Albuesmerter: hvornår skal du til lægen?

Albuen gør ondt, og et sted i baghovedet ligger spørgsmålet: Er det noget alvorligt? Er den brækket? Skal jeg ringe til lægen, eller kan jeg vente og se?

Det korte svar er: Langt de fleste albuesmerter hos voksne kommer fra en sene, der har fået mere at lave, end den var vant til. De er ufarlige og skal ikke undersøges. Men der findes en lille håndfuld tegn, som du skal kende, fordi de ændrer alt. Nogle af dem betyder en læge samme dag. Andre betyder en tid inden for få dage. Denne artikel gennemgår dem ét ad gangen og slutter med det, der gælder for alle jer, der ikke har nogen af dem.

Artiklen bygger på guiden til ondt i albuen, hvor de samme tegn står i kort form.

Hvor sjældent er det alvorligt?

Først rammen. Albuesmerter hos voksne kommer i næsten alle tilfælde fra senerne på ydersiden eller indersiden af albuen, det der kaldes tennisalbue og golfalbue, eller fra senerne foran og bag på albuen. De gør ondt, når du griber, løfter eller skruer, og de kan gøre ondt i lang tid, men de er ikke farlige. De bliver bedre af at blive belastet rigtigt, og omkring 9 ud af 10 med tennisalbue er bedre efter et år, selv uden behandling (1).

De røde flag findes for at fange de få tilfælde, hvor albuen skal ses af en læge først: et brud, en overrevet sene, en infektion, en nerve i klemme og et led, der er angrebet af gigt. Et enkelt tegn betyder ikke, at du er blandt de få. Det betyder, at du skal have det undersøgt.

Efter et fald: kan du strække albuen helt ud?

Det første spørgsmål efter et fald på hånden eller albuen er, om noget er brækket. Her findes en enkel test, som du kan lave selv: Stræk armen helt ud, så albuen er lige, og sammenlign med den anden arm.

I et britisk studie med 1.740 patienter på skadestuer var der brud hos næsten halvdelen af dem, der ikke kunne strække albuen helt ud efter en skade. Hos de voksne, der kunne strække den helt ud, var der kun brud hos under 2 ud af 100, og testen fandt næsten alle brud (2). Derfor gælder:

• Kan du ikke strække albuen helt ud efter et fald eller slag, skal den røntgenfotograferes. Læs mere i Ondt i albuen efter et fald. Ring til egen læge eller lægevagten, eller tag på skadestuen.
• Kan du strække den helt ud, er et brud usandsynligt. Er den stadig øm og hævet efter 7 til 10 dage, skal du alligevel have den set, som forskerne også anbefalede (2).

Testen erstatter ikke lægen, hvis du er i tvivl, og den gælder ikke, hvis armen er skæv, eller hvis albuen er gået af led. Så skal du på skadestuen med det samme.

Når et brud er udelukket eller helet, er det næste skridt at få bevægeligheden og styrken tilbage. En albue, der har været holdt stille, mister især evnen til at strække sig helt ud, og den skal trænes tilbage i små skridt. Hospitalets plan kommer altid først, hvis du er blevet opereret eller har haft gips.

Et barn, der ikke vil bruge armen

Hos små børn kan albuen glide lidt af led, når nogen trækker i barnets hånd, for eksempel når en voksen løfter barnet op i armen. Barnet holder bagefter armen ind til kroppen og vil ikke bruge den. Det er ikke farligt, men en læge skal se på det, og en læge kan som regel føre albuen på plads med det samme. Et barn, der er faldet på armen, skal også ses af en læge, fordi børns knogler brækker anderledes end voksnes. Rehabo er lavet til voksne.

Inden for få dage: et smæld foran i albuen

Mærker du et smæld eller et knæk foran i albuen, mens du løfter noget tungt, og ser bicepsmusklen bagefter ud til at være trukket op mod skulderen som en bule, kan bicepssenen være revet over ved albuen. Det bliver svært at dreje håndfladen op, for eksempel at dreje en nøgle eller en skruetrækker, og albuen er svag, når du bøjer den med kraft. Der kommer ofte et blåt mærke i albuebøjningen.

