Spring til indhold
Tilbage til artikler

Diskusprolaps i nakken: symptomer, forløb og hvad der virker

Ordet diskusprolaps får let en til at tænke, at noget er gået i stykker og skal repareres. Det er en forståelig tanke, men som regel er den forkert. En diskusprolaps i nakken er en almindelig forandring, som mange går rundt med uden at vide det. Og langt de fleste, der får symptomer, bliver gode igen uden operation.

Her kan du læse, hvad en diskusprolaps i nakken er, hvilke symptomer den kan give, hvad scanningen egentlig viser, og hvilke behandlinger der virker. Til sidst får du øvelser, du kan begynde på i dag, og en oversigt over de få situationer, hvor du først bør tale med en læge.

Hvad er en diskusprolaps i nakken?

Nakken består af syv hvirvler. Mellem dem ligger bruskskiver, som kaldes diskusser. De fungerer som små støddæmpere og hjælper nakken med at bøje og dreje. Hver diskus har en fast ring yderst og en blødere kerne inderst.

Ved en prolaps buler ringen ud, eller noget af kernen trænger gennem den. Det sker oftest nederst i nakken mellem femte og syvende halshvirvel, hvor der er meget bevægelse. Med alderen indeholder diskusserne mindre væske og bliver fladere, og små revner i den yderste ring er helt almindelige. En prolaps er derfor ikke nødvendigvis tegn på en skade, men kan være en forandring i væv, der har været i brug i mange år.

Det afgørende er ikke prolapsen i sig selv, men om den irriterer en nerverod, der går ud fra rygmarven lige ved siden af diskussen. Hvis den gør det, kan du få symptomer ud i armen. Hvis ikke, mærker du som regel ingenting.

Sådan føles det, når prolapsen irriterer en nerve

Nakkesmerten i sig selv er ofte det mindste problem. Det typiske billede er:

  • Smerter, der stråler fra nakken ud over skulderbladet og ned i armen, ofte helt ud i hånden.
  • Snurren, prikken eller en sovende fornemmelse i bestemte fingre. Sidder det i tommel- og pegefinger, kan det pege på den sjette nerverod; sidder det i langfingeren, kan det pege på den syvende.
  • Nedsat kraft i bestemte bevægelser, for eksempel når du strækker albuen eller løfter håndleddet.
  • Symptomer, der bliver værre, når du bøjer hovedet bagover eller drejer mod den ømme side, og bedre, når du lægger hånden på hovedet.

Det kaldes cervikal radikulopati. Her kan prolapsen have betydning, fordi symptomerne passer til en bestemt nerverod. Du kan læse mere i vores særskilte artikel om en nerve i klemme i nakken.

Har du nakkesmerter uden armsymptomer, og viser en scanning en prolaps, er det langt fra sikkert, at prolapsen er årsagen. Det bringer os til den vigtigste pointe i denne artikel.

Hvad scanningen faktisk viser

I et studie fra 2005 blev 60 raske frivillige uden nakkesmerter MR-scannet. Hos omkring 70 procent af dem fandt man diskusprolapser eller andre forandringer i nakken (1). Ingen af dem havde ondt.

En stor gennemgang af scanninger af smertefri mennesker fra 2015 viste det samme mønster hele vejen ned gennem rygsøjlen: forandringer i diskus er så almindelige hos folk uden smerter, at de bedst kan forstås som normale aldersforandringer, ligesom grå hår (2). Efter 50 har de fleste dem.

En diskusprolaps på en scanning er altså ikke i sig selv et bevis på, at den er årsag til dine smerter. Den kan være det, hvis dine symptomer passer til nerveroden lige ved den. Men mange scanninger finder en prolaps, der bare sidder der og har gjort det i årevis.

Det er også derfor, den danske retningslinje for nakkesmerter fraråder rutinemæssig scanning. En scanning ændrer sjældent behandlingen. Den kan til gengæld gøre dig mere bekymret for nakken, og frygt for bevægelse øger risikoen for, at smerterne bliver ved (3).

Hvad siger forskningen om forløbet?

Dansk og hollandsk forskning fortæller den samme historie: Langt de fleste med en diskusprolaps, der giver symptomer, får det bedre af sig selv i løbet af uger eller måneder.

Et hollandsk forsøg fra 2009 fulgte 205 personer med nyopståede armsmerter fra en nerverod i nakken (4). De blev delt i tre grupper: Én fik halskrave og hvile, én fik fysioterapi og øvelser, og én fik besked på at se tiden an. Efter seks uger havde både halskrave og fysioterapi givet lidt hurtigere bedring end bare at vente. Efter seks måneder var der ingen forskel på grupperne. For de fleste er forløbet altså fredeligt, og behandlingen handler især om at gøre de første uger til at holde ud.

