Har lægen eller fysioterapeuten sagt, at du har bursitis, slimsækbetændelse eller subakromial bursitis i skulderen? Så har du fået et navn for det mest almindelige skulderproblem, der findes. Navnet peger på slimsækken, men problemet er sjældent slimsækken alene.
I dag ser forskningen bursitis, impingement, seneirritation i rotator cuffen og supraspinatus-tendinopati som ét og samme kliniske billede. Tilstandene kan ikke skilles pålideligt fra hinanden, og de behandles ens: med gradvist stigende belastning af skulderen.
Denne artikel forklarer, hvad slimsækken er, hvorfor den reagerer, hvad der virker, og hvad du kan forvente. Vil du have hele billedet af skulderen, så start med guiden til skuldersmerter.
Hvad er slimsækken?
En slimsæk (bursa) er en flad pose med en smule væske, som ligger mellem strukturer, der skal glide mod hinanden. I skulderen ligger den vigtigste slimsæk, den subakromiale bursa, mellem senerne i rotator cuffen og knogletaget på skulderbladet (acromion). Den gør, at senerne kan glide under knogletaget, hver gang du løfter armen.
Slimsækken er ikke et problem i sig selv. Den er en del af skulderens normale mekanik. Når den bliver irriteret, fortykket eller fyldt med mere væske end normalt, kalder man det bursitis. Det er det, der ses på en ultralydsscanning, og det er derfor, navnet ofte bliver hængende.
Hvorfor reagerer slimsækken?
Slimsækken ligger lige ved siden af senerne i rotator cuffen. Når senerne er overbelastede og irriterede, reagerer slimsækken typisk med. Omvendt gør en irriteret slimsæk, at senerne har mindre plads. De to ting hænger sammen, og det er svært, ofte umuligt, at sige, hvad der kom først.
Det er hovedpointen i den moderne forståelse af skuldersmerter, som den er beskrevet af forskeren Jeremy Lewis i 2016 (1). Han samlede impingement, bursitis, seneirritation og delvise senerifter under én overskrift: rotator cuff-relaterede skuldersmerter. Begrundelsen var, at tilstandene ikke kan skilles fra hinanden ved undersøgelse eller på scanning på en pålidelig måde, og at de reagerer på samme behandling.
For dig betyder det, at "bursitis" ikke er en anden sygdom end "impingement". Det er to ord for, at skulderens sener og deres omgivelser er overbelastede. Læs mere i artiklerne om impingement i skulderen og rotator cuff.
Den typiske årsag er, at belastningen på skulderen er steget hurtigere, end skulderen kunne følge med. Det kan være en ny sport, en ny arbejdsopgave med armene over hovedet, mere tid ved skrivebordet, eller bare en periode med mindre bevægelse, så skulderen tåler mindre end før.
Sådan føles det
- Smerten sidder på ydersiden af skulderen, ofte lidt nede på overarmen, og den er svær at pege præcist på.
- Det gør ondt at løfte armen ud til siden, særligt omkring skulderhøjde. Helt nede og helt oppe kan det være næsten fri. Læs mere i artiklen ondt i skulderen, når du løfter armen.
- Det gør ondt at ligge på skulderen om natten, og det kan vække dig.
- Det gør ondt at række bagud, for eksempel når du tager en jakke på eller griber noget på bagsædet.
- Armen kan føles svag, men det er oftest smerten, der holder kraften tilbage, ikke en skade på senen.
Får du at vide, at scanningen viser en fortykket slimsæk, så husk, at scanninger af skuldre uden smerter også viser forandringer. I en undersøgelse af mænd uden skuldersmerter havde 23 procent en overrevet sene i rotator cuffen (2). Fundet på scanningen fortæller, hvordan skulderen ser ud, ikke hvorfor den gør ondt.
Hvad siger forskningen?
Fordi bursitis er en del af det samme billede som rotator cuff-relaterede smerter, er det den forskning, der gælder. Og den er efterhånden omfattende.
Gradvist stigende træning virker. Træning, der ikke stiger, virker ikke. En systematisk gennemgang fra 2020 fandt, at kun træning, der bliver sværere over tid med modstand, gav en effekt på skuldersmerter. Træning uden progression gjorde det ikke (3). Det er den vigtigste enkeltpointe: stigen skal klatres.
Hjemmetræning med god vejledning klarer sig godt. I det store engelske GRASP-forsøg fra 2021 med 708 deltagere var 16 ugers superviseret træning ikke bedre end én grundig rådgivning og et hjemmeprogram (4). I SELF-forsøget matchede én selvstyret øvelse med belastning almindelig fysioterapi ved 3, 6 og 12 måneder (5).
Indsprøjtning hjælper kortvarigt. En blokade med binyrebarkhormon i slimsækken er en almindelig behandling ved bursitis. I GRASP gav indsprøjtningen en lille gevinst på kort sigt og ingen gevinst på langt sigt (4). En stor gennemgang i The Lancet fra 2010 fandt, at korttidseffekten ved rotator cuff-smerter er usikker (6). Sundhedsstyrelsens retningslinje fra 2021 anbefaler indsprøjtning kun som supplement til træning. Læs mere i artiklen om blokade i skulderen.
Operation for at skabe plads hjælper ikke mere end placebo. I CSAW-forsøget var det at fjerne knogle over slimsækken ikke bedre end en placebooperation. Læs mere i artiklen om impingement.
Hvad virker?
- Gradvist stigende belastning af rotator cuffen og skulderbladets muskler. Det er behandlingen. Alt andet er støtte.
- At holde armen i gang i hverdagen inden for det, der er til at holde ud. Skulderen bliver ikke bedre af ro.
