Frossen skulder: symptomer, faser og øvelser

En frossen skulder kan være enormt frustrerende. Den kommer ofte snigende uden nogen tydelig årsag, gør ondt om natten og kan gøre skulderen så stiv, at du ikke kan tage en jakke på uden hjælp. Samtidig varer den ofte meget længere, end de fleste regner med.

Her får du et realistisk billede af, hvad frossen skulder er, hvordan du genkender den, hvor længe den typisk varer, og hvad forskningen siger om behandling. Forløbet er nemlig ikke altid så enkelt, som det ofte bliver fremstillet.

Frossen skulder er samtidig den ene skuldertilstand, hvor det almindelige råd om at "træne ind i smerten" ikke gælder. Det vender vi tilbage til, for det er vigtigt, hvis du bruger et træningsprogram. Har du brug for det store overblik over skuldersmerter først, så start med guiden til skuldersmerter.

Hvad er frossen skulder?

Skulderleddet er omgivet af en ledkapsel, en slags pose af bindevæv, der holder ledvæsken inde og giver leddet stabilitet. Kapslen er normalt løs og elastisk, så skulderen kan bevæge sig frit i alle retninger. Ved frossen skulder bliver kapslen betændt, fortykket og stram. Den trækker sig sammen om leddet, og skulderen mister sin bevægelighed.

På fagsprog hedder tilstanden adhæsiv kapsulitis. "Kapsulitis" betyder betændelse i kapslen, mens "adhæsiv" betyder, at kapslen klæber sammen. Der er ikke tale om en bakteriel infektion, men om en irritationstilstand i vævet.

Det særlige ved frossen skulder er, at stivheden ikke skyldes svage muskler eller stramme sener, men selve ledkapslen. Derfor kan skulderen ikke strækkes fri med magt, og tilstanden skal behandles anderledes end de fleste andre skuldersmerter.

Det er stadig uklart, hvorfor nogle får frossen skulder. Den kan opstå af sig selv eller efter en anden skulderskade, en operation eller en periode, hvor armen har været holdt stille. Mennesker med diabetes rammes oftere end andre.

Sådan genkender du en frossen skulder

Frossen skulder rammer typisk mennesker omkring 50 til 55 år, og kvinder rammes lidt oftere end mænd (1). Det starter som regel med smerter, der langsomt bliver værre over uger til måneder. Smerten sidder dybt i skulderen og kan stråle ned i overarmen. Den er ofte værst om natten, og mange kan ikke ligge på den side.

Efterhånden bliver skulderen også stiv. Det bliver svært at række om bag ryggen, tage en bh på, løfte armen ud til siden eller nå op på en hylde. Med tiden fylder stivheden mere, mens smerterne ofte aftager.

Den vigtigste forskel fra andre skuldersmerter er, at skulderen også er stiv, når en anden bevæger den for dig. Ved de fleste andre skuldersmerter, for eksempel smerter fra rotator cuff, kan armen godt bevæges hele vejen op, hvis en anden løfter den, eller hvis du hjælper til med den raske arm. Det gør ondt, men bevægelsen er der. Ved frossen skulder stopper armen et sted på vejen, uanset hvem der bevæger den.

Du kan teste det selv sådan her:

Sid eller stå med albuen bøjet 90 grader og holdt ind til siden.
Brug den raske hånd til at dreje underarmen udad, væk fra maven, mens albuen bliver på plads.
Sammenlign med den anden side.

Hvis den ømme side kun kan drejes halvt så langt ud som den raske, også når du hjælper til med den raske arm, kan det pege på frossen skulder (2). Lægen kalder det nedsat passiv udadrotation, og netop det fund adskiller frossen skulder fra de fleste andre tilstande. Diagnosen bør bekræftes af en læge, blandt andet fordi slidgigt i skulderleddet og en skulder, der er gået bagud af led, kan give lignende symptomer.

Hvor længe varer det?

Frossen skulder varer typisk 12 til 24 måneder (1). Det er lang tid, og det er bedre at være forberedt på det fra begyndelsen end at blive skuffet undervejs.

Mange steder beskrives forløbet som tre faser: en frysefase, en frossen fase og en optøningsfase, hvorefter skulderen bliver helt normal igen. Det er en enkel og letforståelig beskrivelse. Problemet er, at forskningen ikke helt bakker den op. Faserne glider ind over hinanden, længden varierer meget fra person til person, og ikke alle ender med at blive helt fri for gener.

I den største langtidsundersøgelse fulgte man mennesker med frossen skulder i gennemsnitligt godt fire år. Omkring 6 ud af 10 var blevet helt eller næsten helt raske, mens 4 ud af 10 stadig havde milde gener som lidt stivhed eller smerte ved yderstillinger (1). De fleste af dem levede fint med det. Men det er noget andet end "det går helt over af sig selv".

