Iskiassmerter: årsag, forløb og behandling

Denne artikel blev skrevet i 2016 og er gennemskrevet i 2026 med den nyeste forskning.

Iskiassmerter er smerter, der løber fra lænden eller ballen ned langs bagsiden eller ydersiden af benet, ofte helt ned i læggen eller foden. De kan være skarpe, brændende eller jagende, og de kan følges af snurren, prikken eller en sovende fornemmelse. For mange er det den mest voldsomme smerte, de har prøvet, og det er let at tro, at noget er alvorligt galt.

Det er det sjældent. Iskias skyldes som regel, at en nerverod i lænden er irriteret, oftest af en diskus, der buler ud. Det gør ondt, fordi nerver er følsomme, ikke fordi ryggen er ødelagt. Langt de fleste bliver gode igen i løbet af uger til måneder uden operation, og det, der hjælper mest, er at holde sig i gang.

Her får du en gennemgang af, hvad iskias er, hvordan det typisk forløber, hvad der virker, og hvornår du bør tale med en læge først. Hvis du er i tvivl, om dine smerter i benet overhovedet er iskias, kan du læse vores artikel om smerter fra lænden ned i ballen og benet. Den store guide til lænden finder du i Guiden til ondt i lænden.

Hvad er iskias?

Iskiasnerven er kroppens tykkeste nerve. Den dannes af nerverødder, der forlader rygmarven nederst i lænden, løber gennem ballen og ned langs bagsiden af låret, hvor den deler sig til underbenet og foden.

Når man siger iskias, mener man i dag smerter, der kommer fra en af de nerverødder, nerven dannes af. Det kaldes også lumbal radikulopati eller nerverodspåvirkning. Den almindeligste årsag er en diskusprolaps: den bløde kerne i en af bruskskiverne mellem hvirvlerne trænger ud gennem den yderste ring og irriterer den nerverod, der ligger lige ved siden af. Både trykket og de stoffer, der frigives omkring prolapsen, gør nerveroden følsom, og så sender den smerte ud i hele det område, den forsyner.

Mindre ofte er årsagen en forsnævring af nervekanalen hos ældre, spinalstenose, som typisk giver smerter i begge ben, når man går og står.

Hvor kommer smerten fra, og hvad den ikke kommer fra

Da denne artikel blev skrevet første gang, var det en udbredt teori, at ømme punkter i ballens muskler, såkaldte trigger points, var den hyppigste årsag til iskias. Den forklaring holder ikke. Muskler i lænd og balle kan sagtens være ømme, og smerter kan sagtens stråle fra ryggen ned i ballen og låret uden at have noget med nerven at gøre. Men det kaldes refereret smerte, ikke iskias, og den behandles som almindelige lændesmerter.

Du har måske også hørt om piriformis-syndrom, hvor en dyb ballemuskel skulle klemme på nerven. Det er en betegnelse uden solid dokumentation, og det er sjældent den forklaring, der giver mening, når smerten passer til en nerverod. Det korte af det lange: skarpe smerter under knæet med snurren eller nedsat kraft peger på en nerverod. Dumpe smerter, der bliver i ballen og låret og ændrer sig, når du bevæger ryggen, peger på ryggen selv.

Det er heller ikke, fordi bækkenet er skævt, eller fordi en hvirvel er gået af led. Ingen af de forklaringer har støtte i forskningen.

Sådan føles det

Smerten løber fra ballen ned langs bagsiden eller ydersiden af låret og som regel under knæet, ofte til fod eller tæer.
Den er skarp, brændende eller jagende og kan være værre end selve rygsmerten.
Der kan være snurren, prikken eller en sovende fornemmelse i et bestemt område af underben eller fod.
Der kan være nedsat kraft, for eksempel så det er svært at gå på tæer eller hæle.
Hoste, nys og at sidde længe kan forværre den. Mange har det bedst, når de går eller ligger.

Hvis du udelukkende har smerter i lænden og ballen, og de ikke går under knæet, er det mindre sandsynligt, at nerven er involveret.

Hvordan går det?

Det går godt for de fleste, men det kan tage tid. Et engelsk studie fulgte 609 personer med iskias eller anden bensmerte fra ryggen i almen praksis (1). Efter fire måneder havde omkring halvdelen fået det markant bedre, og efter et år var det omkring to tredjedele. En tredjedel havde altså stadig gener efter et år, og det er værd at vide, så du ikke tror, at du er den eneste, det trækker ud for.

Selve prolapsen har det med at skrumpe. En gennemgang af studier fra 2015 fandt, at de største prolapser, hvor et stykke af diskussen er løsnet helt, forsvinder af sig selv i 96 procent af tilfældene, og at mindre udbulinger skrumper i omkring 40 til 70 procent (2). Kroppen opfatter det udbulede materiale som noget, der skal fjernes, og gør det over måneder.

