Hvor længe tager hælspore og akillessene?

Det er det spørgsmål, du stiller lægen, og som lægen sjældent svarer klart på: Hvor længe tager det? Ved hælspore og akillessene er svaret ubehageligt, fordi tallene er lange. Men de er også nyttige, fordi de fleste giver op efter tre uger og først kommer rigtigt i gang, når smerten har stået på i et år.

Her får du tallene fra forskningen, tilstand for tilstand, hvad der rykker dem, og hvornår "ikke bedre" betyder, at nogen skal kigge på foden. Sprænger du efter en forstuvet fod, finder du dens tidsramme i Hvor længe tager en forstuvet fod?.

Det korte svar

Hælspore og svangsenebetændelse: måneder, og tit over et år. I det største danske opfølgningsstudie havde fire ud af fem stadig ondt efter et år, og de, der blev smertefri, havde haft ondt i omkring to år. Tallene stammer fra en tid, hvor de færreste trænede senen op, og et dansk forsøg viser, at det kan gå hurtigere.
Akillessenen midt på: tolv uger for den store fremgang, op til et år, før senen er helt sig selv.
Akillessenen ved hælbenet: langsommere end midt på, og mindre undersøgt.
En forstuvet fod: to uger for smerten, otte uger for balancen. Læs den egen side.

Resten af siden forklarer, hvor tallene kommer fra, og hvad der ændrer dem.

Hælspore: måneder, og tit over et år

Hælspore, svangsenebetændelse og plantar fasciitis er tre navne for det samme: senestrengen under foden, der har mistet sin tolerance over for belastning der, hvor den hæfter på hælbenet. Læs, hvad det er, i Hælspore og svangsenebetændelse.

Det bedste tal på forløbet er dansk. På et hospital i Silkeborg fulgte man 174 patienter, der havde fået diagnosen stillet med ultralyd, i gennemsnit knap ti år efter, at smerten begyndte. Et år efter de første symptomer havde 80 procent stadig ondt. Efter fem år havde 50 procent. Efter ti år 46 procent. De, der var blevet smertefri, havde haft ondt i gennemsnit 725 dage, altså omkring to år (1).

To ting gjorde forløbet længere: at være kvinde, og at have ondt i begge hæle. Én ting betød ingenting: om der var en spore på røntgenbilledet eller ej. Sporen havde ingen indflydelse på, hvor længe det tog (1). Det er værd at vide, når nogen viser dig billedet.

Tallene lyder hårde, og det er de. Men de fortæller, hvad der sker, når man behandler hælen med indlægssåler, indsprøjtninger og udstrækning og venter. Forløbet kan gå hurtigere, når senen bliver trænet. I et andet dansk forsøg blev 48 patienter delt i to grupper. Den ene strakte svangsenen hver dag. Den anden lavede hælløft på ét ben med et sammenrullet håndklæde under tæerne, tungt og langsomt, hver anden dag. Efter tre måneder havde styrkegruppen 29 point mindre smerte og bedre funktion på en skala til 100. Efter seks og tolv måneder var de to grupper lige gode (2). Styrketræningen ændrede altså ikke, hvor godt det endte, men hvor hurtigt det gik. Ved en tilstand, der ellers tager to år, er tre måneder et helt andet forløb.

Det, der ikke rykker forløbet, er også målt. To ugers udstrækning af læggen gjorde ingen forskel i et forsøg med 92 deltagere (3). Og i det lange danske studie var der ikke tegn på, at indsprøjtninger med binyrebarkhormon havde skadet fedtpuden under hælen, men der var heller ikke tegn på, at de havde forkortet forløbet (1).

Akillessenen: tolv uger, og op til et år

Akillessenen er kroppens tykkeste sene, og den bygger sig op igen langsomt. Det er derfor, tidsrammen tæller i måneder. Læs, hvad tilstanden er, i Ondt i akillessenen.

Det bedste danske forsøg fulgte 58 patienter, der havde haft ondt midt på senen i over tre måneder. Den ene gruppe lavede den klassiske udgave, hvor man sænker hælen langsomt fra et trin, to gange om dagen. Den anden lavede tung, langsom styrketræning af læggen tre gange om ugen. Begge grupper fik det markant bedre inden for tolv uger, og fremgangen holdt, da man kiggede igen efter et år. Der var ingen forskel på resultatet. Men gruppen med tung, langsom træning var mere tilfredse efter tolv uger, 100 procent mod 80, og de gennemførte 92 procent af deres træninger mod 78 procent i den anden gruppe (4).

