Du har måske fået at vide, at du har slidgigt i nakken. Måske stod der "degenerative forandringer" eller "spondylose" i en scanningsbeskrivelse, og måske lød det, som om nakken var ved at være brugt op.
Det er den ikke. Slidgigt i nakken er en af de mest almindelige forandringer i den menneskelige krop, og den findes hos de fleste mennesker over 50, uanset om de har ondt eller ej. Denne artikel forklarer, hvad ordet dækker over, hvorfor scanningen sjældent afgør noget, hvornår det alligevel er værd at få nakken undersøgt, og hvad du selv kan gøre for at få en nakke, der tåler mere.
Har du ondt i nakken generelt, så start med guiden til ondt i nakken.
Hvad er slidgigt i nakken?
Nakken består af syv hvirvler med bruskskiver (diskus) imellem og små led på bagsiden, facetleddene. Med årene bliver bruskskiverne lavere og tørrere, kanterne på hvirvlerne bliver lidt mere kantede, og facetleddene får mere ujævn brusk. Lægerne kalder det samlet for cervikal spondylose, i daglig tale slidgigt i nakken.
Ordet "slid" er uheldigt. Det får det til at lyde som et dæk, der er kørt ned, og som ikke kan tåle mere. Men nakken er ikke et dæk. Den er levende væv, der hele tiden bygger sig om, og som reagerer på det, du bruger den til. Forandringerne på billedet er tættere på gråt hår end på et nedslidt dæk: de kommer med alderen, de er normale, og de siger meget lidt om, hvordan nakken har det.
Scanningen viser forandringer hos næsten alle
Det er her, det bliver vigtigt. Forskere har scannet mennesker, der ikke har ondt i nakken, for at se, hvad en normal nakke ser ud til på et billede.
I en undersøgelse af mennesker uden nakkesmerter havde omkring 70 procent forandringer i bruskskiverne, herunder små udposninger og revner (1). I en stor gennemgang af den samlede forskning fandt man, at degenerative forandringer i rygsøjlen er reglen snarere end undtagelsen, når man kommer op i alderen. Hos personer over 50 havde langt de fleste symptomfrie mennesker forandringer på billedet, og hos personer over 60 var det næsten alle (2).
Det betyder to ting. For det første er slidgigt i nakken ikke en forklaring på, at du har ondt, for de fleste med de samme forandringer har ikke ondt. For det andet ændrer scanningen sjældent, hvad du skal gøre. Læs mere om, hvornår en scanning af nakken giver mening.
Hvorfor gør det så ondt?
Hvis forandringerne på billedet ikke afgør smerten, hvad gør så? Svaret er, at smerte er et signal, som nervesystemet laver for at beskytte dig, og at nervesystemet kan blive mere følsomt, end situationen kræver.
Når en nakke har gjort ondt længe, kan nervesystemet blive mere følsomt. Det reagerer på mindre belastning og kan reagere kraftigere end før. Samtidig begynder mange at bevæge nakken mindre og spænde mere op, fordi de er bange for at gøre det værre. Musklerne mister styrke og udholdenhed, så nakken kan klare mindre. Det kan skabe en ond cirkel, hvor følsomhed og nedsat belastningsevne holder hinanden i gang, selv om scanningsbilledet er uændret.
Forskningen bruger et billede af to linjer: en smertelinje, som er den belastning, hvor nakken begynder at gøre ondt, og en skadelinje, som er den belastning, hvor væv rent faktisk tager skade. Hos en følsom nakke er smertelinjen faldet langt under skadelinjen. Det betyder, at nakken gør ondt, længe før den er i fare. Og det betyder, at du kan træne i zonen mellem de to linjer og flytte smertelinjen op igen. Læs mere i artiklen om nakkesmerter og et følsomt nervesystem.
Hvad siger forskningen om behandling?
Det gode ved slidgigt i nakken er, at behandlingen er den samme som ved andre langvarige nakkesmerter, og at den er godt undersøgt.
Styrketræning af nakke og skuldre virker. I et stort finsk forsøg fulgte man 180 kvinder med kroniske nakkesmerter i et år. De, der trænede nakkens muskler, enten med styrke eller med udholdenhed, fik markant mindre smerte end kontrolgruppen, mens udstrækning og almindelig motion alene virkede meget mindre (3). Da forskerne fulgte op tre år senere, holdt forbedringen stadig (4).
Den samlede forskning peger samme vej. En stor gennemgang fra Cochrane-samarbejdet fandt, at styrketræning af nakke og skulderområde hjælper mod kroniske nakkesmerter, mens udstrækning alene, generel fitness og vejrtrækningsøvelser sandsynligvis ikke gør (5).
Bemærk, at ingen af disse forsøg spurgte, hvordan deltagernes scanning så ud. Træningen virkede på nakken, ikke på billedet. Slidgigten forsvinder ikke af træning, men det behøver den heller ikke. Det, der ændrer sig, er nakkens tolerance og nervesystemets følsomhed.
Hvad virker ikke, eller virker meget lidt
Ro og skånsomhed er den mest almindelige fejl. Et par dages ro ved akut smerte er fint, men en nakke, der skånes i uger og måneder, bliver svagere og mere følsom, ikke mindre.
Udstrækning alene giver kortvarig lettelse, men ændrer ikke på sigt. Massage og manuel behandling kan dæmpe smerten i en periode og kan være en god start, men behandlingen fjerner ikke forandringerne og bygger ikke tolerance. Halskrave er ikke en behandling for slidgigt.
