Mange med ondt i lænden mærker også noget i ballen, bagsiden af låret eller helt ned i benet. Det første ord, der melder sig, er iskias. Men de fleste smerter, der stråler fra lænden ned i benet, er ikke iskias. De er refererede smerter fra ryggen selv, og de behandles som almindelige lændesmerter.
Forskellen er værd at kende. Den afgør, hvad du skal gøre, hvor hurtigt det går over, og hvornår du bør tale med en læge. Her får du de tegn, der skiller de to fra hinanden, hvad du gør ved hver af dem, og de to symptomer, der betyder skadestue samme dag. Den store guide til lænden finder du i Guiden til ondt i lænden.
To slags smerte i benet
Refereret smerte kommer fra strukturerne i lænden og bækkenet: led, muskler, ledbånd og diskus. Når de er irriterede, deler de nervebaner med ballen og låret, og hjernen har svært ved at afgøre præcis, hvor signalet kommer fra. Derfor mærkes smerten som et bredt, dumpt område i ballen og bag på låret. Det er langt den hyppigste forklaring på smerter, der stråler fra lænden.
Nervesmerte (iskias eller nerverodspåvirkning) kommer fra en irriteret nerverod, som regel fordi en diskusprolaps trykker på den eller irriterer den kemisk. Smerten følger nervens bane og mærkes derfor som en stribe, ofte helt ned under knæet, og den følges tit af snurren, prikken eller nedsat kraft. Du kan læse mere om det i vores artikler om iskiassmerter og diskusprolaps i lænden.
Sådan skelner du
Ingen enkelt test er sikker, men tilsammen giver disse tegn et godt billede.
| Refereret smerte fra ryggen | Nervesmerte (iskias) | |
|---|---|---|
| Hvor | Ballen og bagsiden eller ydersiden af låret, sjældent under knæet | En stribe ned langs benet, ofte under knæet og ud i fod eller tæer |
| Hvordan | Dump, borende, bred, svær at pege på | Skarp, brændende, jagende, let at følge med en finger |
| Følesans | Normal, måske en tung fornemmelse | Snurren, prikken eller en sovende plet i et bestemt område |
| Kraft | Normal | Kan være nedsat, for eksempel svært at gå på tæer eller hæle |
| Rygsmerte | Ofte den værste del | Bensmerten er ofte værre end rygsmerten |
| Ændrer sig når | Du bevæger ryggen, skifter stilling | Du hoster, nyser, sidder længe, strækker benet |
Det stærkeste enkelttegn på en nerverod er ægte følelsesløshed eller nedsat kraft i et afgrænset område. Smerte alene, selv skarp smerte, kan komme fra begge dele.
Hvad du gør ved refereret smerte
Den gode nyhed er, at refereret smerte i ballen og låret følger den samme kurve som lændesmerter i øvrigt. Smerten falder for de fleste markant i løbet af de første seks uger (1). Det, der hjælper, er det samme som for lænden: hold dig i gang, skift stilling ofte, og begynd at bevæge ryg og hofte roligt.
Refereret smerte kan mærkes voldsomt, fordi et helt område bliver følsomt, ikke fordi noget i ballen er gået i stykker. Nervesystemet skruer op for beskyttelsen omkring en irriteret ryg, og det gør både lænden og alt det, den deler nervebaner med, mere ømt. Den beskyttelse er nyttig i de første dage, men den kan hænge ved. Smerte er ikke et mål for skade, og forbindelsen mellem de to bliver løsere, jo længere smerten varer. Du kan læse mere i vores artikel om lændesmerter og et følsomt nervesystem.
Hvad du gør ved nervesmerte
Også her går det godt for de fleste. I et engelsk studie af 609 personer med iskias og anden bensmerte fra ryggen var omkring halvdelen markant bedre efter fire måneder og omkring to tredjedele efter et år (2). Prolapser skrumper ofte af sig selv over måneder (3). Sengeleje hjælper ikke (4), og Sundhedsstyrelsens retningslinje anbefaler, at du fortsætter din normale aktivitet, så langt smerten tillader det, med superviseret træning, hvis det trækker ud (5).
Forskellen fra refereret smerte er, at du skal holde øje med to ting: om følelsesløsheden breder sig, og om kraften i benet falder. Begge dele skal du tale med lægen om. Og så er der de to tegn, der ikke kan vente.
