Karpaltunnelsyndrom: sovende fingre om natten

Du vågner midt om natten, og hånden sover. Tommelfingeren, pegefingeren og langfingeren prikker, som om de er fulde af myrer. Du ryster hånden, og efter et minut går det over. Næste nat kommer det igen. Det er det klassiske billede af karpaltunnelsyndrom.

Her kan du læse, hvad der sker i håndleddet, hvordan du kender forskel på en nerve og en sene, hvad der hjælper først, hvad forskningen siger om skinne, øvelser og operation, og hvornår du skal til lægen. Vi siger det ligeud undervejs: beviserne for øvelser er tynde, og Rehabos program behandler ikke nerven.

Hvad er karpaltunnelsyndrom?

På håndfladesiden af håndleddet ligger en smal kanal, karpaltunnelen. Bunden og siderne er de små håndrodsknogler, og taget er et stramt bånd på tværs. Gennem kanalen løber ni sener, der bøjer fingrene, og én nerve, den midterste armnerve. Den giver følelsen i tommelfingeren, pegefingeren, langfingeren og halvdelen af ringfingeren, og den styrer nogle af musklerne ved roden af tommelfingeren.

Kanalen har ikke meget plads. Bliver trykket i den for højt, får nerven mindre plads og mindre blod, og så begynder den at prikke og snurre. Trykket stiger, når håndleddet er bøjet langt frem eller tilbage i lang tid, for eksempel når du sover med hånden krøllet ind under dig. Derfor er natten det typiske tidspunkt.

Nogle ting øger risikoen: graviditet, sukkersyge, lavt stofskifte, gigt i håndleddet og arbejde med hårde greb og vibrerende værktøj. Hos mange finder man ingen særlig grund.

Hvor almindeligt er det?

Prikken og snurren i hænderne er meget almindeligt. I en svensk befolkningsundersøgelse med knap 2.500 voksne havde 14 procent haft smerte, prikken eller følelsesløshed i det område, nerven forsyner. Ved en lægeundersøgelse havde knap 4 procent et sikkert karpaltunnelsyndrom (1). Det betyder, at de fleste, der har sovende fingre en gang imellem, ikke har karpaltunnelsyndrom.

Sådan føles det

• Prikken, snurren eller følelsesløshed i tommelfingeren, pegefingeren, langfingeren og halvdelen af ringfingeren. Lillefingeren er fri.
• Værst om natten og tidligt om morgenen. Du vågner og ryster hånden for at få følelsen tilbage.
• Om dagen kommer det, når du holder noget længe: telefonen, rattet, en bog, en cykelstyr.
• Nogle har en murrende smerte i håndleddet, der kan stråle op i underarmen.
• Står det på længe, kan hånden blive klodset. Du taber ting, eller knapper er svære at knappe.

Sover lillefingeren og halvdelen af ringfingeren, er det en anden nerve, som oftest klemmes ved albuen. Læs nerve i klemme ved albuen. Sover hele hånden, eller følger generne med nakkesmerter, så læs prikken og sovende fingre, der hjælper dig med at finde ud af, hvor det kommer fra.

Nerve eller sene?

En sene gør ondt, når du bruger den. Den er øm at trykke på, og den klager, når du griber og løfter. En nerve prikker, snurrer og sover, og den er værst i hvile og om natten. Du kan godt have begge dele. Læs mere om senerne på indersiden af håndleddet i ondt i håndleddet på håndfladesiden.

Hvad hjælper først?

Det første skridt er en natskinne og råd om stillinger. Det er billigt, ufarligt, og det er der, forskningen peger hen.

• Natskinne. En skinne holder håndleddet lige, mens du sover, så trykket i kanalen ikke stiger. Du kan købe den på apoteket. Den skal holde håndleddet lige, ikke bøjet bagover.
• Stillinger om dagen. Hold pauser, når du griber længe om noget. Skift greb, og lad håndleddet hvile i en lige stilling.
• Hårdt arbejde. Kan du skifte mellem opgaver med hårde greb og lettere opgaver, hjælper det nerven.

