Spring til indhold
Tilbage til artikler

Hoftesmerter: hvornår skal du til lægen?

Hoften gør ondt, og et sted i baghovedet ligger spørgsmålet: Er det noget alvorligt? Skal jeg til lægen, eller kan jeg selv gøre noget ved det?

Det korte svar er: Langt de fleste hoftesmerter er ufarlige og bliver bedre med den rigtige træning. Men der findes en lille håndfuld tegn, som du skal kende, fordi de ændrer alt. Nogle af dem betyder hjælp samme dag. Andre betyder en tid hos lægen inden for få dage. Denne artikel gennemgår dem ét ad gangen og slutter med, hvad der gælder for alle jer, der ikke har nogen af dem.

Artiklen bygger på guiden til ondt i hoften, hvor de samme tegn står i kort form.

Hvor sjældent er det alvorligt?

Først rammen. Hoftesmerter kommer i næsten alle tilfælde fra slidgigt i leddet, senerne på ydersiden, musklerne i lysken eller fra ryggen. Det er tilstande, der kan gøre meget ondt, men som ikke er farlige, og som bliver bedre af at blive belastet rigtigt. De røde flag findes for at fange de få tilfælde, hvor hoften skal ses af en læge først: et brud, en infektion, en sygdom i hoften hos et barn, et træthedsbrud hos en løber eller noget helt andet, der giver smerter i området. Et enkelt tegn betyder ikke, at du er blandt de få. Det betyder, at du skal have det undersøgt.

Samme dag: et fald, og du kan ikke stå eller gå

Hos ældre er et fald på hoften den klassiske vej til et hoftebrud. Tegnene er smerter i lysken eller hoften efter faldet, at du ikke kan støtte på benet eller kun med stort besvær, og nogle gange at benet ligger lidt kortere og drejet udad. Har du det billede, skal du på skadestuen samme dag, og du skal ikke vente på, at det går over.

Et brud i hoften kan gemme sig. Hos ældre, hvor lægen stadig mistænkte et brud, selvom røntgenbilledet så normalt ud, viste en ekstra scanning et brud hos næsten fire ud af ti (1). Kan du stadig ikke gå ordentligt nogle dage efter et fald, så bed om at blive undersøgt igen, også selvom det første billede var normalt.

Samme dag: feber og en varm, meget øm hofte

En infektion inde i hofteleddet er sjælden, men den kan skade leddet hurtigt, hvis den ikke behandles. Tegnene er en hofte, der gør meget ondt ved den mindste bevægelse, ofte så du ikke kan støtte på benet, sammen med feber, kulderystelser eller en fornemmelse af at være syg. Risikoen er større efter en operation eller en indsprøjtning i hoften, med et nyt hofteled og ved nedsat immunforsvar. Har du det billede, skal du vurderes samme dag: egen læge i åbningstiden, ellers lægevagten.

Samme dag: en varm, hævet og øm læg

Det er ikke hoften, men det hører med, fordi det ofte kommer efter en hofteoperation eller en lang periode, hvor man har bevæget sig lidt. En blodprop i benets dybe vener viser sig som en læg, der er hævet, varm og øm, oftest kun på det ene ben. Risikoen er større efter operation, lang flyrejse, sengeleje, ved graviditet, p-piller og rygning. En læge skal afgøre det samme dag. Læs mere i Ondt bag knæet.

Til lægen inden for få dage

De næste tegn er ikke akutte på samme måde, men de skal undersøges, og de skal ikke vente uger.

Pludselige, voldsomme smerter uden et fald

Smerter i hoften, der kommer pludseligt og voldsomt uden et fald eller en tydelig overbelastning, så du ikke kan støtte på benet, skal undersøges. Oftest er det noget ufarligt, der er blusset op, men det kan også være et brud i en skrøbelig knogle eller en forstyrrelse af blodforsyningen til lårbenshovedet.

Et barn eller en teenager, der halter

Hos børn og unge findes der hoftesygdomme, som skal opdages tidligt. Tegnet er et barn, der halter og har ondt i hoften, i lysken eller i knæet. Det sidste er vigtigt: Hos børn kan en syg hofte give smerter i knæet, så et barn med knæsmerter og halten skal have undersøgt hoften også. Er barnet samtidig sygt og har feber, er det samme dag. Ellers inden for samme uge. De artikler, du læser her, er skrevet til voksne.

Lyskesmerter hos en løber, der bliver værre ved hver tur

Et træthedsbrud i lårbenshalsen er sjældent, men vigtigt at opdage. Tegnet er smerter i lysken eller dybt i hoften hos en, der har øget sin løbemængde, hvor smerten kommer tidligere på hver tur, gør ondt, når du hopper på det ene ben, og til sidst også er der i hvile. Stop med at løbe, og få det undersøgt. Røntgen viser det ikke altid i starten. Læs mere i Ondt i hoften ved løb.

