Når nakken har gjort ondt i nogle uger, er tanken nærliggende: burde jeg ikke få den scannet, så vi ved, hvad der er galt? Det er et rimeligt spørgsmål. Svaret er bare mindre ligetil, end det lyder.
En scanning af nakken viser næsten altid en eller anden forandring. Det gør den også hos mennesker, der aldrig har haft ondt. Derfor er det sjældent scanningen, der afgør, hvad du skal gøre ved dine nakkesmerter. I nogle tilfælde kan svaret ligefrem skabe unødig bekymring.
Denne artikel gennemgår, hvad en scanning af en rask nakke viser, hvornår en scanning faktisk ændrer planen, og hvordan du læser et scanningssvar, hvis du allerede har fået et. Den bygger på guiden til ondt i nakken.
Hvad en scanning af en rask nakke viser
I 2005 scannede forskere nakken hos 30 mennesker, der hverken havde nakkesmerter eller tidligere problemer med nakken. Omkring 7 ud af 10 havde en diskusprolaps eller en revne i en af de små bruskskiver mellem nakkehvirvlerne. Ingen af dem havde ondt (1).
Det var ikke en enlig svale. En stor gennemgang fra 2015 samlede 33 undersøgelser af rygsøjlen hos mennesker uden smerter. Mønstret var det samme hele vejen: forandringerne bliver mere almindelige for hvert årti, og efter 50 er de reglen snarere end undtagelsen. Nedsat væskeindhold i bruskskiverne, buler på bruskskiverne, små knogleudvækster og forsnævringer var alle almindelige fund hos folk, der havde det fint (2).
Det betyder ikke, at scanninger tager fejl. Forandringerne er der. Det betyder, at de er normale aldersforandringer, på samme måde som grå hår og rynker. De fortæller noget om, hvor gammel nakken er, men meget lidt om, hvorfor den gør ondt lige nu.
Læs mere om, hvad en diskusprolaps i nakken faktisk er, og hvad ordet slidgigt i nakken dækker over.
Hvorfor scanningen ikke forklarer smerten
Hvis 7 ud af 10 raske har diskusforandringer, kan forandringerne ikke i sig selv være forklaringen på nakkesmerter. Der skal noget mere til, og det mere er sjældent noget, en scanning kan se.
Smerte opstår i nervesystemet og er ikke et direkte mål for, om noget er skadet. Når nakken har været øm i nogen tid, kan nervesystemet blive mere følsomt over for signaler fra området. Det er en normal beskyttelsesreaktion. Derfor kan en nakke gøre ondt, selv om scanningen ser normal ud, mens en anden kan have mange forandringer uden at gøre ondt. Jo længere smerterne har stået på, desto svagere er sammenhængen ofte mellem det, scanningen viser, og det, du mærker. Du kan læse hele forklaringen i artiklen om nakkesmerter og et følsomt nervesystem.
I praksis påvirkes nakkesmerter blandt andet af, hvor meget belastning nakken kan klare lige nu, hvordan du sover, hvor meget du bevæger dig, dit stressniveau og nervesystemets følsomhed. Ingen af de ting kan ses på et billede.
Hvad siger anbefalingerne?
Både danske og internationale retningslinjer fraråder rutinemæssig scanning, hvis der ikke er tegn på alvorlig sygdom. Sundhedsstyrelsens retningslinje for nakkesmerter uden en bestemt årsag lægger vægt på tryg information om forløbet, fortsat aktivitet og eventuelt træning frem for billeddiagnostik. Retningslinjen for nakkesmerter med udstråling til armen anbefaler også, at man i første omgang ser tiden an og holder sig aktiv, fordi forløbet oftest er godartet.
Der er en god grund til den tilbageholdenhed. En scanning, der viser normale aldersforandringer, kan sende dig i den forkerte retning: mod ro, mod frygt for bevægelse og mod behandlinger rettet mod et fund, der ikke er årsagen. Frygt for at bevæge sig er en af de faktorer, der bedst forudsiger, om nakkesmerter bliver langvarige.
Hvornår ændrer en scanning planen?
Der findes situationer, hvor en scanning er den rigtige beslutning, fordi svaret ændrer, hvad der skal gøres. Din læge tager stilling til dem. De vigtigste er:
- Efter en ulykke. Et fald, et trafikuheld eller et hårdt slag mod hovedet eller nakken. Her er spørgsmålet, om noget er brækket, og det kan kun et billede afgøre.
- Tegn på, at rygmarven er påvirket. Problemer med at gå, klodsede hænder, følelsesløshed i fødderne eller ændret kontrol over vandladningen. Det kaldes myelopati og skal undersøges nu.
- Kraftnedsættelse i armen, der bliver værre. Snurren og smerter ned i armen kommer ofte fra en irriteret nerverod og går som regel over af sig selv. I et hollandsk forsøg med 205 patienter havde alle grupper det lige godt efter seks måneder, uanset om de fik halskrave, fysioterapi eller ingenting (3). Men tager kraften i armen af, mens ugerne går, skal nerven undersøges. Læs mere i artiklen om nerve i klemme i nakken.
