Du har mærket en bule i knæhasen. Den spænder, når du bøjer knæet helt eller strækker det ud, og den er måske blevet større i løbet af nogle uger. Lægen eller scanningen kalder den en Bakers cyste, og navnet lyder mere alvorligt, end det er.
Her kan du læse, hvad en Bakers cyste er, hvorfor den næsten altid er et symptom på noget andet i knæet, hvornår en hævelse bag knæet er noget, du skal se en læge med samme dag, og hvorfor det bedste, du kan gøre for cysten, er at træne knæet.
Hvad er en Bakers cyste?
Knæleddet er omgivet af en kapsel, der producerer ledvæske. Bag knæet ligger der en lille slimsæk mellem to muskler, og hos mange mennesker er der en helt normal åbning mellem ledkapslen og den slimsæk. Bliver der for meget væske i knæet, presses den ud gennem åbningen og fylder slimsækken op. Det er cysten. Den fungerer som en ventil, hvor væsken lettere kommer ud end ind igen, og derfor kan den blive ved med at vokse, så længe leddet producerer for meget væske (1).
Cysten er altså ikke en svulst, ikke en skade i sig selv, og ikke noget, der er gået i stykker bag knæet. Den er en pose ledvæske, som knæet har skubbet ud bagtil, fordi der er noget inde i leddet, der irriterer.
Det er den vigtigste sætning på siden. En Bakers cyste er et tegn, ikke en sygdom. Hos voksne er årsagen næsten altid slidgigt i knæet eller en irriteret menisk, og begge dele får leddet til at producere mere væske (1). Cysten er knæets måde at fortælle, at der er noget derinde, der lige nu er for følsomt.
Sådan føles den
De fleste mærker en blød eller fast bule bag knæet, lidt inde mod midten. Den er tydeligst, når du står med strakt knæ, og den kan forsvinde, når du bøjer det. Den kan give en fornemmelse af spænding eller fylde i knæhasen, især når du sætter dig på hug, går på trapper eller strækker benet helt ud. Mange har slet ingen smerter fra selve cysten. Smerten, hvis der er nogen, kommer oftere fra det, der er inde i leddet.
Nogle cyster er så små, at de kun findes på en scanning. Andre er store nok til at trykke på musklerne i læggen. Symptomer fra selve cysten er ikke almindelige og hænger som regel sammen med, hvor stor den er (1).
Det, du skal vide, før du læser videre
Bag knæet ligger også de store blodårer til underbenet. En blodprop i benet giver en hævet, varm og øm læg, ofte med smerte i hvile, og den skal behandles samme dag. En Bakers cyste kan briste, og så løber ledvæsken ned i læggen. Det giver en pludselig hævet, øm og varm læg, som ligner en blodprop til forveksling.
Derfor gælder én regel: en hævet, varm og øm læg er en blodprop, indtil en læge har sagt noget andet. Det gælder også, hvis du kender din cyste godt. Ring til lægen eller vagtlægen samme dag. Læs mere om hele bagsiden af knæet i ondt bag knæet.
Er cysten farlig?
Nej. Cysten i sig selv gør ingen skade på knæet, og den kan ikke udvikle sig til noget farligt. Den er ubehagelig, når den er stor, og den kan spænde, men den ødelægger ikke noget. Det, der betyder noget, er årsagen inde i leddet, og den er som regel også ufarlig.
Her er det værd at vide, hvad scanninger viser i knæ, der ikke gør ondt. I en samling af studier af voksne uden knæsmerter havde omkring hver fjerde en bruskforandring, og omkring hver tiende en revne i menisken. Over 40 år var det fire ud af ti og hver femte (2). I et studie af 991 mennesker mellem 50 og 90 år havde mellem 19 og 56 procent en revne i menisken, og seks ud af ti af dem med en revne havde ikke haft ondt i knæet den seneste måned (3). Så en scanning, der viser en Bakers cyste og "en revne i menisken", viser oftest to ting, som mange på din alder går rundt med uden at vide det.
