Det forreste korsbånd er det ledbånd i knæet, de fleste har hørt om, fordi det er den skade, der sender håndbold- og fodboldspillere ud i et år. Det rives typisk over ved et vrid med foden plantet i underlaget, en landing eller en pludselig opbremsning. Knæet hæver inden for få timer, og mange mærker et smæld.
Det, mange ikke ved, er, at et overrevet forreste korsbånd ikke automatisk betyder en operation. De bedste forsøg på området viser, at genoptræning med mulighed for at operere senere giver samme resultat som en tidlig operation for de fleste. Her kan du læse, hvad forsøgene fandt, hvem der alligevel bør opereres tidligt, hvordan genoptræningen forløber, og hvad du selv kan gøre. Den store guide til knæet finder du i Ondt i knæet: guiden til knæsmerter.
Hvad er en korsbåndsskade?
Knæet har to korsbånd, der krydser hinanden inde midt i leddet: det forreste og det bageste. De holder skinnebenet på plads under lårbenet, når du drejer, bremser og lander. Det forreste korsbånd er langt det mest udsatte, og det er det, denne artikel handler om.
Når båndet rives over, blødes der ind i leddet. Derfor hæver knæet inden for timer, og derfor skal et knæ, der hæver hurtigt efter et vrid, altid vurderes af en læge. Ofte er der også skade på en menisk eller det inderste ledbånd samtidig. Det er en af grundene til, at hospitalets vurdering og plan kommer først, og at denne artikel ikke erstatter den.
Et overrevet korsbånd vokser ikke sammen af sig selv. Men knæet kan lære at holde sig stabilt uden det. Musklerne omkring knæet, især lårets forside og bagside og hoften, kan trænes til at overtage meget af det arbejde, båndet lavede. Det er hele ideen i genoptræning uden operation.
Sådan føles det
- Et smæld eller en følelse af, at noget gik i stykker, i selve øjeblikket.
- Hævelse inden for de første timer.
- En følelse af, at knæet er løst eller ustabilt, især når du drejer eller skifter retning.
- Svært ved at strække knæet helt de første dage.
- Senere: knæet giver efter ved uventede bevægelser, mens det som regel opfører sig fint, når du går ligeud.
Læs mere om forskellen på et knæ, der giver efter af smerte, og et knæ, der er ustabilt, i knæet giver efter.
Hvad siger forskningen om operation og genoptræning?
Det bedste forsøg er svensk og kaldes KANON. 121 unge, aktive voksne med et nyt overrevet forreste korsbånd fik alle den samme strukturerede genoptræning. Halvdelen blev desuden opereret tidligt, den anden halvdel fik muligheden for at blive opereret senere, hvis knæet ikke blev stabilt nok. Efter to år var der ingen forskel på de to grupper (1). Efter fem år var der stadig ingen forskel, hverken på smerter, funktion, aktivitetsniveau eller tegn på slidgigt på røntgen. Halvdelen af dem, der startede uden operation, endte med at blive opereret senere, og de fik samme resultat som dem, der blev opereret med det samme (2). Ventetiden kostede altså ikke noget.
Et hollandsk forsøg, COMPARE, gentog spørgsmålet med 167 voksne mellem 18 og 65 år. Her var den tidligt opererede gruppe lidt bedre efter to år, men forskellen var på 5 point på en skala til 100, og forfatterne skriver selv, at den kliniske betydning er uklar. De første tre måneder gik det omvendt bedre for dem, der trænede uden operation. Også her endte halvdelen af genoptræningsgruppen med at blive opereret (3).
Konklusionen fra begge forsøg er den samme: Genoptræning først, med operation som en mulighed, du beholder, er et fuldgyldigt valg. Du mister ikke noget ved at prøve, og halvdelen slipper for operationen.
Hvem bør opereres tidligt?
