Spring til indhold
Tilbage til artikler

Hjælper en knæbandage?

Når knæet gør ondt, er en knæbandage ofte det første, folk køber. Den er billig, den føles rigtig, og den er nem at have på under bukserne. Spørgsmålet er, om den gør noget, eller om den bare føles, som om den gør noget.

Det korte svar er: En blød knæbandage kan give varme, ro og tryghed, og ved slidgigt i knæet giver den målbart lidt mindre smerte. Men den holder ikke knæskallen på plads, den stabiliserer ikke et løst knæ, og den behandler ikke noget. Den kan være en fornuftig hjælp i en periode. Det, der ændrer knæet, er belastning, der gradvist stiger.

Denne artikel gennemgår, hvad de forskellige typer bandager kan, hvad forskningen siger om hver af dem, og hvordan du bruger en bandage uden at komme til at træne mindre, fordi du har den på. Den bygger på guiden til ondt i knæet.

Tre slags bandager

Ordet knæbandage dækker over ting, der gør noget vidt forskelligt:

  • Den bløde bandage, også kaldet en knæstøtte eller et knæbind. Et elastisk rør af neopren eller strik, nogle gange med en ring omkring knæskallen. Den klemmer let, varmer og giver følelsen af, at knæet er "samlet".
  • Bandagen med skinner, en hængslet bandage. To stive skinner på siderne af knæet med et hængsel ved leddet. Den begrænser sidebevægelser og bruges efter en skade på et ledbånd.
  • Den aflastende bandage, en såkaldt unloader. En stiv, tilpasset bandage, der presser knæet en smule væk fra den side, hvor slidgigten sidder. Den udleveres af en bandagist, ikke i et supermarked.

Dertil kommer tape og de små stropper under knæskallen, som mange løbere kender. De hører til i samme kategori som den bløde bandage: De ændrer fornemmelsen i knæet, ikke knæet.

Hvad den bløde bandage kan

Det bedste samlede billede kommer fra en gennemgang fra 2018 af 11 studier med bløde bandager til slidgigt i knæet (1). Studierne var små, og kvaliteten var lav, men resultatet var det samme på tværs: Med bandagen på havde deltagerne en moderat lavere smerte end uden, og over længere tid lidt bedre selvvurderet funktion. Forfatterne kalder effekten på smerte "moderat" og på funktion "lille til moderat" og efterlyser bedre studier.

Det er en reel effekt, og den er værd at tage med. Men læg mærke til, hvad den ikke er. Den er ikke en ændring i knæet. Bandagen tilfører ingen styrke, den flytter ingen brusk, og den gør ikke leddet mere stabilt på nogen måde, man kan måle. Den virker på det samme sted, som varme, tryk og ro virker: på nervesystemets vurdering af, hvor meget knæet skal beskyttes lige nu. Det er ikke ingenting. Et knæ, der føles tryggere, bliver brugt mere, og et knæ, der bliver brugt mere, bliver stærkere. Bandagen kan altså være døren ind til det, der virker, hvis du bruger den sådan.

Det er også derfor, den gør så lidt, hvis den bruges i stedet for. Tager du bandagen på og lader være med at belaste knæet, får du den moderate lindring og intet andet. Bandagen har ikke gjort noget forkert. Den har bare ikke gjort det, du havde brug for.

Hvad den ikke kan

Den holder ikke knæskallen på plads. Mange køber en bandage med en ring omkring knæskallen, fordi de har fået at vide, at knæskallen "ligger skævt" eller "kører forkert". Det er en forestilling, forskningen ikke bakker op. I en stor samling af studier om risikofaktorer for smerter omkring knæskallen var knæskallens placering ikke en risikofaktor, mens en svag lårmuskel var det (2). Og den kliniske retningslinje for smerter omkring knæskallen fra 2019 fraråder direkte bandager, knæstøtter og stropper som behandling af den slags smerter (3). Læs mere i artiklen om ondt under og omkring knæskallen.

Den stabiliserer ikke et løst knæ. Hvis dit knæ giver efter, er der to muligheder: en refleks, hvor lårmusklen slipper et øjeblik på grund af smerte, eller en ægte instabilitet efter en ledbåndsskade. En blød bandage gør ingen af delene bedre. Den første går over, når knæet bliver stærkere og mindre følsomt, og den anden kræver en vurdering og en plan. Læs mere i artiklen om knæet, der giver efter.

