Knæsmerter: hvornår skal du til lægen?

Knæet gør ondt, og et sted i baghovedet ligger spørgsmålet: Er det noget alvorligt? Skal jeg til lægen, eller skal jeg vente og se?

Det korte svar er: Langt de fleste knæsmerter er ufarlige og skal ikke undersøges. Men der findes en lille håndfuld tegn, som du skal kende, fordi de ændrer alt. To af dem betyder hjælp samme dag. De andre betyder en tid hos lægen inden for få dage. Denne artikel gennemgår dem ét ad gangen og siger til sidst, hvad der gælder for alle jer, der ikke har nogen af dem.

Artiklen bygger på guiden til ondt i knæet, hvor de samme tegn står i kort form.

Hvor sjældent er det alvorligt?

Først rammen. Knæsmerter kommer i næsten alle tilfælde fra knæskallen, senerne, menisken, ledbåndene eller slidgigt: tilstande, der gør ondt, men ikke er farlige, og som bliver bedre af at blive belastet rigtigt. De røde flag findes for at fange de få tilfælde, hvor knæet skal ses af en læge først: en infektion i leddet, et brud, en blødning i leddet, en blodprop i benet og hos børn en hoftesygdom, der viser sig som knæsmerter. Et enkelt tegn betyder ikke, at du er blandt de få. Det betyder, at du skal have det undersøgt.

Samme dag: et varmt, hævet knæ med feber

En infektion inde i knæleddet er sjælden, men den kan ødelægge brusken i løbet af dage, hvis den ikke behandles. Tegnene er et knæ, der er varmt, rødt og hævet, gør ondt ved den mindste bevægelse, og som kommer sammen med feber, kulderystelser eller en fornemmelse af at være syg. Risikoen er større efter en indsprøjtning eller en operation i knæet og ved nedsat immunforsvar. Har du det billede, skal du vurderes samme dag: egen læge i åbningstiden, ellers lægevagten (1813 i Region Hovedstaden).

Samme dag: en varm, hævet og øm læg

Det andet tegn sidder lige under knæet. En blodprop i en af benets dybe vener viser sig som en læg, der er hævet, varm og øm, oftest kun på det ene ben, nogle gange med en trykkende smerte bag knæet. Risikoen er større efter en operation, en lang flyrejse, sengeleje, ved graviditet, p-piller og rygning. En blodprop kan forveksles med en Bakers cyste, en ufarlig væskepose bag knæet, der kan briste og give hævelse i læggen. Forskellen kan du ikke selv se, så en læge skal afgøre det samme dag. Læs mere i Ondt bag knæet.

Til lægen inden for få dage

De næste tegn er ikke akutte på samme måde, men de skal undersøges, og de skal ikke vente uger.

Knæet hævede op inden for få timer efter en skade

Efter et vrid, et fald eller et slag gør knæet ondt hos alle. Det er tempoet i hævelsen, der tæller. Hæver knæet op i løbet af de første timer, er det som regel blod i leddet, og blod kommer fra noget, der er revet over: et korsbånd, en meniskrevne ud til kanten, et brud eller en knæskal, der har været ude af led. Hæver knæet først op i løbet af det næste døgn, er det ledvæske, og det peger på en mindre skade. Det første kræver en undersøgelse. Det andet kan du oftest vente og se med. Læs, hvad du gør i de første dage, i Ondt i knæet efter et vrid eller et fald.

Du kan ikke tage fire skridt, eller du er over 55 og har slået knæet

Skadestuer verden over bruger Ottawa-reglen til at afgøre, hvem der skal have taget røntgen af knæet efter en skade: hvis du er 55 år eller ældre, hvis det gør ondt at trykke lige på knæskallen og ikke andre steder, hvis det gør ondt at trykke på det lille knoglefremspring på ydersiden lige under knæet, hvis du ikke kan bøje knæet til 90 grader, eller hvis du ikke kan tage fire skridt på benet (1). Er ingen af de fem ting til stede, udelukkede reglen et brud i 98,5 procent af tilfældene i en gennemgang med over 4.000 patienter (2). Kan du altså bøje knæet og gå fire skridt, og gør det ikke ondt lige på knæskallen eller på knoglen under ydersiden, er et brud meget usandsynligt.

Knæet er låst og kan ikke strækkes

Et stift knæ kan strækkes, det gør bare ondt. Et låst knæ kan ikke strækkes helt, uanset hvad du gør, fordi noget sidder i klemme i leddet, typisk en flig af menisken efter et vrid. Sundhedsstyrelsens retningslinje for meniskskader fra 2016 er klar: Et låst knæ skal ses af en ortopædkirurg, mens en meniskrevne uden låsning skal til fysioterapeut først. Et knæ, der "sætter sig" et øjeblik og så slipper igen, er noget andet og langt mere almindeligt. Det er som regel smerte og hævelse, der gør leddet uvilligt, ikke noget, der sidder fast.

Knæskallen har været ude af led

Er knæskallen gledet ud til siden og på plads igen, skal knæet ses af en læge, selvom det føles bedre. Der kan være slået en bruskflage af, og det afgør, hvad der skal ske. Er knæskallen stadig ude af led, er det skadestuen.