En bule i lysken

En blød bule i lysken, der kommer frem, når du står, hoster eller løfter, og forsvinder, når du ligger ned, kan være et brok. Det er ikke hoften og ikke noget, træning retter. Få en læge til at se på det, og søg hjælp samme dag, hvis bulen bliver hård, meget øm og ikke kan trykkes tilbage.

Smerter om natten, der ikke har noget med dagen at gøre

Hoftesmerter om natten er almindelige, især når du ligger på den ømme side, og de fleste har med senerne eller slidgigt at gøre. Det, der skal undersøges, er smerter, der er der hele natten uanset stilling, og som ikke hænger sammen med, hvad du har lavet om dagen, især sammen med vægttab uden forklaring, feber, nattesved eller en tidligere kræftsygdom. Læs mere i Ondt i hoften om natten.

Stivhed i flere led om morgenen

Er du stiv i begge hofter, i lænden og måske i andre led i mere end en halv time om morgenen, og bliver det bedre af at bevæge dig, kan det være en gigtsygdom, der skal behandles med medicin. Det gælder især, hvis du er under 45, og det startede snigende.

Smerter, der stråler ned i benet med følelsesløshed eller svaghed

Smerter i balden, der stråler ned under knæet med prikken, følelsesløshed eller svaghed i foden, kommer som regel fra ryggen, ikke fra hoften. Det er sjældent farligt, men svaghed, der tager til, eller problemer med at holde på vandet skal ses af en læge. Læs mere i Iskiassmerter.

Det, der ikke er et rødt flag

Nogle ting lyder alvorlige, men er det ikke i sig selv:

  • Smerter på ydersiden af hoften, når du ligger på siden. Det er typisk senerne fra balde-musklerne, og det kan trænes. Læs Ondt på ydersiden af hoften.
  • Stivhed om morgenen, der går over på under en halv time. Det er typisk for slidgigt, og det bliver bedre af bevægelse.
  • En hofte, der klikker uden at gøre ondt. Lyde fra hoften er almindelige og ikke et tegn på skade.
  • En scanning med en revne i labrum eller "slid". Den slags findes hos rigtig mange uden smerter (2). Det er ikke en grund til at holde op med at bevæge sig. Læs mere i Hoftesmerter og et følsomt nervesystem.
  • Smerter, der er værre efter en lang gåtur. Det er et tegn på, at belastningen var for stor den dag, ikke på, at noget er gået i stykker.

Ingen af de her tegn betyder, at noget er galt. De betyder, at hoften er følsom, og at du skal justere belastningen.

Hvad hvis det bare ikke går over?

Har du trænet i 8 til 12 uger uden fremgang, er det værd at få hoften undersøgt af en fysioterapeut eller en læge. Ikke fordi noget nødvendigvis er alvorligt, men fordi en undersøgelse kan finde ud af, om smerten kommer fra leddet, senerne, lysken eller ryggen, og det ændrer, hvad du skal træne. Har du svær slidgigt, der begrænser dig meget i hverdagen, så tal med din læge om et nyt hofteled. I et dansk forsøg gav operationen et markant bedre resultat end træning hos folk med svær slidgigt og en henvisning til operation (3). Læs mere i Nyt hofteled eller træning?.

For alle andre er budskabet det samme: Hoften bliver bedre af at blive belastet i små skridt. Læs Hvile eller træning ved ondt i hoften? og se øvelserne i De bedste øvelser til hoften.

Konklusion

  • Samme dag: et fald, hvor du ikke kan stå eller gå, feber med en varm og meget øm hofte, og en varm, hævet og øm læg.
  • Inden for få dage: pludselige voldsomme smerter, et barn der halter, lyskesmerter hos en løber, der tager til, en bule i lysken, natlige smerter med vægttab og stivhed i flere led om morgenen.
  • Hos børn kan en syg hofte give ondt i knæet.
  • Smerter på ydersiden, når du ligger på siden, kortvarig morgenstivhed og fund på scanningen er ikke røde flag i sig selv.
  • Langt de fleste hoftesmerter bliver bedre med gradvis træning.

Referencer

  1. Haj-Mirzaian A et al. Use of advanced imaging for radiographically occult hip fracture in elderly patients: a systematic review and meta-analysis. Radiology 2020. PubMed
  2. Heerey JJ et al. What is the prevalence of imaging-defined intra-articular hip pathologies in people with and without pain? A systematic review and meta-analysis. British Journal of Sports Medicine 2018. PubMed
  3. Frydendal T et al. Total hip replacement or resistance training for severe hip osteoarthritis. New England Journal of Medicine 2024. PubMed