Den behandler ikke slidgigt. Effekten fra studierne er lindring, mens bandagen er på. Det er ikke en ændring i forløbet. Det, der ændrer forløbet ved slidgigt, er ifølge Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje superviseret træning, viden om tilstanden og for nogle et vægttab, og retningslinjen skriver, at træning har en effekt af samme størrelse som medicin (4). Læs mere i artiklen om slidgigt i knæet.

Bandagen med skinner

Den hængslede bandage har et andet formål. Efter en skade på ledbåndet på indersiden af knæet, den hyppigste ledbåndsskade, kan en hængslet bandage i nogle uger beskytte ledbåndet mod sidebelastning, mens det heler, samtidig med at knæet må bøjes og strækkes. Det er en fornuftig brug, og den er tidsbegrænset. Ledbåndet heler uden operation i næsten alle tilfælde, de fleste er godt på vej efter omkring seks uger, og bandagen tages af, når knæet ikke længere giver efter til siden. Læs mere i artiklen om ondt på indersiden af knæet.

Efter en korsbåndsskade er billedet mere blandet. Nogle bruger en bandage til sport i den første tid, mest for trygheden. Den erstatter ikke den genoptræning, der bygger den kontrol, knæet mangler, og i de store studier af korsbåndsskader er det træningen, ikke bandagen, der afgør resultatet.

Den aflastende bandage

Unloader-bandagen bruges ved slidgigt på den ene side af knæet, oftest indersiden. Den presser knæet en smule væk fra den slidte side, så belastningen fordeles anderledes. Nogle oplever tydelig lindring, andre ikke, og mange holder op med at bruge den, fordi den er stor og ubekvem. Den kan være et forsøg værd, hvis smerten sidder klart på den ene side og forhindrer dig i at gå, og den udleveres og tilpasses af en bandagist. Også her gælder, at den ikke ændrer noget i knæet, og at den fungerer bedst som det, der gør træning mulig.

Tape og stropper

Tape omkring knæskallen og stropper under knæskallen er populære blandt løbere og springere. De kan ændre fornemmelsen i knæet i nogle timer, og enkelte mærker en lindring, når de har den på. Der er ikke evidens for, at tape flytter knæskallen, og retningslinjen fra 2019 fraråder som nævnt knæbandager og stropper til smerter omkring knæskallen (3). Vil du bruge tape, så brug den, som du ville bruge en bandage: til at komme i gang, ikke til at slippe for at komme i gang.

Sådan bruger du en bandage fornuftigt

En bandage bliver et godt værktøj, når du er tydelig med dig selv om, hvad den er til:

  1. Brug den til at gøre noget, du ellers ikke ville gøre. En gåtur, en dag på arbejde, en træning. Ikke til at sidde stille med.
  2. Tag den af derhjemme. Knæet skal vænne sig til at bære dig uden hjælp, og det sker, når du bruger det uden bandage i trygge omgivelser.
  3. Træn uden den. Øvelserne nedenfor er dem, der ændrer knæet. Bandagen må gerne være på i starten, hvis den er forskellen på, om du gør dem eller ej, men målet er at kunne dem uden.
  4. Sæt en dato. Efter fire til seks uger bør du mærke, at du har mindre brug for den. Er det ikke sket, er det ikke bandagen, der skal skiftes. Det er planen.

Det, der faktisk ændrer knæet

Det, der har den bedste dokumentation ved knæsmerter, er styrke i låret og hoften, bygget op i små trin. Ved slidgigt gav træning i en stor samling af studier omkring 12 point mindre smerte på en skala fra 0 til 100 lige efter et forløb (5), og programmer med et klart fokus på lårmusklen virkede bedre end blandede programmer (6). Ved smerter omkring knæskallen virkede træning af hofte og knæ sammen bedre end knæet alene (7).

Her er tre steder at begynde. De kræver ingen udstyr, og de er første trin på tre af de stiger, programmet bygger på. Reglen er den danske smerteregel fra GLA:D og de store danske knæstudier: 0 til 2 på en skala til 10 er sikkert, 3 til 5 er acceptabelt, over 5 er for meget, og smerten skal være tilbage ved det sædvanlige inden næste træning (8).

Squat ved væg

  1. Stå med ryggen mod en væg og fødderne et lille stykke fremme, i hoftebredde og med tæerne let udad.
  2. Glid roligt ned ad væggen, så langt du kan uden at smerten går over 5.
  3. Pres op igen gennem hælene, mens ryggen bliver mod væggen.
  4. Hold et jævnt tempo, og træk vejret normalt.
  5. Hold knæene over fødderne, så de ikke falder indad.

Dosis: 3 sæt af 30 til 40 sekunder, roligt tempo, med pause imellem. Når det føles let: Squat fra en stol, og senere squat uden støtte.