Hvad siger forskningen om skinnen? En Cochrane-gennemgang fra 2023 samlede 29 forsøg med knap 2.000 voksne. Samlet var beviserne ikke gode nok til at sige sikkert, om skinnen hjælper. Små forbedringer kunne ikke udelukkes. Men beviser af lav sikkerhed tydede på, at flere får det bedre med en natskinne end uden behandling. Forfatterne skriver, at fordi skinnen er billig og uden kendte langsigtede skader, kan selv en lille effekt være værd at tage med (2).

Går det over af sig selv?

Ofte, men ikke altid. I en italiensk undersøgelse fulgte man 80 personer med karpaltunnelsyndrom, som ikke fik behandling, og målte nerven. Omkring en tredjedel af dem med lette og moderate gener fik det bedre. Dem med de sværeste nerveskader blev aldrig bedre af sig selv (3). Det er derfor, lægen ofte måler, hvor godt nerven leder, før man beslutter noget.

Hjælper øvelser?

Det ærlige svar er: det ved vi ikke. En Cochrane-gennemgang fra 2012 samlede 16 forsøg med øvelser og mobilisering, blandt andet nerveøvelser, mobilisering af håndrodsknoglerne og yoga. Forsøgene var så forskellige, at de ikke kunne lægges sammen. Konklusionen var, at der kun findes begrænsede beviser af meget lav kvalitet for, at øvelserne virker (4).

Nerveøvelser, hvor du bevæger fingre og håndled, så nerven glider frem og tilbage, er populære. En gennemgang fra 2017 fandt, at de fleste studier viste bedring, men at almindelig behandling med skinne virkede mest oplagt mod smerten. Nerveøvelser kan højst være et supplement (5).

Et spansk forsøg fra 2015 er værd at nævne. 120 kvinder fik enten tre behandlinger hos en fysioterapeut med manuel behandling, der sigtede mod at dæmpe nervesystemets følsomhed, eller en operation. Fysioterapigruppen havde mindre smerte efter en og tre måneder, og efter et år var de to grupper lige gode på smerte og funktion (6). Det er ét forsøg, kun med kvinder, men det viser, at ikke alle behøver en operation.

Rehabos program har ingen nerveøvelser og behandler ikke nerven. Det, programmet kan, er at holde håndleddet, grebet og armen stærke og i bevægelse, mens du bruger skinnen og giver nerven plads. Stop en øvelse, der får fingrene til at prikke, og skriv en højere smerte, så går programmet et trin ned.

Øvelser, der ikke klemmer nerven

Vælg øvelser, hvor håndleddet ikke er bøjet helt frem eller tilbage i lang tid. Dosis: 3 sæt af 30 til 40 sekunder, roligt tempo, med pause imellem.

1. Knyt hånden blødt

1. Hvil underarmen på et bord eller på låret.
2. Start med hånden åben og fingrene strakt.
3. Luk fingrene roligt til en løs knytnæve.
4. Åbn hånden igen og stræk fingrene helt ud.

Når det føles let: knyt hårdere, hold grebet, og klem senere om et sammenrullet håndklæde.

2. Aktiv palmar flexion

1. Sæt dig med underarmen på et bord og håndfladen opad.
2. Lad hånden hænge ud over bordkanten.
3. Bøj håndleddet roligt op mod dig ved egen kraft.
4. Sænk langsomt ned igen, og hold underarmen i ro.

Når det føles let: hold en let vandflaske. Stop, hvis fingrene begynder at prikke.

3. Hænder mod væggen

1. Stå en armslængde fra en væg.
2. Sæt håndfladerne fladt mod væggen i skulderhøjde.
3. Stræk albuerne og læg lidt af din vægt på hænderne.
4. Fordel vægten over hele håndfladen og træk vejret roligt.

Når det føles let: træd et lille skridt længere væk fra væggen.

Programmet behandler ikke nerven, men det holder håndleddet og grebet stærke, mens nerven falder til ro. Vælg Håndled og derefter Håndfladen, når du bygger dit program.

