Det er et af de spørgsmål, læger sjældent svarer klart på, og som næsten ingen sider på nettet tør sætte tal på. Hvor længe tager det? Svaret afhænger af, hvad der er galt, og det er derfor, siden her er delt op efter tilstand.
Tallene er fra forskningen, ikke fra erfaring eller gæt. De er gennemsnit, og du kan ende både bedre og dårligere end dem. Men de giver dig noget, de fleste mangler: en realistisk forventning, så du hverken giver op efter tre uger eller venter passivt i tre år.
Det korte svar
- Et forstuvet knæ eller et ledbånd på indersiden: uger. De fleste er tilbage i det meste inden for seks uger, en fuld overrivning tager længere.
- En overbelastet sene (springerknæ): tidligst fire uger, planlæg med tre til seks måneder.
- Smerter under knæskallen: måneder. Fire ud af ti har stadig problemer efter et år, og de, der venter med at komme i gang, klarer sig dårligst.
- En slidt menisk: tolv ugers træning giver samme resultat som en operation.
- Slidgigt: måneder for at få effekt, derefter vedligeholdelse. Effekten aftager, hvis du stopper.
- Et overrevet korsbånd: ni til tolv måneder til sport med vrid, med eller uden operation.
Resten af siden forklarer, hvor tallene kommer fra, og hvad der rykker dem.
Ledbånd og forstuvninger: uger
Det indvendige ledbånd er det ledbånd i knæet, der oftest bliver skadet, typisk ved et slag på ydersiden eller et vrid med foden i gulvet. Det heler uden operation i næsten alle tilfælde, også de fleste fulde overrivninger. Ved en mindre skade er de fleste tilbage i det meste af hverdagen inden for to til tre uger og i sport inden for omkring seks. En fuld overrivning kan tage to til tre måneder. Der er få gode studier af tidsrammen, så tallene er den kliniske erfaring, ikke et forsøg.
Det, der afgør farten, er, om du kommer i gang med at bevæge og belaste knæet tidligt inden for smertegrænsen, eller om du holder det i ro i uger. Læs mere under ondt i knæet efter et vrid eller et fald og ondt på indersiden af knæet.
Sener: måneder
Springerknæ, altså smerter i senen lige under knæskallen, er en sene, der har mistet sin tolerance over for belastning. Sener bygger sig langsomt op igen, og det er derfor, tidsrammen er lang. En gennemgang af behandlingen sætter den hurtigste tilbagevenden til sport til fire uger og en realistisk plan til tre til seks måneder (1).
I det største nyere forsøg, JUMPER, fulgte man mennesker med springerknæ i 24 uger og fandt, at gradvist stigende belastning af senen virkede bedre end de smertefulde skråbræts-øvelser, mange stadig får (2). Selv efter de 24 uger var mange ikke helt i mål, og det er værd at vide på forhånd. Læs mere under springerknæ.
Knæskallen: måneder, og start nu
Smerter under og omkring knæskallen er den mest almindelige knæsmerte hos voksne under 50, og den bliver tit beskrevet som noget, der går over af sig selv. Det gør den ikke for alle. I et studie af 310 mennesker med knæskalssmerter havde 55 procent stadig problemer efter tre måneder og 40 procent efter et år, uanset hvilken behandling de havde fået. Den stærkeste forudsigelse for et dårligt forløb var, at smerterne havde varet over to måneder, før man kom i gang (3).
Fem til otte år senere svarede mere end halvdelen af dem, forskerne kunne få fat i, at knæet stadig ikke var godt, og næsten ingen af dem havde tegn på slidgigt på røntgen (4). Smerterne kommer altså ikke fra en beskadiget knæskal, de kommer fra et led, der er blevet følsomt og ikke har fået den træning, der skulle til.
Det ændrer kurven at komme i gang tidligt. I et dansk forsøg med unge med knæskalssmerter gav træning tre gange om ugen i tre måneder, lagt oven i undervisning, et bedre resultat både efter et og to år (5). Så regn med måneder, og begynd i dag. Læs mere under ondt under og omkring knæskallen.
