Er du blevet opereret i skulderen, har du fået én ting med hjem, som er vigtigere end alt, hvad du kan læse på nettet: kirurgens plan. Den bygger på, hvad der blev repareret, hvordan vævet så ud, og hvad kirurgen så undervejs. Denne artikel erstatter ikke den plan. Den forklarer, hvorfor planen ser ud, som den gør, hvad forskningen siger om at træne hjemme efter en operation, og hvad du selv kan gøre for at få mest ud af de måneder, genoptræningen tager.
Lad os sige det så tydeligt, som det kan siges: kirurgens instruktioner og din kommunale genoptræningsplan går forud for alt andet i denne artikel og i Rehabo. Hvor de to er uenige med det, du læser her, vinder de. Hver gang.
Har du ikke fået en plan, eller er du i tvivl om, hvad du må, så ring til afdelingen eller din fysioterapeut, før du begynder på noget.
Hvorfor er der regler efter en operation?
Ved de fleste skuldersmerter uden operation er rådet at belaste skulderen gradvist og lade smerten være rettesnor. Læs mere i guiden til skuldersmerter. Efter en operation gælder det råd ikke i de første uger, og det er der en god grund til.
Når en sene er syet fast til knoglen, eller ledkapslen er strammet op, skal vævet have tid til at hele, før det kan bære belastning. Indtil der er dannet nyt væv mellem sene og knogle, holder senen kun så godt, som syningen holder. Det tager uger. Trækker du for tidligt i senen, kan syningen give efter, uden at du nødvendigvis mærker det som smerte.
Derfor er de første uger efter en skulderoperation typisk delt op i faser med hver deres begrænsning: først ro, så passiv bevægelse, så aktiv bevægelse, og til sidst styrke. Rækkefølgen er den samme for de fleste operationer. Tempoet er forskelligt, og det er netop tempoet, kirurgen tilpasser til dig.
Sådan ser de typiske forløb ud
Nedenfor er de publicerede standardforløb for de to mest almindelige skulderoperationer, som de er beskrevet i de amerikanske skulderterapeuters konsensuserklæringer. De er til orientering, så du forstår logikken i din egen plan. De er ikke instruktioner til dig. Din kirurg kan have gode grunde til at gå langsommere eller hurtigere end det, der står her (1, 2).
Efter syning af rotator cuffen
Ved en syning af en overrevet sene i rotator cuffen ser standardforløbet typisk sådan ud (1):
- De første omkring 2 uger: armen er i slynge, og skulderen holdes i ro. Hånd, håndled og albue må bevæges, så de ikke stivner.
- Uge 2 til 6: beskyttet passiv bevægelse. Det vil sige, at armen føres rundt af en anden, af den raske arm eller af tyngdekraften, mens de opererede muskler slapper af. Skulderen må ikke selv løfte armen.
- Efter uge 6: aktiv bevægelse. Nu må skulderen selv begynde at løfte armen, først i små bevægelser og uden vægt.
- Fra omkring uge 12: styrketræning. Først let modstand, så gradvist mere.
Hvor stor riften var, og hvordan senen så ud, afgør, om din kirurg lægger uger til de enkelte faser. En stor rift i en tynd sene får længere tid end en lille rift i en sund sene.
Efter en stabiliserende operation
Har skulderen været af led flere gange, kan man få lavet en stabiliserende operation, hvor ledlæben og kapslen sys fast igen. Standardforløbet ser sådan ud (2):
- Uge 0 til 4: slynge og ro. Ingen udadrotation ud over den grænse, kirurgen har sat, og ingen kombination af at løfte armen ud til siden og dreje den udad. Det er netop den bevægelse, skulderen gik af led i.
- De første 3 måneder: bevægeligheden genvindes gradvist.
- Fra omkring uge 6: styrketræning begynder.
- Måned 4 til 6: krævende aktiviteter, kast, kontaktsport og løft over hovedet.
Læs mere om, hvornår en stabiliserende operation overhovedet er det rigtige valg, i Skal du opereres for skulderen?.
Hvad siger forskningen om at træne hjemme?
Her er der en god nyhed. Når planen er klar, og du følger den, er der ikke noget, der tyder på, at du får et dårligere resultat af at træne hjemme end af at træne på en klinik.
En gennemgang af de bedste forsøg om genoptræning efter syning af rotator cuffen fandt ingen fordel ved et superviseret og individuelt tilrettelagt forløb frem for et standardiseret hjemmeprogram (3). Det samme billede går igen for andre operationer i knæ og hofte: når der findes et klart program, klarer hjemmetræning sig lige så godt.