Knæbøj til stol

  1. Stå foran en stol med fødderne i hoftebredde.
  2. Sæt dig langsomt ned mod stolen på cirka tre sekunder.
  3. Rør sædet let, og rejs dig roligt op igen.
  4. Hold knæene pegende samme vej som tæerne, og se ligefrem.
  5. Lad ikke knæene falde indad.

Dosis: 3 sæt af 30 til 40 sekunder. Når det føles let: Det samme på ét ben med støtte, og senere uden.

Stående abduktion

  1. Stå oprejst med fingerspidserne mod en væg for balancen.
  2. Spænd let i maven, og hold vægten på det ene ben.
  3. Løft det andet ben roligt ud til siden med strakt knæ og tæerne pegende ligefrem.
  4. Sænk benet langsomt ned igen uden at falde sammen i hoften.
  5. Skift side. Læn ikke overkroppen ud til modsatte side.

Dosis: 3 sæt af 30 til 40 sekunder pr. side. Når det føles let: Hold benet ude i et par sekunder, eller gå videre til musling og liggende abduktion.

Hele listen af stiger finder du i de bedste øvelser mod ondt i knæet.

Få et knæprogram, der tilpasser sig

Rehabo bygger et genoptræningsprogram til knæet ud fra, hvor det gør ondt, og hvor meget. Du får fire øvelser pr. træning uden udstyr, og efter hver øvelse fortæller du, hvor ondt det gjorde. Programmet rykker op, holder eller går et trin ned ud fra dit svar. Det er udviklet af fysioterapeuter og gratis at komme i gang med.

Byg dit knæprogram

Når en bandage ikke er svaret

En bandage er til et knæ, der gør ondt, men er i orden. Nogle knæ har brug for mere end det. Er knæet hævet op inden for få timer efter et vrid eller et fald, kan du ikke tage fire skridt på det, eller sidder det fast, så du ikke kan strække det, skal det ses af en læge, ikke pakkes ind. Det samme gælder et varmt, hævet knæ med feber. Læs mere i artiklen om hvornår du skal til lægen med knæsmerter.

Bemærk til sidst, at smerten sjældent er et mål for, hvor meget knæet fejler. Hos raske mennesker uden knæsmerter viser scanninger forandringer hos de fleste, og det, der gør ondt, er ofte et knæ, der er blevet følsomt og passer for meget på sig selv. En bandage kan dæmpe den følelse lidt. Det, der ændrer den, er at vise knæet, at det kan bære, i små trin. Læs mere i artiklen om knæsmerter og et følsomt nervesystem.

Konklusion

  • En blød knæbandage giver varme, ro og tryghed, og ved slidgigt en moderat lindring, mens den er på.
  • Den holder ikke knæskallen på plads, stabiliserer ikke et løst knæ og behandler ikke noget.
  • En hængslet bandage har sin plads i nogle uger efter en ledbåndsskade. En aflastende bandage kan prøves ved ensidig slidgigt.
  • Brug bandagen til at gøre mere, ikke mindre. Træn uden den, og sæt en dato for, hvornår du ikke har brug for den.
  • Det, der ændrer knæet, er styrke i lår og hofte, bygget op i små trin med smertereglen som guide.

Referencer

  1. Cudejko T et al. Effect of soft braces on pain and physical function in patients with knee osteoarthritis: systematic review with meta-analyses. Arch Phys Med Rehabil 2018. PubMed
  2. Neal BS et al. Risk factors for patellofemoral pain: a systematic review and meta-analysis. Br J Sports Med 2019. PubMed
  3. Willy RW et al. Patellofemoral pain: clinical practice guidelines. J Orthop Sports Phys Ther 2019. PubMed
  4. Sundhedsstyrelsen. National klinisk retningslinje for knæartrose. 2012. Retningslinjen er under revurdering.
  5. Fransen M et al. Exercise for osteoarthritis of the knee. Cochrane Database Syst Rev 2015. PubMed
  6. Juhl C et al. Impact of exercise type and dose on pain and disability in knee osteoarthritis. Arthritis Rheumatol 2014. PubMed
  7. Nascimento LR et al. Hip and knee strengthening is more effective than knee strengthening alone for reducing pain and improving activity in individuals with patellofemoral pain. J Orthop Sports Phys Ther 2018. PubMed
  8. Ageberg E et al. Feasibility of neuromuscular training in patients with severe hip or knee OA: the individualized goal-based NEMEX-TJR training program. BMC Musculoskelet Disord 2010. PubMed