Smertestillende ved ondt i lænden: hvad siger Sundhedsstyrelsen?

Det første, mange gør, når lænden sætter sig, er at gå til medicinskabet. Panodil, Ipren, måske noget stærkere fra en tidligere recept. Det er en forståelig reaktion, og i mange år var det også lægens råd.

Det korte svar er: Sundhedsstyrelsen fraråder i dag både paracetamol, gigtmedicin og morfinlignende stoffer som rutinebehandling ved nye lændesmerter. Ikke fordi medicin er farlig i sig selv, men fordi studierne viser, at den virker lidt eller slet ikke på lændesmerter, og fordi det, der virker, er noget andet: at forstå, hvad der sker, og at blive ved med at bevæge sig.

Denne artikel forklarer, hvad anbefalingen siger, hvad studierne bag den viser, og hvornår smertestillende alligevel kan give mening som en bro til bevægelse. Den rådgiver ikke om doser. Det gør din læge eller dit apotek. Artiklen bygger på guiden til ondt i lænden.

Hvad Sundhedsstyrelsen anbefaler

I 2025 udgav Sundhedsstyrelsen en national klinisk anbefaling om medicin ved akutte lænderygsmerter (1). Den gennemgår de tre typer smertestillende, folk oftest bruger, og lander på det samme for alle tre:

• Paracetamol (Panodil, Pinex, Pamol): En svag anbefaling imod som rutinebehandling.
• NSAID, det vil sige gigtmedicin som ibuprofen (Ipren) og naproxen: En svag anbefaling imod som rutinebehandling.
• Opioider, altså morfinlignende stoffer som tramadol og morfin: En svag anbefaling imod.

"Svag anbefaling imod" betyder ikke forbud. Det betyder, at fordelene for de fleste ikke opvejer ulemperne, og at lægen bør vælge noget andet først. Det andet er beskrevet i samme anbefaling: Patienten skal informeres om, at almindelig aktivitet gavner, at inaktivitet kan skade, og opfordres til gradvist at gøre mere.

Anbefalingen erstatter den del af den nationale kliniske retningslinje fra 2016, der handlede om medicin. Retningslinjen fra 2016 anbefalede i forvejen, at man bliver ved med sine sædvanlige aktiviteter, får forklaret, hvad der sker, og eventuelt får superviseret træning oven i (2). Den nye anbefaling gør rådet om medicin tydeligere, ikke anderledes.

Det er en dansk beslutning, men den ligger på linje med resten af verden. Da det medicinske tidsskrift The Lancet i 2018 gjorde status over lændesmerter globalt, kaldte forfatterne brugen af smertestillende medicin, scanninger og operationer for "upassende høj" og pegede på uddannelse, aktivitet og træning som det, der bør komme først (3).

Hvad studierne viser om paracetamol

Paracetamol er det mest brugte smertestillende middel i Danmark, og det var i årtier førstevalget ved lændesmerter. Så kom studierne.

I 2015 samlede australske forskere alle lodtrækningsforsøg, hvor paracetamol var testet mod placebo ved smerter i ryg og nakke (4). Resultatet var tydeligt: Ved lændesmerter gav paracetamol ingen målbar effekt på hverken smerte eller funktion sammenlignet med kalktabletter. Ikke en lille effekt. Ingen. Det gjaldt både med det samme og efter nogle uger.

Det betyder ikke, at paracetamol er virkningsløst mod alt. Det virker ved hovedpine og feber. Men lændesmerter opfører sig anderledes, og det er en af grundene til, at Sundhedsstyrelsen ændrede anbefalingen.

Hvad studierne viser om gigtmedicin

Gigtmedicin, NSAID, virker en smule bedre. Da de samme forskere i 2017 samlede 35 studier af NSAID ved rygsmerter, fandt de en effekt, men en lille en (5). Forskellen til placebo var omkring 6 point på en skala fra 0 til 100, hvilket er under den grænse, forskerne selv regner for mærkbar for patienten. Til gengæld havde deltagerne på NSAID 2,5 gange så mange bivirkninger fra mave og tarm.

