Diskusprolaps i lænden: symptomer, forløb og hvad der virker

Ordet diskusprolaps får de fleste til at tænke, at noget er gået i stykker i ryggen og skal repareres. Det er en forståelig tanke, og som regel er den forkert. En diskusprolaps i lænden er en almindelig forandring, som mange går rundt med uden at vide det. De fleste, der får symptomer, bliver gode igen uden operation, og prolapsen har det med at skrumpe af sig selv.

Her kan du læse, hvad en diskusprolaps i lænden er, hvilke symptomer den kan give, hvad scanningen egentlig viser, hvordan forløbet typisk er, og hvad der virker. Til sidst får du øvelser, du kan begynde på i dag, og de få situationer, hvor du skal tale med en læge først. Den store guide til lænden finder du i Guiden til ondt i lænden.

Hvad er en diskusprolaps i lænden?

Lænden består af fem hvirvler. Mellem dem ligger bruskskiver, diskusserne, som fordeler trykket og lader ryggen bøje og dreje. Hver diskus har en fast ring yderst og en blødere kerne inderst.

Ved en prolaps buler ringen ud, eller noget af kernen trænger ud gennem den. Det sker oftest nederst i lænden mellem fjerde og femte lændehvirvel eller mellem femte lændehvirvel og korsbenet, hvor belastningen er størst. Med alderen indeholder diskusserne mindre væske og får små revner i ringen. Det er en del af at have en ryg, der har været i brug.

Det afgørende er ikke prolapsen i sig selv, men om den irriterer en nerverod, der forlader rygmarvskanalen lige ved siden af. Gør den det, kan du få smerter, snurren eller svaghed ned i benet. Det kaldes iskias eller nerverodspåvirkning, og du kan læse mere om det i vores artikel om iskiassmerter. Gør den det ikke, mærker du som regel ingenting.

Sådan føles det

En prolaps uden nervepåvirkning giver enten ingen symptomer eller almindelige lændesmerter, der ikke adskiller sig fra andre lændesmerter. Når prolapsen irriterer en nerverod, er billedet typisk:

Smerter, der stråler fra ballen ned langs bagsiden eller ydersiden af låret og under knæet, ofte helt til foden.
Snurren, prikken eller en sovende fornemmelse i et bestemt område af underbenet eller foden.
Nedsat kraft i bestemte bevægelser, for eksempel så det er svært at gå på tæer eller løfte forfoden.
Forværring ved hoste, nys og lang tid siddende.

Bensmerten er ofte værre end rygsmerten. Har du smerter i lænden og ballen, som ikke går under knæet, er det mindre sandsynligt, at nerven er involveret, selv om scanningen viser en prolaps. Vores artikel om smerter fra lænden ned i benet hjælper dig med at skelne.

Hvad scanningen faktisk viser

Her kommer den vigtigste pointe i artiklen. I en stor gennemgang af 33 studier fra 2015 så man på MR-scanninger af mennesker uden rygsmerter (1). Hos 20-årige uden smerter havde 37 procent tegn på slid i en diskus, 30 procent havde en udbuling, og 29 procent havde en egentlig prolaps. Hos 80-årige uden smerter var tallene 96, 84 og 43 procent. Med andre ord: omkring hver anden voksen uden ondt i ryggen har en diskusforandring på scanningen.

En diskusprolaps på en scanning er altså ikke i sig selv et bevis på, at den er årsag til dine smerter. Den kan være det, hvis dine symptomer passer til den nerverod, der ligger ved siden af. Men mange scanninger finder en prolaps, der bare sidder der og har gjort det i årevis.

Det er derfor, Sundhedsstyrelsens retningslinje fraråder rutinemæssig scanning ved nyopståede lændesmerter, og derfor Vælg Klogt-kampagnen har det som en af sine anbefalinger (2). En scanning ændrer sjældent behandlingen. Til gengæld kan den gøre dig mere bekymret for ryggen, og bekymring og frygt for at bevæge sig er blandt de faktorer, der bedst forudsiger, at smerten bliver ved.

Hvordan er forløbet?

Prolapser skrumper. En gennemgang af studier fra 2015 fulgte, hvad der sker med prolapser, som ikke bliver opereret (3). De største, hvor et stykke af diskussen er løsnet helt fra resten, forsvandt af sig selv i 96 procent af tilfældene. Prolapser, hvor kernen er trængt gennem ringen, skrumpede i 70 procent. Mindre udbulinger skrumpede i 41 procent. Kroppen opfatter det udbulede væv som noget, der skal fjernes, og gør det over måneder.

