Spring til indhold
Tilbage til artikler

Ondt i knæet: guiden til knæsmerter

Knæet er det led i kroppen, der bærer mest. Når du går ned ad en trappe, presses knæskallen mod lårbenet med flere gange din kropsvægt. Det er også et af de led, flest får ondt i. Omkring hver fjerde voksen har smerter omkring knæskallen i løbet af et år, og slidgigt i knæet er den mest udbredte form for slidgigt overhovedet (1, 2).

Det gode ved knæet er, at det reagerer så tydeligt på træning. De største forsøg fra de seneste femten år, mange af dem danske, peger på det samme: Et knæ, der gør ondt, bliver bedre af at blive belastet lidt mere, end det plejer, i små trin. Træning virker lige så godt som kikkertoperation ved slidte menisker, som tidlig operation ved et overrevet korsbånd, og som smertestillende medicin ved slidgigt (3, 8, 11). Intet forsøg viser, at ro hjælper.

Denne guide giver dig overblik over, hvad der ligger bag ondt i knæet, hvilke myter du kan lægge fra dig, hvad forskningen og de danske retningslinjer siger om operation, indsprøjtninger og træning, og hvordan du kommer i gang. Undervejs linker vi til artiklerne om hver tilstand og hvert sted på knæet.

Knæet på to minutter

Knæet er et hængsel mellem lårbenet og skinnebenet. På hver side af leddet ligger et ledbånd, der holder knæet stabilt sideværts, og inde i leddet krydser de to korsbånd hinanden og holder skinnebenet på plads, når du drejer og bremser. Mellem de to knogler ligger de to menisker, to halvmåneformede skiver af brusk, der fordeler trykket over ledfladen.

Foran på knæet sidder knæskallen. Den er indlejret i lårmusklens sene og glider i en rille på lårbenet, hver gang du bøjer og strækker knæet. Fra knæskallens underkant løber senen videre ned til skinnebenet. Det er den sene, der bliver irriteret ved springerknæ. Under knæskallen ligger en fedtpude, der er et af de mest følsomme væv i hele knæet.

Musklerne får det hele til at fungere. Lårmusklen foran strækker knæet og bremser dig på vej ned ad trapper. Baglårsmusklerne bøjer knæet. Og ballemusklerne styrer, hvor lårbenet peger hen, når du står på ét ben. Derfor indgår hoften altid i god genoptræning af knæet.

Hvornår skal du tage knæsmerter alvorligt?

Langt de fleste knæsmerter er ufarlige, selvom de kan gøre voldsomt ondt. I nogle situationer skal du dog til lægen først og træne bagefter.

Er knæet blevet varmt, rødt og hævet, og har du samtidig feber eller føler dig syg, skal du på skadestuen samme dag. Det kan være en infektion i leddet, og den skal behandles hurtigt. Har du vredet om på knæet eller er faldet, og er knæet hævet op i løbet af nogle få timer, tyder det på en blødning inde i leddet. Kan du ikke tage fire skridt på benet, er du over 55, eller gør det ondt, når man trykker direkte på knæskallen eller på det lille knoglefremspring på ydersiden lige under knæet, skal knæet røntgenfotograferes (30). Det samme gælder, hvis knæskallen er hoppet ud af sin rille, eller hvis knæet er låst fast, så du ikke kan strække det helt.

Et par situationer handler ikke om knæet. Er læggen under knæet blevet hævet, varm og øm, kan det være en blodprop, og så skal du til lægen samme dag. Halter et barn med ondt i knæet, skal barnet til lægen, fordi hoften kan sende smerter ned til knæet. Natlige smerter, der ikke ændrer sig, uanset hvordan du ligger, sammen med vægttab, feber eller en tidligere kræftsygdom, hører også til hos lægen.