Det rammer oftest midaldrende mænd og sker typisk, mens musklen bremser en tung vægt på vej ned (3). En operation, hvor senen sys fast igen, giver som regel et godt resultat, men beslutningen haster, fordi senen trækker sig tilbage. Derfor skal du til lægen inden for få dage, ikke uger. Læs mere om senerne ved albuen i Ondt i albuen efter styrketræning.

Samme dag: en varm, rød og hævet bule på albuespidsen

På spidsen af albuen ligger en lille slimsæk, der kan fyldes med væske. Det sker oftest, fordi man har hvilet albuen på et bord eller et gulv i lang tid, eller efter et slag. En blød, ikke særlig øm bule er irriteret, ikke farlig, og den går som regel i sig selv, når du holder op med at presse på den. I en gennemgang af forskningen faldt den oftest til ro med skånsom behandling, når den blev taget i opløbet (4).

Men er bulen varm, rød og øm, og måske med feber eller en lille rift eller et sår i huden, kan den være betændt af bakterier. Det skal ses af en læge samme dag, fordi det kræver behandling. Det er ikke noget, et genoptræningsprogram skal tage sig af.

Samme dag: et varmt, hævet led uden en skade

Hele albueleddet kan blive varmt, hævet og ømt, uden at du har slået det. Det kan være urinsyregigt, leddegigt eller, sjældent, en infektion i leddet. Kommer det sammen med feber, kulderystelser eller en fornemmelse af at være syg, skal det vurderes samme dag, fordi en infektion kan skade leddet hurtigt. Uden feber skal du stadig til lægen, fordi gigtsygdomme har deres egen behandling.

Til lægen inden for få dage

De næste tegn er ikke akutte på samme måde, men de skal undersøges, og de skal ikke vente i måneder.

Prikken i ringfinger og lillefinger, der bliver ved

På indersiden af albuen, lige bag knoglefremspringet, løber den nerve, som giver det elektriske stød, når du slår "snurrebenet". Den forsyner ringfingeren og lillefingeren. Bliver den klemt, fordi albuen er bøjet længe, for eksempel med telefonen mod øret eller i søvne, kan de to fingre sove og prikke.

Kortvarig prikken, der går over, når du strækker armen, er ikke farligt. Men prikken, der bliver ved, en hånd, der bliver klodset, eller en hånd, der bliver svag og tynd mellem tommelfinger og pegefinger, skal ses af en læge. Forskningen i den bedste behandling er tynd (5), og lægen kan måle, hvor meget nerven er påvirket. Er det senen på indersiden, der gør ondt, uden at fingrene sover, er det oftere en golfalbue. Læs forskellen i Ondt på indersiden af albuen.

Smerter og prikken, der kommer fra nakken

Stråler smerten fra nakken eller skulderen ned gennem armen, eller prikker det i hele hånden eller i tommelfinger og pegefinger, kan kilden sidde i nakken. Nakkesmerter er også et af de tegn, forskere peger på, når en tennisalbue ikke bliver bedre af træning (6). Det er ikke farligt i sig selv, men det skal vurderes, så du træner det rigtige sted. Læs mere i Nerve i klemme i nakken og Smerter fra skulderen ud i armen.

Smerter om natten, der intet har med dagen at gøre

En sene, der har haft en travl dag, kan godt murre om aftenen og om natten. Det er normalt. Men en konstant, dyb smerte om natten, der ikke har noget med dagens brug at gøre, og som kommer sammen med feber, nattesved eller vægttab, skal ses af en læge.

Det, der ikke er et rødt flag

Lige så vigtigt er det at vide, hvad der ikke betyder noget alvorligt, fordi det er de ting, folk oftest bliver bange for.

