Lændesmerter: hvornår skal du søge læge?

Lænden gør ondt, og et sted i baghovedet ligger spørgsmålet: Er det noget alvorligt? Skal jeg til lægen, eller skal jeg vente?

Det korte svar er: Langt de fleste lændesmerter er ufarlige og skal ikke undersøges. Men der findes en lille håndfuld tegn, som du skal kende, fordi de ændrer alt. Et af dem betyder skadestuen samme dag. De andre betyder en tid hos lægen inden for få dage. Denne artikel gennemgår dem ét ad gangen, forklarer hvorfor hvert af dem tæller, og siger til sidst, hvad der gælder for alle jer, der ikke har nogen af dem.

Artiklen bygger på guiden til ondt i lænden, hvor de samme tegn står i kort form.

Hvor sjældent er det alvorligt?

Først tallet, som alt andet skal læses i lyset af. I en stor australsk undersøgelse fulgte forskere over 1.100 mennesker, der kom til lægen med nye lændesmerter, i et år, for at se, hvor mange der viste sig at have en alvorlig sygdom bag smerten (1). Svaret var 0,9 procent. Under 1 ud af 100. Og de fleste af dem havde et lille brud i en ryghvirvel, typisk hos ældre med knogleskørhed. Kræft, infektion og alvorlig nervepåvirkning var endnu sjældnere.

Det er den ramme, de røde flag skal ses i. De findes, fordi den ene ud af hundrede skal findes hurtigt. De betyder ikke, at du er den ene, fordi et af dem passer på dig. En gennemgang i det medicinske tidsskrift BMJ fandt, at de fleste enkeltstående røde flag næsten ikke ændrer på sandsynligheden for, at der er noget alvorligt galt (2). De skal ses samlet, og de skal ses af en læge. Det er derfor, rådet i denne artikel er "få det undersøgt", ikke "vær bange".

Skadestuen samme dag: cauda equina

Der er ét tegn, der ikke kan vente til i morgen. Nederst i rygmarvskanalen samler nerverne til ben, blære og tarm sig i et bundt, der hedder cauda equina. Bliver det bundt klemt, for eksempel af en stor diskusprolaps, mister man i løbet af timer til dage kontrollen over de funktioner, og skaden kan blive varig, hvis trykket ikke fjernes hurtigt.

Tegnene er:

• Nedsat eller anderledes følelse i skridtet, omkring endetarmen og på indersiden af lårene, det område, der ville røre en sadel.
• Nyopstået besvær med at lade vandet, eller at du ikke kan mærke, at blæren er fuld, eller ikke kan holde på urin eller afføring.
• Svaghed i begge ben, eller svaghed, der spreder sig.

Har du ét eller flere af de tegn, og især sammen med nye rygsmerter eller smerter ned i benene, skal du på skadestuen samme dag. Ring 1813 i hovedstaden eller 112 andre steder, hvis du er i tvivl om, hvor du skal hen. Tilstanden er sjælden, men det er den ene situation, hvor timer betyder noget. Læs mere om diskusprolaps, som er den typiske årsag, i Diskusprolaps i lænden.

Til lægen inden for få dage

De næste tegn er ikke akutte på samme måde, men de skal undersøges, og de skal ikke vente uger.

Tiltagende svaghed i det ene ben

Ømhed og træthed i benet er almindeligt, når lænden gør ondt. Svaghed er noget andet: en fod, der ikke vil løfte sig, når du går, et knæ, der giver efter, eller en storetå, du ikke kan trække op. Det betyder, at en nerverod er påvirket, og bliver det værre fra dag til dag, skal en læge vurdere det. Læs mere om forskellen på henvist smerte og nervesmerte i Smerter fra lænden ned i ballen og benet.

Et fald eller et tungt løft, og du er over 65 eller har svage knogler

Et brud i en ryghvirvel er den hyppigste alvorlige årsag til lændesmerter, og det opstår næsten altid i en svækket knogle. Kom smerten pludseligt efter et fald, også et lille et, eller efter et løft, og er du over omkring 65 år, har knogleskørhed, eller har taget binyrebarkhormon i tabletform i lang tid, skal et brud udelukkes. Det kræver et røntgenbillede. De fleste af de brud heler af sig selv med tid og bevægelse, men de skal kendes, fordi de ændrer, hvad du må i de første uger.

Feber sammen med rygsmerter

En infektion i rygsøjlen er sjælden, men den viser sig som rygsmerter sammen med feber, kulderystelser eller en fornemmelse af at være syg i hele kroppen. Risikoen er større, hvis du for nylig har haft en infektion andre steder, har nedsat immunforsvar, eller er blevet behandlet med nåle eller kirurgi i ryggen. Feber og rygsmerter sammen er en lægetid samme dag eller næste morgen.

En tidligere kræftsygdom, eller vægttab du ikke kan forklare

Af alle de røde flag er en tidligere kræftsygdom det, der vejer tungest i gennemgangen fra BMJ (2). Har du haft kræft, og får du nye rygsmerter, skal lægen vide det, også selvom det er år siden. Det samme gælder vægttab, du ikke selv har arbejdet for, og træthed ud over det sædvanlige. Det er sjældent kræft. Men det er den situation, hvor en undersøgelse giver mening.

Smerte, der ikke ændrer sig, uanset hvad du gør

Almindelige lændesmerter er mekaniske: De bliver værre af nogle stillinger og bedre af andre, og de skifter i løbet af dagen. En smerte, der er ens, uanset om du ligger, står eller går, og som vækker dig om natten uden at give slip, når du skifter stilling, er anderledes. Den behøver ikke være farlig, men den skal ses af en læge, fordi den ikke opfører sig som den smerte, der kommer fra muskler og led.