Det betyder ikke, at fysioterapeuten er overflødig. Fysioterapeutens vigtigste opgave er at sætte rammen: vise dig øvelserne, tjekke at du laver dem rigtigt, og justere planen, når du er klar til næste fase. Selve arbejdet, de daglige øvelser, kan du gøre hjemme. Sådan er de fleste kommunale genoptræningsforløb også bygget op: nogle kontroller på klinikken og hjemmearbejde imellem.
Har du ikke fået en genoptræningsplan, har du som hovedregel ret til én efter en operation på et dansk hospital. Spørg afdelingen.
Hvad du selv kan gøre
Der er mere at gøre i ventetiden, end mange tror. Her er det, der gør en forskel, uanset hvilken operation du har fået.
Bevæg det, der må bevæges. Hånd, håndled og albue på den opererede side må næsten altid bevæges fra dag ét. Åbn og luk hånden, bøj og stræk albuen, drej underarmen. Det holder hævelsen nede, holder blodet i gang og forhindrer, at tre led stivner, fordi ét skal holdes i ro. Slyngen tages typisk af flere gange om dagen til netop det. Spørg, hvis du er i tvivl.
Følg faserne, ikke følelsen. Efter en operation er det ikke smerten, der bestemmer, hvad du må. Det er kalenderen og kirurgens plan. Føles skulderen god efter tre uger, er det dejligt, men senen er ikke helet hurtigere af den grund. Modsat kan skulderen godt gøre ondt, selvom alt går som det skal. Hold dig til planen.
Gør de kedelige øvelser hver dag. Passiv bevægelse er ikke spændende. Den virker alligevel, og den virker bedst, når den bliver gjort hver dag i små portioner frem for én gang om ugen på klinikken.
Pas på den anden side. Den raske arm og resten af kroppen må gerne træne. Gåture, ben, mave og ryg holder dig i gang og gør det lettere at komme tilbage bagefter.
Søvn og smertestillende. De første uger sover mange bedst halvt siddende med en pude under den opererede arm. Tag den smertestillende medicin, du har fået, som anvist. Den er der for, at du kan bevæge dig og sove, ikke som en præmie for at holde ud.
Skriv ned, hvad du må fra hvornår. Datoerne for slyngen, for at løfte armen selv og for at begynde at belaste er de vigtigste tal i dit forløb.
Øvelser i den passive fase, når din kirurg har givet lov
Øvelserne herunder er de mest skånsomme i Rehabos katalog. De hører til den passive fase, hvor den raske arm gør arbejdet, og den opererede skulder slapper af. Lav dem kun, når din kirurg eller fysioterapeut har givet lov, og kun inden for de grænser, du har fået. Får du at vide, at du ikke må løfte armen over skulderhøjde, så stopper du dér, uanset hvad der står her.
Dosis, når du må: 3 sæt af 30 til 40 sekunder, roligt tempo, med pause imellem. Bevægelsen skal være behagelig. Efter en operation er det ikke stedet at presse smerten.
Passiv fleksion (kun når din kirurg har givet lov)
- Sid eller stå oprejst med den opererede arm hængende ned foran dig.
- Tag fat om håndleddet med den raske hånd, eller brug en stok med begge hænder.
- Løft armen roligt lige frem og opad med den raske arm, kun så langt som du har fået lov, og kun så langt det er behageligt.
- Den opererede arm slapper helt af hele vejen. Den raske gør arbejdet.
- Sænk roligt ned igen, og træk vejret roligt undervejs.
Passiv udadrotation (kun når din kirurg har givet lov)
Efter en stabiliserende operation er det netop denne bevægelse, kirurgen sætter grænser for. Spørg om din grænse, før du laver den.
- Sid eller stå med albuen ind til siden, bøjet 90 grader, og underarmen pegende lige frem.
- Tag fat om hånden med den raske hånd, eller brug en stok.
- Før underarmen udad, væk fra maven, mens albuen bliver ind til siden, som var den limet fast.
- Drej kun så langt, som du har lov, og før roligt tilbage.
- Hold skulderen nede og væk fra øret.
Passiv abduktion (kun når din kirurg har givet lov)
- Sid eller stå oprejst med armen hængende ned langs siden.
- Tag fat om håndleddet med den raske hånd, eller brug en stok.
- Før armen ud til siden med den raske arm, kun så højt som du har fået lov.