Passer ingen af de situationer på dig, er knæet med stor sandsynlighed irriteret, ikke ødelagt. Vi har samlet advarselstegnene i Knæsmerter: hvornår skal du til lægen?, og hvad du gør efter et vrid, står i Ondt i knæet efter et vrid eller et fald.

De almindelige årsager til knæsmerter

Knæet kan gøre ondt af mange grunde, men i praksis dækker seks tilstande langt de fleste tilfælde.

1. Smerter under og omkring knæskallen

Den hyppigste knæsmerte hos voksne under 50 og hos teenagere sidder under eller rundt om knæskallen. Det gør ondt at gå ned ad trapper, at sidde på hug og at rejse sig efter en lang biograftur. Tilstanden kaldes patellofemorale smerter, og den er en tolerancesmerte: Belastningen på knæskallens led er steget hurtigere, end vævet kunne vænne sig til. Knæskallen sidder ikke skævt, og der er sjældent noget at se på en scanning. Det, der hænger sammen med smerten, er svage lårmuskler (23).

Behandlingen er træning af lår og hofte, og det tager måneder, ikke uger. Læs mere i Ondt under og omkring knæskallen.

2. Springerknæ og andre senesmerter

Gør det ondt lige under knæskallens spids, når du springer, løber eller sætter dig på hug, er det typisk knæskalssenen, der er overbelastet. Det kaldes springerknæ. Senen er ikke betændt, som man troede tidligere. Den er belastet mere, end den kunne tåle, og har mistet noget af sin tolerance. Sener bliver stærkere af at blive belastet gradvist, og forsøgene viser, at et trinvist program med tunge, langsomme øvelser virker bedre end de gamle smertefulde nedspringsøvelser (20). En indsprøjtning med binyrebarkhormon hjælper på kort sigt og gør senen dårligere på lang sigt (21). Læs mere i Springerknæ: smerter i knæskalssenen.

3. Slidgigt

Slidgigt i knæet er den almindeligste årsag til knæsmerter efter 50. Knæet er stift om morgenen og efter hvile, det gør ondt at gå op ad trapper, og det kan hæve efter en lang dag. Ordet "slid" giver et forkert billede. Brusken er et levende væv, der tilpasser sig belastning, og hvor meget slidgigt man kan se på et røntgenbillede, siger meget lidt om, hvor ondt det gør. Sundhedsstyrelsen anbefaler træning, vejledning og eventuelt vægttab som den første behandling, og forsøgene viser, at træning har en virkning på smerten af samme størrelse som medicin (3). Læs mere i Slidgigt i knæet: symptomer, forløb og træning.

4. Menisken

Menisken kan skades på to måder. Den unge menisk revner ved et vrid, typisk i sport, og giver et hævet knæ, der i sjældne tilfælde låser. Den ældre menisk får små revner over tid, ligesom huden får rynker, og de revner findes hos rigtig mange mennesker, der ikke har ondt. I det store danske og norske forsøg fik folk med en slidt menisk enten tolv ugers træning eller en kikkertoperation, og efter to år var der ingen forskel, bortset fra at træningsgruppen havde fået stærkere lår (8). Læs mere i Meniskskade: symptomer og behandling uden operation.

5. Ledbånd og korsbånd

Et slag på ydersiden af knæet eller et vrid kan strække eller rive ledbåndet på indersiden. Det heler næsten altid uden operation på omkring seks uger. Et overrevet forreste korsbånd er en større skade, men også her giver genoptræning først, med mulighed for operation senere, samme resultat efter to og fem år som at operere med det samme, og omkring halvdelen får aldrig brug for operationen (11, 12).

6. Løberknæ og smerter på ydersiden

Løbere får typisk ondt et af to steder: omkring knæskallen eller på ydersiden, hvor den lange senestreng på lårets yderside, iliotibialbåndet, løber hen over knæet. Den gamle forklaring var, at båndet gnider hen over knoglen. Det kan det ikke. Båndet sidder fast, og det, der gør ondt, er en følsom fedtpude under det, der klemmes, når knæet bøjes til en bestemt vinkel (27). Begge tilstande bliver bedre af at justere løbemængden og træne hoften og knæet op. Læs mere i Løberknæ: årsager, forløb og øvelser.

