Slidgigt i knæet: symptomer, forløb og træning

Slidgigt i knæet er den mest almindelige årsag til knæsmerter hos voksne over 50. Ordet er desværre misvisende. "Slid" får de fleste til at tænke på et dæk, der er kørt ned, og som kun bliver værre, jo mere det bruges. Sådan fungerer et knæ ikke. Brusk er levende væv, der tilpasser sig belastning, og et knæ med slidgigt får det som regel bedre af at blive brugt på den rigtige måde.

Her kan du læse, hvad slidgigt i knæet er, hvordan det føles, hvad røntgenbilledet egentlig fortæller, hvad de danske retningslinjer anbefaler, og hvad forskningen siger om træning, medicin og operation. Til sidst får du øvelser, du kan begynde på i dag. Den store guide til knæet finder du i Ondt i knæet: guiden til knæsmerter.

Hvad er slidgigt i knæet?

Knæet er et led mellem lårbenet og skinnebenet, med knæskallen foran. Enderne af knoglerne er dækket af brusk, en glat, fjedrende hinde, der fordeler trykket og lader knoglerne glide mod hinanden. Mellem knoglerne ligger de to menisker, som fungerer som stødpuder, og omkring det hele sidder en ledkapsel, ledbånd og muskler.

Ved slidgigt, som lægerne kalder artrose, bliver brusken tyndere og mere ujævn, knoglen under brusken forandrer sig, og der kan komme små knogleudvækster i kanten af leddet. Ledkapslen kan blive irriteret og danne mere ledvæske, så knæet hæver. Det er ikke det samme som leddegigt, som er en sygdom i immunsystemet.

Det vigtigste at forstå er, at slidgigt ikke er en lige linje mod et ødelagt knæ. Forandringerne udvikler sig langsomt over år, mange holder sig stabile, og graden af forandring på et billede hænger kun løst sammen med, hvor ondt det gør. Slidgigt er den mest udbredte form for gigt i verden, og knæet er det led, der oftest rammes (1).

Sådan føles det

Slidgigt i knæet melder sig typisk med:

Smerter, der kommer ved belastning: trapper, at rejse sig fra en stol, længere gåture. Smerten er ofte værst, når du har brugt knæet meget, og bedre efter hvile.
Stivhed om morgenen eller efter at have siddet stille. Den letter typisk inden for en halv time, når du kommer i gang.
Igangsætningssmerter: de første skridt gør ondt, og så bliver det bedre.
Hævelse i perioder, især efter en dag med mere belastning end knæet er vant til.
Knasen, når du bøjer knæet. Det lyder værre, end det er.
Nedsat bevægelighed, så knæet ikke strækkes eller bøjes helt.

Symptomerne svinger, og en dårlig uge betyder ikke, at knæet er blevet værre.

Hvad røntgenbilledet fortæller, og hvad det ikke fortæller

Mange får diagnosen på et røntgenbillede. Det er dog ikke nødvendigt. Både Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje for knæartrose fra 2012 og den engelske NICE-retningslinje fra 2022 siger, at diagnosen stilles på symptomerne alene, uden røntgen eller MR-scanning, og at MR-scanning ikke har nogen plads i udredningen.

Grunden er, at billedet siger meget lidt om, hvor ondt det gør. I en samlet analyse af 63 studier af mennesker uden knæsmerter og uden skader havde 43 procent af dem over 40 år bruskforandringer på MR-scanning, og 19 procent havde en meniskskade (2). I et amerikansk studie af næsten 1.000 personer mellem 50 og 90 år havde 61 procent af dem med en meniskskade på scanningen ikke haft ondt i knæet i den seneste måned (3).

Et billede af forandringer i knæet er ikke det samme som et billede af din smerte. Det er også derfor, at behandlingen ikke afhænger af, hvor "slemt" billedet ser ud. Den effekt, træning har, er den samme uanset graden af forandringer på røntgen (4).

Hvad siger de danske retningslinjer?