Det mest præcise budskab er derfor: Langt de fleste får det meget bedre, men forløbet er langt og varierer fra person til person. Ingen kan på forhånd sige præcis, hvor godt du ender med at få det.

Hvad siger forskningen om behandling?

Frossen skulder er en af de bedst undersøgte skuldertilstande. Der findes flere store lodtrækningsforsøg, og resultaterne peger i samme retning.

Operation er ikke bedre end træning og en indsprøjtning

Det britiske UK FROST-studie fra 2020 fordelte over 500 mennesker med frossen skulder på tre behandlinger: en kikkertoperation, hvor kapslen løsnes, en manipulation i fuld bedøvelse, hvor lægen bevæger skulderen fri, og et forløb med tidlig fysioterapi plus en binyrebarkhormon-indsprøjtning (3). Efter et år var der ingen forskel af betydning mellem de tre grupper. Operationen var dyrest, gav flest komplikationer og var ikke bedre end træning med en indsprøjtning.

Det betyder ikke, at operation aldrig kan komme på tale. Men det betyder, at det ikke er første skridt, og at du ikke går glip af noget ved at starte med det mindst indgribende.

En tidlig indsprøjtning hjælper på smerten i starten

En gennemgang fra Cochrane, som er den mest grundige form for forskningsoversigt, fandt, at en indsprøjtning med binyrebarkhormon giver bedre smertelindring end andre behandlinger i de første cirka syv uger (4). Efter seks måneder var der ikke længere forskel på, hvad man havde fået.

Det tyder på, at en indsprøjtning især kan være relevant tidligt i forløbet, mens smerterne fylder mest, frem for som en sidste udvej, når alt andet er prøvet. Hvis du er i den tidlige, smertefulde fase, kan det være værd at tale med din læge om. Læs mere om, hvad en indsprøjtning kan og ikke kan, i artiklen om blokade i skulderen.

Blid bevægelse slår hård udstrækning

Det tredje resultat er især vigtigt, hvis du træner på egen hånd. I et hollandsk studie sammenlignede man to tilgange til frossen skulder (5). Den ene gruppe fik intensiv fysioterapi med kraftig udstrækning og manipulation ud over smertegrænsen. Den anden gruppe fik det, forskerne kaldte "supervised neglect", altså en mere tilbageholdende tilgang med rolige øvelser inden for smertegrænsen, almindelig brug af armen efter evne og ingen forsøg på at tvinge skulderen.

Efter to år havde 89 % i den blide gruppe et godt resultat mod 63 % i den intensive gruppe. Gruppen, der bevægede skulderen roligt uden at presse den, klarede sig bedst. Det strider mod den umiddelbare tanke om, at en stiv skulder skal strækkes fri.

Hvorfor det almindelige træningsråd ikke gælder her

På det meste af rehabo.dk kan du læse, at det er okay at træne med smerter op til omkring 5 på en skala fra 0 til 10, så længe smerten falder til ro igen. Det råd bygger på de studier, der har virket for rotator cuff-smerter og andre almindelige skulderproblemer. Du kan læse hele forklaringen i artiklen om at træne med ondt i skulderen.

Ved frossen skulder er det anderledes. En irriteret kapsel, der bliver presset, svarer igen med mere irritation og mere stivhed. Det er præcis det, det hollandske studie viste. Så her gælder et andet princip:

Bevæg skulderen dagligt, roligt og inden for det, der føles acceptabelt. Stop, før det gør rigtig ondt. Lad være med at tvinge.

Formålet med øvelserne er ikke at strække kapslen fri. Det kan man ikke. Formålet er at bevare så meget bevægelighed som muligt, holde musklerne omkring skulderen i gang og vænne kroppen til, at skulderen godt kan bevæges uden fare. Gevinsten viser sig over måneder, ikke over dage.

Hvis du bruger Rehabo

Rehabo bygger dit program op i trin, hvor øvelserne bliver hårdere, når du melder tilbage, at de er lette og ikke gør ondt. Ved frossen skulder er det vigtigt at bruge den mekanisme rigtigt: Registrer smerten ærligt hver gang. Hvis en øvelse gør ondt, skal du angive det, også selvom du kunne have bidt tænderne sammen. Så holder programmet dig på de rolige trin med passive øvelser, som passer bedst til en frossen skulder. Der er ingen gevinst ved at rykke hurtigt op.

Få et skulderprogram, der tilpasser sig

Rehabo bygger et genoptræningsprogram til skulderen ud fra, hvor det gør ondt, og hvor meget. Du får fire øvelser pr. træning uden udstyr, og efter hver øvelse fortæller du, hvor ondt det gjorde. Programmet rykker op, holder eller går et trin ned ud fra dit svar. Det er udviklet af fysioterapeuter og gratis at komme i gang med.