Der er situationer, hvor en tidlig operation er det rigtige valg, og din ortopædkirurg vil kende dem:
- Du dyrker sport med mange retningsskift, spring og landinger på højt niveau og vil tilbage til den.
- Knæet bliver ved med at give efter i hverdagen, selv efter ordentlig genoptræning.
- Der er samtidig en meniskskade, der låser knæet, eller flere ledbånd er skadet.
- Du er ung og har en menisk, der kan reddes ved at stabilisere knæet.
Uden for de situationer er der tid til at træne først og vurdere efter tre til seks måneder. Den vurdering bør en fysioterapeut eller en kirurg tage sammen med dig, ud fra hvordan knæet faktisk opfører sig, ikke ud fra scanningsbilledet alene.
Sådan forløber genoptræningen
Uanset om du bliver opereret eller ej, følger genoptræningen den samme logik: Først skal knæet være roligt og kunne bøje og strække. Så skal styrken bygges op. Så skal knæet lære at holde sig stabilt under belastning, og til sidst under de bevægelser, det gav efter ved.
De første to til fire uger. Hævelsen skal ned, og knæet skal kunne strække helt. Fuld strækning er det vigtigste mål i starten, fordi et knæ, der ikke kan strækkes, halter og belaster forkert. Bøjning og strækning på en stol, gang med den vægt, knæet tåler, og de første rolige styrkeøvelser.
Måned to til tre. Styrke i lårets forside og bagside og i hoften. Knæbøjninger til en stol, trin op og ned, bækkenløft og balance på ét ben. Her afgøres det ofte, om knæet bliver stabilt nok uden operation.
Måned tre til seks. Tungere styrke, udfald, etbens-øvelser, hop og landinger under kontrol. Målet er, at det skadede ben er næsten lige så stærkt som det raske, og at du kan lande på ét ben uden at knæet falder indad.
Måned seks til tolv. Retningsskift, sportsspecifik træning og tilbagevenden til sport. Efter en operation regner man med ni til tolv måneder, før knæet er klar til sport med retningsskift, og det samme gælder i praksis uden operation. Det er ikke tiden, der afgør det, men hvad knæet kan: styrke, hoptest og din egen tillid til knæet.
Genoptræningen er ikke et kalenderforløb. Det, der flytter dig fra ét trin til det næste, er, at du kan det, trinnet kræver, med lav smerte og uden hævelse dagen efter.
Er du blevet opereret?
Så kommer hospitalets eller din fysioterapeuts plan først. Den tager hensyn til, hvordan operationen er lavet, og hvad det nye bånd tåler i de første måneder. Rehabos program er ikke et forløb efter en operation og er ikke bygget til de første uger efter et nyt korsbånd. Det er til bagefter, når hospitalets plan er slut, og knæet skal have styrken og tilliden hele vejen tilbage.
Smertereglen
Både i genoptræning uden operation og bagefter gælder den regel, de danske forsøg bruger: Smerte fra 0 til 2 under træningen er sikkert, 3 til 5 er acceptabelt, og over 5 er for meget (4). Smerten skal være tilbage på det sædvanlige inden næste træning, og et knæ, der er mere hævet dagen efter, har fået for meget. Læs hele reglen i må du træne med ondt i knæet?.
Øvelser til de første måneder
Her er tre stiger fra det program, fysioterapeuterne bag Rehabo har bygget. De starter så let, at et nyligt skadet knæ kan være med, og ender i øvelser, der stiller krav til stabiliteten. Dosis: 3 sæt af 30 til 40 sekunder, roligt tempo, med pause imellem.
Knæstrækning
- Sæt dig på en stol med hælen oppe på en anden stol.
- Lad benet hænge afslappet med knæet frit i luften.
- Lad tyngden trække knæet roligt ned mod strakt.
- Læg eventuelt en hånd let på låret for lidt ekstra tryk.
- Træk vejret roligt, og hold lårmusklen afslappet.