Hvor gør det ondt?

Stedet på knæet fortæller ofte mere end diagnosen, og det er det, Rehabo spørger om først. Vi har en guide til hvert sted.

  • Foran på knæet er knæskallen, senerne over og under den og fedtpuden. Læs Ondt foran på knæet.
  • På indersiden er det indvendige ledbånd, den indvendige menisk, tre små sener lige under leddet og slidgigt i den indvendige halvdel af knæet. Læs Ondt på indersiden af knæet.
  • På ydersiden er iliotibialbåndet, den udvendige menisk og det udvendige ledbånd. Læs Ondt på ydersiden af knæet.
  • Bag knæet er baglårets sener, lægmusklens udspring og en eventuel Bakers cyste, en væskeansamling, der er ufarlig i sig selv. Læs Ondt bag knæet.

To symptomer går på tværs af stederne. Gør det ondt på trapper, så læs Ondt i knæet ved trappegang. Føles knæet, som om det svigter under dig, så læs Knæet giver efter, for det kan være to forskellige ting.

Fire myter om knæet

"Scanningen viser en skade, så det er derfor, det gør ondt"

Det er den myte, der koster flest operationer. Scanner man knæ på voksne, der ikke har ondt og aldrig har skadet knæet, finder man bruskskader hos omkring hver fjerde og meniskrevner hos hver tiende. Efter 40 år er det fire ud af ti og hver femte (5). I en undersøgelse af 230 knæ hos smertefri voksne havde 97 procent mindst ét fund, som radiologen ville kalde unormalt (6). Og blandt 50- til 90-årige fra en almindelig amerikansk by havde mellem hver femte og hver anden en meniskrevne på MR-scanningen, de fleste uden at have haft ondt i knæet den seneste måned (7).

En scanning viser altså, hvordan et knæ ser ud i din alder, ikke hvor smerten kommer fra. Derfor stiller man i dag diagnosen slidgigt uden røntgen, og scanner kun en menisk, hvis svaret vil ændre behandlingen. En scanning betyder noget i tre situationer: efter en rigtig skade med hævelse, ved et knæ, der er låst fast, og når en operation overvejes.

"Det er slid"

Brusk slides ikke som et bildæk. Den er et levende væv, der bliver stærkere af belastning. Fire måneders moderat træning forbedrede kvaliteten af brusken hos mennesker, der havde fået fjernet en del af menisken, og en gennemgang af alle forsøg fandt ingen tegn på, at træning skader brusken hos folk med slidgigt eller risiko for det (24). Det modsatte er nærmere sandheden: Svage lårmuskler er en risikofaktor for at udvikle slidgigt i knæet (25), og motionsløbere har mindre slidgigt end folk, der ikke løber (26).

Alder forandrer alle knæ. Det forudsiger ikke smerte. Det gør derimod, om knæet tåler det, du beder det om.

"Knæet skal have ro"

Ro dæmper et knæ i nogle dage og svækker det i månedsvis. I hvert eneste af de store forsøg i denne guide vandt træningsgruppen eller spillede uafgjort. Ingen blev bedre af at vente. Det betyder ikke, at du skal presse igennem smerten, men at du skal finde den belastning, knæet kan tåle i dag, og øge den lidt ad gangen. Det kalder man relativ ro: Du skruer ned for det, der provokerer, og beholder resten. Læs mere i Hvile eller træning ved ondt i knæet?

"Knæet må ikke komme foran tæerne"

Rådet stammer fra et enkelt lille studie fra 1970'erne. Da man senere målte det, viste det sig, at man kan sænke belastningen på knæet en smule ved at holde knæene bag tæerne, men kun ved at flytte en langt større belastning op i hofter og lænd (29). Knæet er bygget til at komme foran tæerne. Det gør det på hver trappe. Læs mere i Ondt i knæet ved squat og benbøjninger.