Symptomerne følger ofte samme kurve. Et engelsk studie fulgte 609 personer med iskias og anden bensmerte fra ryggen: omkring halvdelen var markant bedre efter fire måneder og omkring to tredjedele efter et år (4). Det kan trække ud for nogle, men det er ikke det samme som, at ryggen er ødelagt.

De første uger

De første en til to uger kan være hårde. Målet er at gøre dem til at holde ud, så du kan blive ved med at bevæge dig.

Find de stillinger, der giver ro. Mange har det bedst liggende på siden med bøjede knæ eller gående. Skift stilling ofte.
Hold dig i gang. Sundhedsstyrelsens retningslinje for nerverodspåvirkning anbefaler, at du fortsætter din normale aktivitet, så langt smerten tillader det (2). Gå små ture flere gange om dagen.
Undgå sengeleje. I et forsøg med 183 personer med iskias gjorde to ugers sengeleje ingen forskel på hverken smerte eller funktion i forhold til at leve så normalt som muligt (5).
Smertestillende kan bruges som en bro til bevægelse, hvis du har brug for det. Tal med lægen om, hvad der passer til dig.

Hvad virker

At holde sig aktiv og træne gradvist. Det er den behandling, alle retningslinjer er enige om (2). Aktivitet fjerner ikke prolapsen. Men en krop, der bruges, holder nervesystemet roligt, holder musklerne i gang og forhindrer den stivhed og frygt, der gør smerte langvarig.

Superviseret træning, hvis det trækker ud. En gennemgang fra 2015 sammenlignede råd om at holde sig aktiv med egentlige øvelsesprogrammer ved iskias (6). Træning gav lidt mindre bensmerte i de første måneder, men efter et år var der ingen forskel. Øvelser er altså et godt redskab i de første måneder, og selve typen af øvelser betyder mindre end, at du gør dem og øger dem gradvist.

Forståelse. Det gør en forskel at vide, at prolapsen er almindelig, at den skrumper, og at bevægelse ikke gør den større. Når en nerverod irriteres, skruer nervesystemet op for beskyttelsen: musklerne spænder, du undgår at bøje dig, og området bliver mere følsomt. Det er nyttigt de første dage, men det kan hænge ved, længe efter at nerveroden er faldet til ro. Smerte er ikke et mål for skade, og jo længere den varer, jo løsere er forbindelsen. Det kan du læse mere om i vores artikel om lændesmerter og et følsomt nervesystem.

Hvad virker ikke, eller virker for lidt

Sengeleje og at holde sig i ro. Se ovenfor. Det gør kroppen stivere og mere følsom.
Blokader. Sundhedsstyrelsen fraråder rutinemæssig indsprøjtning med binyrebarkhormon ved nyopstået nerverodspåvirkning (2). Det kan lindre kortvarigt hos nogle, men ændrer ikke forløbet.
At blive rettet på plads. Prolapsen kan ikke skubbes tilbage med hænderne, og der er ikke noget, der er gået af led. Manuel behandling kan give kortvarig lindring, og det er i orden, så længe det ikke erstatter, at du selv bevæger dig.

Skal du opereres?

For de fleste er svaret nej, og det er ikke, fordi operation ikke virker. Det er, fordi det går lige så godt uden. I et hollandsk forsøg fra 2007 blev 283 personer med svær iskias i seks til tolv uger fordelt ved lodtrækning til enten hurtig operation eller til at fortsætte uden operation og kun blive opereret, hvis det ikke gik over (7). De opererede blev hurtigere fri for bensmerte, men efter et år var de to grupper lige godt tilpas, og det var de stadig efter fem år (8). Kun omkring fire ud af ti i ventegruppen endte med at blive opereret. Det amerikanske SPORT-studie med over 500 deltagere fandt det samme mønster (9).

Operation kan give mening, hvis bensmerten er uudholdelig og ikke aftager efter seks til tolv uger, eller hvis kraften i benet bliver ved med at falde. Tegn på tryk på de nederste nerver i rygmarvskanalen skal opereres akut (se afsnittet om lægen). Læs mere om valget i Skal du opereres for diskusprolaps?.

Øvelser ved diskusprolaps i lænden

Formålet er at bevæge ryggen roligt og gradvist, ikke at rette noget. Begynd på det trin, hvor smerten holder sig på et acceptabelt niveau, og gå et trin op, når det føles let. Smerte op til omkring 5 på en skala fra 0 til 10 er i orden under øvelsen, hvis den er faldet til ro næste morgen (10). Bliver smerten i benet værre fra gang til gang, eller kommer der ny svaghed, så gå et trin ned og tal med en fysioterapeut.

Bøj og stræk lænden liggende

Lig på ryggen med bøjede knæ og fødderne i gulvet.
Vip bækkenet, så lænden presses blødt ned mod gulvet.
Vip den anden vej, så lænden buer let op fra gulvet.
Skift roligt frem og tilbage i et lille udsving.
Ånd ud, når du presser ned, og ind, når du buer op.