Operation er kun aktuel, når slidgigten trykker på nerver eller rygmarv med tydelige udfald, og det er sjældent. For langt de fleste med slidgigt i nakken er operation ikke på tale.
Øvelser til en nakke med slidgigt
Øvelserne herunder er fra Rehabos katalog. De har flere niveauer, så du kan begynde der, hvor det passer til dig, og gøre dem sværere, når de føles lette. Alle kan laves hjemme uden udstyr. Dosis for alle øvelser: 3 sæt af 30 til 40 sekunder, roligt tempo, med pause imellem. Smerte op til 5 ud af 10 er i orden, hvis den er faldet til ro igen næste morgen.
Træk hagen ind
- Sid eller stå oprejst med blikket lige frem.
- Trin 1: Læg to fingre på hagen, og skub hovedet roligt lige tilbage, så der kommer en dobbelthage. Fingrene hjælper.
- Trin 2: Gør det samme uden fingrene. Hold blikket vandret.
- Trin 3: Læg hånden mod hagen, og giv let modstand, mens du trækker hovedet tilbage.
- Før roligt tilbage til udgangspunktet hver gang. Når et trin føles let to gange i træk, går du et trin op.
Rotation
- Sid oprejst med afslappede skuldre.
- Trin 1: Læg hånden let på kinden, og drej hovedet roligt til siden med hjælp fra hånden. Kun så langt det føles behageligt.
- Trin 2: Drej hovedet selv til siden, hagen vandret, og tilbage.
- Trin 3: Læg hånden mod kinden, og drej mod let modstand.
- Skift side. Bevæg langsomt, og træk vejret normalt.
De dybe muskler foran på halsen
- Læg dig på ryggen med en tynd hovedpude.
- Nik roligt, som om du siger et lille "ja", uden at løfte hovedet fra puden.
- Byg spændingen op over 2 til 3 sekunder, hold jævnt, træk vejret.
- Slip roligt. Når det føles let, holder du længere, og senere løfter du hovedet en centimeter fra puden i nikket.
Sideløft
- Stå med armene ned langs siden.
- Trin 1: Løft armene ud til siden til skulderhøjde uden vægt, og sænk roligt.
- Trin 2: Tegn halvcirkler med armene fra hoften og op til siden.
- Trin 3: Hold hovedet let på skrå, og lav små nik, mens armene hviler.
- Trin 4: Løft armene ud til siden med hovedet let på skrå.
- Trin 5: Løft armene med en vandflaske i hver hånd, hovedet let på skrå.
Læs den fulde gennemgang med alle niveauerne i de bedste øvelser mod nakkesmerter, og læs mere om, hvorfor styrketræning af nakken virker.
Få et nakkeprogram, der tilpasser sig
Rehabo bygger et genoptræningsprogram til nakken ud fra, hvor det gør ondt, og hvor meget. Du får fire øvelser pr. træning uden udstyr, og efter hver øvelse fortæller du, hvor ondt det gjorde. Programmet rykker op, holder eller går et trin ned ud fra dit svar. Det er udviklet af fysioterapeuter og gratis at komme i gang med.
Hvornår skal du søge læge?
Slidgigt i sig selv er ikke en grund til at søge læge. Det er symptomerne, der afgør det, ikke billedet.
Gå til lægen, hvis du får tiltagende kraftnedsættelse i en arm, følelsesløshed, der ikke går væk, eller smerter og snurren, der følger et bestemt mønster ned i armen. Det kan være en nerverod, der er irriteret, og det skal vurderes. Læs mere i artiklen om diskusprolaps i nakken.
Søg læge hurtigt, hvis du får problemer med at gå, bliver klodset på hænderne, får følelsesløshed i fødderne eller ændringer i vandladningen. Det kan være tegn på tryk på rygmarven, og det er en af de få situationer, hvor slidgigt i nakken kræver mere end træning.
Har du pludselige, voldsomme smerter i hoved eller nakke, som du ikke kender fra før, sammen med ændringer i syn, tale, ansigt eller balance, skal du ringe 112.
Konklusion
- Slidgigt i nakken er en normal aldersforandring, som de fleste over 50 har, også uden smerter.
- Scanningen forklarer sjældent smerten og ændrer sjældent, hvad du skal gøre.
- Smerten handler om nakkens tolerance og nervesystemets følsomhed, og begge kan trænes.
- Styrketræning af nakke og skuldre virker, også når billedet ikke ændrer sig.
- Det er symptomerne, ikke billedet, der afgør, om du skal til lægen.
Referencer
- Ernst CW et al. Prevalence of annular tears and disc herniations on MR images of the cervical spine in symptom free volunteers. European Journal of Radiology 2005. PubMed
- Brinjikji W et al. Systematic literature review of imaging features of spinal degeneration in asymptomatic populations. AJNR American Journal of Neuroradiology 2015. PubMed
- Ylinen J et al. Active neck muscle training in the treatment of chronic neck pain in women: a randomized controlled trial. JAMA 2003. PubMed
- Ylinen J et al. Neck muscle training in the treatment of chronic neck pain: a three-year follow-up study. Europa Medicophysica 2007. PubMed
- Gross A et al. Exercises for mechanical neck disorders. Cochrane Database of Systematic Reviews 2015. PubMed