Spring til indhold
Tilbage til artikler

Ondt foran på knæet

Ondt foran på knæet er den mest almindelige af alle knæsmerter. Det gør ondt, når du går ned ad trapper, når du rejser dig efter at have siddet længe, og når du sætter dig på hug. Ofte kan du ikke pege på ét sted. Det sidder "et sted omkring knæskallen".

Mange har hørt, at knæskallen "kører skævt", eller at brusken er slidt. Sådan hænger det som regel ikke sammen. Her kan du læse, hvad der gør ondt foran på knæet, hvordan du kan skelne de forskellige årsager fra hinanden, hvornår du skal se en læge, og hvilke øvelser der bygger forsiden af knæet op igen.

Hvad gør ondt foran på knæet?

Forsiden af knæet er et travlt sted. Knæskallen ligger i en rille på lårbenet og glider op og ned, hver gang du bøjer og strækker. Lårmusklen trækker i knæskallen oppefra gennem en bred sene, og fra knæskallens nederste spids løber knæskalssenen ned til skinnebenet. Under senen ligger en fedtpude, der er fuld af nerver. Alt det belastes med flere gange din kropsvægt, hver gang du går ned ad et trin.

De fleste, der har ondt foran på knæet, har ondt fra ét af fem steder:

  • Under og omkring knæskallen. Smerten er diffus, forværres ved trapper, hug og lang tids siden med bøjet knæ, og er den hyppigste af alle knæsmerter hos voksne under 50. Læs mere i ondt under og omkring knæskallen.
  • Senen lige under knæskallen. Smerten sidder på ét punkt ved knæskallens nederste spids og kommer ved spring, løb og tunge benbøjninger. Det kaldes springerknæ, og det er en sene, der har fået mere belastning, end den kunne tåle. Læs mere i springerknæ.
  • Slimsækken foran knæskallen. En hævelse, der ligger oven på knæskallen og kommer efter meget knæliggende arbejde. Den gør sjældent ondt ved trapper, men ved tryk.
  • Vækstzonen under knæet hos børn og unge. En øm knude et par centimeter under knæskallen hos aktive 10 til 15-årige. Det er en tilstand, der går over af sig selv, når væksten er færdig.

Det er vigtigt at sige, hvad det som regel ikke er. Det er ikke en knæskal, der kører forkert i rillen, og det er ikke brusk, der er slidt væk. I en stor gennemgang af scanninger af voksne uden knæsmerter og uden skader havde hver fjerde en "bruskskade" på scanningen, og hos dem over 40 var det mere end fire ud af ti (1). I en anden undersøgelse af 230 knæ hos voksne uden smerter fandt scanneren noget "unormalt" i 97 procent af knæene (2). En scanning viser, hvordan et knæ ser ud, ikke hvorfor det gør ondt. Læs mere i guiden til ondt i knæet.

Hvordan skelner du?

Stedet og situationen fortæller det meste. Kan du pege på ét punkt lige under knæskallen, og gør det ondt, når du springer eller lander, er det senen. Er smerten diffus rundt om knæskallen, og er det trapper nedad og lang tids siden, der driller, er det knæskallens led. Læs mere om, hvorfor trapper nedad er sværere end opad, i ondt i knæet ved trappegang.

Kom smerten pludseligt efter et vrid eller et fald, hævede knæet inden for få timer, eller kan du ikke strække det helt, gælder der andre regler. Læs ondt i knæet efter et vrid eller et fald.

Det følsomme nervesystem

Smerte er ikke et mål for skade. Den er nervesystemets vurdering af, om noget er farligt, og den vurdering bliver mere følsom, jo længere smerten har stået på. Efter en irritation falder knæets "smertegrænse" langt mere end dets "skadegrænse". Så åbner der sig en bred zone, hvor det gør ondt at gå ned ad trapper, uden at noget tager skade. Det er i den zone, du skal træne. Rolige benbøjninger og trin, der ikke giver en opblussen næste dag, hæver gradvist smertegrænsen igen. Læs hele princippet i knæsmerter og et følsomt nervesystem.

Hvad siger forskningen?

Forsiden af knæet er godt undersøgt, og svaret er det samme hver gang: knæet skal belastes, ikke skånes. En stor gennemgang fandt, at træning af både hofte og knæ virker bedre mod smerter omkring knæskallen end træning af knæet alene (3). Svage lårmuskler er en risikofaktor for at få ondt foran på knæet, mens knæets "stilling" ikke forudsagde noget (4). Hos unge med smerter omkring knæskallen gav tre måneders træning oven i undervisning bedre resultater efter både ét og to år (5).

Smerter foran på knæet tager tid. Omkring fire ud af ti har stadig gener et år efter (6), og jo længere du venter med at gøre noget, jo dårligere er udsigterne. Så start nu, og regn med måneder, ikke uger.

Øvelser til forsiden af knæet

Øvelserne kommer fra det program, fysioterapeuterne bag Rehabo har bygget. De belaster forsiden af knæet med vilje, i små trin. Dosis: 3 sæt af 30 til 40 sekunder i roligt tempo, med pause imellem. Du må mærke smerte op til omkring 5 ud af 10, hvis den er faldet til ro igen inden næste træning (7).

