Kalk i skulderen (kalkskulder): hvad virker?

Kalk i skulderen, også kaldet kalkskulder eller forkalkning i skulderen, er en tilstand, hvor der aflejres kalk i en af senerne i rotator cuffen. Oftest sidder det i supraspinatus-senen, den sene der løfter armen ud til siden. Mange går rundt med kalk i skulderen uden at vide det. Andre får en af de mest voldsomme smerter, en skulder kan give.

Denne artikel forklarer, hvad kalk i skulderen er, hvorfor det pludselig kan gøre så ondt, hvad forskningen siger om chokbølgebehandling, udskylning og operation, og hvordan du bruger træning til at holde skulderen i gang, mens kroppen gør sit arbejde. Kalkskulder er en del af den større familie af skuldersmerter fra senerne, som du kan læse om i Guiden til skuldersmerter.

Hvad er kalk i skulderen?

Rotator cuffen er fire muskler, hvis sener ligger som en manchet rundt om skulderleddet. Hos nogle mennesker begynder cellerne i en af senerne at aflejre kalk. Man ved ikke helt hvorfor. Det er ikke slid, det er ikke noget, du har spist, og det er ikke en skade, du har pådraget dig. Det rammer oftest folk mellem 30 og 60 år, og kvinder lidt oftere end mænd (1).

Forløbet beskrives klassisk i tre faser (2). I den første fase dannes kalken, og det mærker du typisk ikke. I anden fase ligger kalken stille, og senen kan være lidt øm eller helt uden symptomer. I tredje fase begynder kroppen at nedbryde kalken igen. Aflejringen bliver blød, hæver op og trykker på den slimsæk, der ligger ovenover. Det er denne fase, der gør ondt. Ofte rigtig ondt.

Kalk i skulderen er ikke sjældent. I en hollandsk undersøgelse af over 1.200 skuldre fandt man kalk hos knap 8 procent af folk uden skuldersmerter, og hos over 40 procent af dem, der var henvist med smerter fra området under skulderbladets tag (1). Med andre ord: kalk er ofte et bifund, og det er langt fra sikkert, at den kalk, der ses på et billede, er årsagen til det, der gør ondt.

Sådan føles det

Der er to meget forskellige måder at have kalk i skulderen på.

Den ene er den rolige. Skulderen er øm, når du løfter armen ud til siden eller op over hovedet, det kan være svært at ligge på den, og det ligner til forveksling almindelige rotator cuff-smerter. Mange i denne gruppe har haft det i måneder eller år uden at vide, at der er kalk.

Den anden er den akutte. Over få dage, nogle gange få timer, bliver skulderen så smertefuld, at du ikke kan løfte armen, ikke kan sove og knap kan tage tøj på. Smerten sidder dybt i skulderen og stråler ud i overarmen. Det er den resorptive fase, hvor kroppen er ved at opløse kalken. Den er dramatisk, men den er også et godt tegn: kroppen er i gang med at fjerne problemet.

Den akutte fase varer typisk et par uger. Den kan lindres med smertestillende medicin, is og aflastning i de værste dage, og lægen kan tilbyde en indsprøjtning med binyrebarkhormon, hvis smerten er uudholdelig. Læs mere om, hvad en indsprøjtning kan og ikke kan, i Blokade i skulderen.

Hvad siger forskningen om behandlingen?

Her adskiller kalkskulder sig fra de fleste andre skuldertilstande. Ved almindelige senesmerter er svaret entydigt: gradvist stigende træning. Ved kalk i skulderen findes der derudover behandlinger, der retter sig direkte mod kalken. Forskningen på dem ser sådan ud.

Kalken forsvinder ofte af sig selv. Det er det vigtigste at vide. Aflejringen nedbrydes over måneder til år, og hos mange forsvinder den helt uden anden behandling end tid og træning (2). Derfor er der god grund til at vente med indgreb, hvis smerten er til at leve med.

Chokbølgebehandling (ESWT) bruges meget, men beviserne er svagere end omdømmet. En Cochrane-gennemgang fra 2020 af 32 studier med over 2.200 deltagere fandt meget få klinisk vigtige fordele ved chokbølger sammenlignet med placebo, og usikkerhed om bivirkningerne (3). Forfatterne påpeger, at doserne varierer så meget mellem studierne, at nogle måske har brugt for lave doser. En nyere samlet analyse af 27 studier finder, at chokbølger giver en mærkbar smertelindring, men mindre end udskylning (4). Konklusionen er ikke, at chokbølger er virkningsløse, men at du ikke skal forvente mirakler, og at det er rimeligt at prøve andet først.