Menisken: tolv uger
Har du fået at vide, at menisken er slidt eller har en revne, og er du over 40, er tidsrammen tolv uger. Det er længden på det træningsforløb, der i et norsk forsøg med 140 mennesker gav samme resultat som en kikkertoperation efter to år, og som oven i købet gav stærkere lårmuskler, end operationen gjorde (6). Omkring hver femte i træningsgruppen valgte senere en operation alligevel, uden at få et bedre resultat af det.
Sundhedsstyrelsens retningslinje for meniskskader fra 2016 siger det samme: træning først, og først hvis tre til fire måneders træning ikke har virket, kommer en operation på tale. Undtagelsen er et knæ, der er låst fast og ikke kan strækkes efter et vrid. Læs mere under meniskskade og meniskoperation eller genoptræning.
Slidgigt: måneder, derefter vedligeholdelse
Slidgigt går ikke over, men smerterne kan. En Cochrane-gennemgang af 44 forsøg fandt, at et træningsforløb mindskede smerten med omkring 12 point på en skala fra 0 til 100 og forbedrede funktionen med omkring 10 point (7). Forløbene i studierne varede typisk otte til tolv uger, og de første mærkbare ændringer kommer for de fleste efter fire til seks uger.
Det vigtige tal er det næste. To til seks måneder efter forløbet var effekten på smerten halveret til omkring 6 point, fordi mange stoppede med at træne (7). Slidgigt er den tilstand, hvor tidsrammen ikke har en slutdato. Det, der virker, er at gøre træningen til noget, du bliver ved med, i mindre dosis, resten af livet. Læs mere under slidgigt i knæet.
Korsbåndet: ni til tolv måneder
Et overrevet forreste korsbånd er den langsomste af knæskaderne, og tidsrammen er den samme, uanset om du bliver opereret eller ej. I det svenske KANON-forsøg med 121 unge, aktive voksne fik den ene halvdel opereret korsbåndet med det samme, mens den anden fik genoptræning med mulighed for en senere operation. Efter fem år var der ingen forskel på grupperne, og 51 procent af dem, der startede med genoptræning, var aldrig blevet opereret (8).
Vejen tilbage til sport med vrid og retningsskift tager ni til tolv måneder, og den styres ikke af kalenderen, men af, hvad knæet kan: styrke i låret, hop på ét ben og tillid til knæet. Læs mere under korsbåndsskade.
Hvad ændrer kurven?
De fleste af tallene ovenfor er gennemsnit af mennesker, der fik meget forskellig behandling, og forskellen mellem den gode og den dårlige ende af tallene er i høj grad noget, du selv har indflydelse på.
At komme i gang tidligt. Det går igen på tværs af tilstandene. Ved knæskalssmerter er over to måneders ventetid den stærkeste forudsigelse for et dårligt forløb (3). Ved ledbånd og menisk er tidlig bevægelse det, der får tidsrammen ned.
At belaste, ikke hvile. Hvile ud over nogle dage gør knæet svagere og nervesystemet mere følsomt, og begge dele forlænger forløbet. Læs mere under hvile eller træning ved ondt i knæet.
At bruge smertereglen. De danske træningsstudier brugte reglen om, at smerte op til 2 ud af 10 er sikkert, 3 til 5 er acceptabelt, over 5 er for meget, og at smerten skal være tilbage ved det sædvanlige inden næste træning (9). Den regel gør, at du hverken træner for lidt af frygt eller for meget af utålmodighed. Læs hele reglen under må du træne med ondt i knæet.
At forstå, hvad smerten er. Smerte er ikke et mål for skade, og jo længere den har stået på, jo mindre hænger de to sammen. Et knæ, der har gjort ondt i måneder, har et nervesystem, der er blevet mere følsomt, og det er en af grundene til, at gamle knæsmerter tager længere tid end nye. Træning i små trin, der ikke giver en opblussen, skruer ned for følsomheden igen. Læs princippet i knæsmerter og et følsomt nervesystem.
At blive ved. Ved slidgigt er det halveringen af effekten efter et par måneder uden træning, der er det vigtigste tal på hele siden (7).
