Guiden til ondt i nakken

Denne guide sætter skarpt på de svære og mere kroniske tilfælde af nakkesmerter, og for de personer, der har døjet med ondt i nakken over en længere periode.

Vi vil blandt andet komme ind på, hvad der forårsager nakkesmerter, hvilke myter der findes om hvorfor nakkesmerter opstår, samt hvad der virker for behandling af nakken, og hvad der ikke virker.

Nakkesmerter påvirker stort set alle på et eller andet tidspunkt i deres liv. Hvis man er vågnet op med hold i nakken, er der sandsynligvis ikke brug for at læse denne guide, da hold i nakken går væk efter et par dage i stort set alle tilfælde. Man er da velkommen til at læse videre, hvis det stadig er interessant.

Det er mere eller mindre umuligt at komme med en simpel diagnose på nakkesmerter, da stort set alle nakkerelaterede smerter skyldes flere faktorer, der hver især varierer i deres rolle.

Det er dermed op til den enkelte eller en behandler at identificere, hvilke faktorer der er involveret, og hvilken betydning de har.

Denne guide har til dels formål at hjælpe med at pejle ind på, hvilke faktorer der har betydning for nakkesmerterne, og hvad der kan gøres ved det.

Myter og nakken

Der findes mange myter, når det kommer til hvorfor man får ondt i nakken. Disse myter tager ofte afsæt i biomekaniske og strukturelle teorier, f.eks. at en øget krumning i nakken pga. dårlig holdning er skyld i smerterne.

Mange patienter og behandlere tror på disse ekstremt overvurderede mekaniske teorier. Men videnskabelige studier har gang på gang vist, at det ikke er tilfældet.

Til trods for det er der stadig mange terapeuter, der baserer deres behandling ud fra disse fejlagtige teorier. Vi vil blandt andet gå i dybden med nogle af dem i denne artikel.

Hvornår skal man tage sine nakkesmerter alvorligt?

Selvom smerter i nakken kan gøre ufattelig ondt og være ekstremt invaliderende, så er det faktisk ret sjældent, at der er noget alvorligt galt med nakken.

Ondt i nakken kan opstå pga. infektioner, autoimmune sygdomme, skader i spinalmarven eller cancer. Heldigvis har lægerne diagnostiske tests, der er gode til at diagnosticere disse tilstande korrekt.

Det er altid en god idé at tage til lægen, hvis smerterne opfylder følgende punkter:

Nakkesmerterne har stået på i mere end 6 uger
Man er meget forpint, og tilstanden bliver ikke bedre eller er blevet værre
Man har et eller flere af de røde flag (se herunder)

Røde flag

Røde flag er symptomer, der kan skyldes en patologisk tilstand, som skal udredes nærmere. Følgende er røde flag, som man skal være opmærksom på, når man har ondt i nakken:

Berøring og let trykken udløser en voldsom smerte
Uforklarligt vægttab
En svær hovedpine, der opstår akut
Uforklarlige episoder med svimmelhed, kvalme og opkastning
Stærkt nedsat følelse eller nedsat styrke i armene
Hvis man har haft et voldsomt fald og slået nakken

Hold i nakken

Hold i nakken er en form for nakkesmerte (det behøver ikke altid at være forbundet med smerte), hvor det ofte føles som om, at leddet sidder fast eller er klemt, når man prøver at bevæge nakken.

Ofte vil man nærmere beskrive det som en irritation eller ubehagelig tilstand end decideret smertefuldt.

Men selvom hold i nakken ikke altid gør ondt, kan det stadig være invaliderende.

Der kan være forskellige årsager til, hvorfor man får et hold i nakken. Holdet skyldes en lille mekanisk dysfunktion i nakkeleddet, hvilket giver smerte og følelsen af, at der er noget, der sidder i klemme.

Den hyppigste årsag er sandsynligvis en forstuvning af nakken i de led, der sidder på hver side af ryghvirvlerne. Disse led kaldes for facetled (zygapophysial-led, hvis man skal være helt anatomisk korrekt). Overfladen på facetleddene kan blive forstuvet, hvis man laver en “forkert bevægelse” eller et vrid, som nakken ikke lige var forberedt på.

Disse former for forstuvninger er meget almindelige og vil i de fleste tilfælde ikke være smertefulde, men vil nærmere give et ubehag med lidt nedsat bevægelse.

Kan nakken gå ud af led?

Når nogle behandlere snakker om at nakken er ude af led eller bruger andre termer, der relaterer sig til, at nakkens led har “sat sig forkert”, så refererer de til teorien om subluksering.

Sublukseringsteorien bygger oprindeligt på en kiropraktisk idé om, at knoglerne i nakken eller ryggen kan gå en smule ud af led eller sætte sig forkert og dermed være skyld i smerterne.

Til trods for at idéen er populær, og at mange terapeuter praktiserer ud fra konceptet, så er der ikke nogen videnskabelige beviser for, at det findes – tværtimod.