Hvad siger forskningen om behandling?
Den samlede anbefaling er at behandle årsagen inde i leddet, ikke posen bag knæet (1). Det betyder i praksis træning.
Ved slidgigt i knæet mindsker træning smerten med omkring 12 point ud af 100 lige efter et forløb, og det er dokumenteret i høj kvalitet (4). Lårmuskelfokuseret styrketræning giver den største effekt (5). Ved en revne i menisken hos midaldrende var tolv ugers superviseret træning lige så godt som en kikkertoperation efter to år, og træningsgruppen fik stærkere lår, hvilket operationen ikke gav (6). Falder leddet til ro, producerer det mindre væske, og så skrumper cysten typisk af sig selv.
Det, der ikke virker på længere sigt, er at behandle posen alene. Bliver cysten tømt med en nål, fylder den som regel op igen, fordi ventilen stadig er der, og leddet stadig producerer for meget væske. Nogle får en binyrebarkhormon-indsprøjtning i knæet samtidig, og det kan dæmpe irritationen i nogle uger, men det ændrer ikke på årsagen. Operation af selve cysten er sjældent nødvendigt og kommer først på tale, når leddet er behandlet, og cysten alligevel bliver ved med at genere (1).
Det følsomme nervesystem
Mange bliver mere forsigtige med knæet, når de har fået en diagnose med et navn. Det er værd at vide, at smerte ikke er et mål for, hvor meget der er galt. Et knæ, der har været irriteret i nogle uger, bliver mere følsomt, og nervesystemet skruer op for vagtsomheden, længe før noget er i fare. Undgår du at bøje knæet, fordi cysten spænder, får låret mindre at lave, leddet får mindre bevægelse, og følsomheden stiger. Rolig, planlagt belastning, der ikke giver en opblussen bagefter, skruer ned igen. Læs hele princippet i knæsmerter og et følsomt nervesystem.
Hvad kan du selv gøre?
Det korte svar: træn knæet, som du ville træne det uden cysten, og lad cysten være.
Reglen fra de danske træningsstudier ved slidgigt gælder også her: smerte op til 2 ud af 10 er sikkert, 3 til 5 er acceptabelt, over 5 er for meget, og smerten skal være tilbage ved det sædvanlige inden næste træning (7). Spænder cysten under en øvelse, uden at smerten stiger over det niveau, er det ikke et stop. Bliver knæet mere hævet dagen efter, er det et signal om at gå et trin ned.
Øvelserne kommer fra det program, fysioterapeuterne bag Rehabo har bygget. Bevægelighed først, så styrke til låret og bagsiden, og udspænding sidst. Dosis: 3 sæt af 30 til 40 sekunder i roligt tempo, med pause imellem.
Knæbøjning
- Sid på en stol med begge fødder fladt på gulvet, og lad det knæ, der driller, hænge afslappet.
- Kryds det andet ben foran, og skub roligt foden bagud under stolen, så knæet bøjer. Det raske ben gør arbejdet.
- Bøj så langt, du kan uden skarp smerte, hold et øjeblik, og lad benet glide tilbage.
- Når det føles let: træk selv foden bagud uden hjælp fra det andet ben. Senere på maven, hvor du trækker hælen op mod balden, og til sidst med et hold i toppen.
Knæstrækning
- Sid på en stol med hælen oppe på en anden stol, så knæet er frit i luften.
- Lad benet hvile helt afslappet, og lad tyngden trække knæet ned mod strakt. Læg eventuelt en hånd let på låret.
- Træk vejret roligt, og hold lårmusklen afslappet. Det skal føles som et roligt stræk, ikke et pres.
- Når det føles let: sid oprejst, stræk knæet, og løft foden op til vandret. Senere med et hold i toppen, hvor du spænder låret godt.
Bækkenløft
- Lig på ryggen med bøjede knæ og fødderne i gulvet.
- Spænd let i maven og balderne, og løft bækkenet roligt op, til krop og lår er på linje.