Når det føles let: Sid på en stol, sid oprejst, og stræk selv knæet, til foden er vandret. Senere med et hold i toppen, hvor du spænder låret godt.
Knækontrol
- Stå foran en stol med fødderne i hoftebredde.
- Sæt dig langsomt ned mod stolen på cirka tre sekunder.
- Rør sædet let, og rejs dig roligt op igen.
- Hold knæene pegende samme vej som tæerne hele vejen.
- Se ligefrem, og hold brystet oppe.
Når det føles let: Stå på ét ben med let støtte til en stol, og bøj knæet langsomt nogle få grader, mens du holder knæet over foden. Senere uden støtte, og til sidst som langsomme nedtrin fra et trin.
Balance på ét ben
- Stå med fødderne i hoftebredde og fingerspidserne mod en væg.
- Flyt roligt vægten over på det skadede ben.
- Bliv stående et øjeblik med begge fødder i gulvet.
- Flyt vægten tilbage uden at skyde hoften ud til siden.
Når det føles let: Løft den anden fod en smule, først med støtte, så uden. Senere står du på ét ben uden støtte og fører det andet ben roligt i forskellige retninger.
Bækkenløft, hofteabduktion og udfald finder du i de bedste øvelser mod ondt i knæet. Hoftens rolle for et stabilt knæ har sin egen artikel: derfor træner du hoften, når knæet gør ondt.
Få et knæprogram, der tilpasser sig
Rehabo bygger et genoptræningsprogram til knæet ud fra, hvor det gør ondt, og hvor meget. Du får fire øvelser pr. træning uden udstyr, og efter hver øvelse fortæller du, hvor ondt det gjorde. Programmet rykker op, holder eller går et trin ned ud fra dit svar. Det er udviklet af fysioterapeuter og gratis at komme i gang med.
Hvornår skal du til lægen?
Et knæ, der hæver inden for få timer efter et vrid, skal ses af en læge, fordi hævelsen er blod, og blod i leddet betyder oftest en korsbåndsskade, et brud eller en knæskal, der har været af led. Et knæ, der er låst og ikke kan strækkes, skal ses af en ortopædkirurg. Et knæ, der bliver ved med at give efter efter måneders ordentlig genoptræning, skal vurderes igen. Læs alle tegnene i knæsmerter: hvornår skal du til lægen? og om de første dage efter en skade i ondt i knæet efter et vrid eller et fald.
Konklusion
- Et overrevet forreste korsbånd vokser ikke sammen, men knæet kan lære at holde sig stabilt uden det.
- To store forsøg viser, at genoptræning med mulighed for senere operation giver samme resultat som en tidlig operation, og at halvdelen slipper for operationen.
- Tidlig operation er det rigtige valg for sportsfolk med mange retningsskift, for et knæ, der bliver ved med at give efter, og ved samtidig menisk- eller ledbåndsskade.
- Genoptræningen tager ni til tolv måneder til sport, og det er, hvad knæet kan, der afgør tempoet, ikke kalenderen.
- Efter en operation kommer hospitalets plan først. Rehabo er til bagefter.
Referencer
- Frobell RB, Roos EM, Roos HP, Ranstam J, Lohmander LS. A randomized trial of treatment for acute anterior cruciate ligament tears. N Engl J Med. 2010. PubMed
- Frobell RB, Roos HP, Roos EM, Roemer FW, Ranstam J, Lohmander LS. Treatment for acute anterior cruciate ligament tear: five year outcome of randomised trial. BMJ. 2013. PubMed
- Reijman M, Eggerding V, van Es E, et al. Early surgical reconstruction versus rehabilitation with elective delayed reconstruction for patients with anterior cruciate ligament rupture: COMPARE randomised controlled trial. BMJ. 2021. PubMed
- Ageberg E, Link A, Roos EM. Feasibility of neuromuscular training in patients with severe hip or knee OA: the individualized goal-based NEMEX-TJR training program. BMC Musculoskelet Disord. 2010. PubMed