Læg mærke til, at natlige smerter i sig selv ikke er et rødt flag. En øm lænd vækker mange, og det er normalt, så længe smerten letter, når du skifter stilling. Læs mere i Lændesmerter om natten.

Morgenstivhed i over en halv time, og du er under 40

Dette tegn er ikke farligt, men det er vigtigt, fordi det peger på en anden sygdom med en anden behandling. Gigtsygdomme i ryggen, de såkaldte spondylartritter, viser sig typisk før 40-årsalderen som rygsmerter, der har stået på i over tre måneder, med stivhed i over en halv time hver morgen, bedring når du bevæger dig og ikke når du hviler, og smerter sidst på natten, der får dig op (3). Er det dit billede, skal du til lægen og bede om at blive undersøgt for det, fordi behandlingen er en anden end ved almindelige lændesmerter.

Det, der ikke er et rødt flag

Lige så vigtigt er det at vide, hvad der ikke betyder noget alvorligt, fordi det er de ting, folk oftest bliver bange for.

• At det gør meget ondt. Smertens styrke siger intet om, hvor farlig den er. Et hold i lænden kan gøre ufatteligt ondt og være helt ufarligt.
• At det stråler ned i ballen eller låret. Henvist smerte fra lændens led og muskler er almindeligt og ufarligt.
• At du har haft det i over seks uger. Længden alene er ikke et faresignal. Smerten falder i gennemsnit fra 52 til 23 på en skala til 100 i løbet af de første seks uger, men den er ikke væk hos alle, og mange har stadig ondt efter tre måneder, uden at der er noget galt (4). Det er en grund til at få en plan, ikke en grund til at være bange.
• At scanningen viser slid eller en prolaps. Det gør den hos de fleste voksne uden smerter. Hos symptomfrie 40-årige har over to tredjedele slidforandringer i en diskus, og halvdelen en bule (5). Læs mere i Skal du have scannet lænden?.
• At det knækker eller knaser. Lyde fra ryggen er almindelige og ufarlige.

Passer ingen af de røde flag på dig, er sandsynligheden overvældende for, at lænden er irriteret og følsom, ikke ødelagt. Det er faktisk det, den danske retningslinje beder lægen om at sige først: at forklare, hvad der sker, at berolige, og at opfordre til at fortsætte med sine sædvanlige aktiviteter (6). Læs hvorfor smerte og skade er to forskellige ting i Lændesmerter og et følsomt nervesystem.

Hvad hvis det bare ikke går over?

Der er en sidste grund til at gå til lægen, som ikke er et rødt flag, men som er lige så reel. Har du bevæget dig, trænet og fulgt en plan i seks til otte uger, og bliver det ikke bedre, eller bliver det værre, så fortjener du en undersøgelse. Ikke fordi der pludselig er noget farligt, men fordi en fysioterapeut eller en læge kan se noget, du ikke selv kan, og fordi langvarige smerter ofte har flere årsager end lænden alene: søvn, stress, frygt for at bevæge sig, arbejdet. Den slags kan behandles, og det går bedst, når det sker tidligt. Læs mere i Kiropraktor, fysioterapeut eller hjemmetræning?.

Få et rygprogram, der tilpasser sig

Rehabo bygger et genoptræningsprogram til ryggen ud fra, hvor det gør ondt, og hvor meget. Du får fire øvelser pr. træning uden udstyr, og efter hver øvelse fortæller du, hvor ondt det gjorde. Programmet rykker op, holder eller går et trin ned ud fra dit svar. Det er udviklet af fysioterapeuter og gratis at komme i gang med.

Byg dit rygprogram

Konklusion

• Under 1 ud af 100 med nye lændesmerter har en alvorlig årsag. De røde flag findes for at finde den ene, ikke for at skræmme de 99.
• Skadestuen samme dag: nedsat følelse i skridtet, besvær med at lade vandet eller holde på afføringen, eller svaghed i begge ben.
• Lægen inden for få dage: tiltagende svaghed i ét ben, et fald hos ældre eller ved svage knogler, feber, en tidligere kræftsygdom eller uforklarligt vægttab, smerte der ikke ændrer sig, og morgenstivhed over en halv time hos unge.
• Smertens styrke, udstråling til ballen, varighed over seks uger og fund på en scanning er ikke røde flag.
• Går det ikke over efter seks til otte uger med en plan, så få det undersøgt. Ikke af frygt, men for at få hjælp.

Referencer

1. Henschke N et al. Prevalence of and screening for serious spinal pathology in patients presenting to primary care settings with acute low back pain. Arthritis & Rheumatism 2009. PubMed
2. Downie A et al. Red flags to screen for malignancy and fracture in patients with low back pain: systematic review. BMJ 2013. PubMed
3. Sieper J et al. New criteria for inflammatory back pain in patients with chronic back pain: a real patient exercise by experts from the Assessment of SpondyloArthritis international Society (ASAS). Annals of the Rheumatic Diseases 2009. PubMed
4. da C Menezes Costa L et al. The prognosis of acute and persistent low-back pain: a meta-analysis. CMAJ 2012. PubMed
5. Brinjikji W et al. Systematic literature review of imaging features of spinal degeneration in asymptomatic populations. American Journal of Neuroradiology 2015. PubMed
6. Stochkendahl MJ et al. National Clinical Guidelines for non-surgical treatment of patients with recent onset low back pain or lumbar radiculopathy. European Spine Journal 2018. PubMed