Selve prolapsen kan skrumpe. Kroppen opfatter det udbulede materiale som noget, der skal fjernes, og over måneder bliver mange prolapser mindre eller forsvinder på scanningen. Det er en af grundene til, at man i Danmark anbefaler mindst seks ugers konservativ behandling, før operation overhovedet overvejes, medmindre der er tegn på tryk på selve rygmarven eller hurtigt tiltagende kraftnedsættelse.

Omkring hver fjerde med radikulopati ender med at blive opereret. Det gælder især dem, hvis smerter ikke aftager efter flere måneder, eller hvis muskelkraft svækkes. For dem kan operation være det rigtige valg. De øvrige tre fjerdedele har ikke brug for den.

Hvorfor gør det så ondt, når det ikke er farligt?

Nerverødder er følsomme. Når en rod bliver irriteret, sender den kraftige signaler, og nervesystemet omkring den skruer op for beskyttelsen. Musklerne i nakke og skulder spænder, du undgår at dreje hovedet, og hele området bliver mere følsomt over for tryk og bevægelse.

Den beskyttelse er nyttig i de første dage. Men den kan hænge ved, længe efter at nerveroden er faldet til ro. Smerte er ikke et mål for, hvor meget der er galt. Den er nervesystemets vurdering af, hvor meget beskyttelse du har brug for, og den vurdering kan være for høj. Jo længere smerten har varet, jo løsere bliver forbindelsen mellem smerte og skade.

Det er den model, Rehabo bygger på: Efter en irritation kan grænsen for, hvornår du mærker smerte, falde langt mere end grænsen for, hvornår vævet tager skade. Der opstår med andre ord et stort område, hvor nakken gør ondt uden at tage skade af at blive brugt. Når du træner roligt og planlagt inden for den grænse, kan nervesystemet gradvist blive mindre følsomt. Det sker ikke på samme måde, hvis nakken får fuldstændig ro. Du kan læse hele forklaringen i artiklen om nakkesmerter og et følsomt nervesystem og i Hvad er smerte?.

Hvad virker

  • Bliv ved med at bevæge nakken inden for det, du kan tåle. Den danske retningslinje for nakkesmerter anbefaler som det første, at du får tryghed og fortsætter dine normale aktiviteter. Mere end et par dages hvile gør ofte smerter i bevægeapparatet værre, ikke bedre (3).
  • Find de stillinger, der letter. Mange med armsmerter fra nakken får ro af at lægge hånden på hovedet eller at trække hagen ind. Brug dem til at komme igennem dagen.
  • Træn styrke og udholdenhed i nakke og skuldre. Når de værste armsmerter har lagt sig, er det træning af musklerne i nakken og omkring skulderbladene, der giver den varige bedring. En Cochrane-gennemgang fra 2015 fandt, at styrketræning hjælper ved langvarige nakkesmerter, mens udstrækning alene og almindelig konditionstræning sandsynligvis ikke gør (5). Et finsk forsøg med 180 kvinder viste, at et års styrke- eller udholdenhedstræning for nakken gav mindre smerte end i kontrolgruppen. Bedringen holdt stadig tre år senere (6).
  • Smerte op til 5 af 10 under træningen er okay, hvis den er faldet til ro igen næste morgen. Bliver armsymptomerne værre af en øvelse, så gå et trin ned. Læs smertereglerne for nakken.

Hvad virker ikke, eller virker for lidt

  • Hvile og halskrave i ugevis. Kraven gav i det hollandske forsøg lidt hurtigere lindring i de første uger, men ingen fordel efter seks måneder (4). Bruger du halskrave i længere tid, kan nakken blive stivere.
  • At vente på operation som første plan. Kun hvis kraften svigter, eller rygmarven er påvirket.
  • Udstrækning alene. Rart i øjeblikket, men ikke det, der ændrer forløbet (5).
  • At behandle scanningsbilledet. Det er ikke bulen på billedet, du skal træne. Det er nakkens evne til at klare hverdagens belastninger.

Øvelser ved diskusprolaps i nakken

Start på det trin, du kan klare i dag. Dosis for alle øvelser: 3 sæt af 30 til 40 sekunder i roligt tempo, med pause imellem. Bliver snurren eller smerten i armen tydeligt værre under en øvelse, så stop den og tag et lettere trin.

Træk hagen ind

  1. Sid oprejst med blikket lige frem.
  2. Trin 1: Læg to fingre på hagen, og hjælp hovedet roligt bagud, så du laver en lille dobbelthage. Slip, og gentag.
  3. Trin 2: Gør det samme uden hjælp fra hånden.
  4. Trin 3: Læg hånden på hagen, og pres let imod, mens du trækker hagen tilbage.
  5. Når det føles let to gange i træk, og smerten holder sig under 3, går du et trin op.