Danmark er faktisk et af de lande, hvor behandlingen af slidgigt i knæet er bedst undersøgt. Sundhedsstyrelsens retningslinje fra 2012 anbefaler superviseret træning, patientuddannelse og vejledning om vægttab som den grundlæggende behandling, der skal tilbydes alle, før man overvejer noget andet. Retningslinjen skriver, at træning har en effekt af samme størrelse som smertestillende medicin, og at træning derhjemme bør begynde med et superviseret forløb. Retningslinjesystemet er under revision, men anbefalingen om træning som første behandling er ikke ændret.

Anbefalingen blev til GLA:D, Godt Liv med Artrose i Danmark, som er udviklet på Syddansk Universitet og udbydes af uddannede fysioterapeuter i klinikker og kommuner over hele landet. Forløbet består af to uddannelsessessioner og tolv superviserede træningssessioner over seks uger. I en opgørelse af 9.825 deltagere faldt smerten med 12 point på en skala fra 0 til 100 efter tre måneder og 14 point efter et år, færre tog smertestillende medicin, og færre var sygemeldt (5).

Rehabo er ikke GLA:D og erstatter det ikke. Programmet bygger på den samme smerteregel og den samme slags belastning og kan bruges derhjemme mellem og efter sessionerne.

Hvad siger forskningen om træning?

Kort fortalt: Træning er den bedst dokumenterede behandling af slidgigt i knæet.

En Cochrane-gennemgang fra 2015 samlede 54 forsøg med træning på land. Evidensen af høj kvalitet viste, at træning mindsker smerten med omkring 12 point på en skala fra 0 til 100 lige efter et forløb og forbedrer funktionen med omkring 10 point (6). Effekten aftager i månederne efter, at man stopper, hvilket er det bedste argument for at blive ved.

En dansk analyse af 48 forsøg fandt, at det ikke er afgørende, om man træner kondition, styrke eller funktion. Det afgørende er, at programmet har ét klart mål i stedet for at blande lidt af hvert, at træningen retter sig mod lårmusklen, og at man træner mindst tre gange om ugen (4). Blandede programmer med lidt af alt virkede markant dårligere end programmer med ét fokus.

Og træning skader ikke brusken. Et dansk forsøg viste, at fire måneders træning forbedrede bruskens kvalitet hos mennesker i risiko for slidgigt (7), og en gennemgang fra 2019 fandt ingen tegn på, at træning skader brusken hos mennesker med slidgigt (8). Det er omvendt: Svage lårmuskler er en risikofaktor for at udvikle slidgigt i knæet (9).

Hvad virker mindre godt?

Smertestillende alene. Paracetamol har ingen klinisk relevant effekt på slidgigtsmerter (10), og gigtmidler som ibuprofen virker, men kun så længe du tager dem og med bivirkninger på sigt (11). Medicin kan være en bro til at komme i gang med at træne, ikke behandlingen i sig selv. Tal med lægen om, hvad der passer til dig.

Gentagne blokader. En enkelt binyrebarkhormonindsprøjtning kan give nogle ugers ro. I et forsøg, hvor deltagerne fik en indsprøjtning hver tredje måned i to år, mistede de mere brusk end dem, der fik saltvand, uden at have mindre ondt (12).

Kikkertoperation. En "oprensning" af knæet med kikkert anbefales stærkt imod ved slidgigt af en international ekspertgruppe, fordi den ikke virker bedre end ikke at operere (13).

Nyt knæ eller træning?

Et kunstigt knæ er en god operation for de rigtige patienter, og det er vigtigt at sige. Men den er ikke første skridt. I et dansk forsøg blev 100 personer med moderat til svær slidgigt, som alle var kandidater til et nyt knæ, fordelt tilfældigt til enten operation efterfulgt af tolv ugers træning eller de tolv ugers træning alene. Operationsgruppen fik det bedre, med en forbedring på 32 point mod 16 på en skala fra 0 til 100. Til gengæld havde de fire gange så mange alvorlige bivirkninger, 24 mod 6 (14). Efter to år havde to ud af tre i træningsgruppen stadig ikke fået et nyt knæ (15).

Konklusionen er ikke, at man aldrig skal opereres. Den er, at træning først er det rigtige for de fleste, og at operationen er der, hvis træningen ikke rækker.

