Håndleddet gør ondt, og du spekulerer på, om det er noget, en læge skal se på. Er det brækket? Er det en nerve? Er det gigt?
Det korte svar er: De fleste håndledssmerter kommer fra sener, ledbånd og muskler, der har fået mere at lave, end de var vant til, eller fra et fald, der kun har forstuvet håndleddet. De er ufarlige. Men der findes en lille håndfuld tegn, som du skal kende, fordi de ændrer, hvad du skal gøre. Nogle af dem betyder en læge samme dag, andre en tid inden for få dage. Artiklen gennemgår dem ét ad gangen og slutter med det, der gælder for alle, der ikke har nogen af dem.
Artiklen bygger på guiden til ondt i håndleddet, hvor de samme tegn står i kort form.
Hvor almindeligt er ondt i håndleddet?
Meget almindeligt. En samlet gennemgang af 32 studier fandt, at omkring 4 til 6 procent i den almindelige befolkning og blandt folk med stillesiddende arbejde havde haft ondt i håndleddet inden for den seneste uge eller det seneste år. Blandt folk med fysisk hårdt arbejde og blandt sportsfolk var tallet op til hver fjerde inden for et år (1). Langt de fleste af dem har ikke noget alvorligt.
Samme dag: efter et fald på hånden
Et fald på den strakte hånd er den mest almindelige vej til et brud i håndleddet. Tag til lægevagten eller skadestuen samme dag, hvis:
- Håndleddet står skævt eller ser anderledes ud end det andet.
- Det er meget hævet, og du ikke kan bruge hånden.
- Fingrene bliver følelsesløse, kolde eller blege.
- Det gør tydeligt ondt i fordybningen ved tommelfingerroden. Spred tommelfingeren, så der opstår en lille grube mellem senerne på håndryggens side ved roden af tommelfingeren, og tryk forsigtigt. Her sidder bådbenet, den knogle i håndroden, der oftest brækker uden at det kan ses.
Tjekket ved tommelfingerroden er følsomt. I en samlet gennemgang fandt ømhed i fordybningen næsten alle brud, men mange uden brud var også ømme (2). Det kan altså ikke sige, at du har et brud, men det kan sige, at du skal have det undersøgt. Et brud i bådbenet kan skjule sig på det første røntgenbillede. I studier af patienter, hvor lægen mistænkte et brud, der ikke kunne ses på det første billede, havde omkring hver fjerde alligevel et (3). Derfor får mange en skinne og en ny undersøgelse efter en til to uger. Det er ikke fordi, lægen er usikker. Det er den rigtige fremgangsmåde.
Er det et brud, så læs om genoptræning efter gipsen. Er det udelukket, så læs om forstuvet håndled.
Samme dag: et barn, der er faldet på hånden
Børns knogler har vækstzoner nær håndleddet, og et brud kan sidde lige der. Det kan være svært at se forskel på et brud og en forstuvning hos et barn, og børn siger ikke altid tydeligt, hvor det gør ondt. Er et barn faldet på hånden, og vil det ikke bruge den, er håndleddet hævet, eller gør det ondt at trykke på knoglen lige over håndleddet, så få det undersøgt samme dag. Denne artikel og Rehabos program er lavet til voksne.
Samme dag: et varmt, rødt og hævet led
Er håndleddet blevet varmt, rødt og hævet uden en skade, og gør det ondt selv i hvile, skal en læge se det samme dag. Særligt hvis du har feber eller føler dig syg. Det kan være en infektion i leddet eller et anfald af urinsyregigt, og begge dele skal behandles hurtigt.
Inden for få dage: prikken og følelsesløshed, der bliver ved
Prikken og sovende fingre er meget almindeligt og som regel ufarligt. Hvilke fingre der sover, fortæller, hvor nerven er i klemme:
- Tommel-, pege-, lange- og halvdelen af ringfingeren, ofte værst om natten: nerven i håndleddet, det der kaldes karpaltunnelsyndrom. Læs mere om karpaltunnelsyndrom.
- Ringfingeren og lillefingeren: nerven ved albuen. Læs om nerve i klemme ved albuen.
- Hele hånden eller med smerter fra nakken ud i armen: nerven fra nakken. Læs om nerve i klemme i nakken.
Symptomer som prikken og følelsesløshed i hænderne er almindelige. I en svensk befolkningsundersøgelse havde omkring 14 procent dem, men kun knap 4 procent havde karpaltunnelsyndrom, når en læge undersøgte dem (4). Og omkring en tredjedel af de lette og moderate tilfælde bliver bedre af sig selv (5). Se prikken og sovende fingre for hele overblikket.