Hvad siger forskningen om, hvad der virker?

Forskningen i knæsmerter er usædvanlig stærk, og meget af den er dansk. Her er de forsøg, der har flyttet behandlingen.

Træning ved slidgigt. Cochrane-gennemgangen fra 2015 samlede 54 forsøg. Træning sænkede smerten med omkring 12 point på en skala fra 0 til 100 lige efter et forløb, og med 6 point to til seks måneder senere. Evidensen er af høj kvalitet (3). En dansk analyse af 48 forsøg fandt, at programmer med ét klart mål virker bedre end blandede programmer, at målrettet styrketræning af lårmusklen virker bedre end almindelig bentræning, og at træning under vejledning tre gange om ugen virker bedre end sjældnere (4).

Træning eller operation ved en slidt menisk. 140 midaldrende med en slidt menisk fik enten tolv ugers træning eller kikkertoperation. Efter to år var der ingen forskel. Træningsgruppen havde fået stærkere lår, og hver femte i den, der alligevel valgte operation undervejs, fik ikke noget ud af det (8). Et finsk forsøg gik skridtet videre og sammenlignede kikkertoperation med en placebooperation, hvor kirurgen kun kiggede ind. Der var ingen forskel (9). I 2017 udsendte BMJ en retningslinje, der stærkt fraråder kikkertoperation ved slidgigt og slidte menisker (10).

Genoptræning eller operation ved en overrevet korsbånd. Det svenske KANON-forsøg gav unge, aktive mennesker med en frisk korsbåndsskade enten operation med det samme eller genoptræning med mulighed for operation senere. Efter to og fem år var resultatet det samme, og omkring halvdelen af genoptræningsgruppen fik aldrig brug for operationen (11, 12).

Nyt knæ eller træning ved slidgigt. I det danske forsøg fra Aalborg fik 100 mennesker, der stod til et nyt knæ, enten operation efterfulgt af tolv ugers træning eller de tolv ugers træning alene. Operationen gav størst fremgang, men også fire gange så mange alvorlige komplikationer, og to ud af tre i træningsgruppen havde efter to år stadig ikke fået et nyt knæ (13, 14). Operationen har sin plads. Den er bare sjældent det første skridt.

Træning af hofte og knæ ved knæskalssmerter. Træning af både hofte og knæ giver mindre smerte og bedre funktion end træning af knæet alene (17). Hos unge med knæskalssmerter gav tre måneders træning oven i vejledning flere raske efter både et og to år (19).

Belastning af senen ved springerknæ. Det hollandske JUMPER-forsøg sammenlignede et trinvist program, der startede med statiske hold og endte med spring, med de klassiske nedspringsøvelser, der skulle gøre ondt. Det trinvise program vandt (20).

GLA:D. Det danske behandlingsprogram GLA:D, to undervisningsgange og tolv træningsgange under vejledning over seks uger, har registreret næsten 10.000 deltagere. Smerten faldt med omkring 12 point på skalaen fra 0 til 100 efter tre måneder, og færre tog smertestillende medicin (15). GLA:D udbydes af uddannede fysioterapeuter i klinikker og kommuner. Rehabo er ikke GLA:D og erstatter det ikke, men bygger på den samme tanke om gradvis belastning og den samme smerteregel.

Hvad virker ikke, eller virker meget lidt

Kikkertoperation ved slidgigt og slidte menisker, som nævnt. Gentagne indsprøjtninger med binyrebarkhormon i et slidgigtknæ gav over to år ikke mindre smerte end saltvand, men kostede brusk (22). Binyrebarkhormon i en sene virker efter en måned og er dårligere end træning efter et halvt år (21). Skinner og indlægssåler er fine til komfort, men ingen behandling. Og hvile som eneste tiltag.