Tre ting er værd at tage med fra det forsøg. Den store fremgang kom inden for tolv uger. Den holdt et år efter. Og den træning, folk faktisk fik gjort, var den, der virkede bedst.

En samlet gennemgang af 29 forsøg med 42 forskellige behandlinger bekræfter tidsrammen. Efter tre måneder var enhver aktiv behandling bedre end at vente og se. Efter tolv måneder var træning alene lige så god som træning plus indsprøjtning og træning plus natskinne (5). Forfatterne anbefaler at begynde med træning, fordi den er billig, let at gøre og næsten uden bivirkninger. De skriver også, at ingen af forsøgene var uden svagheder, og at der ikke kunne regnes på senen ved hælbenet, fordi der var for få forsøg.

Tolv uger er ikke tolv ugers pause. I et svensk forsøg fortsatte den ene gruppe med at løbe og dyrke sport gennem hele genoptræningen, styret af en smerteregel, og det gav ikke et dårligere resultat efter et år end at holde pause (6). Det meste af tiden træner du og lever, som du plejer, i en tilpasset mængde.

Senen ved hælbenet: langsommere

Gør det ondt der, hvor senen hæfter på hælbenet, snarere end et par centimeter højere oppe, er tidsrammen længere, og forskningen tyndere. Gennemgangen af de 29 forsøg kunne ikke regne på den udgave overhovedet (5).

Det, der gør en forskel i praksis, er, hvordan senen belastes. Når hælen sænkes under tæerne på kanten af et trin, presses senen mod knoglen, og det er tit det, der holder den irriteret. Derfor er hælløft fra gulvet, hvor hælen ikke kommer under tæerne, det fornuftige udgangspunkt, og lægstræk på et trin er ikke. Det er et råd, ikke en regel i programmet, og det er en af de ting, en fysioterapeut kan vurdere for dig. Regn med længere tid end de tolv uger, og læs mere i Ondt i hælen: bagpå, under og om morgenen.

Hvad ændrer kurven?

Tallene ovenfor er gennemsnit af mennesker, der fik meget forskellig behandling. Forskellen mellem den gode og den dårlige ende er i høj grad noget, du selv har indflydelse på.

At belaste, ikke skåne. Både hælen og akillessenen er sener, og sener bygger tolerance af belastning, ikke af ro. Hvile ud over nogle dage gør senen svagere og nervesystemet mere følsomt, og begge dele forlænger forløbet. Læs mere i Hvile eller træning ved ondt i foden og anklen?.

At komme i gang tidligt. Det danske hælforsøg viser, at tung belastning fra starten giver fremgangen efter tre måneder i stedet for efter to år (2). Det er der ingen grund til at vente med.

At bruge smertereglen. Forsøgene med sener brugte reglen om, at smerte op til 5 ud af 10 under og lige efter træningen er i orden, hvis den er faldet til det sædvanlige næste morgen, og hvis den ikke stiger fra uge til uge (6). En gennemgang af studier, hvor deltagerne trænede med smerte, fandt, at det ikke skadede (7). Reglen gør, at du hverken træner for lidt af frygt eller for meget af utålmodighed. Læs hele reglen i Må du træne med ondt i foden og anklen?.

At lade indsprøjtningen være. En gennemgang af 41 forsøg med indsprøjtninger i sener fandt, at binyrebarkhormon gav mindre smerte i de første uger, men at billedet vendte efter måneder og et år, hvor dem, der ikke havde fået indsprøjtningen, havde det bedre (8). Den forkorter ikke forløbet. Den flytter det.

At forstå, hvad smerten er. Smerte er ikke et mål for skade, og jo længere den har stået på, jo mindre hænger de to sammen. I det danske hælstudie blev senen tyndere over årene hos både dem, der stadig havde ondt, og dem, der ikke havde, og kun hos hver fjerde af de smertefri så senen normal ud på ultralyd (1). Smerten og vævet følges ikke ad. En hæl, der har gjort ondt i et år, har et nervesystem, der melder smerte længe før, senen tager skade, og træning i små trin, der ikke giver en opblussen, skruer ned for følsomheden igen. Læs princippet i Fod- og ankelsmerter og et følsomt nervesystem.

At blive ved. Fremgangen i det danske akillesforsøg holdt et år efter, men deltagerne havde trænet tre gange om ugen i tolv uger, og senen skal holdes ved lige bagefter i mindre dosis (4).