Knæstrækning med hold

  1. Sid på en stol med begge fødder i gulvet og ryggen rank.
  2. Stræk det ene knæ, og løft foden op til vandret.
  3. Spænd godt i låret, og hold stillingen et øjeblik i toppen.
  4. Sænk foden langsomt ned igen, og træk vejret normalt.
  5. Når det føles let: læg en pose med bøger over vristen, eller pres foden mod en stoleben og hold.

Squat ved væg

  1. Stå med ryggen mod en væg og fødderne lidt fremme i hoftebredde.
  2. Glid roligt ned ad væggen, så langt du kan uden for meget smerte.
  3. Pres op igen gennem hælene, mens ryggen bliver på væggen.
  4. Hold knæene over fødderne. De må ikke falde indad.
  5. Når det føles let: rejs dig fra en stol i stedet. Senere en fri squat, og til sidst dybere end hoftehøjde.

Trin op og ned

  1. Stå foran et lavt trin med hånden på et gelænder eller en væg.
  2. Sæt hele foden på trinnet med knæet lige over foden, og pres roligt op.
  3. Sænk dig langsomt ned igen med samme ben. Brug armen til balance, ikke til at trække.
  4. Når det føles let: slip støtten. Senere: stå på trinnet, og sænk den anden hæl langsomt mod gulvet. Det er trin nedad, der bygger den tolerance, trapperne kræver.

Vil du strække bagefter, så stå ved en væg, tag fat om vristen bag dig, og træk hælen roligt mod ballen i 30 sekunder. Strækket kommer sidst og er det letteste. Det er belastningen ovenfor, der skaber den varige forandring. Alle seks stiger, programmet bygger på, kan du se i de bedste øvelser mod ondt i knæet.

Hvornår skal du søge læge?

Ondt foran på knæet er sjældent alvorligt. Se en læge, hvis knæet er varmt, hævet, og du har feber eller føler dig syg. Så skal det være samme dag. Se også en læge, hvis knæet hævede inden for få timer efter et vrid eller et fald, hvis du ikke kan gå fire skridt på det, eller hvis knæskallen har været ude af led. Er det et barn eller en teenager, der halter og har ondt i knæ eller hofte, skal en læge se på det, fordi hoften kan sende smerte ned i knæet. Ingen af de tegn betyder i sig selv, at noget er galt, men de skal vurderes. Læs mere i knæsmerter: hvornår skal du til lægen?.

Vælg Knæ og derefter Foran midt på knæet, når du bygger dit program.

Få et knæprogram, der tilpasser sig

Rehabo bygger et genoptræningsprogram til knæet ud fra, hvor det gør ondt, og hvor meget. Du får fire øvelser pr. træning uden udstyr, og efter hver øvelse fortæller du, hvor ondt det gjorde. Programmet rykker op, holder eller går et trin ned ud fra dit svar. Det er udviklet af fysioterapeuter og gratis at komme i gang med.

Byg dit knæprogram

Konklusion

  • Ondt foran på knæet kommer oftest fra knæskallens led eller fra senen under knæskallen. Stedet og situationen fortæller, hvad det er.
  • Det er ikke en knæskal, der kører skævt, og ikke slidt brusk. Scanninger viser "fund" hos de fleste voksne uden smerter.
  • Træning af hofte og knæ virker bedre end knæet alene. Start nu, og regn med måneder.
  • Knæstrækning, squat ved væg og trin op og ned belaster forsiden i små trin. Strækket kommer sidst.
  • Et varmt, hævet knæ med feber, en hævelse få timer efter en skade eller et barn, der halter, skal ses af en læge.

Referencer

  1. Culvenor AG et al. Prevalence of knee osteoarthritis features on magnetic resonance imaging in asymptomatic uninjured adults: a systematic review and meta-analysis. British Journal of Sports Medicine 2019. PubMed
  2. Horga LM et al. Prevalence of abnormal findings in 230 knees of asymptomatic adults using 3.0 T MRI. Skeletal Radiology 2020. PubMed
  3. Nascimento LR et al. Hip and knee strengthening is more effective than knee strengthening alone for reducing pain and improving activity in individuals with patellofemoral pain: a systematic review with meta-analysis. Journal of Orthopaedic & Sports Physical Therapy 2018. PubMed
  4. Neal BS et al. Risk factors for patellofemoral pain: a systematic review and meta-analysis. British Journal of Sports Medicine 2019. PubMed
  5. Rathleff MS et al. Exercise during school hours when added to patient education improves outcome for 2 years in adolescent patellofemoral pain: a cluster randomised trial. British Journal of Sports Medicine 2015. PubMed
  6. Collins NJ et al. Prognostic factors for patellofemoral pain: a multicentre observational analysis. British Journal of Sports Medicine 2013. PubMed
  7. Silbernagel KG et al. Continued sports activity, using a pain-monitoring model, during rehabilitation in patients with Achilles tendinopathy: a randomized controlled study. American Journal of Sports Medicine 2007. PubMed