Det er det regnestykke, anbefalingen bygger på. En lille, ofte umærkelig effekt, og en velkendt risiko for mavesår, blødning, nyrepåvirkning og, ved længere brug, hjertet. For nogle giver det stadig mening, for eksempel få dage, hvor smerten forhindrer søvn eller bevægelse. Men det er ikke rutine, og det fjerner ikke årsagen.

Hvad studierne viser om morfin

Opioider er den del, der er størst enighed om. De virker på akut, stærk smerte, men de gør ikke lændesmerter kortere, de giver risiko for afhængighed, og de kan gøre nervesystemet mere følsomt over tid. Det er derfor, alle større retningslinjer i dag fraråder dem ved almindelige lændesmerter, både nye og langvarige (3). I Danmark er de forbeholdt de få tilfælde, hvor en læge vurderer, at intet andet er muligt, og da i kortest mulig tid.

Har du fået udleveret tramadol eller morfin for lændesmerter, så tal med din læge om, hvor længe det er meningen. Stop ikke af dig selv, hvis du har taget det i længere tid, for det skal trappes ned.

Hvorfor medicin ikke er svaret

Der er en dybere grund til, at piller virker så dårligt ved lændesmerter, og den forklarer også, hvad der virker i stedet.

Lændesmerter er sjældent et tegn på skade. Hos symptomfrie mennesker finder man slidforandringer og diskusbuler på scanningen i alle aldre, og de fleste med nye lændesmerter har ingen skade, man kan pege på (3). Det, der gør ondt, er et nervesystem, der beskytter ryggen mere, end den har brug for. Den beskyttelse kan en pille dæmpe et par timer. Den kan ikke slukke den. Det, der slukker den, er erfaringen af, at ryggen kan tåle at blive brugt. Læs mere om den mekanisme i Lændesmerter og et følsomt nervesystem.

Det er derfor, anbefalingen sætter information og bevægelse foran medicin. Et nyt hold i lænden går for de fleste over af sig selv: I et stort sammendrag af studier faldt smerten fra 52 til 23 på en skala til 100 i løbet af seks uger (6). Sengeleje gør det værre, og det at fortsætte sin almindelige hverdag, så godt man kan, gav bedre resultater end både sengeleje og et øvelsesprogram i et klassisk finsk studie (7). Læs mere om de første dage i Hold i lænden.

Hvornår giver medicin alligevel mening?

Anbefalingen er en anbefaling imod rutine, ikke imod fornuft. Der er situationer, hvor en kort periode med smertestillende kan være det, der gør bevægelse mulig:

• De første dage efter et voldsomt hold, hvor du hverken kan sove eller komme ud af sengen. Her kan medicin være den bro, der får dig op at gå igen. Broen er pointen. Ikke pillen.
• Når smerten forhindrer søvn i flere nætter. Søvn betyder meget for, hvor følsomt nervesystemet er, og en nat med søvn kan være mere værd end en dag uden medicin.
• Når lægen vurderer det ud fra din sygehistorie og andre sygdomme.

I alle tre tilfælde gælder det samme: kortest mulig tid, laveste dosis, der gør bevægelse mulig, og aldrig som erstatning for bevægelsen. Tal med din læge eller dit apotek, før du kombinerer midler, tager dem flere dage i træk, eller hvis du har mavesår, nyresygdom, hjertesygdom eller tager blodfortyndende medicin. Denne artikel rådgiver ikke om doser.

Varme, en kort gåtur og de første trin i lændens bevægelighedsøvelser giver mange den samme lindring uden bivirkninger. Læs mere om kulde eller varme.

