Slidgigt i skulderen er mindre almindelig end slidgigt i hofte og knæ, fordi skulderen ikke bærer din kropsvægt. Men den findes, og den kan give en skulder, der er stiv, dybt smertefuld og knaser, når du bevæger den. Denne artikel handler om, hvordan du kender slidgigt fra de andre skuldersmerter, hvad forskningen siger virker, og hvornår en protese overhovedet kommer på tale.
Slidgigt er en af de fem almindelige årsager til skuldersmerter, som er samlet i Guiden til skuldersmerter. Den er også den, der oftest bliver forvekslet med noget andet, fordi ordet "slid" bliver brugt om næsten alt, der gør ondt i en skulder over 50.
Hvad er slidgigt i skulderen?
Slidgigt, eller artrose, er en tilstand i et led, hvor brusken bliver tyndere og mere ujævn, knoglen under brusken forandrer sig, og leddet bliver stift og ømt. Det er ikke "slid" i den forstand, at leddet er brugt op. Brusk er levende væv, der hele tiden ombygges, og slidgigt handler om, at denne ombygning er kommet ud af balance. Mange med tydelig slidgigt på et røntgenbillede har ingen smerter, og mange med smerter har kun små forandringer. Billedet og smerten følges ikke ad.
I skulderen er der to led, der kan få slidgigt, og det er vigtigt at holde dem adskilt:
Selve skulderleddet, hvor overarmsknoglens hoved møder skulderbladets skål. Det kaldes det glenohumerale led. Slidgigt her giver dybe smerter inde i skulderen, stivhed i alle retninger og et led, der knaser og skurrer. Det rammer oftest ældre, og det ses oftere hos folk, der tidligere har haft skulderen af led eller en større skulderskade (1).
AC-leddet, det lille led oven på skulderen, hvor kravebenet møder skulderbladet. Slidgigt her er meget almindeligt på scanninger efter 40, ofte uden symptomer, og når det gør ondt, sidder smerten helt oven på skulderen. Det er en anden tilstand med en anden behandling. Læs om det i AC-leddet: skade og slidgigt oven på skulderen.
Resten af denne artikel handler om selve skulderleddet.
Sådan føles det
Slidgigt i skulderleddet kommer langsomt. De fleste beskriver en dyb smerte inde i skulderen, der er værst efter aktivitet og om natten, og en stivhed, der gør det svært at dreje armen udad, række om på ryggen og nå op i skabet. Skulderen knaser og skurrer ved bevægelse, og bevægeligheden bliver mindre over måneder og år.
Det, der adskiller slidgigt fra de mere almindelige senesmerter, er stivheden. Ved rotator cuff-smerter gør det ondt at løfte armen, men en anden kan godt føre den op for dig. Ved slidgigt kan armen ikke komme længere, uanset hvem der løfter den. Den samme stivhed ses ved frossen skulder, og de to kan være svære at skelne uden et røntgenbillede. Det er faktisk en af de få situationer, hvor et røntgenbillede af skulderen ændrer noget. Læs mere i Stiv skulder: kan du ikke løfte armen over hovedet?
Hvad siger forskningen?
Der findes ikke store lodtrækningsforsøg om træning ved slidgigt i skulderen, som der gør for knæ og hofte. Det, der findes, er retningslinjer og gennemgange, der bygger på erfaring og på det, vi ved fra andre led (1).
Budskabet i dem er det samme som for alle led med slidgigt. Første skridt er viden om tilstanden, træning, der holder leddet bevægeligt og musklerne stærke, og smertestillende medicin, når der er brug for det. Indsprøjtninger med binyrebarkhormon kan lindre i en periode, men effekten er kortvarig, og gentagne indsprøjtninger anbefales ikke. Læs mere i Blokade i skulderen.
Fra knæ og hofte ved vi, at træning og undervisning virker lige så godt på smerten som smertestillende medicin, og at det er første valg i alle danske og internationale retningslinjer. I Danmark er det samlet i GLA:D-programmet for knæ og hofte. Der findes ikke et tilsvarende program for skulderen, men principperne er de samme: gradvist stigende belastning, som leddet kan følge med til.
Det vigtigste, forskningen siger, er derfor negativt: der er ikke noget bevis for, at hvile hjælper, og der er ikke noget bevis for, at en skulder med slidgigt bliver værre af at blive brugt. Tværtimod. Brusk får sin næring gennem bevægelse, og musklerne omkring leddet er det, der aflaster det.
Hvad virker
Bevægelighed hver dag. Det vigtigste, du selv kan gøre, er at holde den bevægelighed, du har. En skulder med slidgigt bliver stiv, hvis den ikke bruges, og stivheden er værre end smerten på den lange bane. Bevæg armen igennem det, den kan, hver dag, i et roligt tempo og uden at forcere.
Styrke omkring skulderbladet. Musklerne, der styrer skulderbladet, er skulderens fundament. Når de er stærke, sidder overarmens hoved bedre i skålen, og leddet belastes mere jævnt.
En smertegrænse, du kan bruge. Smerte op til 5 på en skala fra 0 til 10 under en øvelse er acceptabelt, hvis den falder til ro bagefter og ikke er værre næste morgen. Er den det, var det for meget, og du går et trin ned. Læs mere i Må du træne med ondt i skulderen?
Varme. Mange med slidgigt oplever, at varme løsner en stiv skulder før træning. Det ændrer ikke sygdommen, men det gør træningen nemmere. Læs mere i Hvad er bedst: kulde eller varme?