• At det gør meget ondt. Smertens styrke siger ikke noget om, hvor farlig den er. En tennisalbue kan gøre så ondt, at du ikke kan løfte en kaffekop, og stadig være helt ufarlig.
• At det gør ondt at gribe, løfte eller give hånd. Det er selve kendetegnet ved en overbelastet sene, ikke et tegn på skade.
• At det har varet i mange måneder. Tennisalbue varer ofte længe, men hvor længe du har haft den, ændrer ikke chancen for, at den går over (1). Det er en grund til at få en plan, ikke en grund til at være bange.
• At smerten stråler ned i underarmen. Musklerne, der hæfter ved albuen, ligger i underarmen, så det er helt almindeligt.
• At en scanning viser forandringer i senen. Forandringer i en sene ses også hos mennesker uden smerter, og de siger ikke meget om, hvordan det vil gå.

Passer ingen af faresignalerne på dig, er det meget sandsynligt, at albuen er irriteret og følsom, ikke ødelagt. Et nervesystem, der har haft ondt et stykke tid, skruer op for alarmen, så den går tidligere end nødvendigt. Det gør smerten ægte, men ikke farlig, og det kan trænes ned igen. Læs hvorfor i Albuesmerter og et følsomt nervesystem, og hvornår du kan træne med det, i Hvile eller træning ved ondt i albuen?

Hvad hvis det bare ikke går over?

En sidste grund til at gå til lægen eller en fysioterapeut er ikke et rødt flag, men lige så reel. Har du fulgt en plan med gradvis belastning i omkring tolv uger, og bliver det ikke bedre, så fortjener du en undersøgelse. Ikke fordi der er noget farligt, men fordi en anden kan se noget, du ikke selv kan: en nerve, der er med i billedet, en nakke, der sender smerte ned i armen, eller en sene, der skal belastes anderledes.

Én ting bør du være forsigtig med: en blokade med binyrebarkhormon som det første. Den kan tage smerten i nogle uger, men i et stort forsøg var færre helt raske eller meget bedre efter et år med en blokade end med en saltvandsindsprøjtning, 83 mod 96 procent, og flere fik smerterne igen (7). Læs mere i Blokade mod tennisalbue.

Få et program til albuen, der tilpasser sig

Rehabo bygger et genoptræningsprogram til albuen ud fra, hvor det gør ondt, og hvor meget. Du får fire øvelser pr. træning uden udstyr, og efter hver øvelse fortæller du, hvor ondt det gjorde. Programmet rykker op, holder eller går et trin ned ud fra dit svar. Det er udviklet af fysioterapeuter og gratis at komme i gang med.

Byg dit albueprogram

Konklusion

• Langt de fleste albuesmerter hos voksne er en overbelastet sene. De røde flag findes for at finde de få, ikke for at skræmme de mange.
• Efter et fald: Kan du ikke strække albuen helt ud, skal den røntgenfotograferes. Kan du, er et brud usandsynligt.
• Samme dag: en varm, rød og øm bule på albuespidsen, et varmt, hævet led uden skade, og et barn, der ikke vil bruge armen.
• Inden for få dage: et smæld foran i albuen med en bule i overarmen, prikken i ringfinger og lillefinger, der bliver ved, eller en svag hånd.
• Smertens styrke, smerte ved greb, måneders varighed og smerte ned i underarmen er ikke røde flag.

Referencer

1. Ikonen J et al. Persistent tennis elbow symptoms have little prognostic value: a systematic review and meta-analysis. Clinical Orthopaedics and Related Research 2022. PubMed
2. Appelboam A et al. Elbow extension test to rule out elbow fracture: multicentre, prospective validation and observational study of diagnostic accuracy in adults and children. BMJ 2008. PubMed
3. Jaschke M et al. Distal biceps tendon rupture: a comprehensive overview. EFORT Open Reviews 2023. PubMed
4. Kaur IP et al. Non-surgical treatment of aseptic olecranon bursitis: a systematic review. Reumatología Clínica 2023. PubMed
5. Caliandro P et al. Treatment for ulnar neuropathy at the elbow. Cochrane Database of Systematic Reviews 2016. PubMed
6. Coombes BK, Bisset L, Vicenzino B. Management of lateral elbow tendinopathy: one size does not fit all. Journal of Orthopaedic and Sports Physical Therapy 2015. PubMed
7. Coombes BK et al. Effect of corticosteroid injection, physiotherapy, or both on clinical outcomes in patients with unilateral lateral epicondylalgia: a randomized controlled trial. JAMA 2013. PubMed