Få et program til håndleddet, der tilpasser sig

Rehabo bygger et genoptræningsprogram til håndleddet ud fra, hvor det gør ondt, og hvor meget. Du får fire øvelser pr. træning uden udstyr, og efter hver øvelse fortæller du, hvor ondt det gjorde. Programmet rykker op, holder eller går et trin ned ud fra dit svar. Det er udviklet af fysioterapeuter og gratis at komme i gang med.

Byg dit håndledsprogram

Operation

En Cochrane-gennemgang fra 2008 sammenlignede operation med behandling uden operation, mest skinne. Operation lindrede generne bedre efter tre måneder, et halvt år og et år. En del af dem, der kun fik skinne, endte alligevel med en operation. Komplikationer var almindelige i begge grupper, men lidt hyppigere efter operation (7).

Ved operationen skærer man båndet over kanalen, så nerven får mere plads. Det er et lille indgreb, som regel i lokalbedøvelse. Operation er for dem, hvor generne er svære, ikke går væk efter nogle ugers skinne, eller hvor nerven er påvirket. Det er en beslutning, du tager med lægen. Efter en operation følger du sygehusets plan først.

Hvornår skal du til lægen?

Se en læge, hvis følelsesløsheden er der hele tiden og ikke går over, når du ryster hånden. Se også en læge, hvis hånden bliver svag og klodset, hvis du taber ting, eller hvis musklen ved roden af tommelfingeren bliver tyndere. Det er tegn på, at nerven er mere påvirket og skal undersøges, ofte med en måling af, hvor godt den leder. Se også en læge, hvis generne kom efter et fald på hånden, eller hvis du er gravid og generne er svære. Hele listen står i håndledssmerter: hvornår skal du til lægen.

Har du prikken om natten, der går over, når du ryster hånden, kan du trygt starte med skinnen og rådene her og give det nogle uger.

Nerven og nervesystemet

En nerve, der har været klemt længe, kan blive mere følsom, så den reagerer på mindre end før. Det betyder ikke, at den er ved at gå i stykker. Det betyder, at nervesystemet er blevet mere opmærksomt på området. Det er også derfor, forsøget med manuel behandling rettet mod nervesystemets følsomhed er interessant. Læs mere i håndledssmerter og et følsomt nervesystem og om hele håndleddet i guiden til håndledssmerter. Om skinner i det hele taget kan du læse i håndledsskinne og håndledsbind.

Konklusion

• Karpaltunnelsyndrom er en nerve, der bliver klemt på håndfladesiden af håndleddet, så tommelfingeren, pegefingeren og langfingeren sover, især om natten.
• Første skridt er en natskinne, der holder håndleddet lige, og pauser fra lange, hårde greb.
• Omkring en tredjedel af lette og moderate tilfælde bliver bedre af sig selv. De sværeste gør ikke.
• Beviserne for øvelser er meget tynde. Rehabos program behandler ikke nerven, men holder håndleddet stærkt.
• Operation lindrer bedre end skinne, når generne er svære eller ikke går væk. Se en læge ved vedvarende følelsesløshed eller en svag hånd.

Referencer

1. Atroshi I et al. Prevalence of carpal tunnel syndrome in a general population. JAMA 1999. PubMed
2. Karjalainen TV et al. Splinting for carpal tunnel syndrome. Cochrane Database of Systematic Reviews 2023. PubMed
3. Padua L et al. Natural history of carpal tunnel syndrome according to the neurophysiological classification. Italian Journal of Neurological Sciences 1998. PubMed
4. Page MJ et al. Exercise and mobilisation interventions for carpal tunnel syndrome. Cochrane Database of Systematic Reviews 2012. PubMed
5. Ballestero-Pérez R et al. Effectiveness of nerve gliding exercises on carpal tunnel syndrome: a systematic review. Journal of Manipulative and Physiological Therapeutics 2017. PubMed
6. Fernández-de-las-Peñas C et al. Manual physical therapy versus surgery for carpal tunnel syndrome: a randomized parallel-group trial. Journal of Pain 2015. PubMed
7. Verdugo RJ et al. Surgical versus non-surgical treatment for carpal tunnel syndrome. Cochrane Database of Systematic Reviews 2008. PubMed