Rotation: drej hovedet

  1. Sid oprejst med hagen vandret.
  2. Trin 1: Læg hånden på kinden, og hjælp hovedet roligt rundt, til du kigger over skulderen. Kun så langt det er behageligt.
  3. Trin 2: Drej selv, uden hjælp.
  4. Trin 3: Læg hånden på kinden, og drej mod et let tryk.
  5. Skift side. Det er normalt, at den ene side er strammere.

De dybe muskler foran på halsen: det lille nik

  1. Læg dig på ryggen med et fladt underlag under hovedet.
  2. Nik ganske lidt, som om du siger "ja", uden at løfte hovedet. Du skal mærke det foran på halsen, ikke i de store muskler på siderne.
  3. Byg spændingen op over 2 til 3 sekunder, hold jævnt, og træk vejret.
  4. Næste trin er først at holde spændingen længere og senere at løfte hovedet en centimeter fra underlaget, mens du holder nikket.

Saml skulderbladene

  1. Sid eller stå med armene hængende løst.
  2. Trin 1: Træk skulderbladene roligt tilbage og ned, som om du vil putte dem i baglommerne, og slip.
  3. Trin 2: Gør det samme, mens du løfter armene let ud fra kroppen.
  4. Trin 3: Hold en vandflaske i hver hånd, og træk skuldrene tilbage mod vægten.
  5. Trin 4: Træk tilbage, og hold spændingen i 5 sekunder, før du slipper.

Få et nakkeprogram, der tilpasser sig

Rehabo bygger et genoptræningsprogram til nakken ud fra, hvor det gør ondt, og hvor meget. Du får fire øvelser pr. træning uden udstyr, og efter hver øvelse fortæller du, hvor ondt det gjorde. Programmet rykker op, holder eller går et trin ned ud fra dit svar. Det er udviklet af fysioterapeuter og gratis at komme i gang med.

Byg dit nakkeprogram

Hvornår skal du til lægen først?

De fleste med en diskusprolaps i nakken kan begynde at bevæge sig og træne uden at se en læge først. Men nogle få tegn betyder, at en prolaps trykker på selve rygmarven eller på en nerverod på en måde, der kræver vurdering nu.

Gå til lægen samme dag, hvis du får svært ved at gå, føler dig usikker på benene, bliver klodset på hænderne, mister følelsen i fødderne eller får problemer med at holde på vandet. Det samme gælder, hvis kraften i armen eller hånden tydeligt svigter, og det bliver værre fra dag til dag.

Ring 112, hvis du får en pludselig, voldsom og uvant hovedpine eller nakkesmerte sammen med problemer med synet, talen, ansigtet eller balancen.

Og har du fået symptomerne efter et fald eller et trafikuheld, skal nakken undersøges, før du træner.

Er ingen af de tegn til stede, er nakken med stor sandsynlighed irriteret, ikke i fare. Har du efter seks til otte ugers rolig træning stadig armsmerter, der ikke aftager, er det tid til en fysioterapeut eller din læge, så I kan lægge en plan sammen. Læs også guiden til ondt i nakken.

Konklusion

  • En diskusprolaps i nakken er en almindelig forandring. Omkring 70 procent af smertefri mennesker har den slags fund på en scanning.
  • Den betyder noget, når den irriterer en nerverod og giver smerter, snurren eller kraftnedsættelse ud i armen.
  • De fleste bliver gode igen inden for måneder uden operation. Krave og hvile hjælper ikke på længere sigt.
  • Bevægelse inden for det, du kan tåle, og derefter styrketræning af nakke og skulderparti, er det, der virker.
  • Gå til lægen ved gangbesvær, klodsede hænder, problemer med at holde på vandet eller tiltagende kraftnedsættelse.

Referencer

  1. Ernst CW et al. Prevalence of annular tears and disc herniations on MR images of the cervical spine in symptom free volunteers. European Journal of Radiology 2005. PubMed
  2. Brinjikji W et al. Systematic literature review of imaging features of spinal degeneration in asymptomatic populations. AJNR American Journal of Neuroradiology 2015. PubMed
  3. Sundhedsstyrelsen. National klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nyopståede uspecifikke nakkesmerter (2016, revurderet 2020) og for cervikal radikulopati (2015).
  4. Kuijper B et al. Cervical collar or physiotherapy versus wait and see policy for recent onset cervical radiculopathy: randomised trial. BMJ 2009. PubMed
  5. Gross A et al. Exercises for mechanical neck disorders. Cochrane Database of Systematic Reviews 2015. PubMed
  6. Ylinen J et al. Active neck muscle training in the treatment of chronic neck pain in women: a randomized controlled trial. JAMA 2003. PubMed