Hvor slem smerten er i starten, siger ikke ret meget om, hvor lang tid det tager. Nervesystemet skruer op for beskyttelsen, når en nerverod er irriteret: musklerne spænder, du undgår at bøje dig, og hele området bliver mere følsomt. Det er nyttigt de første dage, men det kan hænge ved, længe efter at nerveroden er faldet til ro. Smerte er ikke et mål for skade, og jo længere den varer, jo løsere bliver forbindelsen mellem de to. Det kan du læse mere om i vores artikel om lændesmerter og et følsomt nervesystem og i Hvad er smerte?.

Hvad virker

At holde sig i gang. Sundhedsstyrelsens retningslinje for nerverodspåvirkning i lænden anbefaler, at du fortsætter din normale aktivitet, så langt smerten tillader det, og at du får superviseret træning, hvis smerten trækker ud (3). Det er ikke fordi, aktivitet fjerner prolapsen. Det er fordi, en krop i bevægelse holder nervesystemet roligt, og fordi ro og hvile gør det modsatte.

Øvelser giver et lille forspring. En gennemgang af studier fra 2015 sammenlignede råd om at holde sig aktiv med egentlige træningsprogrammer ved iskias (4). Træning gav lidt mindre bensmerte i de første måneder, men efter et år var der ingen forskel. Det betyder, at øvelser er et godt redskab, men ikke et krav. Vælg det, du kan holde ud at gøre.

Rolig bevægelse af ryg og hofte. Bøje-strække-bevægelser af lænden, rotation og et blidt stræk af ballen kan gøre området mindre stramt og give dig tillid til, at benet kan bruges. Se øvelserne længere nede.

Smertestillende, hvis du har brug for det. Medicin fjerner ikke årsagen, men kan gøre de første uger til at holde ud, så du kan bevæge dig. Sundhedsstyrelsen fraråder siden 2025 svagt paracetamol, gigtmedicin og morfinlignende stoffer ved nyopståede lændesmerter og anbefaler i stedet information om, at bevægelse gavner. Ved iskias er billedet lidt anderledes, og det er lægen, du skal tale med om medicin.

Hvad virker ikke, eller virker for lidt

Sengeleje. Det var i mange år standardrådet. I et hollandsk forsøg fra 1999 fik 183 personer med iskias enten to ugers sengeleje eller besked på at leve så normalt som muligt (5). Efter to uger, tolv uger og et år var der ingen forskel på smerte og funktion. Sengeleje hjælper ikke, og det gør kroppen stivere og mere følsom.

At vente på en scanning. En MR-scanning viser prolapsen, men den ændrer sjældent, hvad du skal gøre. Hos symptomfri mennesker har omkring hver tredje 20-årig og mere end otte ud af ti 80-årige en udbuling af en diskus på scanningen (6). Retningslinjen anbefaler først scanning, hvis operation overvejes, eller hvis der er tegn på noget alvorligt (3).

At holde sig i ro af frygt for at gøre det værre. Bevægelse kan gøre ondt, men den gør ikke prolapsen større. Vent ikke på, at smerten er væk, før du begynder at bruge benet.

Skal du opereres?

Det store spørgsmål for mange. Et hollandsk forsøg fra 2007 lodtrak 283 personer med svær iskias i seks til tolv uger til enten hurtig operation eller til at fortsætte den konservative behandling og kun operere, hvis det ikke gik over (7). De opererede blev hurtigere smertefri, men efter et år havde de to grupper det lige godt, og efter fem år var der stadig ingen forskel (8). Kun omkring fire ud af ti i den gruppe, der ventede, endte med at blive opereret. Det amerikanske SPORT-studie fandt det samme mønster (9).

Operation er derfor et valg, ikke en nødvendighed, for de fleste. Den kan give mening, hvis smerten er uudholdelig og ikke aftager efter seks til tolv uger, eller hvis kraften i benet bliver ved med at falde. Tegn på tryk på de nederste nerver i rygmarvskanalen (se afsnittet om lægen) skal opereres akut.

Øvelser ved iskias

Formålet er ikke at trække nerven fri eller at rette noget. Formålet er at bevæge ryg, hofte og ben roligt, så nervesystemet lærer, at det er sikkert. Vælg de trin, hvor smerten holder sig på et acceptabelt niveau, og lad benet være med. Smerte op til omkring 5 på en skala fra 0 til 10 er i orden, hvis den er faldet til ro næste morgen (10).