Udskylning (barbotage) er en behandling, hvor lægen under ultralydsvejledning stikker en nål ind i kalken, skyller den ud med saltvand og ofte lægger en indsprøjtning med binyrebarkhormon i slimsækken bagefter. Et hollandsk lodtrækningsforsøg sammenlignede udskylning plus indsprøjtning med indsprøjtning alene. Efter et år havde begge grupper fået det bedre, men gruppen med udskylning havde bedre funktion, og kalken var skrumpet mere (5). I den samlede analyse fra 2023 havde omkring to ud af tre efter udskylning ikke længere synlig kalk på røntgen (4). Udskylning er derfor en fornuftig mulighed, hvis smerterne har stået på længe, og træning og tid ikke har hjulpet.

Operation, hvor kalken fjernes med kikkert, giver også gode resultater, men med større indgreb, længere genoptræning og de risici, en operation altid har (4). Forskerne bag den samlede analyse anbefaler at prøve udskylning og chokbølger, før operation overvejes. Læs mere om, hvornår skulderoperation giver mening, i Skal du opereres for skulderen?.

Hvad virker ikke

Hvile i længere tid virker ikke. Den akutte fase kan kræve et par dage med ro, men en skulder, der holdes stille i uger, bliver stiv og svag, og du står tilbage med to problemer i stedet for et. Diæter, kosttilskud og "afkalkende" produkter har ingen dokumenteret virkning på kalk i en sene. Kalken i skulderen har ikke noget at gøre med kalken i din kost.

Massage og udstrækning kan føles godt, men de fjerner ikke kalk og ændrer ikke forløbet. Læs mere i Hjælper udstrækning mod skuldersmerter?.

Træning, når du har kalk i skulderen

Træning fjerner ikke kalken. Men træning er det, der afgør, hvordan din skulder har det, mens kalken er der, og hvordan den fungerer, når kalken er væk. Målet er at holde bevægeligheden, holde musklerne omkring skulderbladet i gang og undgå den stivhed, som en øm skulder ellers glider ind i.

Reglen er den samme som for andre skuldersmerter: smerte op til 5 på en skala fra 0 til 10 er acceptabelt under øvelsen, hvis den falder til ro bagefter og ikke er værre næste morgen. I den akutte fase vil du ofte ligge højere end det, bare ved at bevæge armen. Så holder du dig til de passive øvelser, hvor den raske arm gør arbejdet, og venter med resten. Læs reglerne i Må du træne med ondt i skulderen?

Alle øvelser herunder er fra Rehabos katalog og kræver ikke udstyr. Dosis: 3 sæt af 30 til 40 sekunder, roligt tempo, med pause imellem.

Fleksion: løft armen frem

1. Sid eller stå med armen hængende ned foran dig.
2. Trin 1: Tag fat om håndleddet med den raske hånd, og løft armen lige frem og op. Den ømme arm slapper helt af.
3. Trin 2: Løft selv armen frem og op med tommelfingeren opad, kun så højt det er behageligt.
4. Trin 3: Gør det samme med en vandflaske i hånden.
5. Trin 4: Stå med ansigtet mod en væg, læg den knyttede hånd mod væggen, og pres roligt fremad uden at armen bevæger sig. Byg trykket op over 2 til 3 sekunder, hold jævnt, træk vejret.

Når et trin føles let to gange i træk, og smerten holder sig under 3, går du et trin op.

Udadrotation: rotator cuffens grundøvelse

1. Sid eller stå med albuen ind til siden, bøjet 90 grader.
2. Trin 1: Tag fat om hånden med den raske hånd, og før underarmen udad, væk fra maven. Hold albuen ind til siden hele vejen.
3. Trin 2: Drej selv underarmen udad, roligt, kun så langt det er behageligt.
4. Trin 3: Læg dig på maven på sengen med overarmen ud over kanten og en vandflaske i hånden. Drej underarmen op mod loftet, og sænk langsomt.
5. Trin 4: Stå med håndryggen mod en dørkarm, og pres udad uden at armen bevæger sig.

