Genoptræning efter kikkertoperation i knæet

En kikkertoperation, som lægerne kalder artroskopi, er en operation gennem to eller tre små huller i huden, hvor kirurgen ser ind i leddet med et kamera og arbejder med små instrumenter. I knæet bruges den oftest til at trimme eller sy en menisk, fjerne løse stykker brusk eller væv, eller som en del af en korsbåndsoperation.

Det, der afgør, hvor godt knæet bliver, er sjældent selve operationen. Det er, hvad der sker i ugerne efter. Her kan du læse, hvordan de første dage og uger typisk forløber, hvilke øvelser der hører til hvornår, og hvad forskningen faktisk siger om kikkertoperation ved de almindeligste knæproblemer. Den store guide til knæet finder du i Ondt i knæet: guiden til knæsmerter.

Først: hospitalets plan kommer først

Efter en operation får du en plan fra hospitalet eller den fysioterapeut, der følger dig. Den tager hensyn til, hvad kirurgen præcis har gjort. En menisk, der er syet, skal skånes for dyb bøjning i uger, mens en menisk, der er trimmet, må belastes med det samme. Den forskel kan du ikke se udefra, og den plan vinder altid over alt, hvad du læser her.

Rehabos program er ikke et forløb efter en operation. Det er til bagefter, når hospitalets plan er slut, og knæet skal have styrken, tilliden og tolerancen hele vejen tilbage. Det, du får her, er en beskrivelse af, hvordan et typisk forløb ser ud, så du ved, hvad du kan forvente.

De første dage

De første to til fire dage handler om hævelse og om at få knæet til at strække. Knæet er hævet af væske fra operationen, og hævelsen slår lårmusklen fra: Et hævet knæ kan ikke spænde lårets forside ordentligt, og det er derfor, benet føles fremmed og svagt. Det er ikke skade, det er en refleks, og den forsvinder, når hævelsen gør.

Gå med krykker, hvis hospitalet siger det, men sæt vægt på benet, så snart det er tilladt. De fleste kan gå uden krykker efter få dage ved en trimmet menisk.
Læg benet højt i pauserne, så hævelsen falder.
Stræk knæet helt flere gange om dagen. Fuld strækning er det vigtigste enkelte mål de første uger, fordi et knæ, der ikke strækker, halter og belaster forkert.
Spænd låret: Sid med benet strakt, og pres knæhasen ned i underlaget i nogle sekunder ad gangen, mange gange dagligt. Det vækker lårmusklen igen.
Bøj knæet inden for den smerte, du kan acceptere, med mindre din plan siger andet.

Smertestillende medicin bruges kort og som en bro til at bevæge knæet, ikke som behandlingen. Læs mere i smertestillende ved knæsmerter.

Uge en til tre

Nu skal knæet bøje og strække frit, hævelsen skal væk, og du skal gå normalt. Øvelserne er de rolige stiger: knæbøjning og knæstrækning på en stol, glidende hælslæb på gulvet, og de første stående øvelser, når knæet bærer vægten uden at give efter.

Målet ved udgangen af uge tre er typisk: fuld strækning, bøjning tæt på det raske knæ, ingen halten, og en lårmuskel, der kan spændes lige så tydeligt som på det raske ben.

Uge tre til otte

Her bygges styrken op. Knæbøjninger til en stol, trin op og ned, bækkenløft, hofteabduktion og balance på ét ben. Det er de samme stiger, som alle andre knæ på siden bruger, og det er ingen tilfældighed: Et opereret knæ har mistet tolerance, ikke evne, og tolerancen bygges op på samme måde som ved alle andre knæsmerter.

Det, der flytter dig op ad stigen, er ikke datoen, men at knæet kan det, trinnet kræver, med lav smerte og uden at hæve dagen efter. Smertereglen fra de danske forsøg gælder også her: 0 til 2 under træningen er sikkert, 3 til 5 er acceptabelt, over 5 er for meget, og smerten skal være tilbage på det sædvanlige inden næste træning (1). Et knæ, der er mere hævet dagen efter, har fået for meget. Reglen står i sin helhed i må du træne med ondt i knæet?.

Efter otte uger

Herfra er forløbet det samme som for et knæ, der ikke er opereret: tungere styrke, udfald, etbens-øvelser, og til sidst hop og retningsskift, hvis du skal tilbage til sport. Efter en trimmet menisk er mange tilbage i løb efter fire til otte uger og i sport med retningsskift efter to til tre måneder. Efter en syet menisk eller et nyt korsbånd tager det længere, og her er hospitalets plan igen den, der bestemmer.

Hvad siger forskningen om selve operationen?

Det er værd at vide, også efter operationen, fordi det fortæller dig, hvor forbedringen kommer fra.

Ved en slidt menisk hos voksne over 35 år, den almindeligste grund til en kikkertoperation, har store forsøg sammenlignet operationen med træning og med en placebo-operation. I et norsk forsøg med 140 deltagere gav tolv ugers superviseret træning samme resultat som operation efter to år, og træningsgruppen fik stærkere lårmuskler, som de opererede ikke fik. Hver femte i træningsgruppen valgte senere at blive opereret alligevel, uden at få det bedre af det (2). I et finsk forsøg blev deltagerne enten opereret eller fik en placebo-operation, hvor kirurgen kun kiggede ind i knæet, og efter et år var der ingen forskel (3).

