Et brækket håndled er et af de mest almindelige brud. Det sker typisk, når man falder og tager fra med den strakte hånd: på isen, på cyklen, i haven eller på trappen. Bruddet sidder oftest i den nederste ende af spolebenet, lige over håndleddet på tommelfingersiden. Nogle brud behandles med gips, andre med en operation, hvor knoglen holdes på plads af en plade og skruer.
Uanset behandlingen kommer dagen, hvor gipsen eller skinnen kommer af. Og så er håndleddet ofte en skuffelse. Det er stift, det er hævet, huden er tør, og hånden har ingen kræfter. Mange bliver bekymrede. Men det er præcis sådan, et håndled ser ud efter nogle uger i ro, og det kommer sig langt de fleste gange.
Denne artikel handler om tiden efter gipsen. Den erstatter ikke den plan, du har fået fra hospitalet.
Hospitalets plan kommer først
Efter et brud eller en operation får du som regel en plan fra hospitalet: hvornår gipsen skal af, hvilke bevægelser du må lave, og om du skal til kontrol eller træning hos en fysioterapeut eller ergoterapeut. Følg den plan. Den bygger på netop dit brud, og nogle brud tåler mere end andre.
Øvelserne længere nede er det, der kommer efter de første bevægeøvelser, eller ved siden af, når hospitalet har sagt, at håndleddet må belastes. Er du i tvivl, så spørg hospitalet, før du lægger vægt på hånden.
Hvad der er normalt efter gipsen
- Stivhed. Håndleddet kan hverken bøjes eller strækkes ret meget i starten. Særligt evnen til at dreje håndfladen opad, som når du tager imod byttepenge, kommer ofte sidst tilbage.
- Hævelse. Hånden og fingrene kan hæve, især sidst på dagen. Det aftager over uger.
- Et svagt greb. Musklerne i underarmen har ikke arbejdet, og det kan være svært at åbne et syltetøjsglas eller bære en pose.
- Ømhed. Det gør ondt at bruge hånden, og det kan gøre ondt om aftenen efter en dag med meget brug.
Alt dette er forventeligt. Det er ikke tegn på, at bruddet ikke er helet.
Hvad siger forskningen om genoptræning?
Den ærlige besked er, at forskningen er tynd. Et Cochrane-review samlede 26 forsøg med 1.269 deltagere, mest ældre kvinder. Forsøgene var små, og kvaliteten var lav eller meget lav, så forskerne kunne ikke sige, hvilken form for genoptræning der er bedst (1).
To forsøg med patienter, der var opereret med en plade, peger dog i samme retning:
- I et tysk forsøg med 46 patienter trænede halvdelen selv hjemme efter et program med en træningsdagbog, mens den anden halvdel gik til fysioterapeut. Efter seks uger havde hjemmetræningsgruppen et bedre greb og bedre bevægelighed. Grebet var nået op på 54 procent af den raske hånd mod 32 procent hos dem, der gik til fysioterapeut (2).
- I et amerikansk forsøg med 94 patienter fik halvdelen træning hos en ergoterapeut, og den anden halvdel fik vejledning fra kirurgen og trænede selv. Efter seks måneder kunne dem, der trænede selv, bøje og strække håndleddet lidt mere, 129 grader mod 118. Formel ergoterapi forbedrede hverken bevægelighed eller besvær i hverdagen (3).
Det betyder ikke, at ingen har brug for hjælp. Nogle brud er komplicerede, og nogle mennesker har svært ved at komme i gang. Men for de fleste er det det, du selv gør mange gange om dagen, der flytter håndleddet.
De første uger: bevægelse mange gange om dagen
- Små, hyppige omgange. Fem til ti minutter flere gange om dagen er bedre end én lang omgang.
- Brug hånden i hverdagen. Knap en skjorte, skræl en kartoffel, drej en nøgle. Hverdagen er også træning.
- Hævelse. Løft hånden over hjertehøjde, og knyt og åbn hånden roligt nogle gange. Kulde eller varme må du bruge efter, hvad der føles bedst. Læs mere om kulde eller varme.
- Fingrene med fra dag ét. Selv mens gipsen er på, skal fingrene bøjes og strækkes helt, hvis hospitalet siger det.
Øvelser efter gipsen
Øvelserne kommer fra det program, fysioterapeuterne bag Rehabo har bygget. Dosis: 3 sæt af 30 til 40 sekunder i roligt tempo med pause imellem. Hold dig til let ubehag. Det må gøre lidt ondt undervejs, omkring 3 ud af 10, men det skal falde til ro inden for en time og ikke være værre næste morgen.
Bøj håndleddet fremad
- Sæt dig med underarmen på et bord og håndfladen opad.
- Lad hånden hænge frit ud over bordkanten.
- Bøj håndleddet roligt op mod dig ved egen kraft.
- Sænk langsomt igen, og hold underarmen i ro på bordet.
Når det føles let: giv et let tryk med den anden hånd, og siden fra en bøjet stilling.
Løft håndryggen
- Sæt dig med underarmen på bordet og håndfladen nedad, hånden ud over kanten.