To tegn, der betyder skadestue samme dag
Hvis du får følelsesløshed i skridtet eller omkring endetarmen, eller hvis du får svært ved at holde på eller komme af med urin eller afføring, kan en prolaps trykke på de nederste nerver i rygmarvskanalen. Det er sjældent, men det skal undersøges akut, fordi det kan give varige skader, hvis det ikke behandles hurtigt. Det samme gælder, hvis du får svaghed i begge ben på én gang.
Det er de to situationer, hvor du skal springe alt andet over. Alt det øvrige i denne artikel kan vente til hverdagen.
Nervesmerter uden at ryggen er med
Snurren og brændende smerter i benet kan også komme fra nerver, der er irriterede andre steder, eller fra et nervesystem, der er blevet overfølsomt efter lang tids smerte. Det er en anden slags problem, og du kan læse om det i vores artikel om nervesmerter.
Øvelser, der passer til begge dele
Uanset om smerten er refereret eller kommer fra en nerverod, er de første øvelser de samme: rolig bevægelse af lænd og hofte, der lærer nervesystemet, at det er sikkert at bruge benet. Begynd på det trin, hvor smerten holder sig på et acceptabelt niveau. Smerte op til omkring 5 på en skala fra 0 til 10 er i orden, hvis den er faldet til ro næste morgen (6).
Rotation med bøjede knæ
- Lig på ryggen med bøjede knæ og fødderne samlet i gulvet.
- Stræk armene ud til siden med håndfladerne mod gulvet.
- Lad knæene falde roligt til den ene side, så langt det er behageligt.
- Bliv et øjeblik, og løft knæene tilbage til midten.
- Skift side. Hold begge skuldre i gulvet.
Når det føles let: stræk armene op foran brystet, og lad den modsatte arm og blikket følge med ned mod gulvet.
Ét knæ mod brystet
- Lig på ryggen med bøjede knæ og fødderne i gulvet.
- Tag fat om det ene knæ med begge hænder.
- Træk roligt knæet ind mod brystet, mens det andet ben ligger afslappet.
- Hold strækket, og sænk roligt benet igen.
- Skift ben.
Når det føles let: træk begge knæ ind mod brystet, og lad lænden runde en smule mod underlaget.
Balde-stræk siddende
- Sid på forreste del af en stol med fødderne lidt bredere end hoftebredde.
- Sid rank, og spænd let i maven.
- Læn overkroppen roligt frem fra hofterne.
- Hold et øjeblik, hvor du mærker stræk i balder og lyske.
- Rejs dig roligt op igen.
Når det føles let: læg den ene ankel op på det modsatte knæ, lad knæet synke ud til siden, og læn dig frem fra hofterne.
Dosering: 3 sæt af 30 til 40 sekunder, roligt tempo, med pause imellem. Når du bygger dit program i Rehabo, så vælg Ryg og derefter Lænden.
Få et rygprogram, der tilpasser sig
Rehabo bygger et genoptræningsprogram til ryggen ud fra, hvor det gør ondt, og hvor meget. Du får fire øvelser pr. træning uden udstyr, og efter hver øvelse fortæller du, hvor ondt det gjorde. Programmet rykker op, holder eller går et trin ned ud fra dit svar. Det er udviklet af fysioterapeuter og gratis at komme i gang med.
Konklusion
- De fleste smerter fra lænden ned i ballen og låret er refererede smerter fra ryggen selv, ikke iskias.
- Nervesmerte følger en stribe ned under knæet og giver ofte snurren, følelsesløshed eller nedsat kraft.
- Begge dele bliver bedre for de fleste, og begge dele behandles med bevægelse, ikke hvile.
- Ved nervesmerte skal du holde øje med, om følesansen og kraften ændrer sig.
- Følelsesløshed i skridtet eller problemer med vandladning og afføring betyder skadestue samme dag.
Referencer
- The prognosis of acute and persistent low-back pain: a meta-analysis (Costa, CMAJ, 2012)
- Prognosis of sciatica and back-related leg pain in primary care: the ATLAS cohort (Konstantinou, Spine J, 2018)
- The probability of spontaneous regression of lumbar herniated disc: a systematic review (Chiu, Clin Rehabil, 2015)
- Lack of effectiveness of bed rest for sciatica (Vroomen, N Engl J Med, 1999)
- National Clinical Guidelines for non-surgical treatment of patients with recent onset low back pain or lumbar radiculopathy (Stochkendahl, Eur Spine J, 2018)
- Continued sports activity, using a pain-monitoring model, during rehabilitation in patients with Achilles tendinopathy (Silbernagel, Am J Sports Med, 2007)