Hvad siger de danske retningslinjer?

Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje for knæartrose fra 2012 sætter træning under vejledning, patientuddannelse og vejledning om vægttab som kernebehandlingen. Diagnosen stilles uden røntgen, MR-scanning har ingen plads i udredningen, og træning har ifølge retningslinjen en virkning af samme størrelse som medicin. Den anbefaler, at hjemmetræning begynder med et vejledt forløb.

Retningslinjen for meniskskader fra 2016 siger, at en meniskskade ikke altid skal opereres. Et fastlåst knæ skal til en ortopædkirurg. Slidte menisker skal først i genoptræning, og kikkertoperation kommer først på tale efter tre til fire måneders træning uden virkning. Begge retningslinjer er under revurdering, men de er stadig grundlaget for den danske behandling.

Må det gøre ondt, når du træner?

Ja, inden for en grænse. De danske forsøg i slidgigt brugte en simpel regel, som Rehabo har overtaget: På en skala fra 0 til 10 er smerte på 0 til 2 sikker, 3 til 5 er acceptabel, og over 5 er for meget. Og smerten skal være tilbage på sit sædvanlige niveau, inden du træner igen næste gang (16). Det er den regel, der har fungeret i de forsøg, hvor træning virkede, og en gennemgang af alle forsøg med smertefuld træning fandt ingen tegn på, at smerte under træning skader (31).

Du skal altså ikke jagte smertefri træning, men en smerte, du kan leve med, som falder til ro igen. Læs mere i Må du træne med ondt i knæet? Smertereglerne.

Knæet og et følsomt nervesystem

Når et knæ har gjort ondt i et stykke tid, skruer nervesystemet op for følsomheden i og omkring knæet for at beskytte det. Det er en god reaktion, når knæet lige er blevet skadet, men den bliver ofte hængende, længe efter at vævet er helet. Så gør det ondt ved belastninger, som knæet sagtens kan tåle, og smerten bliver et dårligt mål for, om der er noget galt.

Det er derfor, scanninger så ofte ikke passer med smerten, og derfor ro gør de fleste knæsmerter værre: Et knæ, der aldrig bliver belastet, får aldrig at vide, at belastning er sikker. Små, planlagte stigninger i belastningen får nervesystemet til at skrue ned igen. Et bluss er et signal om at gå et trin ned i en periode, ikke et tegn på ny skade. Vi har skrevet en hel artikel om det: Knæsmerter og et følsomt nervesystem. Vil du starte fra bunden, så læs Hvad er smerte?

Knæ, der knaser, er et lille eksempel. Knasen er almindelig i knæ, der ikke gør ondt, og den hænger ikke sammen med, om man senere får brug for et nyt knæ (28). Men mange, der har hørt, at det er slid, holder op med at sætte sig på hug. Så mister knæet den belastning, det skulle have haft.

Øvelser til knæet: fire stiger

Et godt knæprogram er ikke bare en liste over øvelser. Hver øvelse skal kunne gøres sværere trin for trin, så knæet møder lidt mere belastning, end det er vant til. Her er fire af de øvelsesforløb, fysioterapeuterne bag Rehabo har brugt til at sammensætte programmet. En stol, et trappetrin og en væg er alt, du får brug for.

Dosis for alle øvelser: 3 sæt af 30 til 40 sekunder i roligt tempo, med pause imellem. Er du i tvivl, så start på trin 1. Et ømt slidgigtknæ eller en frisk meniskirritation starter ved stolen og væggen. Det er aldrig forkert at starte for let.