- Sænk langsomt ned igen, og træk vejret jævnt undervejs.
- Når det føles let: hold stillingen i toppen. Senere på ét ben.
Hasestyrke
- Lig på ryggen med en klud eller et viskestykke under den ene hæl på et glat gulv. Bøj det andet ben, og sæt foden fladt.
- Lad hælen glide roligt op mod bagdelen, så knæet bøjer, og kun så langt, du kan uden skarp smerte.
- Skub hælen langsomt tilbage, til benet er strakt. Hold bevægelsen glidende.
- Når det føles let: løft bækkenet, mens du glider, så bagsiden af låret bærer mere.
Vil du strække bagefter, så stå med strakte knæ og læn overkroppen langsomt frem fra hofterne, til du mærker et roligt stræk bagpå lårene. Strækket kommer sidst. Det er belastningen ovenfor, der får leddet til at falde til ro.
Hvornår skal du søge læge?
Se en læge samme dag, hvis læggen bliver hævet, varm og øm, uanset om du tror, det er cysten, der er bristet. Se også en læge samme dag, hvis knæet er varmt og hævet, og du har feber eller føler dig syg. Se en læge inden for få dage, hvis bulen bag knæet er hård, vokser hurtigt, eller ikke bevæger sig med knæet, eller hvis du får følelsesløshed eller svaghed i underbenet. Og få knæet vurderet, hvis du har trænet i tolv uger uden fremgang.
En Bakers cyste hos et barn er sin egen tilstand. Den kommer uden noget inde i leddet, gør sjældent ondt og forsvinder som regel af sig selv, men den skal ses af en læge første gang.
Vælg Knæ og derefter Bag knæet, når du bygger dit program. Læs mere om hele knæet i guiden til knæsmerter, og om årsagerne inde i leddet i slidgigt i knæet og meniskskade.
Få et knæprogram, der tilpasser sig
Rehabo bygger et genoptræningsprogram til knæet ud fra, hvor det gør ondt, og hvor meget. Du får fire øvelser pr. træning uden udstyr, og efter hver øvelse fortæller du, hvor ondt det gjorde. Programmet rykker op, holder eller går et trin ned ud fra dit svar. Det er udviklet af fysioterapeuter og gratis at komme i gang med.
Konklusion
- En Bakers cyste er ledvæske, som knæet har skubbet ud i en slimsæk bag knæet. Den er et tegn på irritation inde i leddet, oftest slidgigt eller en irriteret menisk.
- Cysten er ufarlig i sig selv. Behandl knæet med træning, så falder leddet til ro, og cysten skrumper som regel af sig selv.
- Tømning med nål fylder op igen. Operation af cysten er sjældent nødvendig.
- En hævet, varm og øm læg er en blodprop, indtil en læge har sagt noget andet. Samme dag.
Referencer
- Frush TJ, Noyes FR. Baker's cyst: diagnostic and surgical considerations. Sports Health 2015. PubMed
- Culvenor AG et al. Prevalence of knee osteoarthritis features on magnetic resonance imaging in asymptomatic uninjured adults: a systematic review and meta-analysis. British Journal of Sports Medicine 2019. PubMed
- Englund M et al. Incidental meniscal findings on knee MRI in middle-aged and elderly persons. New England Journal of Medicine 2008. PubMed
- Fransen M et al. Exercise for osteoarthritis of the knee. Cochrane Database of Systematic Reviews 2015. PubMed
- Juhl C et al. Impact of exercise type and dose on pain and disability in knee osteoarthritis: a systematic review and meta-regression analysis of randomized controlled trials. Arthritis & Rheumatology 2014. PubMed
- Kise NJ et al. Exercise therapy versus arthroscopic partial meniscectomy for degenerative meniscal tear in middle aged patients: randomised controlled trial with two year follow-up. BMJ 2016. PubMed
- Ageberg E et al. Feasibility of neuromuscular training in patients with severe hip or knee OA: the individualized goal-based NEMEX-TJR training program. BMC Musculoskeletal Disorders 2010. PubMed