Du fik knæet vredet om i en tackling, på en skibakke eller på et glat fortov. Eller du faldt og landede på knæskallen. Nu gør det ondt, du halter lidt, og du er i tvivl, om du skal på skadestuen eller vente og se.
De fleste vrid og fald giver et ømt knæ, som bliver godt af sig selv i løbet af nogle uger, og som helst skal bruges, ikke skånes. Men nogle få skjuler et brud, en overrevet menisk eller et overrevet ledbånd, og dem skal en læge se. Her er først de tegn, der betyder, at knæet skal ses, og derefter planen for de første uger, når du ikke har dem. Grundviden om knæet finder du i guiden til ondt i knæet.
De tegn, der betyder røntgen
Læger på skadestuer bruger fem enkle kriterier til at afgøre, om et knæ skal røntgenfotograferes efter en skade. De kaldes Ottawa-reglerne for knæet. Afprøvet på over tusind voksne fandt de alle 63 brud (1), og en gennemgang af seks studier med over 4.000 patienter bekræftede, at de næsten aldrig overser et brud (2). Et knæ skal ses af en læge, hvis bare ét af de fem passer:
- Du er over 55 år.
- Det gør ondt at trykke på knæskallen, og kun der.
- Det gør ondt at trykke på lægbenets hoved, den lille knogleknop på ydersiden lige under knæet.
- Du kan ikke bøje knæet til 90 grader.
- Du kan ikke tage fire skridt på benet, hverken lige efter skaden eller nu. Fire skridt betyder, at du kan flytte vægten over på benet to gange, også selvom du halter.
Passer ingen af de fem, er sandsynligheden for et brud tæt på nul (1). Så handler det om de bløde dele, og om at komme i gang igen.
De tegn, der betyder noget andet end et brud
Ud over Ottawa-reglerne er der tre ting, der skal få dig til at ringe til lægen, selvom du kan gå:
Knæet hæver inden for få timer. Et knæ, der bliver tykt og spændt i løbet af den første time eller to, bløder som regel indvendigt. Det sker, når et korsbånd rives over, når en menisk rives ved sin kant, eller når knæskallen har været ude af led. Hævelse, der kommer langsomt i løbet af det næste døgn, er ledvæske fra et irriteret knæ og langt mere fredelig.
Knæet låser. Et knæ, der sidder fast i en bøjet stilling og ikke kan rettes helt ud, uanset hvor roligt du prøver, kan have en flig af menisken i klemme. Det er den ene situation, hvor Sundhedsstyrelsens retningslinje for meniskskader fra 2016 sender knæet direkte til en ortopædkirurg (3). Et knæ, der "hakker" eller føles stift, men som kan rettes ud, er ikke låst.
Knæskallen gik ud af led. Hvis du mærkede, at knæskallen smuttede ud til siden og sprang på plads igen, skal en læge se knæet, også selvom det ser normalt ud nu.
Dertil kommer de sjældne, men vigtige: et knæ, der er varmt, rødt og hævet, mens du har feber eller føler dig syg, er skadestue samme dag, fordi det kan være en infektion i leddet. Og en varm, hævet og øm læg nedenfor knæet i dagene efter en skade skal ses samme dag, fordi det kan være en blodprop.
Ingen af tegnene betyder i sig selv, at noget er alvorligt galt. De betyder, at det er værd at få undersøgt. Langt de fleste knæ, der bliver set, er uden brud og uden overrevne ledbånd.
Hvad der som regel er sket
Når ingen af tegnene passer, har du typisk forstuvet knæet. Oftest er det ledbåndet på indersiden, der er strakt for langt, når knæet vrides indad. Det gør ondt på indersiden ved tryk og skæv belastning, heler af sig selv i næsten alle tilfælde, og de fleste er tilbage i hverdagen efter omkring seks uger. Læs mere i ondt på indersiden af knæet.
Et fald direkte på knæskallen giver et ømt, lidt hævet område foran på knæet, som kan gøre ondt at knæle på i nogle uger. Det er slimsækken foran knæskallen, der er irriteret, ikke leddet.
Et vrid kan også irritere en menisk uden at rive den over. Det giver en dyb, klemmende smerte på indersiden eller ydersiden i bunden af en dyb bøjning. Også det bliver som regel godt af sig selv, og selv når menisken er revnet, er svaret hos voksne over 40 træning før operation: I et norsk studie gav tolv ugers træning samme resultat som en kikkertoperation efter to år (4). Læs mere i artiklen om meniskskade.
De første dage
Det gamle råd var ro, is og benet højt, og så vente. Det er fint de første to døgn, men det er ikke en behandling. Knæet bliver ikke godt af at ligge stille. Det bliver godt af at blive brugt, roligt og gradvist mere. De første dage handler om:
- At bevæge knæet i det omfang, det kan. Bøj og stræk det roligt flere gange om dagen. Det holder leddet smidigt og får hævelsen til at falde.