Squat: knæets grundøvelse

  1. Trin 1: Stå med ryggen mod en væg og fødderne lidt fremme i hoftebredde. Glid roligt ned ad væggen, så langt det er behageligt, og pres op igen gennem hælene.
  2. Trin 2: Sid på forkanten af en stol med fødderne under knæene. Læn dig lidt frem, rejs dig roligt op, og sæt dig langsomt ned igen uden at dumpe ned.
  3. Trin 3: Stå frit med fødderne i hoftebredde og armene strakt frem. Sæt dig bagud og ned, så dybt det er behageligt, og pres op til strakte ben.
  4. Trin 4: Samme øvelse, men så dybt, at balderne kommer under hoftehøjde. Hælene bliver i gulvet.
  5. Trin 5: Fra en halv squat sætter du af og springer lige op. Land blødt på hele foden, og fortsæt direkte ned i den næste.

Hold knæene over fødderne hele vejen, så de ikke falder indad. Når et trin føles let to gange i træk, og smerten holder sig under 3, går du et trin op.

Trin op og ned: den øvelse, trappen beder om

  1. Trin 1: Stå foran et lavt trin med en hånd på gelænderet eller væggen. Sæt hele foden på trinnet, pres roligt op, og sænk dig langsomt ned igen med samme ben. Armen er til balance, ikke til at trække dig op.
  2. Trin 2: Samme øvelse uden at holde fast.
  3. Trin 3: Stå på det lave trin med hele foden på kanten. Sænk dig langsomt ned, så den anden hæl lige rører gulvet, og pres op igen.
  4. Trin 4: Samme øvelse fra et almindeligt trappetrin, med en hånd let på gelænderet.
  5. Trin 5: Samme øvelse fra trappetrinnet uden støtte, meget langsomt ned.

Vejen ned er den svære del, fordi lårmusklen skal bremse din kropsvægt over et bøjet knæ. Det er det, øvelsen træner.

Hofteabduktion: styrke til ballen, der styrer knæet

  1. Trin 1: Stå med fingerspidserne mod en væg, og løft det ene ben roligt ud til siden med strakt knæ og tæerne pegende lige frem. Sænk langsomt.
  2. Trin 2: Stå med ydersiden af benet mod væggen, og pres benet udad mod væggen uden at det bevæger sig. Byg trykket op over 2 til 3 sekunder, hold jævnt, og træk vejret.
  3. Trin 3: Lig på siden med bøjede knæ og fødderne samlet. Løft det øverste knæ op til siden, mens fødderne bliver sammen, og sænk langsomt.
  4. Trin 4: Lig på siden med strakte ben, og løft det øverste ben op mod loftet med tæerne pegende frem.
  5. Trin 5: Samme øvelse med et hold i toppen.

Ballens muskler bestemmer, hvor lårbenet peger hen, når du står på ét ben. Derfor virker hoftetræning på knæsmerter (17).

Knækontrol: at eje bevægelsen

  1. Trin 1: Stå foran en stol, og sæt dig langsomt ned mod den på cirka tre sekunder. Rør sædet let, og rejs dig igen. Knæene peger samme vej som tæerne.
  2. Trin 2: Stå på ét ben med en let støtte på en stol, og bøj knæet langsomt nogle få grader. Rejs dig roligt.
  3. Trin 3: Samme øvelse uden støtte, med armene strakt frem for balancen.
  4. Trin 4: Stå på et lavt trin med det ene ben, og sænk langsomt den anden hæl mod gulvet på tre sekunder. Rør let, og pres op.
  5. Trin 5: Samme øvelse fra et almindeligt trappetrin.

Tempoet er pointen. Langsomt ned lærer knæet at styre bevægelsen, den evne, der mangler, når knæet føles, som om det giver efter.

Den fulde artikel med alle stigerne, doserne og progressionerne finder du i De bedste øvelser mod ondt i knæet.

Få et knæprogram, der tilpasser sig

Rehabo bygger et genoptræningsprogram til knæet ud fra, hvor det gør ondt, og hvor meget. Du får fire øvelser pr. træning uden udstyr, og efter hver øvelse fortæller du, hvor ondt det gjorde. Programmet rykker op, holder eller går et trin ned ud fra dit svar. Det er udviklet af fysioterapeuter og gratis at komme i gang med.

