"Hvor længe tager det?" er det spørgsmål, alle med ondt i nakken stiller, og det, færrest får et ærligt svar på. Svaret afhænger af, hvad der er galt, og det afhænger endnu mere af, hvad du gør ved det.
Her får du forskningens tal for de mest almindelige problemer med nakken: et pludseligt hold, nakkesmerter uden en klar årsag, piskesmæld og en nerve i klemme. Bagefter forklarer vi, hvorfor smerterne så ofte trækker ud, og hvad der kan bringe udviklingen i den rigtige retning.
Et forbehold først: Tallene er gennemsnit fra store grupper. Din nakke er ikke et gennemsnit. Men tallene fortæller, hvad du kan forvente, og hvornår det er tid til at gøre noget andet.
Hold i nakken: dage til et par uger
Et hold i nakken, der kommer pludseligt, ofte om morgenen, med en nakke der er stiv og øm i den ene side, går i næsten alle tilfælde over af sig selv. De værste dage er de første to eller tre. Efter en uge kan de fleste dreje hovedet næsten normalt igen, og efter to uger er episoden typisk overstået.
Det, der forlænger et hold, er at holde nakken helt stille og vente. Det, der forkorter det, er at bevæge den roligt inden for det, der føles acceptabelt, fra dag ét. Læs den praktiske plan i artiklen om hold i nakken.
Almindelige nakkesmerter: bedre efter nogle uger, men ikke altid væk
Her bliver billedet mere ærligt og mindre opløftende. En stor analyse fra 2011 samlede undersøgelser af mennesker med nye nakkesmerter uden en kendt årsag og fulgte, hvordan det gik dem uden særlig behandling (1).
Smerten faldt hurtigt de første uger: fra omkring 64 på en skala fra 0 til 100 til omkring 35 efter cirka seks en halv uge. Så flader kurven ud. Efter et år lå smerten stadig på omkring 42 i gennemsnit. Med andre ord: De fleste får det tydeligt bedre inden for en til to måneder, men mange får det ikke helt godt, og en del får det lidt værre igen (1).
Forskerne konkluderede, at prognosen for akutte nakkesmerter er dårligere, end man plejer at sige. Det er ikke fordi nakken er ødelagt, men fordi nakkesmerter har det med at blive hængende og komme igen, når der ikke bliver gjort noget aktivt.
Det tal er det vigtigste i denne artikel. Det betyder, at "det går nok over" er et rimeligt svar de første seks uger, og et dårligt svar derefter.
Piskesmæld: de fleste bedre inden for tre måneder
Efter et piskesmæld, altså en forstuvning af nakken ved en pludselig bevægelse som i et trafikuheld, er forløbet undersøgt grundigt. En stor international arbejdsgruppe gennemgik forskningen i 2008 og fandt, at omkring halvdelen har det bedre inden for uger, og at den bedring, der kommer, kommer mest i de første tre måneder. Herefter sker der mindre (2).
Det, der forudsiger et dårligt forløb, er ikke, hvor hårdt sammenstødet var, eller hvor stiv nakken var på dag ét. Det er, hvor meget smerten fylder i starten, hvor bekymret man er, og om man forventer at få det dårligt (2). Det er en vigtig pointe, for de tre ting kan man arbejde med. Læs mere i artiklen om piskesmæld.
Nerve i klemme: uger til måneder, næsten alle bliver gode
En nerverod i nakken, der bliver irriteret af en prolaps eller aldersforandringer, giver smerter, snurren og af og til svaghed ud i armen. Det lyder dramatisk, og det kan gøre voldsomt ondt. Men forløbet er godt.
I en hollandsk undersøgelse fra 2009 fik personer med nye nervesmerter enten en halskrave, fysioterapi eller besked på at vente og se. De to behandlingsgrupper fik det hurtigere bedre de første seks uger. Efter seks måneder var alle tre grupper lige gode (3). Omkring ni ud af ti bliver gode uden operation. Kun kraftnedsættelse, der bliver værre, ændrer den plan. Læs mere i artiklen om nerve i klemme i nakken.
Tallene, samlet
| Tilstand | Typisk forløb | Hvornår skal det være bedre |
|---|---|---|
| Hold i nakken | Dage til to uger | Tydeligt bedre efter en uge |
| Almindelige nakkesmerter | Bedring over nogle uger, men generne kan vare ved | Tydeligt bedre efter seks uger; overvej ellers en mere aktiv indsats |
| Piskesmæld | Mest bedring de første tre måneder | Klar fremgang inden for tre måneder |
| Nerve i klemme | Uger til måneder | Efter seks måneder var der ingen forskel på de undersøgte behandlinger |
Hvorfor trækker det ud?
Hvis nakken ikke er ødelagt, hvorfor holder smerten så ved? Svaret ligger i nervesystemet.
Når nakken har gjort ondt i uger, indstiller nervesystemet sig på at beskytte den. Det bliver mere følsomt, så almindelig belastning registreres som en trussel. Musklerne spænder for at beskytte. Man begynder at undgå bevægelser, der gør ondt, og nakken bruges mindre og tåler derfor mindre. Sådan opstår en cirkel, hvor smerte fører til forsigtighed, forsigtighed fører til mindre tolerance, og mindre tolerance fører til mere smerte.
Det er den cirkel, der får kurven til at flade ud efter seks uger. Det er ikke, fordi der er sket noget nyt i nakken. Scanninger af nakken viser slid og små prolapser hos omkring 7 ud af 10 mennesker uden smerter overhovedet (4, 5). Fundene på et billede forklarer ikke, hvorfor smerten bliver hængende. Det gør nervesystemets indstilling og nakkens tolerance.
Den gode nyhed i det er, at begge dele kan ændres. Læs hele forklaringen i artiklen om nakkesmerter og et følsomt nervesystem.
