"Du har betændelse i skulderen." Det er en af de mest almindelige forklaringer, folk får med hjem fra lægen eller behandleren, når skulderen gør ondt. Ordet er velkendt, og det lyder som noget, man ved, hvad man skal gøre ved: holde armen i ro, tage gigtpiller, vente på at det går over.
Problemet er, at ordet er misvisende for langt de fleste. En øm skuldersene er sjældent betændt i den forstand, ordet normalt betyder. Og fordi behandlingen af en betændelse er ro, mens behandlingen af en overbelastet sene er det modsatte, koster misforståelsen tid og skulderfunktion.
Denne artikel forklarer, hvad der faktisk sker i skulderen, når du får diagnosen, hvorfor ro og gigtpiller hjælper så lidt, hvad du skal gøre i stedet, og hvordan en rigtig infektion i skulderen ser ud. Den er en del af guiden til skuldersmerter.
Hvad betændelse betyder, og hvad der sker i en øm sene
I daglig tale bruger vi betændelse om to ting, som er ret forskellige.
Den ene er infektion: bakterier, der er kommet ind i vævet. Området bliver rødt, varmt, hævet, og man får ofte feber og føler sig sløj. Det kræver behandling med antibiotika og nogle gange operation. Infektion i skulderleddet findes, men det er sjældent, og det vender vi tilbage til nederst.
Den anden er inflammation: kroppens egen reaktion på skade eller irritation, uden bakterier. Det er den slags, der er i tale, når en sene kaldes "betændt". På latin hedder det tendinitis, hvor endelsen -itis netop betyder inflammation.
Her kommer overraskelsen: Når forskere har undersøgt ømme sener under mikroskop, finder de kun lidt af den klassiske inflammation. Det, de finder, er en sene, der har fået mere belastning, end den var klar til, og som har ændret struktur som følge af det. Fibrene ligger mindre ordnet, der er flere små blodkar og nerveender, og senen tåler mindre, end den gjorde. Fagsproget har derfor skiftet ord: fra tendinitis til tendinopati, som bare betyder "noget med senen", uden at påstå, at det er en betændelse.
Det er ikke bare en strid om ord. Det ændrer, hvad du skal gøre.
Ét problem, mange navne
Skulderens sener sidder tæt. Rotator cuffen, som er de fire muskler, der styrer skulderleddet, hæfter med hver sin sene rundt om toppen af overarmsknoglen, og ovenpå ligger en slimsæk, der får senerne til at glide under knoglen ovenover.
Når skulderen gør ondt ved at løfte armen, kan smerten teoretisk komme fra senerne, fra slimsækken eller fra begge dele. Derfor har diagnosen fået mange navne gennem tiden: betændelse i senen, betændelse i slimsækken (bursitis), impingement, seneirritation, supraspinatus-tendinopati.
Forskningen har i dag samlet dem under én overskrift: rotator cuff-relaterede skuldersmerter (1). Årsagen er enkel. Hverken en undersøgelse med hænderne eller en scanning kan skille dem sikkert fra hinanden, og de behandles på samme måde. Læs mere om paraplyen i artiklen om rotator cuffen og om slimsækken i artiklen om bursitis.
Så når du får at vide, at du har betændelse i skulderen, betyder det i praksis: Du har en overbelastet sene eller slimsæk på ydersiden af skulderen, og den skal have hjælp til at tåle belastning igen.
Hvorfor ro og gigtpiller hjælper så lidt
Hvis skulderen var betændt i klassisk forstand, ville ro og betændelseshæmmende medicin være det rigtige. Men skulderen er ikke betændt. Den er overbelastet i forhold til, hvad den kan tåle. Og en sene, der får ro, bliver ikke stærkere. Den bliver svagere, fordi sener tilpasser sig belastning i begge retninger: Mere belastning over tid gør dem stærkere, mindre gør dem svagere.
Det er derfor, mange oplever det samme forløb: En uge eller to med ro tager toppen af smerten. Så vender man tilbage til hverdagen, og skulderen gør ondt igen, ofte hurtigere end sidst. Skulderen er nemlig blevet mindre tålsom af pausen, ikke mere.
Gigtpiller (NSAID som ibuprofen) kan dæmpe smerte i nogle dage, og det kan være nyttigt, hvis smerten forstyrrer søvnen. Men de behandler ikke årsagen, og de bør ikke være planen. Det samme gælder en indsprøjtning med binyrebarkhormon, en "blokade": Den virker i nogle uger, men det største studie på området fandt ingen effekt på længere sigt (2). Læs mere i artiklen om blokade i skulderen.
Hvad virker så?
Det, der virker, er at genopbygge senens tolerance for belastning. Det gør man med træning, der starter under det niveau, hvor skulderen gør for ondt, og som gradvist bliver sværere.
Forskningen er ret tydelig her. En gennemgang af studierne fra 2020 fandt, at kun træning med progression, altså træning, der gradvist bliver tungere eller sværere, havde effekt på skuldersmerter fra rotator cuffen. Øvelser uden progression havde ikke (3). Og de tre største studier på området viste hver deres del af billedet:
- Et program, du følger hjemme efter én god vejledning, virkede lige så godt som 16 ugers superviseret fysioterapi (2).
- Én enkelt, veludvalgt øvelse med belastning, udført to gange dagligt, virkede lige så godt som almindelig fysioterapi (4).