- At gå på benet, så snart du kan uden at halte for meget. Korte ture, flere om dagen. Halter du, så tag kortere skridt, ikke længere pause.
- At sætte grænsen ved smerten, ikke ved frygten. Smerte op til omkring 5 ud af 10 er i orden, hvis knæet er tilbage på sit sædvanlige niveau næste morgen. Læs reglerne i må du træne med ondt i knæet.
Hævelse, der bliver ved i over en uge, eller som kommer igen hver gang du belaster, betyder, at du skal skrue lidt ned, ikke at noget er gået i stykker.
Det følsomme knæ efter en skade
Efter et vrid bliver knæet mere følsomt i en periode. Nervesystemet passer ekstra på, og det gør ondt ved belastninger, der før var ufarlige. Det er normalt, og det er ikke det samme som, at knæet stadig er skadet. Kroppens "smertegrænse" falder langt mere end dens "skadegrænse", og der opstår en zone, hvor det gør ondt at bruge knæet, uden at noget tager skade. Det er i den zone, du skal bevæge dig. Venter du, til det er helt smertefrit, bliver knæet svagere og mere følsomt imens. Læs hele princippet i knæsmerter og et følsomt nervesystem.
Øvelser til de første uger
Her er to stiger fra det program, fysioterapeuterne bag Rehabo har bygget. Begge starter så let, at et nyligt forstuvet knæ kan være med. Dosis: 3 sæt af 30 til 40 sekunder, roligt tempo, med pause imellem.
Knæstrækning
- Sæt dig på en stol med begge fødder fladt på gulvet.
- Sid rank, og hold låret i ro på sædet.
- Stræk knæet, og løft foden op til vandret.
- Hold et øjeblik, og sænk foden langsomt ned igen.
- Undgå at læne dig bagud for at hjælpe benet op.
Når det føles let: Spænd låret godt i toppen, og hold stillingen. Senere sætter du forsiden af foden mod et bordben og presser roligt, som om du ville strække knæet, uden at benet bevæger sig.
Knæbøjning
- Sæt dig på en stol med begge fødder fladt på gulvet.
- Træk foden bagud under stolen, så knæet bøjer, så langt du kan uden skarp smerte.
- Før foden roligt frem igen uden at hjælpe med hænderne.
Når det føles let: Lig på maven, og træk hælen op mod balden. Senere med hold i toppen, og til sidst med en let modstand.
Når knæet kan bøje og strække frit, går du videre til de stående stiger: knæbøj til en stol, trin op og ned, og balance på ét ben. Dem finder du i de bedste øvelser mod ondt i knæet. Et knæ, der giver efter, når du drejer, har sin egen artikel: knæet giver efter.
Hvis der var noget
Viser undersøgelsen et overrevet korsbånd, en revnet menisk hos en ung eller et brud, får du en plan fra hospitalet, og den kommer først. Ved et overrevet forreste korsbånd er genoptræning uden operation en fuldgyldig mulighed for mange: I et svensk studie gav genoptræning med mulighed for senere operation samme resultat som en tidlig operation efter to år (5). Rehabos program er ikke et forløb efter en operation. Det er til bagefter, når hospitalets plan er slut.
Få et knæprogram, der tilpasser sig
Rehabo bygger et genoptræningsprogram til knæet ud fra, hvor det gør ondt, og hvor meget. Du får fire øvelser pr. træning uden udstyr, og efter hver øvelse fortæller du, hvor ondt det gjorde. Programmet rykker op, holder eller går et trin ned ud fra dit svar. Det er udviklet af fysioterapeuter og gratis at komme i gang med.
Konklusion
- Fem tegn betyder røntgen: over 55 år, ømhed kun på knæskallen, ømhed på lægbenets hoved, kan ikke bøje til 90 grader, kan ikke gå fire skridt.
- Hævelse inden for få timer, et låst knæ og en knæskal, der har været ude af led, skal ses af en læge. Varmt knæ med feber eller en varm, hævet læg: samme dag.
- Passer ingen af tegnene, har du som regel forstuvet knæet. Bevæg det fra dag ét, gå på det, så snart du kan, og hold smerten under 5.
Referencer
- Stiell IG et al. Prospective validation of a decision rule for the use of radiography in acute knee injuries. JAMA 1996. PubMed
- Bachmann LM et al. The accuracy of the Ottawa knee rule to rule out knee fractures: a systematic review. Annals of Internal Medicine 2004. PubMed
- Sundhedsstyrelsen. National klinisk retningslinje for meniskpatologi i knæet. 2016.
- Kise NJ et al. Exercise therapy versus arthroscopic partial meniscectomy for degenerative meniscal tear in middle aged patients: randomised controlled trial with two year follow-up. BMJ 2016. PubMed
- Frobell RB et al. A randomized trial of treatment for acute anterior cruciate ligament tears. New England Journal of Medicine 2010. PubMed