Når det føles let: stå på alle fire og lav samme bevægelse, rund ryggen op mod loftet og svaj den ned igen.

Rotation med bøjede knæ

Lig på ryggen med bøjede knæ og fødderne samlet i gulvet.
Stræk armene ud til siden med håndfladerne nedad.
Lad knæene falde roligt til den ene side, kun så langt det er behageligt.
Bliv et øjeblik, og løft knæene tilbage til midten.
Skift side, og hold begge skuldre i gulvet.

Når det føles let: stræk armene op foran brystet, og lad den modsatte arm følge med ned mod gulvet, når knæene falder til siden.

Knæløft med flad lænd

Lig på ryggen med bøjede knæ og fødderne i gulvet.
Pres lænden ned mod gulvet, og hold den der.
Løft det ene knæ op over hoften.
Sæt foden roligt ned igen uden at slippe lænden.
Skift ben, og fortsæt i roligt tempo.

Når det føles let: hold begge knæ over hofterne, og stræk det ene ben langsomt ud langs gulvet, uden at lænden slipper.

Dosering: 3 sæt af 30 til 40 sekunder, roligt tempo, med pause imellem. I Rehabo vælger du Ryg og derefter Lænden, så bliver øvelserne sat sammen ud fra, hvor ondt det gør.

Få et rygprogram, der tilpasser sig

Rehabo bygger et genoptræningsprogram til ryggen ud fra, hvor det gør ondt, og hvor meget. Du får fire øvelser pr. træning uden udstyr, og efter hver øvelse fortæller du, hvor ondt det gjorde. Programmet rykker op, holder eller går et trin ned ud fra dit svar. Det er udviklet af fysioterapeuter og gratis at komme i gang med.

Byg dit rygprogram

Hvornår skal du til lægen først?

Der er én situation, hvor en diskusprolaps er akut. Hvis du får følelsesløshed i skridtet eller omkring endetarmen, hvis du får svært ved at holde på eller komme af med urin eller afføring, eller hvis du får svaghed i begge ben på én gang, kan prolapsen trykke på de nederste nerver i rygmarvskanalen. Det skal undersøges på skadestuen samme dag.

Tal med lægen inden for få dage, hvis kraften i det ene ben bliver ved med at falde, for eksempel så du ikke længere kan løfte forfoden eller gå på tæer. Tal også med lægen, hvis smerten ikke er begyndt at aftage efter seks til otte uger, eller hvis du har feber, vægttab uden grund eller tidligere har haft kræft. Det er sjældent alvorligt, men det skal undersøges.

Konklusion

En diskusprolaps i lænden er almindelig. Omkring hver anden voksen uden rygsmerter har en diskusforandring på scanningen.
Den giver kun symptomer, hvis den irriterer en nerverod, og så mærkes det mest i benet.
Prolapser skrumper af sig selv over måneder, og de fleste bliver gode uden operation.
Hold dig i gang, undgå sengeleje, og træn gradvist. Typen af øvelser betyder mindre end, at du gør dem.
Operation giver hurtigere lindring, men samme resultat efter et og fem år. Den er et valg for de få, hvor smerten ikke aftager, eller kraften falder.
Følelsesløshed i skridtet eller problemer med vandladning og afføring kræver hjælp samme dag.

Referencer

Systematic literature review of imaging features of spinal degeneration in asymptomatic populations (Brinjikji, AJNR, 2015)
National Clinical Guidelines for non-surgical treatment of patients with recent onset low back pain or lumbar radiculopathy (Stochkendahl, Eur Spine J, 2018)
The probability of spontaneous regression of lumbar herniated disc: a systematic review (Chiu, Clin Rehabil, 2015)
Prognosis of sciatica and back-related leg pain in primary care: the ATLAS cohort (Konstantinou, Spine J, 2018)
Lack of effectiveness of bed rest for sciatica (Vroomen, N Engl J Med, 1999)
Advice to Stay Active or Structured Exercise in the Management of Sciatica: A Systematic Review and Meta-analysis (Fernandez, Spine, 2015)
Surgery versus prolonged conservative treatment for sciatica (Peul, N Engl J Med, 2007)
Surgery versus prolonged conservative treatment for sciatica: 5-year results of a randomised controlled trial (Lequin, BMJ Open, 2013)
Surgical vs nonoperative treatment for lumbar disk herniation: the Spine Patient Outcomes Research Trial (SPORT) (Weinstein, JAMA, 2006)
Continued sports activity, using a pain-monitoring model, during rehabilitation in patients with Achilles tendinopathy (Silbernagel, Am J Sports Med, 2007)