Behandlingen vil ofte bestå i at “knække nakken på plads”, og selvom denne form for manipulation af nakken har vist sig at have en vis effekt i nogle tilfælde, så er det ikke på det grundlag, at knoglerne bliver “sat på plads”.

Giver slidgigt ondt i nakken?

Slidgigt er ofte noget, man forbinder med smerte, om det så er i nakken, resten af ryggen, hoften eller knæene.

Men faktum er, at der ikke er nogen god sammenhæng mellem slidgigt og smerte. Hvis der rent faktisk var en sammenhæng mellem slidgigt og nakkesmerter, så ville man forvente at se en hyppigere forekomst af nakkesmerter, jo ældre man bliver. Men det er altså ikke tilfældet.

Undersøgelser har gang på gang vist, at man sagtens kan have en masse slidgigt, uden at det gør ondt eller udviser andre symptomer (1). Samtidig kan det også gøre ondt, uden at der er noget slidgigt.

Slidgigt er en helt almindelig konsekvens af at blive ældre, og det forklarer altså ikke, hvorfor man får smerte.

Hvad med diskusprolaps i nakken?

Ligesom slidgigt er diskusprolaps også noget, som mange frygter og forbinder med en masse smerter og nedsat funktion.

En diskusprolaps eller diskusprotrusion kan være et reelt problem, men i langt de fleste tilfælde er det slet ikke så alvorligt, som man tror.

Diskussen mellem nakkehvirvlerne kan svækkes eller briste, og når det sker, så kan det være invaliderende og give mange smertefulde symptomer. Men diskusprolapser er en tilstand, der ofte bliver overdiagnosticeret, hvilket kun skaber en unødvendig frygt hos patienten.

Diskusprolapser er måske eller måske ikke til stede hos personer med nakkesmerter, og de kan gøre ondt, rigtig ondt, men de kan også være helt smertefrie og helt uden symptomer.

Selv svære diskusprolapser, der virkelig bonner ud på en MR-scanning, kan være helt symptomfri, og prolapser kan også gå i sig selv over tid uden behandling eller genoptræning.

Hvad siger undersøgelserne

Et studie undersøgte gennem en MR-scanning 30 raske mennesker, der ikke havde nogen smerte eller andre symptomer i nakken. Studiet viste, at hele 70% af testpersonerne havde diskusprolapser eller andre deformiteter i nakken (2). Husk på, at disse testpersoner var ellers symptomfrie.

Et andet studie har vist, at nogenlunde det samme gør sig gældende med diskusprolapser i lænden (3).

Men hvad så hvis man rent faktisk har en smertefuld diskusprolaps?

Store prolapser i nakken kan medføre stærke og smertefulde symptomer samt tab af funktion. Hvis prolapsen er tilpas stor, kan den irritere nerverødderne og give nedsat følelse og muskelstyrke i armen.

Men heldigvis er seriøse diskusprolapser sjældne i nakken og vil i de fleste tilfælde kun opstå pga. et traume.

En ting, der er vigtig at huske, er, at en prolaps faktisk kan hele eller går i sig selv over tid. Hvis man har gået med smerter i nakken i lang tid, kan man derfor ikke skyde skylden på selve diskusprolapsen. Der vil være andre faktorer, der har betydning for smerterne.

Muskelsmerter og trigger points

Myofascielle trigger points i nakken kan være årsagen til mange smerter. Selvom de måske ikke har forårsaget smerterne i første omgang, så har de ofte en stor betydning i forhold til nakkesmertens intensitet og vedholdenhed.

“Muskelknuder”, ømme punkter eller såkaldte trigger points kan opstå i vævet af flere grunde og kan endda sende refererede smerter ned langs armen. Det vides endnu ikke hvorfor disse trigger points opstår, men ikke desto mindre findes de, og man kan ofte finde dem i nakken.

Muskelsmerter har det med at gøre mere ondt end selve det skadede område, og smerten varer også i længere tid. Nogle nakkeskader tager meget lang tid at komme sig helt over, og trigger points kan være grunden til det.

Det er ofte ikke selve skaden, der er problemet, men hvordan kroppen vælger at håndtere skaden, kan volde problemer. Kroppen er i de fleste tilfælde rigtig god til at hele skader, men trigger points har det med at blive, også selvom skaden er væk.

Læs mere om dette fænomen i artiklen om muskelsmerter.

Hjernens opfattelse af smerte

Vores opfattelse af smerte er styret gennem perception og kognitive processer i hjernen, såsom angsten for at forværre tilstanden, tidligere erfaringer, stress osv.

Dermed ikke sagt, at “smerten er noget, du bilder dig ind”, ikke bevidst i hvert fald. Men det er faktisk hjernen, der i sidste ende bestemmer, om noget skal gøre ondt eller ej.

Læs mere om smerte i denne artikel.