Det, der kan ændre forløbet
Forskningen er usædvanlig klar på det punkt. Det, der ændrer forløbet af kroniske nakkesmerter, er styrketræning af nakke og skuldre.
Et Cochrane-review fra 2015 gennemgik undersøgelserne af øvelser til nakkesmerter. Konklusionen var, at styrketræning af nakke, skulderblade og arme reducerer kroniske nakkesmerter, mens udstrækning alene, almen motion og vejrtrækningsøvelser sandsynligvis ikke gør (6).
Den finske undersøgelse fra 2003, der blev offentliggjort i JAMA, fulgte 180 kvinder med kroniske nakkesmerter i et år. Både styrketræning og udholdenhedstræning af nakken gav klart mindre smerte end en kontrolgruppe, der blot fik råd om at holde sig i gang. Udstrækning og almen motion alene var "meget mindre effektive" (7). Da forskerne fulgte op tre år senere, holdt gevinsten stadig (8).
Sammenhold det med kurven fra før: Uden en aktiv indsats flader den gennemsnitlige bedring ud. Med et træningsprogram, der gradvist bliver sværere, kan smerterne fortsætte med at falde. Det kan være afgørende for, hvor meget nakken fylder et år senere.
Sådan ser et godt forløb ud
Et realistisk forløb med træning ser typisk sådan ud:
- De første to uger: Smerten falder af sig selv, og du kommer i gang med lette øvelser. Bevægelighed først.
- Uge 3 til 6: Styrkeøvelserne bliver tungere trin for trin. Nakken tåler mere, og de dårlige dage bliver færre.
- Uge 6 til 12: Her kommer den største fremgang ofte. Mange mærker, at nakken ikke længere fylder lige så meget i hverdagen.
- Efter 12 uger: Vedligehold med to eller tre korte træninger om ugen. Det er det, der holdt gevinsten i tre år i den finske undersøgelse.
Du må gerne mærke smerte, mens du træner, op til omkring 5 på en skala fra 0 til 10, hvis den er faldet til ro igen næste morgen (9). Læs reglerne i Må du træne med ondt i nakken?.
Det er præcis det forløb, Rehabos program er bygget til. Programmet starter på det trin, du kan klare, og går op, når det bliver let.
Få et nakkeprogram, der tilpasser sig
Rehabo bygger et genoptræningsprogram til nakken ud fra, hvor det gør ondt, og hvor meget. Du får fire øvelser pr. træning uden udstyr, og efter hver øvelse fortæller du, hvor ondt det gjorde. Programmet rykker op, holder eller går et trin ned ud fra dit svar. Det er udviklet af fysioterapeuter og gratis at komme i gang med.
Hvornår skal du reagere på, at det trækker ud?
Der er to slags "det trækker ud". Den ene er, at nakken stadig er øm efter seks uger, men på vej i den rigtige retning. Det er normalt, og det er der, træning gør forskellen.
Den anden er, at noget bliver værre. Kraftnedsættelse i armen eller hånden, der udvikler sig. Klodsede hænder eller usikker gang. Smerter, der ikke ændrer sig, når du bevæger dig, eller som vækker dig om natten. Feber. Vægttab. De tegn skal ses af en læge, uanset hvor længe det har stået på. Læs mere i Nakkesmerter: hvornår skal du søge læge?.
Og har du trænet konsekvent i 12 uger uden fremgang, så er det også tid til at få nakken vurderet. Ikke fordi der sandsynligvis er noget alvorligt, men fordi planen så skal justeres af nogen, der kan undersøge dig.
Konklusion
- Et hold i nakken går over på dage til et par uger.
- Almindelige nakkesmerter bliver tydeligt bedre på seks uger, men uden et aktivt program har omkring 4 ud af 10 stadig ondt efter et år.
- Piskesmæld bliver mest bedre de første tre måneder. En nerve i klemme er god igen inden for måneder hos ni ud af ti.
- Kurven flader ud, fordi nervesystemet bliver følsomt og nakken tåler mindre, ikke fordi nakken er ødelagt.
- Styrketræning af nakke og skuldre kan ændre forløbet, og i et finsk forsøg kunne virkningen stadig måles efter tre år.
Læs også Guiden til ondt i nakken.
Referencer
- Hush JM et al. Prognosis of acute idiopathic neck pain is poor: a systematic review and meta-analysis. Archives of Physical Medicine and Rehabilitation 2011. PubMed
- Carroll LJ et al. Course and prognostic factors for neck pain in whiplash-associated disorders (WAD): results of the Bone and Joint Decade 2000-2010 Task Force on Neck Pain and Its Associated Disorders. Spine 2008. PubMed
- Kuijper B et al. Cervical collar or physiotherapy versus wait and see policy for recent onset cervical radiculopathy: randomised trial. BMJ 2009. PubMed
- Ernst CW et al. Prevalence of annular tears and disc herniations on MR images of the cervical spine in symptom free volunteers. European Journal of Radiology 2005. PubMed
- Brinjikji W et al. Systematic literature review of imaging features of spinal degeneration in asymptomatic populations. AJNR 2015. PubMed
- Gross A et al. Exercises for mechanical neck disorders. Cochrane Database of Systematic Reviews 2015. PubMed
- Ylinen J et al. Active neck muscle training in the treatment of chronic neck pain in women: a randomized controlled trial. JAMA 2003. PubMed
- Ylinen J et al. Neck muscle training in the treatment of chronic neck pain: a three-year follow-up study. Europa Medicophysica 2007. PubMed
- Silbernagel KG et al. Continued sports activity, using a pain-monitoring model, during rehabilitation in patients with Achilles tendinopathy. American Journal of Sports Medicine 2007. PubMed