Slidgigt i hoften er en af de mest almindelige grunde til, at voksne over 50 får ondt i hoften og lysken. Ordet er uheldigt. "Slid" får de fleste til at tænke på noget, der bliver værre, jo mere det bruges. Sådan fungerer en hofte ikke. Brusk og knogle er levende væv, der reagerer på belastning, og for de fleste får hoften det bedre af at blive brugt på den rigtige måde.
Her kan du læse, hvad slidgigt i hoften er, hvordan det føles, hvad forskningen siger om træning, medicin og operation, og hvilke smerteregler du kan træne efter. Den store guide til hoften finder du i Ondt i hoften: guiden til hoftesmerter.
Hvad er slidgigt i hoften?
Hoften er et kugleled. Lårbenshovedet sidder i en skål i bækkenet, og begge flader er dækket af glat brusk, der fordeler trykket. Omkring leddet sidder en ledkapsel og nogle af kroppens stærkeste muskler.
Ved slidgigt, som lægerne kalder artrose, bliver brusken tyndere og mere ujævn, knoglen under den forandrer sig, og der kan komme små knogleudvækster i kanten af leddet. Det er ikke det samme som leddegigt, som er en sygdom i immunsystemet.
Det vigtigste at forstå er, at slidgigt ikke er en lige linje mod en ødelagt hofte. Forandringerne udvikler sig langsomt, symptomerne svinger fra uge til uge, og en dårlig periode betyder ikke, at hoften er blevet værre.
Sådan føles det
Slidgigt i hoften melder sig typisk med:
- Smerter i lysken eller på forsiden af låret. Nogle mærker det i ballen eller helt ned mod knæet.
- Stivhed om morgenen eller efter at have siddet stille, som letter, når du kommer i gang.
- Igangsætningssmerter: de første skridt gør ondt, og så bliver det bedre.
- Besvær med at tage sokker og sko på, komme ind i en bil eller klippe tånegle, fordi hoften ikke bøjer og drejer som før.
- Smerter efter lange gåture eller en dag med meget stå og gå.
Smerter på ydersiden af hoften, over det knoglede fremspring, er oftest noget andet: en overbelastet sene. Læs mere i Ondt på ydersiden af hoften.
Hvad siger de danske retningslinjer?
Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje for hofteartrose anbefaler superviseret træning som standard til alle med slidgigt i hoften, sammen med patientuddannelse. Retningslinjen lægger vægt på, at træningen skal tilpasses den enkelte og øges gradvist, og at det vigtigste er at blive ved.
Det er baggrunden for GLA:D, Godt Liv med Artrose i Danmark, som er udviklet på Syddansk Universitet og udbydes af uddannede fysioterapeuter over hele landet. Forløbet består af undervisning og superviseret træning. I en opgørelse af 9.825 deltagere med slidgigt i hofte eller knæ faldt smerten med 12 point på en skala fra 0 til 100 efter tre måneder og 14 point efter et år, færre tog smertestillende medicin, og færre var sygemeldt (1).
Rehabo er ikke GLA:D og erstatter det ikke. Øvelserne her bygger på den samme smerteregel og den samme slags gradvise belastning.
Hvad siger forskningen om træning?
En Cochrane-gennemgang fra 2014 samlede ti forsøg med træning på land. Evidens af høj kvalitet viste, at træning mindskede smerten med omkring 8 point og forbedrede funktionen med omkring 7 point på en skala fra 0 til 100 lige efter forløbet. Det svarer til, at hver sjette, der træner, får en gevinst, de ellers ikke ville have fået (2). De internationale OARSI-retningslinjer fra 2019 regner undervisning og struktureret træning som kernebehandlingen ved slidgigt i hoften (3).
Det er dosis og progression, der gør forskellen. Et australsk forsøg fra 2014 gav 102 personer med slidgigt i hoften enten ti behandlinger med råd, manuel behandling og hjemmeøvelser eller en falsk behandling med slukket ultralyd. Efter tre måneder var der ingen forskel på smerte eller funktion (4). En pakke med lidt af hvert og en let hjemmetræning var ikke nok. De forsøg, der virker, bygger træningen op over uger med øvelser, der bliver tungere.
Et norsk forsøg fulgte 109 personer i seks år. Dem, der fik træning oven i undervisningen, havde 44 procent mindre risiko for at få en ny hofte i perioden, og de fik den i gennemsnit knap to år senere (5).
I det danske PROHIP-forsøg trænede 56 personer med svær slidgigt, der var indstillet til en ny hofte, styrketræning med gradvist tungere belastning i 12 uger. Smerterne omkring træningen holdt sig lave, omkring 2 til 3 ud af 10, og faldt en smule undervejs (6).
Hvad med at løbe og gå?
Du kan godt gå, cykle, svømme og være aktiv med slidgigt i hoften. En samlet analyse af 25 studier fandt, at motionsløbere havde slidgigt i hofte eller knæ sjældnere end folk, der ikke løb, 3,5 procent mod 10,2 procent. Hos konkurrenceløbere, der havde løbet meget og hårdt i mange år, var tallet højere (7). Studierne kan ikke vise, at det ene er årsag til det andet, men de peger ikke på, at almindelig motion ødelægger hoften. Løber du allerede, og føles det godt, kan du fortsætte efter smertereglen nedenfor.
Smertereglen
GLA:D og de skandinaviske træningsforsøg bruger en enkel regel for, hvor ondt det må gøre (8):
- 0 til 2 ud af 10: sikkert.
- 3 til 5 ud af 10: acceptabelt.
- Over 5: for meget. Tag et trin ned næste gang.