Vægt og knæ

Vægt betyder noget for knæet, og det skal siges ærligt og uden løftede pegefingre. I et amerikansk forsøg med 454 overvægtige personer med slidgigt i knæet gav et vægttab på omkring 10 procent kombineret med træning mindre smerte og bedre funktion end træning alene (16). Men træning virker ved alle vægte og er aldrig betinget af, at du taber dig først.

Smertereglen: hvor meget må det gøre ondt?

Det er ikke farligt at træne med ondt i knæet, og det er heller ikke meningen, at træningen skal være smertefri. Den regel, der er brugt i de danske forsøg, er enkel: Smerte fra 0 til 2 på en skala fra 0 til 10 er sikkert, 3 til 5 er acceptabelt, og over 5 er for meget. Smerten skal være tilbage på sit sædvanlige niveau inden næste træning (17). Er knæet værre dagen efter, går du et trin ned. Er det roligt, og øvelsen føles let, går du et trin op. Læs hele reglen i Må du træne med ondt i knæet?.

Husk hvorfor det virker: Et knæ, der har gjort ondt i lang tid, har et nervesystem, der melder smerte, længe før knæet tager skade. Det er en beskyttelse, ikke en fejl. Hver gang du belaster knæet lidt, og det er faldet til ro næste dag, lærer nervesystemet, at belastningen er sikker, og smertegrænsen flytter sig. Det er det, træning gør ved slidgigt, ud over at gøre benet stærkere. Læs mere i Knæsmerter og et følsomt nervesystem.

Øvelser ved slidgigt i knæet

Øvelserne her er valgt, fordi de retter sig mod lårmusklen, og fordi de kan gøres sværere i små trin. Start på trin 1, uanset hvor stærk du var engang. Dosis: 3 sæt af 30 til 40 sekunder i roligt tempo, med pause imellem. Ved et hold: byg spændingen op over 2 til 3 sekunder, hold jævnt, og træk vejret. Sigt efter tre gange om ugen.

Squat ved væg

Stå med ryggen mod en væg og fødderne et lille stykke foran dig i hoftebredde.
Glid roligt ned ad væggen, så langt du kan uden mere end acceptabel smerte.
Pres dig op igen gennem hælene, mens ryggen bliver mod væggen.
Hold et jævnt tempo, og træk vejret normalt.
Hold knæene over fødderne. De må ikke falde indad.

Når det føles let: Trin 2 er at rejse dig fra og sætte dig på en stol. Trin 3 er en fri squat, trin 4 er en squat under hoftehøjde, og trin 5 er en hoppende squat. Et knæ med slidgigt starter ved væggen og stolen, og det er helt i orden at blive der i lang tid.

Knæbøj til stol (knækontrol)

Stå foran en stol med fødderne i hoftebredde.
Sæt dig langsomt ned mod stolen, brug omkring tre sekunder på vejen.
Rør sædet let, og rejs dig roligt op igen.
Hold knæene pegende samme vej som tæerne.
Se lige frem, og hold brystet oppe.

Når det føles let: Trin 2 er et lille knæbøj på ét ben med støtte fra en stol, trin 3 det samme uden støtte, trin 4 et langsomt nedtrin fra et lavt trin, og trin 5 et nedtrin fra et almindeligt trappetrin.

Trin op med støtte

Stå foran et lavt trin med hånden på et gelænder eller en væg.
Sæt hele foden på trinnet med knæet lige over foden.
Pres roligt op gennem foden, og ret benet ud.
Sænk dig langsomt ned igen med samme ben.
Brug hånden til balance, ikke til at trække dig op.

Når det føles let: Trin 2 er det samme uden støtte. Trin 3 til 5 er langsomme nedtrin, først fra et lavt trin, så fra et almindeligt trin med støtte og til sidst uden. Det er den samme bevægelse, der gør ondt på trappen, bare i små, styrede doser. Læs mere i Ondt i knæet ved trappegang.

Varm op med en rolig knæstrækning siddende på en stol, og slut med et blødt stræk af bagsiden af låret. Strækket kommer sidst og gør ikke arbejdet alene. Flere forløb med alle fem trin finder du i De bedste øvelser mod ondt i knæet.

Vælg Knæ og derefter Foran midt på knæet, eller det sted, hvor det gør mest ondt.