Hvis man er af den opfattelse, at der er noget rivende galt med ens nakke, at diskusprolapsen bliver værre for hvert skridt, eller at nakken er skrøbelig og ikke kan tåle nogen form for bevægelse, så er denne negative opfattelse en kæmpe faktor for smerteoplevelsen.

Opfattelsen er en rigtig vigtig faktor pga. den psykologiske komponent i nakkeproblemer. Opfattelsen har evnen til at bryde den onde smertecirkel på samme måde, som den kan gøre den værre.

Hvad kan man selv gøre for at behandle sine nakkesmerter?

Der er flere ting, man selv kan gøre for at behandle sine smerter helt uden professionel hjælp.

Til trods for, at mange leder efter den bedste kur mod ondt i nakken, så findes der desværre ikke nogen superbehandling, der gennem videnskabelige studier har vist sig at være et effektivt redskab til at fikse problemer i nakken.

Vi er alle sammen forskellige, og derfor vil effekten af forskellige behandlingsmetoder også variere fra person til person. Selvom en bestemt behandling virker for nogle, så virker det ikke nødvendigvis på dig.

Forståelse for egen smerte

Hvis du har læst foregående sektion, så har du forhåbentligvis fået svar på nogle af de spørgsmål, du måtte have omkring dine smerter i nakken. Måske har det dulmet bekymringerne til en vis grad, nu hvor du har fået en bedre forståelse for, hvad det betyder at have ondt i nakken, og hvad det ikke betyder.

Bare det at være velinformeret og have forståelse for sin egen smerte kan have en betydelig virkning på smerteniveauet.

Et studie fra 2013 har undersøgt netop dette og er kommet frem til, at det rent faktisk kan gavne rygpatienter signifikant, hvis man forstår sin smerte (4).

Hvis man lærer – og rent faktisk formår at implementere det i sin tankegang – at nakkesmerter ikke behøver at være relateret til en decideret skade i ryggen, at man ikke skal være bekymret eller bange for at bevæge nakken, og at smerte bliver påvirket af en lang række psykiske faktorer, så vil det have en positiv indflydelse på, hvordan man opfatter sin smerte.

Det giver da egentlig meget god mening.

Selvmassage og trigger point-behandling

Som beskrevet tidligere vil smerter i nakken ofte være ledsaget af muskelsmerter. Ømme punkter eller såkaldte trigger points kan opstå i vævet, hvor de gør ondt og endda kan sende smerte ned langs armen.

Mange af disse trigger points kan faktisk behandles eller lindres gennem en smule massage. Det er overraskende let at behandle trigger points i nakken, skuldrene eller øvre ryg selv. Alternativt kan man få sin partner eller en ven til at hjælpe.

Trigger points er tilbøjelige til at opstå på særlige steder i nakken. Det kan selvfølgelig variere, og nogle gange er du nødt til at prøve dig lidt frem, før du finder et ømt punkt.

Målet er at få det ømme område til at slappe af. Det kan også beskrives som at muskulaturen “giver slip” og dermed ikke er så smertefuld som før. En så simpel forklaring er sandsynligvis ikke hvad der sker rent fysiologisk, men det føles i hvert fald sådan.

Hvor hårdt skal man trykke?

Det bør gøre lidt ondt, men ikke så ondt, at man bliver blå i hovedet og ikke kan få vejret. Efter lidt tid bør det føles lindrende, så man formår at slappe mere af. Nogle vil beskrive det som en form for dejlig smerte.

Hvor lang tid skal man holde trykket og hvor ofte?

Der er ikke nogen decideret regel her. Du bør holde trykket over det ømme område i min. et minut, eller indtil du begynder at få en afslappende fornemmelse i området.

Du bør gøre dette mindst en gang om dagen, og når du føler, at du har tid til det.

Mobilisering og øvelser

Hold i nakken giver stort set altid nedsat bevægelse og får nakken til at føles, som om at den sidder “fast”.

Denne nedsatte bevægelse er ofte et problem, der er med til at forværre tilstanden.

Mobilisering er et fancy ord for rytmiske og gentagne bevægelser, der skiftevis strækker og forkorter muskulaturen samt det omkringliggende væv. Se det som en form for massage gennem bevægelse.

Immobilitet / nedsat bevægelse er en af de kedelige konsekvenser af at have ondt i nakken og er også med til at styrke selve smerten. Mobilisering lærer nakken at opføre sig og bevæge sig normalt igen, og mobiliseringsøvelser er bedre til at stimulere nakken end f.eks. passive udstrækningsøvelser.

Få professionel hjælp

Mange professionelle terapeuter og behandlere mener, at de er opdateret med den nyeste viden og er gode til at behandle nakkesmerter. Desværre prioriterer disse behandlere ofte biomekaniske og strukturelle teorier alt for højt. Dermed tager de heller ikke hensyn til de kognitive og neurofysiologiske processer, der præger disse smertefulde tilstande.

Gør dig selv den tjeneste at være opmærksom på dette, når du får rådgivning og behandling for din nakke.