- Røde flag. Feber sammen med en stiv nakke, uforklaret vægttab, tidligere kræftsygdom, smerter der slet ikke ændrer sig med bevægelse, eller natlige smerter, der vækker dig.
- Før en operation. Er operation på tale, skal kirurgen kunne se, hvad der skal opereres.
Uden for de situationer ændrer en scanning sjældent noget. Har du haft ondt i nakken i nogle uger, uden udstråling og uden røde flag, er planen den samme med og uden billede: hold dig i gang, træn nakken op i små, planlagte trin, og giv det tid.
Sådan læser du et scanningssvar
Har du allerede et svar i hånden, så læs det med disse tre spørgsmål:
1. Passer ordene til min alder? "Degenerative forandringer", "diskusprotrusion", "spondylose", "osteofytter" og "nedsat signal" er de ord, der bruges om normale aldersforandringer. Er du over 40, er de forventelige. De betyder ikke, at nakken er ved at gå i stykker, og de er ikke i sig selv en forklaring på smerte.
2. Står der noget om nerverod eller rygmarv? Det er de fund, der kan få betydning for planen, og kun hvis du samtidig har symptomer, der passer til dem: udstråling, snurren eller svaghed i armen eller tegn på påvirket rygmarv. Et fund på en scanning har ikke nødvendigvis betydning, hvis symptomerne ikke passer til det.
3. Passer fundet til, hvor det gør ondt? En "diskusprolaps til højre ved C6" hos en, der har ondt bagpå i venstre side af nakken uden udstråling, forklarer ikke smerten. Det kan være et tilfældigt fund, som ikke har noget med smerterne at gøre.
Er du i tvivl, så spørg den, der har bestilt scanningen, direkte: Hvad i dette svar ændrer på, hvad jeg skal gøre? Er svaret "ingenting", er det som regel beroligende. Så er der ikke fundet noget, som kræver en anden behandling, og du kan fortsætte med at træne nakken gradvist.
Hvad du skal gøre i stedet
Det, der har vist sig at hjælpe mod langvarige nakkesmerter, er ikke afhængigt af scanningen. En stor gennemgang af forsøg fandt, at styrke- og udholdenhedstræning af nakke og skulderparti dæmper smerten, mens udstrækning alene og generel motion sandsynligvis ikke gør (4). I et finsk forsøg trænede kvinder med kroniske nakkesmerter i et år, og effekten holdt tre år senere (5). Ingen af de forsøg krævede en scanning for at virke.
Du finder øvelserne i artiklen om de bedste øvelser mod nakkesmerter, og reglerne for, hvor meget det må gøre ondt undervejs, i må du træne med ondt i nakken.
Få et nakkeprogram, der tilpasser sig
Rehabo bygger et genoptræningsprogram til nakken ud fra, hvor det gør ondt, og hvor meget. Du får fire øvelser pr. træning uden udstyr, og efter hver øvelse fortæller du, hvor ondt det gjorde. Programmet rykker op, holder eller går et trin ned ud fra dit svar. Det er udviklet af fysioterapeuter og gratis at komme i gang med.
Hvornår skal du søge læge?
Søg læge samme dag, hvis nakkesmerterne kommer efter en ulykke, hvis du får problemer med at gå eller bliver klodset på hænderne, eller hvis kraften i armen tager af. Får du en pludselig og voldsom hovedpine eller nakkesmerte, du ikke kender, sammen med forandringer i syn, tale, ansigt eller balance, så ring 112. Feber med stiv nakke, uforklaret vægttab, tidligere kræftsygdom og smerter, der slet ikke ændrer sig med bevægelse, hører også til lægen. Det er lægen, ikke dig, der skal vurdere, om en scanning er det rigtige næste skridt.
Konklusion
- Omkring 7 ud af 10 uden nakkesmerter har diskusforandringer på en MR-scanning. Efter 50 er aldersforandringer reglen.
- Scanningen forklarer sjældent smerten, fordi både nervesystemets følsomhed og det, nakken kan klare, har betydning.
- En scanning ændrer planen efter en ulykke, ved tegn på påvirket rygmarv, ved tiltagende kraftnedsættelse i armen, ved røde flag og før en operation.
- Læs et scanningssvar med ét spørgsmål: Hvad her ændrer, hvad jeg skal gøre?
- Det, der virker mod nakkesmerter, er træning i små trin. Det kræver ingen scanning.
Referencer
- Ernst CW et al. Prevalence of annular tears and disc herniations on MR images of the cervical spine in symptom free volunteers. European Journal of Radiology 2005. PubMed
- Brinjikji W et al. Systematic literature review of imaging features of spinal degeneration in asymptomatic populations. American Journal of Neuroradiology 2015. PubMed
- Kuijper B et al. Cervical collar or physiotherapy versus wait and see policy for recent onset cervical radiculopathy: randomised trial. BMJ 2009. PubMed
- Gross A et al. Exercises for mechanical neck disorders. Cochrane Database of Systematic Reviews 2015. PubMed
- Ylinen J et al. Neck muscle training in the treatment of chronic neck pain: a three-year follow-up study. Europa Medicophysica 2007. PubMed