Smerten skal være tilbage på sit sædvanlige niveau inden næste træning. Er hoften mere øm næste dag, var belastningen lidt for høj, og så gør du det lidt lettere. Det er ikke et tegn på, at noget er gået i stykker. Du kan læse mere i Hvile eller træning ved ondt i hoften?.
Slidgigt handler ikke kun om brusk. Smerten afhænger også af, hvor følsomt nervesystemet er blevet efter lang tids ondt, af søvn, stress og bekymring. Derfor kan to hofter, der ser ens ud på et røntgenbillede, gøre vidt forskelligt ondt. Læs mere i Hoftesmerter og et følsomt nervesystem.
Medicin og operation
Paracetamol giver kun en meget lille lindring ved slidgigt i hoften og knæet, mindre end det, man kan mærke (9), og de internationale retningslinjer anbefaler det ikke længere som fast behandling (3). Gigtpiller af typen NSAID lindrer bedre (10), men de har bivirkninger for mave, nyrer og hjerte og er ikke til alle. Tal med din læge om det. Binyrebarkhormon-indsprøjtninger i hofteleddet anbefales ikke i OARSI-retningslinjerne (3).
En ny hofte er en god operation til svær slidgigt, der begrænser dit liv trods træning. Læs om det danske forsøg, der sammenlignede operation med styrketræning, i Nyt hofteled eller træning?.
Øvelser
Øvelserne kommer fra det program, fysioterapeuterne bag Rehabo har bygget. Lav dem 3 sæt af 30 til 40 sekunder i roligt tempo med pause imellem, og følg smertereglen.
Bækkenløft
- Lig på ryggen med bøjede knæ og fødderne i gulvet.
- Spænd let i maven og balderne.
- Løft bækkenet roligt, til krop og lår er på linje.
- Sænk langsomt ned igen, én hvirvel ad gangen.
Når det føles let: bliv oppe et øjeblik i toppen, og senere på ét ben.
Stående abduktion
- Stå oprejst med fingerspidserne mod en væg.
- Hold vægten på det ene ben.
- Løft det andet ben roligt ud til siden med strakt knæ og tæerne pegende frem.
- Sænk det langsomt igen uden at læne overkroppen til siden.
Når det føles let: pres i stedet benet udad mod en væg og hold presset jævnt i nogle sekunder.
Hofterotation på ryggen
- Lig på ryggen med bøjede knæ og fødderne i gulvet.
- Lad det ene knæ falde roligt indad og derefter udad.
- Hold bækkenet stille mod gulvet.
- Fortsæt roligt frem og tilbage, og skift ben.
Når det føles let: sid på gulvet med begge knæ bøjet til hver sin side, og drej knæene roligt fra side til side.
Balance på ét ben
- Stå med fingerspidserne mod en væg.
- Flyt vægten roligt over på det ene ben.
- Løft den anden fod en smule, og hold hoften vandret.
- Sæt foden ned, og skift side.
Når det føles let: stå uden støtte, og senere med roligt benføring i forskellige retninger.
Flere øvelser og hele stigen fra første til sidste trin finder du i De bedste øvelser til hoften.
Hvornår skal du til lægen?
Kom til lægen, hvis du ikke kan støtte på benet efter et fald, hvis hoften pludselig gør meget ondt uden grund, hvis du har feber og en varm, øm hofte, eller hvis smerterne holder dig vågen om natten uanset hvordan du ligger. Se også Hoftesmerter: hvornår skal du til lægen?.
Konklusion
- Slidgigt i hoften er ikke en hofte, der er slidt op, og symptomerne svinger.
- Træning er første behandling i Danmark, og den skal bygges op over uger. Lidt af hvert er ikke nok.
- Smerte op til 5 ud af 10 under træning er acceptabel, hvis den er faldet til ro inden næste gang.
- Motion og gåture er gode for hoften. Paracetamol hjælper meget lidt.
- En ny hofte er en god løsning, når træningen ikke rækker.
Referencer
- Good Life with osteoArthritis in Denmark (GLA:D™): evidence-based education and supervised neuromuscular exercise delivered by certified physiotherapists nationwide (Skou, BMC Musculoskelet Disord, 2017)
- Exercise for osteoarthritis of the hip (Fransen, Cochrane Database Syst Rev, 2014)
- OARSI guidelines for the non-surgical management of knee, hip, and polyarticular osteoarthritis (Bannuru, Osteoarthritis Cartilage, 2019)
- Effect of physical therapy on pain and function in patients with hip osteoarthritis: a randomized clinical trial (Bennell, JAMA, 2014)
- Exercise therapy may postpone total hip replacement surgery in patients with hip osteoarthritis: a long-term follow-up of a randomised trial (Svege, Ann Rheum Dis, 2015)
- Training load and pain response during progressive resistance training in patients with hip osteoarthritis (Bryld, Osteoarthr Cartil Open, 2025)
- The Association of Recreational and Competitive Running With Hip and Knee Osteoarthritis: A Systematic Review and Meta-analysis (Alentorn-Geli, J Orthop Sports Phys Ther, 2017)
- Feasibility of neuromuscular training in patients with severe hip or knee OA: the individualized goal-based NEMEX-TJR training program (Ageberg, BMC Musculoskelet Disord, 2010)
- Paracetamol versus placebo for knee and hip osteoarthritis (Leopoldino, Cochrane Database Syst Rev, 2019)
- Effectiveness of non-steroidal anti-inflammatory drugs for the treatment of pain in knee and hip osteoarthritis: a network meta-analysis (da Costa, Lancet, 2017)