Bestil en tid hos lægen inden for få dage, hvis følelsesløsheden er der hele tiden og ikke kun kommer og går, hvis hånden er blevet svag, du taber ting, eller muskelen ved tommelfingerroden er blevet tynd. Det er tegn på, at nerven er mere i klemme, og så er det ikke en sag for øvelser. En operation lindrer generelt mere end en skinne (6), og når nerven er så påvirket, bør vurderingen ikke vente for længe.
Inden for få dage: flere hævede led om morgenen
Er håndleddet hævet og stift om morgenen i mere end en halv time, og er det også fingerled eller led i den anden hånd, kan det være en leddegigt, der skal behandles med medicin. Det er ikke farligt at vente et par dage, men det er vigtigt at få det undersøgt, for behandlingen virker bedst, når den starter tidligt.
Inden for få uger: en knude
En blød, rund knude på håndryggen eller på håndfladesiden af håndleddet er næsten altid en seneknude, et ganglion. Den er ufarlig og forsvinder ofte af sig selv. Få den set, hvis knuden er hård, vokser hurtigt, gør ondt om natten, eller hvis du er i tvivl.
Det, der ikke er et rødt flag
Følgende tegn er almindelige, og de betyder ikke i sig selv, at noget er galt:
- At det gør meget ondt. Smerte er ægte, men styrken siger ikke meget om, hvor stor en skade er.
- At det gør ondt at gribe, dreje eller tage fra. Det er typisk for en overbelastet sene eller et forstuvet håndled.
- Smerte ved tommelfingeren, når du løfter med tommelfingeren spredt, fx et barn eller en gryde. Det er ofte en irriteret seneskede. Læs om seneskedehindebetændelse i håndleddet.
- At det har varet i måneder. Lang varighed betyder ikke, at det er alvorligt. Et håndled, der har gjort ondt længe, bliver ofte mere følsomt, uden at der er mere i vejen.
- At det klikker uden at gøre ondt. Det er almindeligt.
Et håndled, der har gjort ondt længe, har ofte et nervesystem, der er blevet mere beskyttende. Smerten er ægte, men den er ikke et mål for skade, og den kan trænes ned med små, planlagte skridt. Læs mere i håndledssmerter og et følsomt nervesystem.
Hvad hvis det bare ikke går over?
En sidste grund til at gå til lægen eller en fysioterapeut er ikke et rødt flag, men lige så reel: Har du trænet roligt i 8 til 12 uger uden nogen fremgang, eller bliver det ved med at blive værre, så få håndleddet undersøgt. Det kan være en overset skade, en nerve eller noget andet, som en undersøgelse kan finde. Og et forstuvet håndled, der stadig er lige ømt efter tre til fire uger, skal ses igen.
For alle andre er rådet det samme: Hold håndleddet i gang, belast det gradvist, og brug smerten som en rettesnor. Læs mere i hvile eller træning ved ondt i håndleddet.
Få et program til håndleddet, der tilpasser sig
Rehabo bygger et genoptræningsprogram til håndleddet ud fra, hvor det gør ondt, og hvor meget. Du får fire øvelser pr. træning uden udstyr, og efter hver øvelse fortæller du, hvor ondt det gjorde. Programmet rykker op, holder eller går et trin ned ud fra dit svar. Det er udviklet af fysioterapeuter og gratis at komme i gang med.
Programmet er til håndleddet, når de røde flag er udelukket. Det træner ikke en nerve i klemme, tommelfingeren eller et frisk brud.
Konklusion
- De fleste håndledssmerter er ufarlige. De røde flag findes for at finde de få, ikke for at skræmme de mange.
- Samme dag: et skævt eller meget hævet håndled efter et fald, ømhed ved tommelfingerroden efter et fald, følelsesløse eller blege fingre, og et varmt, rødt led.
- Inden for få dage: følelsesløshed, der ikke går over, en svag hånd eller en tynd muskel ved tommelfingeren, og flere hævede led om morgenen.
- En knude, der er hård, vokser eller gør ondt om natten, skal ses.
- Styrken af smerten, smerte ved greb og måneders varighed er ikke røde flag.
Referencer
- Ferguson R et al. Wrist pain: a systematic review of prevalence and risk factors. BMC Musculoskeletal Disorders 2019. PubMed
- Mallee WH et al. Clinical diagnostic evaluation for scaphoid fractures: a systematic review and meta-analysis. Journal of Hand Surgery (American) 2014. PubMed
- Jorisal P et al. An umbrella review and updated meta-analysis of imaging modalities in occult scaphoid and hip and femoral fractures. Journal of Clinical Medicine 2024. PubMed
- Atroshi I et al. Prevalence of carpal tunnel syndrome in a general population. JAMA 1999. PubMed
- Padua L et al. Natural history of carpal tunnel syndrome according to the neurophysiological classification. Italian Journal of Neurological Sciences 1998. PubMed
- Verdugo RJ et al. Surgical versus non-surgical treatment for carpal tunnel syndrome. Cochrane Database of Systematic Reviews 2008. PubMed