- Løft håndryggen roligt op mod loftet.
- Sænk langsomt ned igen.
- Bevæg kun i håndleddet, ikke i albuen.
Når det føles let: hold en lille vandflaske, og sænk langsomt over 3 til 4 sekunder.
Drej håndfladen op og ned
- Sid med albuen ind til siden og bøjet i en ret vinkel.
- Hvil underarmen på bordet med håndfladen nedad.
- Drej håndfladen roligt opad, så langt det går.
- Drej langsomt tilbage, og hold albuen ind til kroppen.
Når det føles let: hold en vandflaske lodret i hånden, og drej med den.
Knyt hånden
- Hvil underarmen på et bord eller på låret.
- Start med hånden åben og fingrene strakte.
- Luk fingrene blødt til en løs knytnæve, og åbn igen.
- Træk vejret normalt. Det skal føles let.
Når det føles let: knyt hårdere, hold grebet, og klem om et stramt sammenrullet håndklæde. Stigen ender med at bære en tung pose med bøger.
Vægt på hænderne
- Stå en armslængde fra en væg.
- Sæt håndfladerne fladt mod væggen i skulderhøjde med fingrene opad.
- Stræk albuerne, og læg roligt lidt af din vægt på hænderne.
- Fordel vægten over hele håndfladen.
Når det føles let: træd et lille skridt tilbage. Stigen går videre til at stå på alle fire og flytte vægten fra hånd til hånd. Vent med denne øvelse, til hospitalet har sagt, at håndleddet må bære vægt.
Du finder alle stigerne i de bedste øvelser til håndleddet.
Et håndled, der har været i gips, er på vagt
Det er helt normalt, at håndleddet gør ondt, længe efter at knoglen er helet. Efter uger i ro er nervesystemet blevet mere følsomt, og det beskytter håndleddet ved at gøre ondt tidligere end før. Smerten er ægte, men den er ikke et mål for skade, og den bliver mindre, efterhånden som håndleddet igen møder det, det skal kunne. Små, planlagte skridt op virker bedre end både at presse på og at holde hånden i ro. Læs mere i håndledssmerter og et følsomt nervesystem og om hvad smerte er.
Hvor lang tid tager det?
Det afhænger af bruddet og af, hvor længe håndleddet var i ro. De fleste kan bruge hånden til det meste i hverdagen efter nogle uger uden gips. Kræfterne og den sidste bevægelighed kan tage flere måneder, og nogle mærker håndleddet i koldt vejr eller ved tunge løft i lang tid. Det er ikke et tegn på, at noget er galt.
Få et program til håndleddet, der tilpasser sig
Rehabo bygger et genoptræningsprogram til håndleddet ud fra, hvor det gør ondt, og hvor meget. Du får fire øvelser pr. træning uden udstyr, og efter hver øvelse fortæller du, hvor ondt det gjorde. Programmet rykker op, holder eller går et trin ned ud fra dit svar. Det er udviklet af fysioterapeuter og gratis at komme i gang med.
Vælg Håndled og derefter det sted, hvor det gør mest ondt: Oversiden, Håndfladen eller På siderne. Programmet er til tiden efter gipsen, når hospitalet har sagt god for belastning.
Hvornår skal du kontakte hospitalet?
Ring til hospitalet eller din læge, hvis smerten bliver værre og værre i stedet for bedre, hvis fingrene bliver følelsesløse, kolde eller blege, hvis du ikke kan bevæge en finger, eller hvis gipsen strammer, så hånden hæver meget. Kontakt dem også, hvis hånden bliver ved med at være meget hævet, rød eller glinsende, og hvis den gør ondt ved let berøring. Det er sjældent, men det skal ses. Læs flere tegn i håndledssmerter: hvornår skal du til lægen?. Er håndleddet bare forstuvet, kan du læse om forstuvet håndled, og vil du se det store billede, så start med guiden til ondt i håndleddet.
Konklusion
- Et stift, hævet og svagt håndled efter gipsen er normalt og kommer sig langt de fleste gange.
- Følg hospitalets plan først. Øvelserne her kommer efter eller ved siden af.
- Forskningen i genoptræning er tynd, men to forsøg efter operation fandt, at hjemmetræning virkede lige så godt eller bedre end træning hos en behandler.
- Små, hyppige omgange og hverdagsbrug flytter håndleddet. Let ubehag er i orden, hvis det falder til ro inden næste morgen.
- Kontakt hospitalet ved tiltagende smerte, følelsesløse fingre eller en gips, der strammer.
Referencer
- Handoll HH, Elliott J. Rehabilitation for distal radial fractures in adults. Cochrane Database of Systematic Reviews 2015. PubMed
- Krischak GD et al. Physiotherapy after volar plating of wrist fractures is effective using a home exercise program. Archives of Physical Medicine and Rehabilitation 2009. PubMed
- Souer JS et al. A prospective randomized controlled trial comparing occupational therapy with independent exercises after volar plate fixation of a fracture of the distal part of the radius. Journal of Bone and Joint Surgery (American) 2011. PubMed