Byg dit knæprogram

Vil du se, hvordan programmet er sat sammen, kan du læse Sådan sammensætter Rehabo dit knæprogram.

Hvor længe tager det?

Det ærlige svar afhænger af årsagen. Her er de tidsrammer, forsøgene giver.

Smerter omkring knæskallen tager måneder, ikke uger. Omkring 40 procent har stadig gener efter et år, og den vigtigste faktor for et dårligt forløb er at have haft ondt i mere end to måneder, inden man går i gang (18). Så start nu. Senesmerter som springerknæ tager mindst fire uger og typisk tre til seks måneder (32). Ved slidgigt skal du regne med måneders træning og derefter vedligeholdelse, for virkningen klinger af to til seks måneder efter, at du stopper (3). En slidt menisk, der behandles med træning, tager tolv uger (8). Et ledbånd på indersiden heler på omkring seks uger. En overrevet korsbånd tager ni til tolv måneder, før du kan dyrke sport igen.

Hvornår er det værd at få en fysioterapeut ind over?

Rehabo erstatter ikke en fysioterapeut, og der er situationer, hvor en undersøgelse er det rigtige første skridt: efter en rigtig skade med hævelse, ved et knæ, der låser eller giver efter og hæver bagefter, hos børn og unge, som programmet ikke er lavet til, efter en operation, hvor hospitalets plan altid kommer først, og når du har trænet i seks til tolv uger uden fremgang.

For alle andre gælder det, forsøgene viser: Hjemmetræning virker, og den virker bedst, når belastningen stiger gradvist, og du ved, hvad du skal mærke efter. Det er det, programmet er bygget til.

Konklusion

  • Knæet er kroppens mest belastede led, og det bliver bedre af belastning, ikke af ro.
  • Scanninger viser, hvordan et knæ ser ud i din alder, ikke hvor smerten kommer fra. Meniskrevner og bruskforandringer er almindelige hos folk uden smerter.
  • Træning virker lige så godt som kikkertoperation ved slidte menisker og som tidlig operation ved korsbåndsskader, og det er den første behandling ved slidgigt i de danske retningslinjer.
  • Smerte op til 5 af 10 under træning er acceptabel, hvis den er faldet til ro igen inden næste træning.
  • Regn med måneder, ikke uger, og start hellere i dag end om to måneder.

