Spring til indhold
Tilbage til artikler

Impingement i hoften (FAI)

Impingement i hoften, på engelsk femoroacetabular impingement eller FAI, er en af de hyppigste årsager til hoftesmerter hos unge og aktive voksne. Det giver en dyb smerte inde i lysken, som typisk kommer, når du sidder længe, bøjer hoften meget eller drejer den indad, for eksempel når du sætter dig ind i en lav bil, laver dybe squat eller skifter retning i sport.

Mange får at vide, at hoften har en særlig form, en "knogleudvækst", der klemmer. Det er en del af historien, men ikke hele. Her kan du læse, hvad impingement er, hvad scanningen faktisk viser, hvad forskningen siger om træning og operation, og hvordan du selv kommer i gang.

Hvad er impingement i hoften?

Hofteleddet er et kugleled. Lårbenshovedet sidder i en skål i bækkenet, og kanten af skålen er beklædt med en ring af brusk, labrum. Ved impingement er der en form på lårbenshalsen eller på kanten af skålen, som gør, at de to kan støde mod hinanden, når hoften bøjes meget og drejes indad.

Der findes to former:

  • Cam. En lille forhøjning på lårbenshalsen, så den ikke er helt rund. Den er hyppigst hos unge mænd og hos folk, der har dyrket meget sport, mens de voksede.
  • Pincer. Skålen dækker lidt mere af lårbenshovedet end normalt.

Mange har en blanding. Læger og fysioterapeuter taler om impingement-syndrom, når tre ting er til stede på én gang: smerter i hoften eller lysken, fund ved undersøgelsen, og formen på billederne. Formen alene er ikke en diagnose.

Hvad scanningen viser, og hvad den ikke viser

Det er det vigtigste at forstå, hvis du har fået et billede af din hofte. En samlet gennemgang af 26 studier med over 2.100 hofter hos mennesker uden hoftesmerter fandt en cam-form hos 37 % i gennemsnit, 55 % hos idrætsudøvere og 23 % i den øvrige befolkning. Pincer-formen fandtes hos 67 %, og en skade på brusk-ringen blev set hos 68 % af de hofter, hvor der var set efter (1).

En anden gennemgang fandt, at cam-formen er hyppigere hos folk med smerter end hos folk uden, så formen betyder noget (2). Men mange går rundt med præcis samme form uden nogensinde at få ondt. Et fund på billedet er derfor ikke det samme som årsagen til dine smerter, og det betyder ikke, at hoften er ved at gå i stykker. Det er grunden til, at undersøgelsen og dine symptomer betyder lige så meget som billedet.

Sådan føles det

  • En dyb smerte inde i lysken eller foran i hoften, nogle gange ud på siden.
  • Mange viser det ved at lægge hånden som et C om hoften, med tommelfingeren bagpå og fingrene foran.
  • Værst ved at sidde længe, især lavt, ved dybe squat, ved at trække knæet op mod brystet og dreje det indad, og ved retningsskift i sport.
  • Nogle mærker et klik eller en fornemmelse af, at noget hænger. Stivhed kan også være en del af det.

Er du over 50 og har gradvist tiltagende stivhed og smerter, er slidgigt i hoften oftere forklaringen. Sidder smerten mere på indersiden af låret og gør ondt ved at klemme benene sammen, så læs ondt i lysken.

Hvad siger forskningen om træning og operation?

Det største forsøg er britisk, UK FASHIoN. 348 patienter med impingement-syndrom blev fordelt til enten en kikkertoperation af hoften eller et individuelt, progressivt forløb med en fysioterapeut. Begge grupper fik det bedre. På et spørgeskema om hoftens livskvalitet, fra 0 til 100, steg operationsgruppen fra 39 til 59 point efter et år, og fysioterapigruppen fra 36 til 50. Forskellen var 6,8 point til operationens fordel, lige over den grænse, der regnes for mærkbar (3).

Det er en ærlig konklusion at sige, at operation i det forsøg gav lidt mere end træning, men at begge virkede, og at operation har de sædvanlige risici. Forsøget handlede om patienter, som en kirurg allerede mente kunne have gavn af en operation. For de fleste er det fornuftigt at starte med et ordentligt træningsforløb på 3 til 6 måneder og først overveje operation, hvis det ikke rykker.

Det følsomme nervesystem

Når hoften har gjort ondt i lang tid, bliver nervesystemet mere beskyttende. Det kan gøre ondt at sidde eller bøje hoften, selv om bevægelsen ikke skader noget. Formen på knoglen ændrer sig ikke med træning, men hoftens tolerance gør. Det er derfor, mange får det markant bedre uden at knoglen bliver anderledes. Smerte er ikke et mål for skade, og små, planlagte stigninger løfter tolerancen igen. Læs mere i hoftesmerter og et følsomt nervesystem.