Sådan ser et typisk forløb ud
De første to uger mærker du mest, at knæet er ømt efter træningen, og det er normalt. Efter fire til seks uger begynder de fleste at kunne mere, før det gør ondt: et trin mere på trappen, en længere gåtur. Efter otte til tolv uger er det for de fleste med et ledbånd, en menisk eller begyndende slidgigt tydeligt bedre, mens sener og knæskal stadig er undervejs. Og derefter handler det om at holde det, du har bygget op, i stedet for at starte forfra næste gang.
Rehabo er bygget til præcis den kurve. Programmet starter der, hvor du er, og rykker et trin op, når knæet har vist, at det kan, og et trin ned, når det ikke kunne. Så vælg Knæ og derefter det sted, det gør ondt.
Få et knæprogram, der tilpasser sig
Rehabo bygger et genoptræningsprogram til knæet ud fra, hvor det gør ondt, og hvor meget. Du får fire øvelser pr. træning uden udstyr, og efter hver øvelse fortæller du, hvor ondt det gjorde. Programmet rykker op, holder eller går et trin ned ud fra dit svar. Det er udviklet af fysioterapeuter og gratis at komme i gang med.
Hvornår skal du til lægen?
Tidsrammerne gælder for de almindelige knæsmerter. Et knæ, der bliver varmt, hævet og rødt, mens du får feber, skal ses samme dag. Et knæ, der hæver kraftigt inden for få timer efter et vrid, som er låst fast, eller som du ikke kan gå fire skridt på, skal ses af en læge. Og har du trænet i to til tre måneder uden nogen fremgang, er det tid til en vurdering hos en fysioterapeut eller din læge, ikke tid til at vente længere. Læs hele listen under knæsmerter: hvornår skal du til lægen.
Konklusion
- Ledbånd: uger. Sener: tre til seks måneder. Knæskal: måneder, og 40 procent har stadig problemer efter et år. Menisk: tolv ugers træning. Slidgigt: måneder, derefter vedligeholdelse. Korsbånd: ni til tolv måneder.
- At komme i gang tidligt er det, der går igen på tværs af alle tilstandene.
- Belastning inden for smertereglen 0 til 5 forkorter forløbet, hvile forlænger det.
- Ved slidgigt er der ingen slutdato. Effekten halveres, hvis du stopper.
- Er der ingen fremgang efter to til tre måneders træning, skal knæet vurderes.
Læs også guiden til ondt i knæet.
Referencer
- Malliaras P et al. Patellar tendinopathy: clinical diagnosis, load management, and advice for challenging case presentations. Journal of Orthopaedic & Sports Physical Therapy 2015. PubMed
- Breda SJ et al. Effectiveness of progressive tendon-loading exercise therapy in patients with patellar tendinopathy: a randomised clinical trial. British Journal of Sports Medicine 2021. PubMed
- Collins NJ et al. Prognostic factors for patellofemoral pain: a multicentre observational analysis. British Journal of Sports Medicine 2013. PubMed
- Lankhorst NE et al. Factors that predict a poor outcome 5-8 years after the diagnosis of patellofemoral pain: a multicentre observational analysis. British Journal of Sports Medicine 2016. PubMed
- Rathleff MS et al. Exercise during school hours when added to patient education improves outcome for 2 years in adolescent patellofemoral pain: a cluster randomised trial. British Journal of Sports Medicine 2015. PubMed
- Kise NJ et al. Exercise therapy versus arthroscopic partial meniscectomy for degenerative meniscal tear in middle aged patients: randomised controlled trial with two year follow-up. BMJ 2016. PubMed
- Fransen M et al. Exercise for osteoarthritis of the knee. Cochrane Database of Systematic Reviews 2015. PubMed
- Frobell RB et al. Treatment for acute anterior cruciate ligament tear: five year outcome of randomised trial. BMJ 2013. PubMed
- Ageberg E et al. Feasibility of neuromuscular training in patients with severe hip or knee OA: the individualized goal-based NEMEX-TJR training program. BMC Musculoskeletal Disorders 2010. PubMed