En dansk gennemgang af ni forsøg fandt, at kikkertoperation ved et slidt knæ gav en lille lindring i tre til seks måneder, som var væk efter et til to år, og at operationen medførte sjældne, men alvorlige bivirkninger, blandt andet blodpropper i benet og infektion (4). På den baggrund fraråder en international retningslinje fra 2017 kikkertoperation ved slidgigt og slidte menisker i næsten alle tilfælde (5).

Det betyder ikke, at din operation var forkert. Der er situationer, hvor den er det rigtige valg: en menisk, der låser knæet, et løst stykke brusk, der sætter sig fast, og en ung med en frisk revne, der kan sys. Men det betyder, at forbedringen i månederne efter for en stor del kommer fra genoptræningen, ikke fra kikkerten. Det er derfor, træningen ikke er noget, du gør ved siden af behandlingen. Den er behandlingen. Læs mere i meniskskade: symptomer og behandling uden operation og i meniskoperation eller genoptræning?.

Øvelser til de første uger

Her er tre stiger fra det program, fysioterapeuterne bag Rehabo har bygget. De starter så let, at et nyopereret knæ kan være med, når hospitalet har givet grønt lys til bevægelse. Dosis: 3 sæt af 30 til 40 sekunder, roligt tempo, med pause imellem.

Knæstrækning

Sæt dig på en stol med hælen oppe på en anden stol.
Lad benet hænge afslappet med knæet frit i luften.
Lad tyngden trække knæet roligt ned mod strakt.
Læg eventuelt en hånd let på låret for lidt ekstra tryk.
Træk vejret roligt, og hold lårmusklen afslappet.

Når det føles let: Sid på en stol, sid oprejst, og stræk selv knæet, til foden er vandret. Senere med et hold i toppen, hvor du spænder låret godt.

Knæbøjning med hælslæb

Læg dig på ryggen med en klud under hælen på det opererede ben.
Bøj det andet ben, og sæt foden fladt på gulvet.
Lad hælen glide roligt op mod bagdelen, så knæet bøjer.
Glid kun så langt, du kan uden skarp smerte.
Skub hælen langsomt tilbage, til benet er strakt.

Når det føles let: Sid på en stol, og træk foden bagud under stolen. Senere ligger du på maven og trækker hælen op mod balden.

Knækontrol

Stå foran en stol med fødderne i hoftebredde.
Sæt dig langsomt ned mod stolen på cirka tre sekunder.
Rør sædet let, og rejs dig roligt op igen.
Hold knæene pegende samme vej som tæerne hele vejen.
Se ligefrem, og hold brystet oppe.

Når det føles let: Stå på ét ben med let støtte til en stol, og bøj knæet langsomt nogle få grader. Senere uden støtte, og til sidst som langsomme nedtrin fra et lavt trin.

Trin op og ned, bækkenløft, hofteabduktion og udfald finder du i de bedste øvelser mod ondt i knæet, og hvordan styrke bygges op over måneder i styrketræning for knæet.

Få et knæprogram, der tilpasser sig

Rehabo bygger et genoptræningsprogram til knæet ud fra, hvor det gør ondt, og hvor meget. Du får fire øvelser pr. træning uden udstyr, og efter hver øvelse fortæller du, hvor ondt det gjorde. Programmet rykker op, holder eller går et trin ned ud fra dit svar. Det er udviklet af fysioterapeuter og gratis at komme i gang med.

Byg dit knæprogram

Hvornår skal du kontakte hospitalet eller lægen?

Efter en operation er der nogle få tegn, du ikke skal vente med: et knæ, der bliver varmt, rødt og mere hævet med feber eller almen sygdomsfølelse, fordi det kan være infektion i leddet; en læg, der bliver hævet, varm og øm, fordi det kan være en blodprop; en hævelse, der vokser i stedet for at falde i den første uge; eller et knæ, der ikke kan strækkes, og som låser. Alle fire skal ses den samme dag. Læs alle tegnene i knæsmerter: hvornår skal du til lægen?.

Konklusion

Hospitalets plan kommer først. Den ved, hvad kirurgen har gjort, og det gør denne artikel ikke.
De første dage handler om hævelse og fuld strækning. Så bøjning, så gang, så styrke.
Fra uge tre er stigerne de samme som ved alle andre knæsmerter: knæbøjninger, trin, bækkenløft, hofte og balance. Smertereglen bestemmer tempoet.
Ved en slidt menisk viser forsøgene, at operationen i sig selv giver lidt eller intet efter et år. Forbedringen kommer fra træningen bagefter.
Rehabo er til, når hospitalets plan er slut, og knæet skal hele vejen tilbage.

Referencer

Ageberg E, Link A, Roos EM. Feasibility of neuromuscular training in patients with severe hip or knee OA: the individualized goal-based NEMEX-TJR training program. BMC Musculoskelet Disord. 2010. PubMed
Kise NJ, Risberg MA, Stensrud S, Ranstam J, Engebretsen L, Roos EM. Exercise therapy versus arthroscopic partial meniscectomy for degenerative meniscal tear in middle aged patients: randomised controlled trial with two year follow-up. BMJ. 2016. PubMed
Sihvonen R, Paavola M, Malmivaara A, et al. Arthroscopic partial meniscectomy versus sham surgery for a degenerative meniscal tear. N Engl J Med. 2013. PubMed
Thorlund JB, Juhl CB, Roos EM, Lohmander LS. Arthroscopic surgery for degenerative knee: systematic review and meta-analysis of benefits and harms. BMJ. 2015. PubMed
Siemieniuk RAC, Harris IA, Agoritsas T, et al. Arthroscopic surgery for degenerative knee arthritis and meniscal tears: a clinical practice guideline. BMJ. 2017. PubMed