Knæet giver efter og hæver bagefter

Et knæ, der giver efter et kort øjeblik på trapper, er almindeligt ved smerter omkring knæskallen og ved slidgigt: Lårmusklen slipper, fordi det gør ondt. Det er ikke farligt. Et knæ, der giver efter ved drejninger og hæver op bagefter, peger på et ledbånd, der ikke holder, og det skal vurderes. Læs forskellen i Knæet giver efter.

Et barn eller en teenager med knæsmerter og halten

Hos børn og unge kan smerter i knæet komme fra hoften. To sygdomme i hofteleddet hos børn viser sig ofte som smerter foran på knæet eller i låret sammen med halten, og de skal opdages tidligt. Et barn, der halter, eller som har ondt i knæet uden tydelig årsag, skal til lægen.

Smerter om natten, der ikke ændrer sig, med vægttab eller feber

Almindelige knæsmerter er mekaniske: værre af nogle bevægelser, bedre af andre. En smerte, der er ens, uanset hvad du gør, som vækker dig om natten uden at give slip, når du skifter stilling, og som kommer sammen med uforklarligt vægttab, feber eller en tidligere kræftsygdom, opfører sig ikke som smerte fra sener og led, og derfor skal en læge se på den. Natlige smerter i sig selv er ikke et rødt flag. Et ømt knæ, især med slidgigt, vækker mange, og det er normalt, så længe smerten letter, når du finder en anden stilling.

Det, der ikke er et rødt flag

Lige så vigtigt er det at vide, hvad der ikke betyder noget alvorligt, fordi det er de ting, folk oftest bliver bange for.

At det gør meget ondt. Smertens styrke siger intet om, hvor farlig den er. En irriteret knæskal kan gøre ufatteligt ondt på trapper og være helt ufarlig.
At knæet knaser. Lyde fra knæet er almindelige hos folk uden smerter.
At det er hævet lidt efter aktivitet. En let hævelse, der kommer i løbet af et døgn efter en hård dag og forsvinder igen, er leddets reaktion på belastning.
At du har haft det i over seks uger. Smerter omkring knæskallen varer ofte måneder, og slidgigt varer ved. Det er en grund til at få en plan, ikke en grund til at være bange.
At scanningen viser slid eller en meniskrevne. Blandt voksne uden knæsmerter og uden skader har hver fjerde en bruskskade og hver tiende en meniskrevne på en MR-scanning, og efter 40-årsalderen er det 43 og 19 procent (3). I et studie af 230 knæ hos voksne uden smerter havde 97 procent mindst ét "unormalt" fund (4).

Passer ingen af de røde flag på dig, er knæet med overvældende sandsynlighed irriteret og følsomt, ikke ødelagt. Læs hvorfor i Knæsmerter og et følsomt nervesystem, og hvornår du kan træne med det, i Må du træne med ondt i knæet?.

Hvad hvis det bare ikke går over?

En sidste grund til at gå til lægen eller fysioterapeuten er ikke et rødt flag, men lige så reel. Har du fulgt en plan i seks til tolv uger, og bliver det ikke bedre, så fortjener du en undersøgelse. Ikke fordi der er noget farligt, men fordi en fysioterapeut kan se noget, du ikke selv kan: en hofte, der ikke gør sit arbejde, en sene, der skal belastes anderledes, eller en dosis, der er for lille. Ved smerter omkring knæskallen er det vist, at jo længere man har gået med dem, før man kommer i gang, jo dårligere er forløbet (5). Så vent ikke for længe.

Få et knæprogram, der tilpasser sig

Rehabo bygger et genoptræningsprogram til knæet ud fra, hvor det gør ondt, og hvor meget. Du får fire øvelser pr. træning uden udstyr, og efter hver øvelse fortæller du, hvor ondt det gjorde. Programmet rykker op, holder eller går et trin ned ud fra dit svar. Det er udviklet af fysioterapeuter og gratis at komme i gang med.

Byg dit knæprogram

Konklusion

Langt de fleste knæsmerter er ufarlige. De røde flag findes for at finde de få, ikke for at skræmme de mange.
Samme dag: et varmt, hævet knæ med feber, eller en varm, hævet og øm læg.
Lægen inden for få dage: hævelse inden for timer efter en skade, Ottawa-reglens fem tegn, et låst knæ, en knæskal, der har været ude af led, et knæ, der giver efter og hæver, et barn, der halter, og natsmerter med vægttab eller feber.
Smertens styrke, knasen, let hævelse efter aktivitet, varighed over seks uger og fund på en scanning er ikke røde flag.
Går det ikke over efter seks til tolv uger med en plan, så få det undersøgt. Ikke af frygt, men for at få hjælp.

Referencer

Stiell IG et al. Prospective validation of a decision rule for the use of radiography in acute knee injuries. JAMA 1996. PubMed
Bachmann LM et al. The accuracy of the Ottawa knee rule to rule out knee fractures: a systematic review. Annals of Internal Medicine 2004. PubMed
Culvenor AG et al. Prevalence of knee osteoarthritis features on magnetic resonance imaging in asymptomatic uninjured adults: a systematic review and meta-analysis. British Journal of Sports Medicine 2019. PubMed
Horga LM et al. Prevalence of abnormal findings in 230 knees of asymptomatic adults using 3.0 T MRI. Skeletal Radiology 2020. PubMed
Collins NJ et al. Prognostic factors for patellofemoral pain: a multicentre observational analysis. British Journal of Sports Medicine 2013. PubMed