Referencer

  1. Smith BE et al. Incidence and prevalence of patellofemoral pain: a systematic review and meta-analysis. PLoS One 2018. PubMed
  2. GBD 2021 Osteoarthritis Collaborators. Global, regional, and national burden of osteoarthritis, 1990-2020 and projections to 2050. Lancet Rheumatol 2023. PubMed
  3. Fransen M et al. Exercise for osteoarthritis of the knee. Cochrane Database Syst Rev 2015. PubMed
  4. Juhl C et al. Impact of exercise type and dose on pain and disability in knee osteoarthritis. Arthritis Rheumatol 2014. PubMed
  5. Culvenor AG et al. Prevalence of knee osteoarthritis features on magnetic resonance imaging in asymptomatic uninjured adults. Br J Sports Med 2019. PubMed
  6. Horga LM et al. Prevalence of abnormal findings in 230 knees of asymptomatic adults using 3.0 T MRI. Skeletal Radiol 2020. PubMed
  7. Englund M et al. Incidental meniscal findings on knee MRI in middle-aged and elderly persons. N Engl J Med 2008. PubMed
  8. Kise NJ et al. Exercise therapy versus arthroscopic partial meniscectomy for degenerative meniscal tear in middle aged patients. BMJ 2016. PubMed
  9. Sihvonen R et al. Arthroscopic partial meniscectomy versus sham surgery for a degenerative meniscal tear. N Engl J Med 2013. PubMed
  10. Siemieniuk RAC et al. Arthroscopic surgery for degenerative knee arthritis and meniscal tears: a clinical practice guideline. BMJ 2017. PubMed
  11. Frobell RB et al. A randomized trial of treatment for acute anterior cruciate ligament tears. N Engl J Med 2010. PubMed
  12. Frobell RB et al. Treatment for acute anterior cruciate ligament tear: five year outcome of randomised trial. BMJ 2013. PubMed
  13. Skou ST et al. A randomized, controlled trial of total knee replacement. N Engl J Med 2015. PubMed
  14. Skou ST et al. Total knee replacement and non-surgical treatment of knee osteoarthritis: 2-year outcome from two parallel randomized controlled trials. Osteoarthritis Cartilage 2018. PubMed
  15. Skou ST, Roos EM. Good Life with osteoArthritis in Denmark (GLA:D): evidence-based education and supervised neuromuscular exercise delivered by certified physiotherapists nationwide. BMC Musculoskelet Disord 2017. PubMed
  16. Ageberg E et al. Feasibility of neuromuscular training in patients with severe hip or knee OA: the individualized goal-based NEMEX-TJR training program. BMC Musculoskelet Disord 2010. PubMed
  17. Nascimento LR et al. Hip and knee strengthening is more effective than knee strengthening alone for reducing pain and improving activity in individuals with patellofemoral pain. J Orthop Sports Phys Ther 2018. PubMed
  18. Collins NJ et al. Prognostic factors for patellofemoral pain: a multicentre observational analysis. Br J Sports Med 2013. PubMed
  19. Rathleff MS et al. Exercise during school hours when added to patient education improves outcome for 2 years in adolescent patellofemoral pain. Br J Sports Med 2015. PubMed
  20. Breda SJ et al. Effectiveness of progressive tendon-loading exercise therapy in patients with patellar tendinopathy: a randomised clinical trial. Br J Sports Med 2021. PubMed
  21. Kongsgaard M et al. Corticosteroid injections, eccentric decline squat training and heavy slow resistance training in patellar tendinopathy. Scand J Med Sci Sports 2009. PubMed
  22. McAlindon TE et al. Effect of intra-articular triamcinolone vs saline on knee cartilage volume and pain in patients with knee osteoarthritis. JAMA 2017. PubMed
  23. Neal BS et al. Risk factors for patellofemoral pain: a systematic review and meta-analysis. Br J Sports Med 2019. PubMed
  24. Bricca A et al. Impact of exercise on articular cartilage in people at risk of, or with established, knee osteoarthritis. Br J Sports Med 2019. PubMed
  25. Øiestad BE et al. Knee extensor muscle weakness is a risk factor for development of knee osteoarthritis. Osteoarthritis Cartilage 2015. PubMed
  26. Alentorn-Geli E et al. The association of recreational and competitive running with hip and knee osteoarthritis. J Orthop Sports Phys Ther 2017. PubMed
  27. Fairclough J et al. The functional anatomy of the iliotibial band during flexion and extension of the knee. J Anat 2006. PubMed
  28. Pazzinatto MF et al. Knee crepitus is not associated with the occurrence of total knee replacement in knee osteoarthritis. Braz J Phys Ther 2019. PubMed
  29. Fry AC et al. Effect of knee position on hip and knee torques during the barbell squat. J Strength Cond Res 2003. PubMed
  30. Bachmann LM et al. The accuracy of the Ottawa knee rule to rule out knee fractures: a systematic review. Ann Intern Med 2004. PubMed
  31. Smith BE et al. Should exercises be painful in the management of chronic musculoskeletal pain? A systematic review and meta-analysis. Br J Sports Med 2017. PubMed
  32. Malliaras P et al. Patellar tendinopathy: clinical diagnosis, load management, and advice for challenging case presentations. J Orthop Sports Phys Ther 2015. PubMed