Byg dit skulderprogram

Øvelser ved frossen skulder

Øvelserne her er passive. Det vil sige, at den raske arm eller en stok gør arbejdet, mens den ømme arm slapper af. Det er den mest skånsomme måde at bevæge en irriteret skulder på. Lav dem dagligt, gerne to gange om dagen, i et roligt tempo. En passende dosis er 3 sæt af 30 til 40 sekunder pr. øvelse med pause imellem. Bevæg kun armen så langt, det føles acceptabelt. Et let stræk er fint, men stop ved skarp smerte.

Passiv fleksion

Sid eller stå oprejst med den syge arm hængende ned foran dig.
Tag fat om håndleddet med den raske hånd, eller hold en stok med begge hænder.
Løft armen lige frem og opad med den raske arm. Den syge arm slapper helt af.
Løft kun så langt, det er behageligt, og sænk roligt igen.
Hold skulderen nede og væk fra øret, og træk vejret roligt undervejs.

Når det føles let: Prøv at løfte armen selv, uden hjælp, men kun i det område, hvor det ikke gør ondt.

Passiv udadrotation

Sid eller stå med albuen bøjet 90 grader og holdt ind til siden.
Tag fat om hånden eller håndleddet med den raske hånd, eller brug en stok.
Før underarmen udad, væk fra maven, mens albuen bliver ind til siden, som var den limet fast.
Drej kun så langt, det er behageligt, og før roligt tilbage.
Hold skulderen nede og væk fra øret.

Denne øvelse rammer præcis den bevægelse, en frossen skulder mister først. Vær ekstra tålmodig her.

Passiv abduktion

Sid eller stå oprejst med armen hængende ned langs siden.
Tag fat om håndleddet med den raske hånd, eller brug en stok.
Før armen ud til siden med den raske arm. Den syge arm slapper af.
Løft kun så langt, det er behageligt, og sænk roligt igen.
Undgå at læne overkroppen over til den modsatte side for at snyde armen højere op.

Scaption, passiv

Sid eller stå oprejst med armen hængende ned langs siden.
Tag fat om håndleddet med den raske hånd, eller brug en stok.
Før armen skråt fremad og opad, midt imellem lige frem og ud til siden.
Den syge arm slapper helt af. Løft kun så langt, det er behageligt.
Sænk roligt igen, og hold skulderen nede og væk fra øret.

Brystmuskel-stræk i en dørkarm

Stå i en døråbning med underarmen mod dørkarmen og albuen lidt under skulderhøjde.
Træd et lille skridt frem, til du mærker et let stræk foran på brystet og skulderen.
Hold strækket blidt i 20 til 30 sekunder, og træk vejret roligt.
Gå tilbage, og gentag 2 til 3 gange.

Ved frossen skulder skal dette stræk være mildt. Du skal mærke et let træk, ikke et hårdt stræk. Hvis det stikker i skulderen, så sæt albuen lavere eller drop øvelsen den dag.

Hvad du ellers kan gøre

Brug armen i hverdagen til det, den kan. Løft koppen, børst tænder, læg ting på hylder, du kan nå. Det er ikke farligt, og det er en del af behandlingen. Undgå derimod at lade andre "trække skulderen fri", uanset hvor overbevisende de lyder.

Sov med en pude under den syge arm, så den ikke falder frem, og prøv at ligge på ryggen eller på den raske side. Nattesmerter er en stor del af frossen skulder, og der er flere konkrete råd i artiklen om ondt i skulderen om natten.

Det sværeste råd er at væbne sig med tålmodighed. Ved frossen skulder måles fremskridt i måneder, så sammenlign hellere med, hvordan skulderen havde det for to måneder siden, end med hvordan den havde det i går.

Hvornår skal du søge læge?

Få diagnosen bekræftet hos din læge, især hvis stivheden er kommet uden nogen forklaring. Lægen kan udelukke slidgigt i skulderleddet og en skulder, der sidder forkert efter et fald, og kan tage stilling til en tidlig indsprøjtning. Søg læge med det samme, hvis stivheden kom efter et fald eller et slag, hvis armen er tydeligt svag, eller hvis du har feber, føler dig syg, eller skulderen er varm og hævet. Det er ikke frossen skulder, og det skal undersøges.

Konklusion

Frossen skulder skyldes en irriteret og stram ledkapsel, ikke svage muskler eller stramme sener.
Kendetegnet er, at skulderen også er stiv, når en anden bevæger den, især udad.
Forløbet varer typisk 12 til 24 måneder, og omkring 4 ud af 10 beholder milde gener på lang sigt.
Operation er ikke bedre end træning plus en tidlig indsprøjtning.
Blid, daglig bevægelse inden for smertegrænsen slår hård udstrækning. Tving aldrig skulderen.