- En kikkertoperation, hvor man "skaber plads" til senen, virkede ikke bedre end en placebooperation (5).
Med andre ord: Ikke ro, ikke medicin, ikke operation. Belastning i den rigtige dosis, i 12 uger.
Og må det gøre ondt undervejs? Ja, op til et vist punkt. De studier, der virkede, lod folk træne med smerte op til omkring 5 ud af 10, så længe smerten faldt til ro igen inden næste morgen. Det er den regel, Rehabo bruger efter hver øvelse. Læs mere i Må du træne med ondt i skulderen?.
Sådan kommer du i gang
Tre øvelser, der passer til en øm skulder, som skal vænnes til belastning igen. Ingen udstyr. Dosis: 3 sæt af 30 til 40 sekunder i roligt tempo med pause imellem.
Isometrisk udadrotation
Et pres uden bevægelse er ofte det første, en irriteret sene tåler.
- Stå med albuen ind til siden, bøjet 90 grader, og underarmen pegende lige frem.
- Læg håndryggen mod en dørkarm eller væg.
- Pres roligt udad mod karmen, uden at armen bevæger sig.
- Byg trykket op over 2 til 3 sekunder, hold det jævnt, og træk vejret normalt.
Når det føles let: Skift til aktiv udadrotation, hvor du drejer underarmen udad uden modstand, og siden til udadrotation med en vandflaske liggende på maven.
Scaptions
- Stå oprejst med armen langs siden og tommelfingeren opad.
- Løft armen skråt fremad og opad, midt mellem lige frem og ud til siden.
- Løft kun så højt, det er behageligt, og sænk langsomt igen.
- Hold skulderen nede og væk fra øret.
Når det føles let: Tag en vandflaske i hånden, og senere: Løft til skulderhøjde og hold armen stille der.
Scapula push-ups mod væg
- Stå med strakte arme og håndfladerne mod en væg i skulderhøjde.
- Lad brystet synke frem mellem skulderbladene, så de nærmer sig hinanden.
- Skub fra, så skulderbladene spredes, og ryggen bliver bred.
- Bevæg langsomt frem og tilbage. Albuerne forbliver strakte.
Når det føles let: Flyt hænderne til en bordkant, så til en sofa, så til gulvet.
Få et skulderprogram, der tilpasser sig
Rehabo bygger et genoptræningsprogram til skulderen ud fra, hvor det gør ondt, og hvor meget. Du får fire øvelser pr. træning uden udstyr, og efter hver øvelse fortæller du, hvor ondt det gjorde. Programmet rykker op, holder eller går et trin ned ud fra dit svar. Det er udviklet af fysioterapeuter og gratis at komme i gang med.
Når det faktisk er betændelse: sådan ser en infektion ud
Infektion i skulderleddet eller slimsækken er sjælden, men den findes, og den skal behandles hurtigt. Den ser anderledes ud end en øm sene:
- Skulderen er varm, rød og hævet at se og føle på.
- Du har feber, kulderystelser eller føler dig sløj.
- Smerten er der hele tiden, også i fuldstændig ro, og den ændrer sig ikke afhængigt af, hvordan du bevæger armen.
- Det er kommet hurtigt, over timer eller få dage, ofte uden at du har belastet skulderen.
Risikoen er større, hvis du nyligt har fået en indsprøjtning i skulderen, er blevet opereret, har diabetes eller et svækket immunforsvar. Har du de tegn, skal du kontakte lægen samme dag. Det er ikke noget, du skal træne dig ud af.
Den almindelige "betændelse i skulderen" ser anderledes ud: Den kommer snigende, gør ondt ved bestemte bevægelser og er bedre i ro, huden ser normal ud, og du har ikke feber. Det er en overbelastet sene, og den skal trænes.
Konklusion
- "Betændelse i skulderen" betyder i praksis en overbelastet sene eller slimsæk, ikke en infektion og kun sjældent en klassisk inflammation.
- Ro og gigtpiller dæmper smerten kort, men gør senen svagere, ikke stærkere.
- Det, der virker, er træning, der gradvist bliver sværere, i omkring 12 uger. Smerte op til 5 ud af 10 er okay undervejs.
- En rigtig infektion er sjælden og ser anderledes ud: varm, rød, hævet, feber, smerte i ro. Den kræver læge samme dag.
Referencer
- Lewis J. Rotator cuff related shoulder pain: Assessment, management and uncertainties. Man Ther 2016. PubMed
- Hopewell S et al. Progressive exercise compared with best practice advice, with or without corticosteroid injection, for the treatment of patients with rotator cuff disorders (GRASP). Lancet 2021. PubMed
- Naunton J et al. Effectiveness of progressive and resisted and non-progressive or non-resisted exercise in rotator cuff related shoulder pain: a systematic review. Clin Rehabil 2020. PubMed
- Littlewood C et al. A self-managed single exercise programme versus usual physiotherapy treatment for rotator cuff tendinopathy: a randomised controlled trial (the SELF study). Clin Rehabil 2016. PubMed
- Beard DJ et al. Arthroscopic subacromial decompression for subacromial shoulder pain (CSAW): a multicentre, pragmatic, parallel group, placebo-controlled, three-group, randomised surgical trial. Lancet 2018. PubMed