Hvad du kan gøre i stedet

Det, der virker, ifølge både den danske anbefaling og de store internationale gennemgange:

1. Forstå, hvad der sker. Lænden er ikke skrøbelig, og smerte er ikke skade. Det alene sænker smerten for mange.
2. Bliv ved med at bevæge dig. Gå, skift stilling ofte, og find de stillinger, der letter.
3. Start et program, når de værste dage er overstået. Træning mindsker langvarige lændesmerter og holder det næste hold væk (8). Reglerne for, hvor meget det må gøre ondt undervejs, finder du i Må du træne med ondt i lænden?.

Få et rygprogram, der tilpasser sig

Rehabo bygger et genoptræningsprogram til ryggen ud fra, hvor det gør ondt, og hvor meget. Du får fire øvelser pr. træning uden udstyr, og efter hver øvelse fortæller du, hvor ondt det gjorde. Programmet rykker op, holder eller går et trin ned ud fra dit svar. Det er udviklet af fysioterapeuter og gratis at komme i gang med.

Byg dit rygprogram

Hvornår skal du søge læge?

Medicin må aldrig dække over de få tegn, der betyder, at lænden skal undersøges. Får du nedsat følelse i skridtet, besvær med at lade vandet eller holde på afføringen, eller mister du kraft i benene, skal du på skadestuen samme dag. Kom smerten efter et fald, og er du over omkring 65 år eller har knogleskørhed, skal et brud udelukkes. Feber, uforklarligt vægttab, en tidligere kræftsygdom, eller en smerte, der ikke ændrer sig, uanset hvordan du ligger, er grunde til at bestille tid hos lægen. Det samme er en smerte, der bliver ved med at kræve medicin uge efter uge. Omkring 1 ud af 100 med nye lændesmerter hos den praktiserende læge har en alvorlig årsag (9). De andre 99 har mere brug for bevægelse end for piller.

Konklusion

• Sundhedsstyrelsen fraråder i 2025 paracetamol, gigtmedicin og opioider som rutinebehandling ved nye lændesmerter.
• Paracetamol virker ikke bedre end placebo ved lændesmerter. Gigtmedicin virker en smule, med flere bivirkninger. Opioider frarådes overalt.
• Det, der virker, er at forstå, hvad der sker, at blive ved med at bevæge sig, og at træne, når de værste dage er overstået.
• Medicin kan i få dage være en bro til bevægelse. Kortest mulig tid, og aldrig som erstatning.
• Tal med din læge eller dit apotek om doser og kombinationer. Det gør denne artikel ikke.

Referencer

1. Sundhedsstyrelsen. National klinisk anbefaling: Paracetamol, NSAID og opioider ved akutte lænderygsmerter. 2025.
2. Stochkendahl MJ et al. National Clinical Guidelines for non-surgical treatment of patients with recent onset low back pain or lumbar radiculopathy. European Spine Journal 2018. PubMed
3. Foster NE et al. Prevention and treatment of low back pain: evidence, challenges, and promising directions. Lancet 2018. PubMed
4. Machado GC et al. Efficacy and safety of paracetamol for spinal pain and osteoarthritis: systematic review and meta-analysis of randomised placebo controlled trials. BMJ 2015. PubMed
5. Machado GC et al. Non-steroidal anti-inflammatory drugs for spinal pain: a systematic review and meta-analysis. Annals of the Rheumatic Diseases 2017. PubMed
6. da C Menezes Costa L et al. The prognosis of acute and persistent low-back pain: a meta-analysis. CMAJ 2012. PubMed
7. Malmivaara A et al. The treatment of acute low back pain: bed rest, exercises, or ordinary activity? New England Journal of Medicine 1995. PubMed
8. Hayden JA et al. Exercise therapy for chronic low back pain. Cochrane Database of Systematic Reviews 2021. PubMed
9. Henschke N et al. Prevalence of and screening for serious spinal pathology in patients presenting to primary care settings with acute low back pain. Arthritis & Rheumatism 2009. PubMed