Hvad virker

  • Styrke og kontrol omkring hoften. Balder, hoftens yderside, indersiden af låret og maven, så hoften bevæger sig med kontrol.
  • Juster de stillinger, der provokerer. Sid lidt højere en periode, læg en pude på en lav stol, og undgå at gå helt ned i de dybeste squat og de største drej indad, mens smerterne er høje. Det er ikke for evigt, men for at give ro til at bygge op.
  • Bliv aktiv. Gang, cykling på en passende sadelhøjde og svømning er som regel fint.
  • Brug smertereglen. Smerte på 0 til 2 ud af 10 er fint, 3 til 5 er acceptabelt, over 5 er for meget, og den skal være faldet til ro inden næste træning. Læs mere i hvile eller træning ved ondt i hoften.

Øvelser ved impingement

Øvelserne kommer fra det program, fysioterapeuterne bag Rehabo har bygget til hoften. Vælg dem, der kan laves uden at ramme den dybe smerte i lysken. Dosis: 3 sæt af 30 til 40 sekunder i roligt tempo, med pause imellem. Ved de øvelser, hvor du holder en stilling, bygger du spændingen op over 2 til 3 sekunder, holder jævnt og trækker vejret. Se flere i de bedste øvelser til hoften.

Bækkenløft

  1. Lig på ryggen med bøjede knæ og fødderne i gulvet.
  2. Spænd let i maven og balderne.
  3. Løft bækkenet roligt, til krop og lår er på linje.
  4. Sænk langsomt ned igen, og undgå at svaje i lænden.
  5. Når det føles let: hold i toppen. Senere: løft med ét ben.

Stående abduktion

  1. Stå oprejst med fingerspidserne mod en væg.
  2. Hold vægten på det ene ben, og spænd let i maven.
  3. Løft det andet ben roligt ud til siden med strakt knæ og tæerne lige frem.
  4. Sænk langsomt uden at falde sammen i hoften, og skift side.
  5. Når det føles let: pres ydersiden af benet mod en væg, og hold.

Sideplanke på knæ

  1. Lig på siden med albuen under skulderen og knæene bøjet bagud.
  2. Spænd i maven, og løft hoften, så krop og lår er på linje.
  3. Hold et øjeblik med brystet åbent.
  4. Sænk roligt ned, og skift side.
  5. Når det føles let: stræk benene, og hvil på albue og fødder.

Stå på ét ben

  1. Stå med fingerspidserne mod en væg, og flyt vægten over på det ene ben.
  2. Løft den anden fod en smule, og hold bækkenet vandret.
  3. Hold vægten midt på foden, og se på et fast punkt.
  4. Undgå at skyde hoften ud til siden.
  5. Når det føles let: slip væggen. Senere: før det frie ben roligt i forskellige retninger.

Rolig hofterotation

  1. Lig på ryggen med bøjede knæ og fødderne i gulvet.
  2. Lad det ene knæ falde roligt udad, og før det tilbage.
  3. Hold bækkenet i ro mod gulvet.
  4. Bevæg kun så langt, det er behageligt, og skift ben.
  5. Drejningen indad er den, der oftest provokerer. Tag den forsigtigt, og kun så langt, det ikke giver den dybe smerte.

Hvornår skal du til lægen?

Se en læge, hvis hoften låser fast, så du ikke kan bevæge den, hvis du ikke kan støtte på benet, eller hvis du har feber og en varm, smertefuld hofte. Et barn eller en teenager, der halter og har ondt i hoften eller knæet, skal ses af en læge inden for få dage. Hvis et grundigt træningsforløb på 3 til 6 måneder ikke har rykket noget, er det tid til en ny vurdering, eventuelt hos en ortopædkirurg. Læs mere i hoftesmerter: hvornår skal du til lægen?

Konklusion

  • Impingement giver en dyb smerte i lysken, værst ved at sidde, bøje og dreje hoften indad.
  • Formen på hoften er almindelig hos mennesker uden smerter, især hos idrætsudøvere. Billedet alene er ikke en diagnose.
  • I det største forsøg fik både operation og fysioterapi det bedre. Operation gav lidt mere.
  • Start med 3 til 6 måneders træning af styrke og kontrol, og juster de stillinger, der provokerer.
  • Brug smertereglen, og få en ny vurdering, hvis det ikke rykker. Læs overblikket i guiden til ondt i hoften.

Referencer

  1. Prevalence of Femoroacetabular Impingement Imaging Findings in Asymptomatic Volunteers: A Systematic Review (Frank, Arthroscopy, 2015)
  2. Imaging prevalence of femoroacetabular impingement in symptomatic patients, athletes, and asymptomatic individuals: A systematic review (Mascarenhas, Eur J Radiol, 2016)
  3. Hip arthroscopy versus best conservative care for the treatment of femoroacetabular impingement syndrome (UK FASHIoN): a multicentre randomised controlled trial (Griffin, Lancet, 2018)