Få et knæprogram, der tilpasser sig

Rehabo bygger et genoptræningsprogram til knæet ud fra, hvor det gør ondt, og hvor meget. Du får fire øvelser pr. træning uden udstyr, og efter hver øvelse fortæller du, hvor ondt det gjorde. Programmet rykker op, holder eller går et trin ned ud fra dit svar. Det er udviklet af fysioterapeuter og gratis at komme i gang med.

Byg dit knæprogram

Hvornår skal du til lægen?

Bliver knæet pludselig varmt, rødt og meget hævet, og har du samtidig feber eller føler dig syg, skal du på skadestuen samme dag, fordi det kan være en infektion i leddet. Kan du pludselig ikke støtte på benet, eller låser knæet, så det ikke kan strækkes, skal du til lægen. Og har du trænet tålmodigt i tre til seks måneder uden fremgang, er det tid til en vurdering.

Konklusion

Slidgigt i knæet er ikke et knæ, der er slidt op. Brusk tilpasser sig belastning, og billedet siger lidt om smerten.
Diagnosen stilles på symptomerne. Røntgen og MR-scanning ændrer ikke behandlingen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler træning, uddannelse og vægtvejledning som første behandling, og GLA:D er det danske tilbud.
Træning mindsker smerten lige så meget som medicin, forbedrer funktionen og skader ikke brusken. Ét fokus, lårmusklen, tre gange om ugen.
Et nyt knæ hjælper mere, men med fire gange så mange alvorlige bivirkninger, og to ud af tre kan udskyde operationen med træning.
Smerte op til 5 under træning er i orden, hvis knæet er roligt igen inden næste gang.

Referencer

Global, regional, and national burden of osteoarthritis, 1990-2020 and projections to 2050 (GBD 2021 Osteoarthritis Collaborators, Lancet Rheumatol, 2023)
Prevalence of knee osteoarthritis features on magnetic resonance imaging in asymptomatic uninjured adults: a systematic review and meta-analysis (Culvenor, Br J Sports Med, 2019)
Incidental meniscal findings on knee MRI in middle-aged and elderly persons (Englund, N Engl J Med, 2008)
Impact of exercise type and dose on pain and disability in knee osteoarthritis: a systematic review and meta-regression analysis (Juhl, Arthritis Rheumatol, 2014)
Good Life with osteoArthritis in Denmark (GLA:D): evidence-based education and supervised neuromuscular exercise delivered by certified physiotherapists nationwide (Skou, BMC Musculoskelet Disord, 2017)
Exercise for osteoarthritis of the knee (Fransen, Cochrane Database Syst Rev, 2015)
Positive effects of moderate exercise on glycosaminoglycan content in knee cartilage (Roos, Arthritis Rheum, 2005)
Impact of exercise on articular cartilage in people at risk of, or with established, knee osteoarthritis: a systematic review (Bricca, Br J Sports Med, 2019)
Knee extensor muscle weakness is a risk factor for development of knee osteoarthritis: a systematic review and meta-analysis (Øiestad, Osteoarthritis Cartilage, 2015)
Paracetamol versus placebo for knee and hip osteoarthritis (Leopoldino, Cochrane Database Syst Rev, 2019)
Effectiveness of non-steroidal anti-inflammatory drugs for the treatment of pain in knee and hip osteoarthritis: a network meta-analysis (da Costa, Lancet, 2017)
Effect of intra-articular triamcinolone vs saline on knee cartilage volume and pain in patients with knee osteoarthritis (McAlindon, JAMA, 2017)
Arthroscopic surgery for degenerative knee arthritis and meniscal tears: a clinical practice guideline (Siemieniuk, BMJ, 2017)
A randomized, controlled trial of total knee replacement (Skou, N Engl J Med, 2015)
Total knee replacement and non-surgical treatment of knee osteoarthritis: 2-year outcome from two parallel randomized controlled trials (Skou, Osteoarthritis Cartilage, 2018)
Effects of intensive diet and exercise on knee joint loads, inflammation, and clinical outcomes among overweight and obese adults with knee osteoarthritis (Messier, JAMA, 2013)
Feasibility of neuromuscular training in patients with severe hip or knee OA: the individualized goal-based NEMEX-TJR training program (Ageberg, BMC Musculoskelet Disord, 2010)