Hvad virker ikke
Hvile virker ikke, ud over de dage hvor leddet er akut opblusset. Kosttilskud som glukosamin og kondroitin har ikke vist en overbevisende effekt på slidgigt i nogen led. Udstrækning alene ændrer ikke smerten, selvom det kan føles rart. Læs mere i Hjælper udstrækning mod skuldersmerter?
Og ordet "slid" virker heller ikke. Det får mange til at spare på skulderen og bruge den mindre, og det er præcis det modsatte af, hvad leddet har brug for.
Øvelser til en skulder med slidgigt
Øvelserne herunder er fra Rehabos katalog og kræver ikke udstyr. Ved slidgigt starter du typisk på de passive trin, hvor den raske arm gør arbejdet, og går op, når det er let. Dosis: 3 sæt af 30 til 40 sekunder, roligt tempo, med pause imellem.
Udadrotation
- Sid eller stå med albuen ind til siden, bøjet 90 grader.
- Trin 1: Tag fat om hånden med den raske hånd, og før underarmen udad, væk fra maven. Hold albuen ind til siden.
- Trin 2: Drej selv underarmen udad, kun så langt det er behageligt.
- Trin 3: Læg dig på maven med overarmen ud over sengekanten og en vandflaske i hånden. Drej underarmen op mod loftet.
- Trin 4: Stå med håndryggen mod en dørkarm, og pres udad uden at armen bevæger sig. Byg trykket op over 2 til 3 sekunder, hold jævnt, træk vejret.
Udadrotation er den bevægelse, slidgigt tager først. Det er derfor den, du skal holde fast i.
Fleksion
- Sid eller stå med armen hængende ned foran dig.
- Trin 1: Tag fat om håndleddet med den raske hånd, og løft armen lige frem og op.
- Trin 2: Løft selv armen frem med tommelfingeren opad, kun så højt det er behageligt.
- Trin 3: Gør det samme med en vandflaske.
- Trin 4: Pres den knyttede hånd mod en væg foran dig uden at armen bevæger sig.
Trække skuldrene tilbage
- Sid eller stå med armene hængende løst.
- Trin 1: Træk skulderbladene roligt tilbage og ned, som om du vil putte dem i baglommerne, og slip igen.
- Trin 2: Gør det samme, mens du løfter armene let ud fra kroppen.
- Trin 3: Hold en vandflaske i hver hånd.
- Trin 4: Træk tilbage, og hold spændingen i 5 sekunder.
Scapula push-ups
- Stå med strakte arme og håndfladerne mod en væg i skulderhøjde.
- Lad brystet synke frem mellem skulderbladene, og skub så fra, så skulderbladene spredes. Albuerne bliver strakte hele tiden.
- Progression: flyt hænderne til et bord, så en sofa, så gulvet.
Alle fire stiger, og flere til, er samlet i De bedste øvelser mod skuldersmerter.
Få et skulderprogram, der tilpasser sig
Rehabo bygger et genoptræningsprogram til skulderen ud fra, hvor det gør ondt, og hvor meget. Du får fire øvelser pr. træning uden udstyr, og efter hver øvelse fortæller du, hvor ondt det gjorde. Programmet rykker op, holder eller går et trin ned ud fra dit svar. Det er udviklet af fysioterapeuter og gratis at komme i gang med.
Hvornår kommer en protese på tale?
En skulderprotese er en operation, hvor leddets slidte flader udskiftes med metal og plast. Den giver gode resultater på smerte hos de rigtige patienter, men det er et stort indgreb med måneders genoptræning, og den overvejes først, når smerten og funktionen er dårlig trods et ordentligt forsøg med træning og medicin, og når slidgigten er tydelig på røntgen (1).
Det betyder i praksis: en stiv, smertefuld skulder, der har fået måneder med regelmæssig træning uden at rykke sig, og som ødelægger nattesøvn og hverdag, er en samtale med lægen værd. Lægen kan henvise til røntgen og til en skulderkirurg, der kan vurdere, om og hvornår en protese giver mening. Læs mere i Skal du opereres for skulderen?
Gå til lægen tidligere, hvis skulderen er varm, rød og hævet, hvis du har feber, eller hvis smerten kommer efter et fald. Det er ikke slidgigt.
Konklusion
- Slidgigt i skulderen er sjældnere end i hofte og knæ, men den findes, især hos ældre og hos folk med tidligere skulderskader.
- Kendetegnet er stivhed: armen kan ikke komme længere, uanset hvem der løfter den. Det adskiller slidgigt fra senesmerter.
- Hold slidgigt i selve skulderleddet adskilt fra slidgigt i AC-leddet oven på skulderen. De behandles forskelligt.
- Behandlingen er den samme som for alle led med slidgigt: viden, daglig bevægelighed, styrke omkring skulderbladet og smertestillende, når der er brug for det.
- En protese overvejes først, når træning og medicin er prøvet ordentligt, og hverdagen stadig er ødelagt.
Referencer
- Ansok CB, Muh SJ. Management of Glenohumeral Joint Osteoarthritis. Journal of the American Academy of Orthopaedic Surgeons 2020. PubMed
- Girish G et al. Ultrasound of the shoulder: asymptomatic findings in men. American Journal of Roentgenology 2011. PubMed
- Hopewell S et al. Progressive exercise compared with best practice advice, with or without corticosteroid injection, for the treatment of patients with rotator cuff disorders (GRASP). Lancet 2021. PubMed