Bøj og stræk lænden liggende

Lig på ryggen med bøjede knæ og fødderne i gulvet.
Vip bækkenet, så lænden presses blødt ned mod gulvet.
Vip den anden vej, så lænden buer en anelse op.
Skift roligt mellem de to stillinger i et lille, blødt udsving.
Ånd ud, når du presser ned, og ind, når du buer op.

Når det føles let: gå op på alle fire og lav samme bevægelse som cat/cow.

Rotation med bøjede knæ

Lig på ryggen med bøjede knæ og fødderne samlet.
Stræk armene ud til siden med håndfladerne mod gulvet.
Lad knæene falde roligt til den ene side, så langt det er behageligt.
Bliv et øjeblik, og løft knæene tilbage til midten.
Skift side. Hold begge skuldre i gulvet.

Når det føles let: stræk armene op foran brystet, og lad den modsatte arm og blikket følge med ned mod gulvet.

Balde-stræk siddende

Sid på forreste del af en stol med begge fødder i gulvet, lidt bredere end hoftebredde.
Sid rank, og spænd let i maven.
Læn overkroppen roligt frem fra hofterne.
Hold et øjeblik, hvor du mærker stræk i balder og lyske.
Rejs dig roligt op igen.

Når det føles let: læg den ene ankel op på det modsatte knæ, lad knæet synke ud til siden, og læn dig frem fra hofterne.

Dosering: 3 sæt af 30 til 40 sekunder, roligt tempo, med pause imellem. I Rehabo vælger du Ryg og derefter Lænden, så bliver øvelserne sat sammen ud fra, hvor ondt det gør.

Få et rygprogram, der tilpasser sig

Rehabo bygger et genoptræningsprogram til ryggen ud fra, hvor det gør ondt, og hvor meget. Du får fire øvelser pr. træning uden udstyr, og efter hver øvelse fortæller du, hvor ondt det gjorde. Programmet rykker op, holder eller går et trin ned ud fra dit svar. Det er udviklet af fysioterapeuter og gratis at komme i gang med.

Byg dit rygprogram

Hvornår skal du til lægen først?

De fleste med iskias kan begynde at bevæge sig med det samme. Der er to situationer, hvor du skal springe alt det ovenstående over og søge hjælp samme dag: hvis du får følelsesløshed i skridtet eller omkring endetarmen, eller hvis du får svært ved at holde på eller komme af med urin eller afføring. Det kan være tegn på tryk på de nederste nerver i rygmarvskanalen, og det skal undersøges akut. Det samme gælder, hvis du får svaghed i begge ben på én gang.

Tal også med lægen, hvis kraften i det ene ben bliver ved med at falde fra uge til uge, hvis smerten ikke er begyndt at aftage efter seks til otte uger, eller hvis du har feber, vægttab uden grund eller tidligere har haft kræft. Det er sjældent alvorligt, men det skal undersøges.

Konklusion

Iskias er smerter fra en irriteret nerverod i lænden, oftest på grund af en diskusprolaps. Ømme muskler og skæve bækkener er ikke årsagen.
De fleste bliver gode i løbet af uger til måneder, og prolapsen skrumper ofte af sig selv.
Sengeleje virker ikke. At holde sig i gang og bevæge ryg og hofte roligt gør.
Operation giver hurtigere lindring, men samme resultat efter et år, så det er et valg for de få, hvor smerten ikke aftager.
Følelsesløshed i skridtet eller problemer med vandladning og afføring kræver hjælp samme dag.

Referencer

Prognosis of sciatica and back-related leg pain in primary care: the ATLAS cohort (Konstantinou, Spine J, 2018)
The probability of spontaneous regression of lumbar herniated disc: a systematic review (Chiu, Clin Rehabil, 2015)
National Clinical Guidelines for non-surgical treatment of patients with recent onset low back pain or lumbar radiculopathy (Stochkendahl, Eur Spine J, 2018)
Advice to Stay Active or Structured Exercise in the Management of Sciatica: A Systematic Review and Meta-analysis (Fernandez, Spine, 2015)
Lack of effectiveness of bed rest for sciatica (Vroomen, N Engl J Med, 1999)
Systematic literature review of imaging features of spinal degeneration in asymptomatic populations (Brinjikji, AJNR, 2015)
Surgery versus prolonged conservative treatment for sciatica (Peul, N Engl J Med, 2007)
Surgery versus prolonged conservative treatment for sciatica: 5-year results of a randomised controlled trial (Lequin, BMJ Open, 2013)
Surgical vs nonoperative treatment for lumbar disk herniation: the Spine Patient Outcomes Research Trial (SPORT) (Weinstein, JAMA, 2006)
Continued sports activity, using a pain-monitoring model, during rehabilitation in patients with Achilles tendinopathy (Silbernagel, Am J Sports Med, 2007)