Sådan ser et typisk forløb ud

De første to uger mærker du mest, at senen er øm efter træningen. Det er normalt, så længe den er faldet til ro næste morgen. Efter fire til seks uger begynder de fleste at kunne mere, før det gør ondt: de første skridt om morgenen er kortere, gåturen længere. Efter tolv uger er akillessenen for de fleste tydeligt bedre og kan holde til det meste af det, den kunne før. Hælen er tit stadig undervejs efter tolv uger, men på vej i den rigtige retning, og de fleste kan mærke forskellen. Derefter handler det om at holde det, du har bygget op, i mindre dosis, i stedet for at starte forfra næste sommer.

Rehabo er bygget til præcis den kurve. Programmet starter der, hvor du er, med hælløft siddende eller med støtte, og rykker et trin op, når foden har vist, at den kan, og et trin ned, når den ikke kunne. Vælg Ankel og derefter Hælen.

Få et program til fod og ankel, der tilpasser sig

Rehabo bygger et genoptræningsprogram til fod og ankel ud fra, hvor det gør ondt, og hvor meget. Du får fire øvelser pr. træning uden udstyr, og efter hver øvelse fortæller du, hvor ondt det gjorde. Programmet rykker op, holder eller går et trin ned ud fra dit svar. Det er udviklet af fysioterapeuter og gratis at komme i gang med.

Byg dit ankelprogram

Hvornår betyder "ikke bedre" en vurdering?

Tidsrammerne gælder for de almindelige senesmerter. Har du trænet akillessenen tålmodigt i tolv uger, og fulgt smertereglen, uden nogen fremgang, er det tid til, at en fysioterapeut eller din læge vurderer, om det er senen, og om du træner det rigtige. For hælen er grænsen tre til seks måneder uden fremgang. Læs mere i Fysioterapeut eller hjemmetræning ved fod- og ankelsmerter?.

Nogle få ting skal ikke vente på nogen tidsramme. Et smæld bag på anklen, som om nogen sparkede dig, og en fod, du ikke kan sætte af på, er en overrevet sene og skal ses samme dag. Ondt i begge hæle hos en ung person med en stiv ryg, især om morgenen, kan være en gigtsygdom og skal til lægen. En hæl, der gør ondt ved tryk på selve knoglen og også om natten, kan være et træthedsbrud. Læs hele listen i Fod- og ankelsmerter: hvornår skal du til lægen?.

Konklusion

Hælspore: fire ud af fem har stadig ondt efter et år, og halvdelen efter fem, når man venter. Tung træning af senen giver fremgangen efter tre måneder i stedet.
Akillessenen: tolv uger for den store fremgang, som holder et år efter. Senen ved hælbenet tager længere.
Belastning inden for smertereglen forkorter forløbet, skåning forlænger det, og en indsprøjtning flytter det.
Sporen på billedet siger ikke noget om, hvor længe det tager.
Ingen fremgang efter tolv uger for senen, eller tre til seks måneder for hælen, betyder en vurdering, ikke mere ventetid.

Læs også guiden til fod- og ankelsmerter.

Referencer

Long-term prognosis of plantar fasciitis: a 5- to 15-year follow-up study of 174 patients with ultrasound examination (Hansen, Orthop J Sports Med, 2018)
High-load strength training improves outcome in patients with plantar fasciitis: a randomized controlled trial with 12-month follow-up (Rathleff, Scand J Med Sci Sports, 2015)
Effectiveness of calf muscle stretching for the short-term treatment of plantar heel pain: a randomised trial (Radford, BMC Musculoskelet Disord, 2007)
Heavy slow resistance versus eccentric training as treatment for Achilles tendinopathy: a randomized controlled trial (Beyer, Am J Sports Med, 2015)
Which treatment is most effective for patients with Achilles tendinopathy? A living systematic review with network meta-analysis of 29 randomised controlled trials (van der Vlist, Br J Sports Med, 2021)
Continued sports activity, using a pain-monitoring model, during rehabilitation in patients with Achilles tendinopathy: a randomized controlled study (Silbernagel, Am J Sports Med, 2007)
Should exercises be painful in the management of chronic musculoskeletal pain? A systematic review and meta-analysis (Smith, Br J Sports Med, 2017)
Efficacy and safety of corticosteroid injections and other injections for management of tendinopathy: a systematic review of randomised controlled trials (Coombes, Lancet, 2010)