- Smertereglen. Smerte op til 5 på en skala fra 0 til 10 under øvelserne er i orden, hvis den er faldet til ro igen næste morgen. Er den over 5, eller er skulderen værre dagen efter, var belastningen for stor. Læs mere i må du træne med ondt i skulderen?
- Tid. De største fremskridt kommer inden for omkring 12 uger. Hold fast så længe.
Hvad virker ikke, eller virker kun lidt?
- Ro i uger. Det fjerner belastningen, men også skulderens evne til at tåle belastning. Smerten kommer tilbage, når du bruger armen igen.
- Gigtmedicin som behandling. Smertestillende kan dæmpe smerten, så du kan bevæge dig. Det heler ikke skulderen.
- Indsprøjtning alene. Den giver en periode med mindre smerte. Bruger du ikke perioden til at træne, er du samme sted, når virkningen klinger af.
- At gentage de samme lette øvelser i måneder. Uden progression sker der ikke noget.
Øvelser ved bursitis i skulderen
Øvelserne er de samme som for rotator cuffen, fordi det er den samme skulder, der skal lære at tåle belastning igen. Her er fire stiger fra fysioterapeuternes katalog. Start på det trin, du kan klare, og gå op, når et trin føles let to gange i træk, og smerten holder sig under 3.
Dosis: 3 sæt af 30 til 40 sekunder i roligt tempo, med pause imellem.
Scaption
Løfter armen den vej, hvor senerne har mest plads, midt mellem lige frem og ud til siden.
- Første trin: sid eller stå oprejst, tag fat om håndleddet med den raske hånd, og før armen skråt frem og op. Den ømme arm slapper af.
- Næste trin: løft selv armen samme vej med tommelfingeren opad, kun så højt det er behageligt.
- Derefter: gør det samme med en vandflaske i hånden.
- Sidste trin: løft til skulderhøjde, og hold armen helt stille, mens du trækker vejret roligt.
Udadrotation
- Første trin: sid med albuen ind til siden, bøjet 90 grader, og før underarmen udad med den raske hånd.
- Næste trin: drej selv underarmen udad. Hold albuen ind til siden hele vejen.
- Derefter: læg dig på maven med overarmen ud over sengekanten og en vandflaske i hånden, og drej underarmen op mod loftet.
- Sidste trin: stå med håndryggen mod en dørkarm, og pres udad uden at armen bevæger sig. Byg trykket op over 2 til 3 sekunder.
Wall slides
- Stå med underarmene mod en væg i skulderhøjde. Første trin er at blive stående uden bevægelse og trække vejret roligt.
- Når det føles let: glid underarmene roligt op ad væggen, og tilbage igen.
- Hold skuldrene nede og væk fra ørerne.
Scapula push-ups
- Stå med strakte arme og håndfladerne mod en væg i skulderhøjde.
- Lad brystet synke frem mellem skulderbladene, og skub så fra, så de spredes. Albuerne forbliver strakte.
- Når det føles let: flyt hænderne til en bordkant, siden til en sofa, siden til gulvet i høj planke.
Har du ondt på ydersiden eller forsiden af skulderen, så vælg Skulder og derefter På siden eller Foran, når du bygger dit program.
Få et skulderprogram, der tilpasser sig
Rehabo bygger et genoptræningsprogram til skulderen ud fra, hvor det gør ondt, og hvor meget. Du får fire øvelser pr. træning uden udstyr, og efter hver øvelse fortæller du, hvor ondt det gjorde. Programmet rykker op, holder eller går et trin ned ud fra dit svar. Det er udviklet af fysioterapeuter og gratis at komme i gang med.
Hvornår skal du søge læge?
Bursitis er en ufarlig tilstand, men slimsækken kan i sjældne tilfælde blive inficeret. Er skulderen rød, varm og hævet, har du feber, eller føler du dig syg, skal du ses af en læge hurtigt.
Du skal også ses, hvis smerten kom efter et fald eller et slag og armen er svag, hvis du har snurren eller følelsesløshed ned i hånden, eller hvis omkring 12 ugers gradvis træning ikke har flyttet noget.
Konklusion
- Bursitis er ét af flere navne for det samme billede som impingement og irriterede sener i rotator cuffen. Behandlingen er den samme.
- Slimsækken reagerer, fordi skulderen er overbelastet, ikke fordi den er syg i sig selv.
- Gradvist stigende træning virker. Træning uden progression, ro og indsprøjtning alene gør ikke.
- Hjemmetræning med god vejledning klarede sig lige så godt som superviseret træning i de store forsøg.
- Regn med omkring 12 uger, før du kan vurdere effekten.
Referencer
- Lewis J. Rotator cuff related shoulder pain: Assessment, management and uncertainties. Manual Therapy 2016. PubMed
- Girish G et al. Ultrasound of the shoulder: asymptomatic findings in men. AJR 2011. PubMed
- Naunton J et al. Effectiveness of progressive and resisted and non-progressive or non-resisted exercise in rotator cuff related shoulder pain: a systematic review. Clinical Rehabilitation 2020. PubMed
- Hopewell S et al. Progressive exercise compared with best practice advice, with or without corticosteroid injection, for the treatment of patients with rotator cuff disorders (GRASP). Lancet 2021. PubMed
- Littlewood C et al. A self-managed single exercise programme versus usual physiotherapy treatment for rotator cuff tendinopathy: a randomised controlled trial (the SELF study). Clinical Rehabilitation 2016. PubMed
- Coombes BK et al. Efficacy and safety of corticosteroid injections and other injections for management of tendinopathy: a systematic review of randomised controlled trials. Lancet 2010. PubMed
- Sundhedsstyrelsen. National klinisk retningslinje for behandling af patienter med subakromielt smertesyndrom i skulderen. 2021.