Coombes BK et al. Effect of corticosteroid injection, physiotherapy, or both on clinical outcomes in patients with unilateral lateral epicondylalgia: a randomized controlled trial. JAMA 2013. PubMed
  8. Ikonen J et al. Persistent tennis elbow symptoms have little prognostic value: a systematic review and meta-analysis. Clinical Orthopaedics and Related Research 2022. PubMed
  9. Coombes BK et al. Isometric exercise above but not below an individual's pain threshold influences pain perception in people with lateral epicondylalgia. Clinical Journal of Pain 2016. PubMed
  10. Smith BE et al. Should exercises be painful in the management of chronic musculoskeletal pain? A systematic review and meta-analysis. British Journal of Sports Medicine 2017. PubMed