- Den opererede arm slapper helt af. Undgå at læne overkroppen til den modsatte side.
- Sænk roligt ned igen.
Scapula push-ups mod væg (kun når din kirurg har givet lov)
Denne øvelse arbejder med skulderbladet, ikke med selve skulderleddet, og den kan derfor ofte komme tidligere ind i forløbet end de andre styrkeøvelser. Men stadig kun med grønt lys.
- Stå med strakte arme og håndfladerne mod en væg i skulderhøjde. Kroppen er lige fra hoved til hæl.
- Lad brystet synke frem mellem skulderbladene, så de nærmer sig hinanden. Albuerne bliver strakte.
- Skub så fra, så skulderbladene spredes fra hinanden.
- Bevæg langsomt frem og tilbage, og træk vejret normalt. Kun skulderbladene bevæger sig.
Når du er ude af den beskyttede fase og har fået lov til at belaste, fortsætter stigerne opad: aktiv bevægelse, så bevægelse med en vandflaske i hånden. Du finder alle trinene i De bedste øvelser mod skuldersmerter.
Hvad Rehabo kan og ikke kan efter en operation
Rehabo spørger i starten, om dit mål er at komme tilbage efter en operation. Svarer du ja, begynder programmet ét trin lavere, end det ellers ville. Det er det, valget gør. Ikke mere.
Det, Rehabo ikke ved, er, hvad du er blevet opereret for, og hvornår. Programmet kender ikke din kirurgs grænser for, hvornår du må løfte armen, eller hvor langt du må dreje den. Derfor er Rehabo efter en operation et supplement, ikke planen. Brug det, når din kirurg eller fysioterapeut har givet grønt lys til, at du må begynde at belaste skulderen frit, og brug det ved siden af din genoptræningsplan, ikke i stedet for den.
Når du er nået dertil, gør programmet det, det er godt til: det giver dig fire øvelser uden udstyr pr. træning, spørger, hvor ondt det gjorde, og rykker hver øvelse op eller ned efter dit svar. Mere om reglerne i Må du træne med ondt i skulderen?.
Få et skulderprogram, der tilpasser sig
Rehabo bygger et genoptræningsprogram til skulderen ud fra, hvor det gør ondt, og hvor meget. Du får fire øvelser pr. træning uden udstyr, og efter hver øvelse fortæller du, hvor ondt det gjorde. Programmet rykker op, holder eller går et trin ned ud fra dit svar. Det er udviklet af fysioterapeuter og gratis at komme i gang med.
Hvornår skal du kontakte afdelingen?
Noget smerte, hævelse og stivhed er forventeligt efter en operation. Der er dog tegn, du skal reagere på med det samme: feber, et sår, der bliver rødt, varmt eller begynder at væske, pludselig kraftig smerte efter et ryk eller et fald, en arm, der pludselig føles svag eller ikke kan løftes som dagen før, eller følelsesløshed og snurren, der ikke går væk. Ring til afdelingen eller din egen læge. Det samme gælder, hvis du er i tvivl om, hvad du må.
Er du endnu ikke opereret, og overvejer du, om senen skal sys, så læs overrevet sene i skulderen: skal den opereres? først.
Konklusion
- Kirurgens plan og din genoptræningsplan går forud for alt andet. Også for det, der står her.
- Faserne efter en operation styres af tiden, vævet skal bruge på at hele, ikke af hvordan skulderen føles.
- Hjemmetræning efter en klar plan giver ikke et dårligere resultat end træning på en klinik.
- Bevæg hånd, albue og resten af kroppen fra dag ét, og gør de passive øvelser hver dag, når du må.
- Rehabo starter ét trin lavere efter en operation og er et supplement, når du har fået lov til at belaste frit.
Referencer
- The American Society of Shoulder and Elbow Therapists' consensus statement on rehabilitation following arthroscopic rotator cuff repair (Thigpen et al., J Shoulder Elbow Surg 2016)
- The American Society of Shoulder and Elbow Therapists' consensus rehabilitation guideline for arthroscopic anterior capsulolabral repair of the shoulder (Gaunt et al., J Orthop Sports Phys Ther 2010)
- Rotator cuff repair rehabilitation: a level I and II systematic review (Baumgarten et al., Sports Health 2009)
- Effectiveness of physical therapy in treating atraumatic full-thickness rotator cuff tears: a multicenter prospective cohort study (Kuhn et al., J Shoulder Elbow Surg 2013)