Scaption: den skånsomme vej op

1. Stå oprejst med armen langs siden og tommelfingeren opad.
2. Trin 1: Før armen skråt fremad og opad med hjælp fra den raske hånd, midt mellem lige frem og ud til siden.
3. Trin 2: Løft selv armen samme vej, kun så højt det er behageligt.
4. Trin 3: Gør det samme med en vandflaske.
5. Trin 4: Løft til skulderhøjde, og hold armen stille der, mens du trækker vejret roligt.

Scaption er den retning, hvor senerne har mest plads under skulderbladets tag. Gør det ondt at løfte ud til siden, er det her, du begynder.

Scapula push-ups mod væg

1. Stå med strakte arme og håndfladerne mod en væg i skulderhøjde.
2. Lad brystet synke frem mellem skulderbladene, så de nærmer sig hinanden. Albuerne bliver strakte.
3. Skub fra, så skulderbladene spredes, og ryggen bliver bred.
4. Bevæg langsomt frem og tilbage.
5. Progression: flyt hænderne til et bord, så en sofa, så gulvet.

Musklerne omkring skulderbladet er dem, der drejer skulderbladet, når du løfter armen. De bliver hurtigt dovne, når skulderen gør ondt, og de er de første, du skal have med igen.

Få et skulderprogram, der tilpasser sig

Rehabo bygger et genoptræningsprogram til skulderen ud fra, hvor det gør ondt, og hvor meget. Du får fire øvelser pr. træning uden udstyr, og efter hver øvelse fortæller du, hvor ondt det gjorde. Programmet rykker op, holder eller går et trin ned ud fra dit svar. Det er udviklet af fysioterapeuter og gratis at komme i gang med.

Byg dit skulderprogram

Hvornår skal du søge læge?

Du behøver ikke en læge for at begynde at træne en øm skulder. Men kalk i skulderen er en af de tilstande, hvor lægen faktisk kan tilbyde noget, så det er værd at kende grænserne.

Gå til lægen, hvis smerten er så voldsom, at du ikke kan sove eller bruge armen, for der findes lindring. Gå også, hvis skulderen efter omkring 12 ugers regelmæssig, stigende træning ikke har rykket sig, for så er det rimeligt at tale om udskylning. Og gå samme dag, hvis skulderen er rød, varm og hævet, du har feber, eller smerten slet ikke ændrer sig, når du bevæger armen. Det er ikke kalk, og det skal undersøges.

Konklusion

• Kalk i skulderen er en kalkaflejring i en af rotator cuffens sener. Det er hverken slid eller en skade, og det rammer oftest folk mellem 30 og 60.
• Kalk er hyppigt et bifund. Knap 8 procent af folk uden skuldersmerter har det.
• Den voldsomme, akutte smerte er kroppens egen nedbrydning af kalken. Den varer typisk uger og er et tegn på, at kalken er på vej væk.
• Chokbølger har svagere beviser end deres omdømme. Udskylning under ultralyd har bedre dokumentation, når smerten er langvarig. Operation er sidste udvej.
• Træning fjerner ikke kalken, men afgør hvordan skulderen fungerer imens og bagefter. Start med de passive øvelser, og gå op, når det er let.

Referencer

1. Louwerens JK et al. Prevalence of calcific deposits within the rotator cuff tendons in adults with and without subacromial pain syndrome. Journal of Shoulder and Elbow Surgery 2015. PubMed
2. Uhthoff HK, Loehr JW. Calcific Tendinopathy of the Rotator Cuff: Pathogenesis, Diagnosis, and Management. Journal of the American Academy of Orthopaedic Surgeons 1997. PubMed
3. Surace SJ et al. Shock wave therapy for rotator cuff disease with or without calcification. Cochrane Database of Systematic Reviews 2020. PubMed
4. Angileri HS et al. Chronic calcific tendonitis of the rotator cuff: a systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials comparing operative and nonoperative interventions. Journal of Shoulder and Elbow Surgery 2023. PubMed
5. de Witte PB et al. Calcific tendinitis of the rotator cuff: a randomized controlled trial of ultrasound-guided needling and lavage versus subacromial corticosteroids. American Journal of Sports Medicine 2013. PubMed